Atuagagdliutit - 07.07.1966, Qupperneq 26

VESTLIG TRUSSEL MOD KINA:
Revisionisme og borgerlig tankegang
Opgør i Kina med „parfifjendtlige og antisocialistiske" kredse, der ikke
ubetinget vil følge Mao Tse-Tungs idéer om den økonomiske, ideologi-
ske og kulturelle revolution.
Af Flemming Poulsen.
Den kvindelige dagblads-redaktør har et overbevisende svar parat, da hun
bliver spurgt, om kineserne mon jøler sig lykkelige og tilfredse i deres nye ver-
den, hvor de er sikret materiel tryghed ved hårdt arbejde, men også må under-
kaste sig en vis disciplin og i vid udstrækning følge de anvisninger på den rette
fysiske og åndelige tilværelse, som det kommunistiske parti giver.
■— De kan jo prøve at spørge, om nogen ønsker de gamle dage med hoveri og
slavearbejde, sult, fattigdom, korruption og undertrykkelse tilbage, svarer hun
på sin egen håndfaste måde. De ville alle sammen svare nej. Vi er blevet herrer
i vort eget land nu, udbytterne og imperialisterne, der i kraft af deres penge
og privilegier behandlede kineserne og hunde ens, er blevet sat på porten, og
ingen ønsker dem tilbage.
anlagte offensiv mod alle, der ikke
positivt støtter „revolutionens sag“.
Man kan studere de lange artikler og
erklæringer, der offentliggøres fra ta-
lerstole og i radio og presse, og må el-
lers nøjes med at gisne om baggrun-
den for, formålet med og betydningen
af denne „store debat på den kul-
turelle front", som striden sædvan-
ligvis kaldes.
Kampagner mod personer med „bor-
gerlig" eller „revisionistisk" tanke-
gang er ikke noget nyt i Kina. Der
Teng To, der i sin tid var chefredak-
tør for partiets hovedorgan, „Folkets
Dagblad". Sammen med flere andre
anklages de, enkeltvis eller samlet, for
at have modarbejdet partiets forsøg
på at gennemføre en fuldstændig re-
volution inden for kunst, litteratur og
teater, for „borgerlig" og revisioni-
stisk" indstilling, ja, endog for at
have rettet bebrejdelser mod Mao
Tse-Tung og sat et spørgsmålstegn
ved klogskaben og fornuften i den po-
litik, der føres.
Disse partifjendtlige stilles nu ansigt
til ansigt med artikler og udtalelser,
de offentliggjorde for 4—5 år siden,
fortrinsvis i tre lokale Peking-blade,
som de, ifølge de officielle oplysninger,
havde tilegnet sig magten over.
Men hvem er de egentlige ansvar-
lige, der skal stilles til regnskab? I
nogle artikler efterlyses bagmændene,
og da Pekings lokale aviser er un-
derlagt bystyret, hvis øverste admini-
stration og politiske leder er borg-
mesteren, Peng Chen, kan man gætte
på, at han er blevet inddraget i af-
færen. Han har ikke vist sig offentligt
i flere måneder, og da han tidligere
var meget fremme og ofte var partiets
Men kunne det ikke tænkes, at nog-
le alligevel ikke er helt tilfredse med
de nuværende tilstande?
— Jo, svarer redaktøren, sådanne
personer findes, og de vil altid findes.
Det er derfor, vi — i modsætning til
russerne — siger at klassekampenes
tid ikke er forbi. De borgerlige og re-
visionistiske tendenser kan ikke ud-
ryddes en gang for alle. Vi må stadig
bekæmpe dem, hvor vi støder på dem,
også nå det er hos os selv, de dukker
op. Men det nytter ikke at bruge
tvang overfor dem, der ikke har for-
stået, hvad revolutionen gælder. Vi
må søge at overbevise dem om, det er
os, der er på den rette vej, og at det
hele vil gå skævt, hvis vi fraviger vore
principper. Vi forklarer dem, at im-
perialisterne og kapitalisterne vil
komme igen, hvis vi ikke er på vagt,
og det forstår de, selv om det tager
tid at overbevise de mest stædige.
OPPOSITIONEN I PEKING
Uvist af hvilken grund er kampen
mod dem, der endnu ikke har „for-
stået" revolutionens mening og ikke
ubetinget vil følge partiets retnings-
linjer, blevet taget op med stor styrke
for nogle måneder siden. Kampen fø-
res på mange fronter, og selv trænede
vestlige iagttagere i Peking har svært
ved at udrede trådene i denne bredt
Den 74-årige forfatter Kuo Mo-Jo er en af de
intellektuelle, der offentligt angrede ideolo-
giske fejltagelser uden at være blevet angre-
bet. Han er taget til nåde. 160.000 forfattere
og kunstnere, der ikke ville indrømme fejl-
tagelser, blev sidste år sendt til „omskoling"
på landet og i fabrikker.
afuagkiorfoK 74-inik ukiulik Kuo Mo-Jo silag-
ssorigsorssuit jlagåt erKarsartautstkut kuku-
nernik famanut angmassumik pemgsimissoK
såssuneKångtkaluardlune. såimåuneKarsima-
vok. atuagkiortut erKumitsuliortutdlo 160.000
kukunermik navsuerutigingnigkumångitsut
ukioK kingugdleK nunåinarmut fabrikinufdlo
aufdlarftneKarsimåpuf „ilmiamgttkiarfordlu-
git".
Det betaler sig
selv at sende Deres reparation direkte til urmager. De får det meget hurtigere
og billigere. — Garanti på alle reparationer.
Køb uret direkte. Vi fører kvalitetsure. De er bedre og billigere, samt forsikrede
mod tab — tyveri og skade af enhver art.
Dameure: vandtætte, stødsikre ................ kr. 85 — 95 — 105 — 128 —
145 — 175 — 200
Herreure: vandtætte, stødsikre ............. kr. 80 — 88 — 99 — 125 — 150
— 170 — 200
Herreurene til kr. 150 og 170 — kan ikke slå dug og er særlig egnet for Grønland —
VUret til kr. 170 — er med dato.
Ure med almindelig garanti til følgende priser:
Dameure: kr. 39 — 09 — 75 Herreure: kr. 39 — 45 — 69 — 75
Prismekikkerter 1. kvalitet m. ægte svinelædertaske. 6X30: kr. 106, 8X30: kr. 114,
7X35: kr. 116, 7X50: kr. 136, 10X50: kr. 142
Stort udvalg i briller — reparationer omgående.
Sæt kryds ved det, De ønsker — klip annoncen ud.
Returret på alle varer.
Ure — Optik — Guld — Sølv
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
har altid været „en partifjendtlig ret-
ning i litterærere og kunstneriske
kredse, en sort tråd, der går på tværs
af Mao Tse-Tungs tænkning", skrev
„Hærens Dagblad" for nylig. I årenes
løb er flere mere eller mindre frem-
trædende personer blevet fjernet fra
deres poster under sådanne kampag-
ner. I øjeblikkets „store debat" er der
dog nye og overraskende træk, som
ifølge nogle iagttagere i Peking giver
den andre dimensioner end tidligere
udfald mod genstridige personer.
Skytset rettes denne gang ikke blot
mod forfattere og andre intellektuelle,
der ikke helhjertet har tilsluttet sig
revolutionen på den kulturelle front,
men også mod folk i ledende stillinger
inden for og uden for partiet.
Det mest bemærkelsesværdige sy-
nes at være, at der inden for Pekings
bystyre og i den lokale partiledelse
i hovedstaden findes eller fandtes per-
soner, der havde „overtaget kontrol-
len med visse afdelinger og institutio-
ner og udøvet „partifjendtlig virksom-
hed“.
Nogle af de skyldige er blevet nævnt
ved navn, blandt andet en af Pe-
kings viceborgmestre, historikeren og
forfatteren Wu Han, og en af sekre-
tærerne i partiets Peking-afdeling,
ÆNSCHUTZ
salonrifler
Det førende mærke
i Europa
— fil disse rifler anbefales ICI pafroner
ÆVSCHUI7
KorortuarKat
------Kårorfuaricanuf fåukununga ICI pafronif nalerKunerupuf
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
talsmand, er der grund til at undre
sig.
POLITIK ER VIGTIGERE END
ARBEJDE
Til dem, der er udsat for direkte
anklager og kritik, hører også de, der
er mere optaget af deres arbejde end
af politik. Det er, så vidt vides, første
gang, disse „specialister", som de kal-
des i pressen, er blevet trukket frem
for at blive kritiseret.
„Nogle af vore kammerater", hed-
der det i „Folkets Dagblad", „er kom-
met under indflydelse af borgerlig
tankegang og har, bevidst eller ube-
vidst udviklet en tendens til kun at
tænke på tekniske problemer. De for-
dyber sig i deres arbejde og tænker
kun lidt på politik, hvorved de taber
det korrekte mål for deres arbejde af
syne".
Man møder disse „teknokrater"
rundt om på fabrikkerne i lands-
byerne og i kommunale og statslige
kontorer. Det er folk, der kan deres
arbejde og taler om det uden at blan-
de partiet eller Mao Tse-Tung ind
i det — . bevidst eller ubevidst. Det
hører til sjældenhederne, at en arbej-
der eller direktør, fårehyrde eller fol-
kekommuneleder, eller hvem man nu
taler med, undlader at nævne det
kommunistiske partis og Mao Tse-
Tungs indsats, men det gjorde for ek-
sempel Shanghais socialborgmester,
der i et par timer redegjorde for et
heldigt genenmført og i høj grad ideo-
logisk og politisk betonet opdragel-
sesarbejde, økonomen og viceministe-
ren, der talte om femårsplaner, skole-
væsen, kulturliv, og moral, og land-
brugslederen, der gav anvendelse af
kunstgødning og omhyggelig pleje af
jorden og planterne æren for de gode
resultater.
Det er muligvis også sådanne parti-
fæller, „Folkets Dagblad" henvender
sig til, men bladet peger på mere al-
vorlige tilfælde — „borgerlige ele-
menter og borgerlige intellektuelle,
der er modstandere af socialismen",
og som i deres arbejde „sætter deres
lid til deres faglige dygtighed, hævder
at være uinteresseret i politik og an-
vender alle mulige tåbelige argumen-
ter for at nøjes med at tænke på selve
arbejdet."
Det politiske kommer før arbejdet,
indskærpes det i en af tidens kam-
pagner.
FRITIDS-FORFATTERNE
På den kulturelle front er to icam-
pagner i gang. Samtidig med, at in-
tellektuelle kritiseres for deres „bor-
gerlige indstilling", agiteres der stærkt
for den nye verdens nye kulturelle
frontkæmpere — fabriksarbejderne,
landarbejderne og soldaten, der i de-
res fritid skriver romaner, noveller,
skuespil og sange om hverdagens glæ-
der og bekymringer, eller som med
den fornuft og indsigt, som det prak-
tiske arbejde giver dem, deltager i
„akademiske diskussioner" og afslø-
rer de intellektuelles borgerlige syns-
punkter. Også på det kulturelle om-
råde skal skillelinjen mellem de re-
volutionære og alle andre trækkes
skarpt op. „Efter at arbejderne og
bønderne er blevet herrer over det
økonomiske og politiske liv, må de
også gøre sig til herrer over det kul-
turelle", hedder det i „Den røde Fane",
organ for partiets centralkomite.
Militær eksercits,
som den her udfø-
res ved et mejeri
i Det indre Mon-
goli en tidlig mor-
gen, tjener både
til forberedelse af
en kommende
„folkekrig" og
som led i den „re-
volutionære" op-
dragelse af folket.
såkutufut sungiu-
sarneK Mongolip
KerKane Imulior-
fiup kigdlingane
uvdlåralånguaK
ingerdlåneKartoK
piarérsautauvoK
„inuit tamarmiuv-
dlutik sorssung-
nigssånut" åmalo
inuit „avdlauvdlui-
nartumik" peror-
sagaunerata i lag-
ssåtut.
Der lægges ikke skjul på, at den
kulturelle revolution har mødt me-
gen modstand hos forfattere, skuespil-
lere og andre, og de skarpe udfald
mod „disse intellektuelle, der klynger
sig til det reaktionære, borgerlige
standpunkt", men som „mener at føle
deres undergang nærme sig", kunne
tyde på, at der endnu er en del mod-
stand at overvinde.
Det er ikke muligt at afgøre, hvor
alvorlig striden i virkeligheden er.
Måske er det hele en overstået af-
fære, der er blevet ordnet bag luk-
kede døre, hvorefter den nu kan an-
vendes i den ideologiske og politiske
opdragelses tjeneste. Måske er der
blot, af en eller anden grund, blevet
stødt lidt kraftigere i trompeterne end
ellers i den aldrig indstillede agitation
for revolutionens idealer. „Hærens
Dagblad" kalder striden „en kamp på
liv og død" med partifjendtlige, anti-
socialistiske elementer, der foregiver
at være kommunister, betragtes som
autoriteter og nyder en vis anseelse,
men deres virksomhed er „et fejlsla-
gent forsøg" på at gennemføre deres
planer.
Man må nøjes med at konstatere,
at styret på alle områder søger at ind-
pode en „revolutionær tankegang" hos
alle Kinas 700 millioner sjæle og træn-
ge alt, hvad der har den fjerneste
lighed med en anden verden, hvad en-
ten den er vestlig eller sovjetisk, kapi-
talistisk eller revisionistisk, tilbage.
Det er Mao’s idéer om kinesernes nye
verden, der skal gennemføres.
Der vil uværgerligt dukke folk op,
som modsætter sig denne kompromis-
løse politik. Dem skal man diskutere
med, siger Mao, man skal søge at
overbevise dem om, at de har taget
fejl. Det sker blandt andet ved at
sende dem ud på landet, for at de kan
blive påvirket af det praktiske livs
argumenter. Men det er ikke en strid,
der finder sin løsning i dag eller i mor-
gen. Først om hundrede eller flere
hundrede år kan det afgøres, hvem
der vil sejre i kampen mellem socialis-
me og kapitalisme, har Mao Tse-Tung
sagt.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
26