Atuagagdliutit - 15.09.1966, Qupperneq 3

Landsrådets krav om større
selvstændighed imødekommes
Men utilfredshed med, af landshøvdingens taleret skal kunne over-
drages en fuldmægtig
Ministeriet for Grønland har accepteret de fleste af de ændringsforslag, lands
rådet har fremsat til ministeriets udkast til lov om Grønlands landsråd og kom-
munalbestyrelser m. v. Ministeriet fastholder imidlertid, at landshøvdingens
taleret i landsrådet skal kunne overdrages en repræsentant for landshøvdinge-
embedet. hvilket indebærer, at f. eks- en fuldmægtig ved embedet i givet fald
kan tage ordet i landsrådet.
Dette vakte modstand allerede un-
der landsrådets behandling af forsla-
get under forårssamlingen. Ved frem-
læggelsen af det ændrede udkast be-
tegnede formanden ministeriets for-
slag som utilfredsstillende. Landsrådet
havde foreslået en ordning svarende
til den færøske. Rigsombudsmanden
Grønlændere...
(Fortsat fra forsiden).
stille spørgsmålet under et af sine op-
hold på Thule-basen. Efter sine sam-
taler med nogle af de ansatte, havde
han forstået, at mange af arbejderne
sagtens kan udføres af grønlænderne.
Det kræver f. eks. ikke megen lærdom
for at være medhjælper i køkkenet, at
beskæftige sig med opvask og rengø-
ring samt chauffør-virksomhed. En
del af den danske arbejdskraft kan
ikke tale engelsk — selv om man hid-
til har sagt, at grønlændernes mang-
lende kendskab til engelsk er een af
grundene til, at de ikke kan blive
ansat på baserne- — Mange unge
grønlændere kan sagtens klare nogle
af opgaverne på baserne, og de kan
derved få mulighed for at samle pen-
ge f. eks. til udbetaling af eget hus
eller egen båd, sagde Peter Jensen.
Formanden henviste bl. a. til sva-
rene til tidligere forespørgsler af den-
ne art. I 1961 svarede daværende for-
mand for landsrådet bl. a.: — Natur-
ligvis kan de unge opnå en god ind-
tægt, med de forskellige løn- og pris-
niveauer, man har i Grønland, skaber
visse vanskeligheder. En åbning af ba-
serne vil kunne skabe problemer i op-
bygningen af Grønland, hvor der til-
trænges arbejdskraft. Alaska har i
denne forbindelse været et skræm-
mende eksempel. Arbejdet på baserne
har presset lønniveauet kolossalt i vej-
ret, så de private erhvervsdrivende
slet ikke kan konkurrere med hensyn
til arbejdskraft. Det private erhverv
har derfor stagneret, og der er nu
arbejdsløshed-
kalåtdlit...
(nup. sujugdl. nangitaic)
itumigdlunit akineicarnigssaminut pia-
rérsimavdlune.
Peter Jensenip OKautigå apericut
nangminerminit nagguveKartussoK.
taimåitumik aperKuteKarusulersima-
vok Thulip såkutoKarfiane uninganer-
me ilåne. sulissut ilåinik oKaloKate-
Kartarnermine påsisimavå suliagssat
ilarpagssue kalåtdlinit suliarineKarsi-
naussut. sordlo igavfingme ikiortitut,
erruissartutut assaissartututdlo kisalo
bilinik ingerdlatitsissutut suliagssat
angnertumik iliniarsimångikaluardlu-
ne suliarineKarsinåuput. danskit suli-
ssorineKartut ilait tulugtut oitalung-
neK saperput — nauk måna tikitdlu-
go OKartoKartaraluartoK kalåtdlit tu-
lugtut OKalungneK sapernerat såkuto-
Karfingne sulissugssarsiarineKarsinåu-
nginerånut pissutaussut ilagigåt. —
kalåtdlit inusugtorpagssuit såkutoKar-
fingne suliagssat ilait suliarivdluarsi-
nauvait, taimailiornikutdlo aningau-
ssanik katerssisinaulisagaluarput sor-
dlo igdlutårnigssamingne angatdlati-
tårnigssamingnilunit autdlarnautitut
tigutsisigssanik, Peter Jensen oKar-
poK.
sujuligtaissup ilåtigut eritaisitsissu-
tigai taimåitunik aperKutaussarsima-
ssunut matuma sujornagut akissutau-
ssartut 1961-ime taimanikut landsråd-
imut sujuligtaissussoK ilåtigut ima a-
kivoK: — soruname inusugtut akig-
ssarsivdluarsinåuput, kisiåne akig-
ssarsiat akitdlo angissusilersugaunere
Kalåtdlit-nunåne atorneKartut åssigl-
ngitsunik ajornartorsiuteKalersitsiput.
mitarfit angmagaunerisa Kalåtdlit-
nunåta piorsarneKarnerane sulissug-
ssanik pissariaKartitsissume ajornar-
torsiutinik pilersitsisinåusaoK. tama-
tumunga atatitdlugo Alaska ersisåru-
tauvdlune åssersutauvoK. mitarfingne
sulinerup akigssarsiat Kagfagterujug-
ssuarsimavai nangminerssordlutik i-
nussutigssarsiumik ingerdlatsissut su-
lissugssaKarnerup tungåtigut unang-
migdlersinaujungnaivigtitdlugit. tai-
måitumik nangminerssordlune inussu-
tigssarsiorneK unigtorsimavoK, måna-
lo sulivfigssaerusimassoKarpoK.
på Færøerne, der svarer til landshøv-
dingen over Grønland, har ret, men
ikke pligt til at deltage i lagtingets
forhandlinger. Kun rigsombudsmanden
eller hans stedfortræder har taleret
i lagtinget.
Peter Heilmann, der er medlem af
det landsråds-udvalg, der behandler
loven, erklærede, at man allerede un-
der forårssamlingen havde taget an-
stød af, at en hvilken som helst fuld-
mægtig skulle kunne tage ordet i
landsrådet. Han anmodede landsrådet
om at stå fast ved, at kun landshøv-
dingen og i hans fravær kontorchefen
må tage ordet i landsrådet.
Hans Lynge ønskede indføjet en-
stemmelse om, at landshøvdingen så
vidt muligt skal være til rådighed
under landsrådets samlinger, så han
kan tilkaldes. løvrigt mente han som
Peter Heilmann, at taleretten ikke
skal kunne overdrages en fuldmægtig.
Oluf Høegh nærede derimod ingen
betænkelighed ved ministeriets for-
slag, der efter hans mening i praksis
næppe ville få uacceptable konsekven-
ser. Man ville næppe komme ud for, at
både landshøvdingen og hans kontor-
chef ville være fraværende under en
samling, mente han, hvilket forman-
den bekræftede.
LANDSRÅDET BESTEMMER SELV,
HVORNÅR DØRENE SKÅL LUKKES
De øvrige ændringsforslag til lov-
udkastet er blevet godkendt af mini-
steriet. Ifølge udkastet skulle lands-
rådet indhendte ministeriets tilladelse
i alle ansættelsesforhold. Landsrådet
ønskede imidlertid selv at afgøre løn-
og ansættelsesforhold for det af lands-
rådet ansatte personale. Rådet fore-
slog derfor at få mindst lige så store
beføjelser, som danske amtskommu-
ner har i sådanne sager, subsidiært
uændret- bevarelse af den nuværende
vedtægt. Ministeriet tilsluttede sig det
sidste forslag.
Ministeriet var ligeledes indforstået
med, at landsrådet fortsat selv be-
stemmer, hvornår sager behandles for
lukkede døre. Ifølge det oprindelige
forslag kunne ministeriet beordre
visse sager behandlet for lukkede
døre.
I bestemmelsen om, at landshøvdin-
gen straks skal gøres bekendt med de
af landsrådet trufne beslutninger har
ministeriet godkendt, at ordet „straks"
erstattes med „snarest muligt".
Lovforslagets bestemmelse om, at
landsrådet ikke uden samtykke fra
ministeren kan gøre brug af landsrå-
dets kapitalformue, afhænde eller
pantsætte landskassens faste ejendom
eller erhverve fast ejendom, foreslår
ministeriet strøget, indtil der er sket
en ændring i den danske kommunal-
lovgivning, hvori også landsrådets
økonomiske dispositionsret skal be-
handles.
Landsrådet havde fundet det uprak-
tisk. at rådet skulle indhente mini-
steriets godkendelse ved enhver øko-
nomisk transaktion.
Ministeriet erklærede sig desuden
indforstået med landsrådets forslag
om, at landsrådsformanden nævnes
direkte i loven om Grønlandsrådet.
Landsrådets sekretariatschef optages
som Grønlandsrådets tilforordnede på
linie med departementschefen, lands-
høvdingen og direktørerne for KGH
og GTO.
Endelig går ministeriet i det ændre-
de lovudkast ind for, at det maksimale
antal kommunalbestyrelsesmedlemmer
sættes op fra ni til 13 af hensyn til
det voksende udvalgsarbejde i de stør-
re byer-
Efter landsrådets foreløbige drøftelse
af det ændrede lovudkast blev det
sendt til behandling i udvalget, bestå-
ende af Peter Heilmann, Oluf Høegh,
Erik Egede og formanden. Udvalget
skal afgive betænkning i indeværende
samling.
Mere metodisk arbejde
med sprogproblemerne
Sprog- og retskrivningsudvalget
skal udvides med en sekretær med vi-
denskabelig baggrund. Landsrådet
foranlediger nu er undersøgelse af
muligheden for at ansætte en viden-
skabeligt uddannet lærer i grønlandsk
ved seminariet i Godthåb. Han skal
kun undervise et begrænset antal ti-
mer for at få tid til sekretærarbejdet
og til sproglige studier.
Landsrådet ønsker
helligtrekongers dag
bevaret som helligdag
Anda Nielsen og Ricard Petersens
forslag om at bevare helligtrekongers
dag som helligdag i Grønland vandt
stor tilslutning i landsrådet.
Forslaget blev behandlet i tilknyt-
ning til behandlingen af kirkelovsfor-
slaget, der som væsentligste nyt inde-
holder forslaget om oprettelse af et
kirkenævn som Grønlands øverste kir-
kelige myndighed med lignende be-
føjelser som danske stiftsøvrigheder
har- Hidtil har provsten og lands-
høvdingen haft overtilsynet med den
grønlandske kirke. Lovforslaget giver
desuden menighedsrepræsentationen
større indflydelse.
Formanden oplyste, at det formentlig
vil kræve en lovændring at gøre hel-
ligtrekongers dag til helligdag i Grøn-
land. Dagen er ikke nævnt i hellig-
dagsloven, der også gælder for Grøn-
land, fordi den ikke er helligdag i
Danmark. Ved udarbejdelsen af hel-
ligdagsloven af 13. marts 1963 tog man
ikke hensyn til, at Grønland har sær-
lige helligdage.
Helligtrekongers dag, fastelavns-
mandag og kongens fødselsdag blev
med virkning fra 1. januar i år op-
hævet som fridage ifølge et arbejds-
tidsregulativ for tjenestemændene i
Grønland. Helligtrekongers dag er dog
stadig halv fridag i GAS-overenskom-
sten.
12 af landsrådets medlemmer stem-
te for en principiel bevarelse af hel-
ligtrekongers dag som helligdag, mens
man ikke nåede til enighed om, hvor-
vidt den skulle være hel eller halv
helligdag.
Sagen blev overgivet til behandling
i kirkelovsudvalget, der foruden for-
manden består af Ricard Petersen,
Alibak Josefsen og Knud Kristiansen
med provsten som tilforordnet.
Udvalget, der er ved at afslutte
udarbejdelsen af en ordliste til brug
ved oversættelser af kriminalloven, er-
klærede i sin redegørelse til lands-
rådet, at medlemmerne var stærkt
interesseret i sprogproblemerne, men
hæmmedes af en følelse af ikke at
kunne overkomme arbejdet-
Udvalget mener ikke, at dets ar-
bejde kan udføres på en tilfredsstil-
lende måde, uden at der til udvalget
knyttes en sekretær. Det anbefales at
knytte en lærer i grønlandsk med vi-
denskabelig uddannelse til seminariet
i Godthåb med et begrænset timetal,
der levner tid til sekretærarbejdet for
udvalget og til studier i det grønland-
ske sprog. Udvalget mener at have
fundet et egnet emne til denne stilling.
Som en anden mulighed nævnes, at
sekretærarbejdet kan henlægges til
Københavns Universitets eskimologi-
ske fakultet.
Landsrådet gik efter en kort drøf-
telse ind for det første forslag, og sa-
gen skal nu undersøges nærmere.
Under drøftelsen af udvalgets be-
retning angreb Jørgen Olsen iøvrigt
det grønlandske sprog, der tales i Ra-
dioavisen, Aktuelt Kvarter og i ra-
dioens udsendelser. Efter 10 års ra-
diofoni synes radioens og Radioavisens
medarbejdere at have stadig mindre
respekt for det grønlandske sprog, er-
klærede han og oplæste en lang række
eksempler på fejlagtige grønlandske
tekster, der var blevet udsendt. Han
foreslog, at oplæsere og oversættere
ved radioen og oversættere af bøger
skulle aflægge en speciel prøve.
Formanden lovede at forelægge sa-
gen for Radiostyrelsen.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
nmzo
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
jm
Kristensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TEIF 414 77 • ETABI. 1879
OKautsinik ajornartorsiutit
OKautsinut agdlagtautsimutdlo ud-
valge agdlagtussumik ilaneKåsaoK ili-
simatussutsimut tungassutigut ilinia-
gaKarsimassumik. landsrådip måna
autdlarnernialerpå Nungme iliniarfig-
ssuarme kalåtdlit OKausinik iliniartit-
sissumik ilisimatusarnermut tunga-
ssutigut iliniagaKarsimassumik ator-
finigtitsisinaunigssaK. akunerne kig-
dleuartune taimågdlåt atuartitsissd-
saoK pivfigssanarnidsagune agdlag-
tussutut sulinigssamut onautsinigdlo
ilisimatusarnigssamut.
pinerdlugtuliornermut inatsisip nug-
terneKarnerane OKautsit nalunaerssu-
taisa suliarineKarnerat udvalgip ini-
ngajalersimavdlugo landsrådimut na-
lunaerumine oicautigisimavå ilaussor-
tat OKautsit pivdlugit ajornartorsiuti-
nut soKutigingnigtorujugssussut, ki-
gaitdlagsarneKardlutigdle suliagssamik
nåmagsingnigsinåungitsutut misigiga-
mik.
udvalge isumaicarpoK suliaK nåma-
ginartumik ingerdlåncKarsinåungitsoK
agdlagtussumik udvalge ilaKartineKa-
lingigpat. sujunersutigineKarpoK
Nungme iliniarfigssuarme kalåtdlit o-
Kausinik iliniartitsissoKalerKuvdlugo
ilisimatusarnikut iliniagaKarsimassu-
mik akunernik kigdliligkamik amer-
dlåssusilingnik atuartitsivigssaKartit-
dlugo tamatumuna pivfigssaKarniå-
sangmat udvalgimut agdlagtussutut
suliaKarnigssaminut kalåtdlitdlo o-
Kausinik iliniagaKarnigssamut. udval-
ge isumaKarpoK atorfingmut taima l-
tumut piukunartumik navssårsimav-
dlune.
periusigssausinaussutut avdlatut
taineKarsimavoK agdlagtoKarnikut su-
lineK isumagissagssångortineKarsinau-
ssok Københavnime iliniarnertut ili-
niarfigssuata eskimut OKausé pivdlu-
git ingmikortoKarfianut.
naitsumik OKatdlisigeriardlugo su-
junersut sujugdleK landsrådip akuer-
ssissutigå, suliagssardlo måna ersser-
Kingnerussumik misigssorneKartug-
ssångorpoK.
udvalgip nalunaerutåta oKaluserine-
Karnerane Jørgen Olsenip såssupå ka-
låtdlit OKausé radioavisime, soKutigi-
nartune åmalo radiukut autdlakåtita-
ne atorneKartartut. radiofoni ukiune
10-ne ataréraluartoK radiome radio-
avisimilo suleKataussut isumaKarnar-
put kalåtdlit OKausinut atandngnig-
kungnaeralugtuinartut, taima OKarpoK
kalåtdlisutdlo OKautsit Kavsit kuku-
ssut autdlakåtineKartartut pivdlugit
åssersutit Kavsérpagssuit atuardlugit.
sujunersutigå radiome nugterissartut
atuartartutdlo åmalo atuagkanik nug-
terissartut ingmikut ltumik misilig-
terKårsimassariaKartut.
sujuligtaissoK neriorssuivoK radio-
styrelsimut tamåna sarKumiukumav-
dlugo.
nåpautipilungnut igdlersorit!
puf pifsaunerpat isumangnångitsutdlo
HYMO LUXUS
36-t ataufsimortut akexarput taimågdlåt kr. 14,-
kr. 14,80 (nagsiunexarnerata akigsså ilénguferérdlugo)
uvavfinuf nagsiuguk postgirokonfo 4018-imuf.
SPECIAL-IM PORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
^ Den gyldne, ^
✓ smidige OMA margarine \
er lige velegnoi til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kGIfiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssalut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpox! OKautlgiuk atex:
O M A margarine!
i