Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Side 4

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Side 4
autdlaisit peKutigssatdlo tape perneKartariaKarpat? landsrådimut ilaussortat amerdlanerussut isumanatigigåt suju- nersutigineKarmat puissit amisa tuninerine iluanarutit tamaisa piniartut pissåsagait nangminerdlo kajumissuseK najorKutara- lugo aningaussauteKarfeKalernigssaK — landsrådivdle nangå- nartoKartipa autdlaisit peKutigssatdlo akikitdlilerniardlugit nå- lagauvfiup tapissutigissartagåta atorungnaersineKarnigsså Erik Egedep Knud Kristiansenivdlo sujunersutåt: piniartut ingmxkut ani- ngaussauteKarfeKalernigssånik kisalo savautigdlit piniartutdlo iluanårutinit av- guagarsiarissartagaisa KagfarneKarnigssånik sujunersut landsrådime angnertu- mik OKatdlisigineKarpoK. sujuligtaissup emaisitsissutigå sujunersut tåuna 1965- imérsungmat, upernåk rådip ingmikut itumik atautsiminerane nangitdlugo o- KatdlisigineKartoK. sujunersume oKautigineKarpoK puissit amé tuninexarner- mingne (niuvertarfingnut) akitsusassut, mingnerpåmik åmit 1965-ime tunine- Karneråne sivneKartårutit 25 procentiånik, tamatumungalo atatitdlugo åmit tu- nineKarnerine normulersorneKarlarnerat avdldngortineKåsassoK åssigingitsu- kutåt amerdlanerulersitdlugit. — åmit KGH-mit tuninexarneråne iluanårutinit avguagarsissarnerup atatinarneKarnigsså angnertunerulersineKarnigssålo, nag- sitsinerme tuniniainermilo aningaussartutit ilångautiginerisa kingorna tuniniai- nerme pigssarsiat tamaisa piniartut pissalisavdlugit, åmalo aningaussauteKar- fingnik pilersitsissoKåsassoK nangminek kajumissuseK najomutaralugo, pissa- lalerneKarnigsså. aningaussaute- Karfit taimåitut nangminerssordlu- tik inutigssarsiortunut tamanut i- luaKutauniåsagaluarput. OKarpoK OKalugtuaralugulo Savalingmiune årKigssussisimaneK. téssane auli- sagkat tunissat akisa 1 V2 procen- tiat unerartineKartarpoK, aningau- ssatdlo ilåtigut atorneKartarput au- lisartutut inutigssarsiorsinaujung- naersimassunut aulisartutdlunit toKusimassut ilaKutåinut ikiutitut. tauko aningaussauteKarfingmit tå- ssånga Kåumåmut 1000 kr. tikit- dlugit tunineKartarput. åricigssu- ssineK tåssunga åssingussoK inat- sisitigutdlo igdlersugaussoK nu- navtinisaoK atulertariaKarpoK, A- libak Josefsen isumaKarpoK. Lars Ostermann ip ersserKigsarpå Kinigauvfingmine kigsautigineKartOK aningaussauteKarfiup piniartuinarnut atortup pilersineKarnigsså, tåssa pi- niartut, aulisartut savautigdlitdlo å- ssigingitsunik soKutigissaitarmata. K- fondip piniartunitaoic aningaussaler- sorneKarsimagaluartup åmalorKing- nigsså Kangåtsiap kommuniane kig- sautigineKångilaK. aningaussauteuarfik Kalåtdlit-nunånut tamarmut? Elisabeth Johansen ilåtigut OKar- poK TTmånap pigissåne najugagdlit pileriginerugåt aningaussauteKarfing- mik Kalåtdlit-nunavtinut tamarmut atortugssamik pilersitsinigssaK, ani- ngaussauteKarfigdlo isumangnaitsoK DanmarkimitariaKartoK. isuma tåuna piviussungortineKarsmåungigpat ait- såt aningaussautenarfit kommune- Karfikutårtut pilersitariaKartut, Omå- name pigissånilo isumaKartoKarpoK. ersissutigineKarpoK peKatigigférKat nunaKarfikutårtut ajornartorsiuteKar- patdlåsassut aningaussarsiornermut tungassunik suliaKarniåsagunik. Eli- sabeth Johansen isumaKarpoK piniar- tut pikoringnerit pikordlungneritdlo ingmikortitariaKångitsut aningaussau- teKarfingnik pilersitsiniarnerme. pi- niartut tamarmik ikiOKatigigtariaKar- put, åmame peKatigigfingnik inger- dlatsinerne ilaussortat pikoringnerit pikordlungneritdlo ingmikortineKar- neK ajorput. — silarssup pissaunerisa aulajangertarpåt piniagkat nunaKar- fingne pigissåinilo åssigingitsut KanoK amerdlatigissarnerat. taimaingmat pi- niartut ingmikortitårtariaKångitdlat, rådime ilaussortat arnartatuåt OKar- poK taivdlugulo Kinersissime akerdle- rigåt autdlaisit peKutigssatdlo akikit- dlilerniardlugit nålagauvfiup tapissu- tigissartagaisa pérneKarnigssåt. tapl- ssutitdle atorungnaernigssåt aulaja- ngiuneKåsagpat arritsumik périartor- neKarnigssåt isumaKatigisinauvåt. 0- månamile erKånilo piniartut isuma- mingnik avdlångortitsisinauj umåput åmit akisa nutåmik årKigssussivigine- Karnerat tusaruniko. sujuligtaissup ersserKigsarpå ani- ngaussauteKarfingmik Kalåtdlit-nunå- nut tamarmut atortugssamik pilersit- sinigssaK erKarsautigineKångitsoK. — K-fonde, akit åssigingnerunigssåt a- (Kup. tugdl. nangisaoK) OFFICIELLE MEDDELELSER NALUN AERUTIT riaxåsagpat landsråde ikiortigalugo. aningaussauteKar f i t pmgitsailissutåungitsut? — sujunersutip ingmikortortai su- jugdlit pingasut måne landsrådime i- laussortanit amerdlanerussunit ilaler- neKarput, autdlaisitdle peKutigssatdlo akikitdlilerniardlugit nålagauvfiup ta- pissutigissartagaisa ukiumut 1 V2 mili. kr. migssiliortut atorungnaersitausi- naunigssåt agsut nangåssutigineKar- poK, sujuligtaissoK OKarpoK nangig- dlunilo: — ama isumaKatigissutigine- KångilaK aningaussauteKarfit nang- mineK kajumissuseK maligdlugo piler- sineKåsanersut pingitsailissutåusaner- sutdlunit. rådimut ilaussortat Kinersissiming- nik, piniartunik savautilingnigdlo 0- KaloKateKarsimassut amerdlanerit su- junersutip ingmikortortai pingasut i- lalerKigpait autdlaisitdle peKutigssat- dlo akikitdlilerniardlugit nålagauvfiup tapissutigissartagaisa atorungnaersi- taunigssåt inåssutigisinaunago. suju- nersutip ingmikortortaisa sisamåt tåu- na aulajangiutinarneKåsagpat ilau- ssortat amerdlanerit kigsautigåt tapi- ssutit tamaisa atautsikut pémagit ki- gaitsumigdle, ukiut ardlagdlit inger- dlaneråne, atorungnaersikiartuåme- Kåsassut. aningaussauteKarfik Ka- låtdlit-nunånut tamarmut atortOK, a- ningaussauteKarfit kommuneKarfiku- tårtut nunaKarfingnilunit atausiåkår- tunitut pilersineKåsanersut isumaKa- tigingissutaulårpoK. kommuneKarfi- kutårtunigdle aningaussauteKarfilior- nigssaK pilerigineKarneruvoK. aulisartut piniartutdlo aningaussautenarfe? Knud Kristiansenip ersserKigsarpå aningaussauteKarfingnik pilersitsinig- ssaK Upernaviup pigissåne soKutigi- neKartoK, kommunikutårtunigdle. — tamåna tupigingilara kommunikutår- tut sivneKartorutinit avguagarsiari- ssartagait åssigingeKingmata, OKarpoK taivdlugulo piniartoKarfingnit tupigi- neKartoK autdlaisit peKutigssatdlo a- kikitsutiniardlugit nålagauvfiup tapi- ssutai KGH-p atorungnaersiniarmagit. Peter Jensenip ilåtigut taivå ani- ngaussauteKarfingnik pilersitsinigssaK Thuleme erKånilo autdlantåumut na- ngåssutigineKarsimagaluartoK, inatsi- ssartunutdle ilaussortap Knud Hert- lingip atautsiméKatiginerane ilalerne- KarnerulerpoK. kommuneKarfikutår- tunik pilersitsinigssaK pilerigineruvåt, OKarpoK taivdlugulo aussaK j ulime peKutigssat angnertungikaluamik a- kitsoriarnerat Avanerssuarme piniar- tunut agsut malungniusimassoK. Alibak Josefsen OKarpoK kigsau- tiginartoK aningaussauteKarfingnik pilersitsinigssame aulisartutaoK pe- KatautineKarnigssåt, årKigssussine- ruvdlo landsrådimit inatsisitigut i- Cirkulæreskrivelse nr. 11 til samtlige kommunalbestyrelser, kæmnere, kæmner- assistenter, inspektorer, stationsledere og forbindelsesoficerer om ændringer i loven om folketingsvalg i Grønland. Ved lov nr. 116 af 30. marts 1963 er fore- taget en række ændringer i loven om fol- ketingsvalg i Grønland, jfr. lovbekendt- gørelse nr. 236 af 21. juli 1964. Lovændringerne træder i k.rajt den 1. oktober 1960 og finder således anvendelse ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der afholdes fra og med denne dato. Idet jeg vedlægger et eksemplar på dansk og grønlandsk af loven om ændring i fol- ketmgsvalgloven for Grønland, skal jeg oplyse følgende om lovændringerne: Ændring i reglerne i lovens afsnit I om valgret og valgbarhed. De hidtidige regler i lovens § 1, sti; 1 og 2. om betingelser for valgret erstatLes af en bestemmelse om, at valgret til folke- tinget har enhver, som har dansk ind- fødsret, er fyldt 21 år, og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umy ndigg j ort. Den hidtidige bestemmelse om tab af valgret og valgbarhed ved modtagelse af fattighjælp — der var blevet indholds- løs — bortfalder således. Ændring i reglerne i lovens afsnit II om valglister. Ligesom i det øvrige rige udarbejdes der også i Grønland valglister (hovedliste, til- lægsliste og tilflytterliste) over de til fol- ketingsvalg stemmeberettigede personer. Ved de nu foretagne ændringer i folke- tingsvalgloven for Grønland er der sket en udbygning af disse regler i overensstem- melse med den i Danmark gældende fol- ketingsvalglov, ligesom der er foretaget ændring i reglerne af systematisk art. Den hidtil gældende lov indeholdt således kun hjemmel til på tilflytterliste at op- tage personer, der fra en kommune i Dan- mark eller i Grønland flytter til en anden kommune i Grønland. Ved den nu fore- tagne lovændring er der i lovens § 5 b, stk. 2, skabt hjemmel U1 på tilflytterliste tillige at optage personer, der flytter til Grønland fra udlandet, samt personer, der på grund af ophold på områder i Grøn- land uden for den kommunale inddeling, er optaget på valglisten i en anden kom- mune end tilflytningskommunen. Når de sidstnævnte personer er optaget på til- flytterlisten, slettes de af valglisten i den kommune, hvor de tidligere har haft bo- pæl. Personer, der efter at være optaget på valglisten opgiver deres faste bopæl i Grønland og flytter til udlandet, skal af kommunalbestyrelsen slettes af valglisten. De nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse fastsættes af ministeren for Grønland. Ved den foretagne lovændring er end- videre indføjet en bestemmelse i § 6 om, at ministeren for Grønland er bemyndiget til at foretage ændringer i valgkredsind- delingen. Ændring i reglerne i lovens afsnit VI: Stemmeafgivning ved indsendelse af stem- meseddel. Ifølge de hidtil gældende regler kunne vælgere, der ville være fraværende fra hjemstedet på valgdagen, kun afgive stem- me forud for valget hos lederen af af- stemningen i det afstemningsdistrikt, hvor de er optaget på valglisten. Ved de nu foretagne lovændringer har vælgere i Grønland, ligesom vælgere i Danmark, fået adgang til at stemme pr. brev i de tilfælde, hvor de ikke eller kun med uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne indfinde sig på afstemningsstedet. Stemmeafgivning pr. brev kan tidligst finde sted 6 uger før valgets afholdelse. Brevstemme afgives normalt på folke- registret, jfr. dog bestemmelserne i § 29, stk. 2-6. Materialet til brevstemmeafgivning i Grønland skal ifølge loven tilvejebringes ved min foranstaltning, og under henvis- ning hertil vedlægger jeg et antal formu- larer, som jeg har ladet udarbejde til dette brug, bestående af en stemmeseddel med dertil hørende konvolut, følgebrev og om- slag. Om den nærmere fremgangsmåde ved af- givelse af brevstemmer henviser jeg til bestemmelserne i lovens §§ 30 a, 30 b, 30 c, 30 d, og 30 e samt til den i følgebrevet giv- ne vejledning. Da der må forventes indført adgang til stemmeafgivning ved indsendelse af stem- meseddel også til valg til kommunalbesty- relserne i Grønland og til Grønlands Landsråd inden afholdelsen af disse valg i foråret 1967, har jeg ladet vedlagte brev- stemmemateriale udforme på en sådan måde. at materialet kan benyttes såvel ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg og folkeafstemninger i Grønland som ved brevstemmeafgivning til valg til de grøn- landske kommunalbestyrelser og Grøn- lands Landsråd. Ændring i reglerne i lovens afsnit VII om folkeafstemninger. Ved ændring i lovens § 38 er der for så vidt angår folkeafstemninger i Grønland indført samme adgang til stemmeafgiv- ning ved indsendelse af stemmeseddel som ved folketingsvalg. Afstemningen foregår ved, at den, der stemmer for forslaget eller loven, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet „ja“, medens den, der stemmer imod, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet „nej". Endelig er der ved lovens § 39 indført regler om stemmesedlers ugyldighed sva- rende til reglerne i den i Danmark gæl- dende folketingsvalglov. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND, Godthåb, den 12. september 1966. N. O. Christensen. ☆ Cirkulæreskrivelse nr. 14 kommunalbesty- relsinut tamanut, kæmnerinut, kæmner- assistentinut, inspektørinut, stationslederi- nut såkutoKarfingnilo atåssuteKarfiussunut Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut Kinersi- ssarnermik inatsisit avdlångutait pivdlugit. inatsisit nr. 116-iatigut 30. marts 1966-ime Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut Kinersi- ssarnermik inatsisit Kavsitigut avdlångute- KartineKarput, tak. 21. juli 1964-ime inatsi- sinik nalunaerut nr. 236. inatsisit avdlångutait tamåko 1. oktober 19GG-ime atulisåput taimalo uvdloK tåuna ilångutdlugo autdlarnerfigalugo inatsissar- tunut Kinersinerne inungnigdlo taisisitsi- nerne atorneKartartugssångusavdlutik. Kalåtdlit-nnunåne inatsissartunut Kinersi- ssarnermik inatsisit avdlångutåinik inatsi- sit Kavdlunåtortåt kalåtdlisortåtdlo nagsiu- kavkit inatsisit avdlångutait tamåko piv- dlugit måko navsuiautigisavåka: KincrseKatausmaunermik Kinigausinau- nermigdlo inatsisit ingmikortuåne I-me maleruaricussat avdlångutåt. KinerseKatausinaunermut patsisigssauti- taussut pivdlugit inatsisine § 1, ingm. 1-me 2-milo, månamut maleruarKUssat taorser- neicarput aulajangersagkamik kialunit dan- skinut InugtåussuseKartup, 21-nik ukioKa- lerérsimassup nålagauvfingmilo najugave- Kartup, pineKartoK nangminérsinaujung- naersitausimångigpat, inatsissartunut Ki- nersisinautitauneranik. KinerseKatausinaunerup Kinigausinaune- ruvdlo perdlernavérKutitornlkut ånaine- Kartarneranik månamut aulajangersagaK — imaerutortoK — taimailivdlune pémeKar- POK. Kinersissugssat agdlagsimavfe pivdlugit inatsisit ingmikortuåne Il-me maleruar- Kussat avdlångutåt. nålagauvfiup ilånitut Kalåtdlit-nunåne åma inungnut inatsissartunut Kinersinerme taisisinautitaussunut Kinersissugssat ag- dlagsimavfé (Kinersissugssat tamarmik ag- dlagsimavfiat, agdlagtugkanut tapiliussat nugtutdlo agdlagsimavfe) suliarineKartar- put. Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut Ki- nersissarnermik måna avdlångutautineKar- tutigut maleruarKUssat tamåko angnertusi- slneKarput inatsissartunut Kinersissarner- mik inatsisinut Danmarkime atomeKartu- nut nåpertutungordlugit, taimatutdlo ma- leruarKUssat atajuartugssatut pissuseKar- tut avdlånguteKartineKarput. inatsisit månamut atortussut taimailiv- dlutik inuit Danmarkime imalunit Kalåt- dlit-nunåne kommunimit Kalåtdlit-nunåne kommunimut avdlamut nugtut kisimik agdlagsimavfinut ilånguneKarnigsså- nut tungavigssartaKarput. inatsisinut måna avdlångutautineKartukut inatsisine § 5 b, ingm. 2-me, tungavigssaKartitsineKa- lerpoK inuit nunanit avdlanit Kalåtdlit- nunånut nugtut inuitdlo Kalåtdlit-nunåne nunap kommuninut avgornerisa avatåne najugaKarnertik pissutigalugo kommunime nugfigingisamingne kommunime avdlame Kinersissugssat agdlagsimavfinut ilångune- Karsimassut åma nugtut agdlagsimavfinut ilånguneKartarnigssånut. inuit taineKartut kingugdlit nugtut agdlagsimavfinut ilångu- neKarérpata kommunime najugarisimassa- raluamingne Kinersissugssat agdlagsimav- finit pérneKåsåput. inuit Kinersissugssat agdlagsimavfinut ilånguneKarérsimavdlutik Kalåtdlit-nunåne najugaKavingnertik taimaititdlugo nunanut avdlanut nugtut Kinersissugssat agdlagsi- mavfiånit kommunalbestyrelsimit pérne- Kåsåput. aricisa pérneKartamigssånut ma- leruarKUssat ersserKingnerussut Kalåtdlit- nunåta ministerianit aulajangersarneKåså- put. inatsisit avdlångutåtigut tåssQna åma § 6-me aulajangersagaK ilånguneKarpoK Ki- nersivingnut avgornilersuinerup avdlångu- teKartitsinigssamut Kalåtdlit-nunåta mini- steriata piginautitaunigssånut. inatsisit ingmikortuåne Vl-me maleruar- KUssat avdlångutåt: påpiaramik taisiving- mik nagsiussinikut taisinen. maleruarKUssat månamut atortussut ma- ligdlugit Kinersissugssat uvdlorme Kinersi- vingme nunaKarfingmingnit Kimagusima- ssugssat KinersineK sujorKutdlugo taisiar- torfigssame Kinersissugssat agdlagsimavfi- nut ilånguneKarfigissamingne taisisitsi- ssugssamut aitsåt taisisinåuput. inatsisinut måna avdlångutautineKartuti- gut Kalåtdlit-nunåne Kinersissartut, Dan- markime Kinersissartutut, agdlagkatigut taisisinautitaulerput taisiartorfigssamingnut tikiusinaussångikångamik perssuavigdlutig- dlunit aitsåt tikiusinaussåsagångamik. agdlagkatigut taisineK piårnerpåmik pi- sinauvoK KinersineKarnigsså sapåtip aku- nerinik arfinilingnik sujorKutdlugo. pissarnigssatut agdlagkatigut taisineKar- tåsaoK inungnik agdlagtuivfingmut, taimåi- tordle tak. § 29, ingm. 2—6-me, aulajanger- sagkat. Kalåtdlit-nunåne agdlagkatigut taisinig- ssamut atortugssat inatsisit maligdlugit uvanga sullssutigingningnivkut pineKartug- ssångortitåusåput, tamånalo tungavigalugo agdlagfigssat tamatumunga atugagssångor- dlugit suliarititåka, tåssaussut påpiara tai- sivigssaK agdlagkanut pGgssartalik, agdlag- kat nagsiussissutit ungalugssåtdlo, matu- munga ilångutdlugit nagsiupåka. agdlagkatigut taisineKarnigssåne ersser- Kingnerussumik periauseKarnigssaK pivdlu- go inatsisine §§ 30 a, 30 b, 30 c, 30 d åma 30 e-me aulajangersagkat agdlagkanilo nag- siussissutine ilitsersut agdlangneKartoK ta- koiKuvåka. Kalåtdlit-nunåne kommunalbestyrelsinut Kalåtdlit-nunåtalo landsrådianut Kinersi- nemut tåukununga upernagssamut 1967-me KinersineKånginerane åma påpiaramik tai- sivingmik nagsiussinikut taisisinautitauler- nigssaK ilimagissariaKarmat agdlagkatigut taisinigssamut atortugssat mauna ilångut- dlugit nagsiuneKartut suliaritisimavåka ag- dlagfigssat tamåko Kalåtdlit-nunåne inat- sissartunut Kinersinermut inungnigdlo tai- sisitsinermut agdlagkatigut taisinigssamut taimatutdlo kalåtdlit kommunalbestyrelsi- nut Kalåtdlit-nunåtalo landsrådianut Kiner- sinermut agdlagkatigut taisinigssamut ator- neKarsinaussungordlugit. inatsisit ingmikortuåne Vll-me inungnik taisisitsineK pivdlugo maleruarKUssat av- dlångutåt. inatsisine § 38-p avdlångdteKarneratigut Kalåtdlit-nunåne inungnik taisisitsissarnig- ssat tungåtigut inatsissartunut Kinersiner- tut påpiaramik taisivingmik nagsiussinikut taimatut taisisinautitsineKalerpoK. taisine- KartåsaoK sujunersumut inatsisinutdlunit isumaKatauvdlune taisissugssap påpiara- mut taisivingmut OKautsip „åp“ nalåtigut krydsilineratigut, akerdliuvdlunilo taisi- ssugssap OKautsip „någga“ nalåtigut kryd- silineratigut. kisalo inatsisit § 39-åne påpiarat taisivit atortugssautitåungitsut pivdlugit maleruar- KUssat inatsissartunut Kinersissarnermik inatsisine Danmarkime atortussune male- ruarKUSsanut taimaernataussut atulersine- Karput. Landshøvdingen over Grønland Nuk, den 12. september 1966, N. O. Christensen. - søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren... 10 STK. KR. 4,85 NU OVER 2001 DANMARK — og def er ikke så mærkeligt, når man tager de mange tordele i betragtning. De kan tå Stetter betonblandere op til 750 liter færdigblandet beton, manuelle eller programstyrede anlæg med dozatorer, siloer, skrabe- og vejanlæg. Lad os sende tilbud og prospekter. STETTER Oven i købet opnår De den hurtige og ettektive service, vor store og velrenommerede virksomhed kan give Dem. En betryggelse ved store investeringer. PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S A København, Herlev Sønderlundvej 218 Tlgr.adr.: CEMENTINDUSTRI Telex 5565 & 4

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.