Atuagagdliutit - 15.09.1966, Qupperneq 4

autdlaisit peKutigssatdlo
tape perneKartariaKarpat?
landsrådimut ilaussortat amerdlanerussut isumanatigigåt suju-
nersutigineKarmat puissit amisa tuninerine iluanarutit tamaisa
piniartut pissåsagait nangminerdlo kajumissuseK najorKutara-
lugo aningaussauteKarfeKalernigssaK — landsrådivdle nangå-
nartoKartipa autdlaisit peKutigssatdlo akikitdlilerniardlugit nå-
lagauvfiup tapissutigissartagåta atorungnaersineKarnigsså
Erik Egedep Knud Kristiansenivdlo sujunersutåt: piniartut ingmxkut ani-
ngaussauteKarfeKalernigssånik kisalo savautigdlit piniartutdlo iluanårutinit av-
guagarsiarissartagaisa KagfarneKarnigssånik sujunersut landsrådime angnertu-
mik OKatdlisigineKarpoK. sujuligtaissup emaisitsissutigå sujunersut tåuna 1965-
imérsungmat, upernåk rådip ingmikut itumik atautsiminerane nangitdlugo o-
KatdlisigineKartoK. sujunersume oKautigineKarpoK puissit amé tuninexarner-
mingne (niuvertarfingnut) akitsusassut, mingnerpåmik åmit 1965-ime tunine-
Karneråne sivneKartårutit 25 procentiånik, tamatumungalo atatitdlugo åmit tu-
nineKarnerine normulersorneKarlarnerat avdldngortineKåsassoK åssigingitsu-
kutåt amerdlanerulersitdlugit. — åmit KGH-mit tuninexarneråne iluanårutinit
avguagarsissarnerup atatinarneKarnigsså angnertunerulersineKarnigssålo, nag-
sitsinerme tuniniainermilo aningaussartutit ilångautiginerisa kingorna tuniniai-
nerme pigssarsiat tamaisa piniartut pissalisavdlugit, åmalo aningaussauteKar-
fingnik pilersitsissoKåsassoK nangminek kajumissuseK najomutaralugo, pissa-
lalerneKarnigsså. aningaussaute-
Karfit taimåitut nangminerssordlu-
tik inutigssarsiortunut tamanut i-
luaKutauniåsagaluarput. OKarpoK
OKalugtuaralugulo Savalingmiune
årKigssussisimaneK. téssane auli-
sagkat tunissat akisa 1 V2 procen-
tiat unerartineKartarpoK, aningau-
ssatdlo ilåtigut atorneKartarput au-
lisartutut inutigssarsiorsinaujung-
naersimassunut aulisartutdlunit
toKusimassut ilaKutåinut ikiutitut.
tauko aningaussauteKarfingmit tå-
ssånga Kåumåmut 1000 kr. tikit-
dlugit tunineKartarput. åricigssu-
ssineK tåssunga åssingussoK inat-
sisitigutdlo igdlersugaussoK nu-
navtinisaoK atulertariaKarpoK, A-
libak Josefsen isumaKarpoK.
Lars Ostermann ip ersserKigsarpå
Kinigauvfingmine kigsautigineKartOK
aningaussauteKarfiup piniartuinarnut
atortup pilersineKarnigsså, tåssa pi-
niartut, aulisartut savautigdlitdlo å-
ssigingitsunik soKutigissaitarmata. K-
fondip piniartunitaoic aningaussaler-
sorneKarsimagaluartup åmalorKing-
nigsså Kangåtsiap kommuniane kig-
sautigineKångilaK.
aningaussauteuarfik
Kalåtdlit-nunånut tamarmut?
Elisabeth Johansen ilåtigut OKar-
poK TTmånap pigissåne najugagdlit
pileriginerugåt aningaussauteKarfing-
mik Kalåtdlit-nunavtinut tamarmut
atortugssamik pilersitsinigssaK, ani-
ngaussauteKarfigdlo isumangnaitsoK
DanmarkimitariaKartoK. isuma tåuna
piviussungortineKarsmåungigpat ait-
såt aningaussautenarfit kommune-
Karfikutårtut pilersitariaKartut, Omå-
name pigissånilo isumaKartoKarpoK.
ersissutigineKarpoK peKatigigférKat
nunaKarfikutårtut ajornartorsiuteKar-
patdlåsassut aningaussarsiornermut
tungassunik suliaKarniåsagunik. Eli-
sabeth Johansen isumaKarpoK piniar-
tut pikoringnerit pikordlungneritdlo
ingmikortitariaKångitsut aningaussau-
teKarfingnik pilersitsiniarnerme. pi-
niartut tamarmik ikiOKatigigtariaKar-
put, åmame peKatigigfingnik inger-
dlatsinerne ilaussortat pikoringnerit
pikordlungneritdlo ingmikortineKar-
neK ajorput. — silarssup pissaunerisa
aulajangertarpåt piniagkat nunaKar-
fingne pigissåinilo åssigingitsut KanoK
amerdlatigissarnerat. taimaingmat pi-
niartut ingmikortitårtariaKångitdlat,
rådime ilaussortat arnartatuåt OKar-
poK taivdlugulo Kinersissime akerdle-
rigåt autdlaisit peKutigssatdlo akikit-
dlilerniardlugit nålagauvfiup tapissu-
tigissartagaisa pérneKarnigssåt. tapl-
ssutitdle atorungnaernigssåt aulaja-
ngiuneKåsagpat arritsumik périartor-
neKarnigssåt isumaKatigisinauvåt. 0-
månamile erKånilo piniartut isuma-
mingnik avdlångortitsisinauj umåput
åmit akisa nutåmik årKigssussivigine-
Karnerat tusaruniko.
sujuligtaissup ersserKigsarpå ani-
ngaussauteKarfingmik Kalåtdlit-nunå-
nut tamarmut atortugssamik pilersit-
sinigssaK erKarsautigineKångitsoK. —
K-fonde, akit åssigingnerunigssåt a-
(Kup. tugdl. nangisaoK)
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AERUTIT
riaxåsagpat landsråde ikiortigalugo.
aningaussauteKar f i t
pmgitsailissutåungitsut?
— sujunersutip ingmikortortai su-
jugdlit pingasut måne landsrådime i-
laussortanit amerdlanerussunit ilaler-
neKarput, autdlaisitdle peKutigssatdlo
akikitdlilerniardlugit nålagauvfiup ta-
pissutigissartagaisa ukiumut 1 V2 mili.
kr. migssiliortut atorungnaersitausi-
naunigssåt agsut nangåssutigineKar-
poK, sujuligtaissoK OKarpoK nangig-
dlunilo: — ama isumaKatigissutigine-
KångilaK aningaussauteKarfit nang-
mineK kajumissuseK maligdlugo piler-
sineKåsanersut pingitsailissutåusaner-
sutdlunit.
rådimut ilaussortat Kinersissiming-
nik, piniartunik savautilingnigdlo 0-
KaloKateKarsimassut amerdlanerit su-
junersutip ingmikortortai pingasut i-
lalerKigpait autdlaisitdle peKutigssat-
dlo akikitdlilerniardlugit nålagauvfiup
tapissutigissartagaisa atorungnaersi-
taunigssåt inåssutigisinaunago. suju-
nersutip ingmikortortaisa sisamåt tåu-
na aulajangiutinarneKåsagpat ilau-
ssortat amerdlanerit kigsautigåt tapi-
ssutit tamaisa atautsikut pémagit ki-
gaitsumigdle, ukiut ardlagdlit inger-
dlaneråne, atorungnaersikiartuåme-
Kåsassut. aningaussauteKarfik Ka-
låtdlit-nunånut tamarmut atortOK, a-
ningaussauteKarfit kommuneKarfiku-
tårtut nunaKarfingnilunit atausiåkår-
tunitut pilersineKåsanersut isumaKa-
tigingissutaulårpoK. kommuneKarfi-
kutårtunigdle aningaussauteKarfilior-
nigssaK pilerigineKarneruvoK.
aulisartut piniartutdlo
aningaussautenarfe?
Knud Kristiansenip ersserKigsarpå
aningaussauteKarfingnik pilersitsinig-
ssaK Upernaviup pigissåne soKutigi-
neKartoK, kommunikutårtunigdle. —
tamåna tupigingilara kommunikutår-
tut sivneKartorutinit avguagarsiari-
ssartagait åssigingeKingmata, OKarpoK
taivdlugulo piniartoKarfingnit tupigi-
neKartoK autdlaisit peKutigssatdlo a-
kikitsutiniardlugit nålagauvfiup tapi-
ssutai KGH-p atorungnaersiniarmagit.
Peter Jensenip ilåtigut taivå ani-
ngaussauteKarfingnik pilersitsinigssaK
Thuleme erKånilo autdlantåumut na-
ngåssutigineKarsimagaluartoK, inatsi-
ssartunutdle ilaussortap Knud Hert-
lingip atautsiméKatiginerane ilalerne-
KarnerulerpoK. kommuneKarfikutår-
tunik pilersitsinigssaK pilerigineruvåt,
OKarpoK taivdlugulo aussaK j ulime
peKutigssat angnertungikaluamik a-
kitsoriarnerat Avanerssuarme piniar-
tunut agsut malungniusimassoK.
Alibak Josefsen OKarpoK kigsau-
tiginartoK aningaussauteKarfingnik
pilersitsinigssame aulisartutaoK pe-
KatautineKarnigssåt, årKigssussine-
ruvdlo landsrådimit inatsisitigut i-
Cirkulæreskrivelse nr. 11 til samtlige
kommunalbestyrelser, kæmnere, kæmner-
assistenter, inspektorer, stationsledere og
forbindelsesoficerer om ændringer i loven
om folketingsvalg i Grønland.
Ved lov nr. 116 af 30. marts 1963 er fore-
taget en række ændringer i loven om fol-
ketingsvalg i Grønland, jfr. lovbekendt-
gørelse nr. 236 af 21. juli 1964.
Lovændringerne træder i k.rajt den 1.
oktober 1960 og finder således anvendelse
ved folketingsvalg og folkeafstemninger,
der afholdes fra og med denne dato.
Idet jeg vedlægger et eksemplar på dansk
og grønlandsk af loven om ændring i fol-
ketmgsvalgloven for Grønland, skal jeg
oplyse følgende om lovændringerne:
Ændring i reglerne i lovens afsnit I
om valgret og valgbarhed.
De hidtidige regler i lovens § 1, sti; 1 og
2. om betingelser for valgret erstatLes af
en bestemmelse om, at valgret til folke-
tinget har enhver, som har dansk ind-
fødsret, er fyldt 21 år, og har fast bopæl
i riget, medmindre vedkommende er
umy ndigg j ort.
Den hidtidige bestemmelse om tab af
valgret og valgbarhed ved modtagelse af
fattighjælp — der var blevet indholds-
løs — bortfalder således.
Ændring i reglerne i lovens afsnit II
om valglister.
Ligesom i det øvrige rige udarbejdes der
også i Grønland valglister (hovedliste, til-
lægsliste og tilflytterliste) over de til fol-
ketingsvalg stemmeberettigede personer.
Ved de nu foretagne ændringer i folke-
tingsvalgloven for Grønland er der sket en
udbygning af disse regler i overensstem-
melse med den i Danmark gældende fol-
ketingsvalglov, ligesom der er foretaget
ændring i reglerne af systematisk art.
Den hidtil gældende lov indeholdt således
kun hjemmel til på tilflytterliste at op-
tage personer, der fra en kommune i Dan-
mark eller i Grønland flytter til en anden
kommune i Grønland. Ved den nu fore-
tagne lovændring er der i lovens § 5 b,
stk. 2, skabt hjemmel U1 på tilflytterliste
tillige at optage personer, der flytter til
Grønland fra udlandet, samt personer, der
på grund af ophold på områder i Grøn-
land uden for den kommunale inddeling,
er optaget på valglisten i en anden kom-
mune end tilflytningskommunen. Når de
sidstnævnte personer er optaget på til-
flytterlisten, slettes de af valglisten i den
kommune, hvor de tidligere har haft bo-
pæl.
Personer, der efter at være optaget på
valglisten opgiver deres faste bopæl i
Grønland og flytter til udlandet, skal af
kommunalbestyrelsen slettes af valglisten.
De nærmere regler om fremgangsmåden
ved slettelse fastsættes af ministeren for
Grønland.
Ved den foretagne lovændring er end-
videre indføjet en bestemmelse i § 6 om,
at ministeren for Grønland er bemyndiget
til at foretage ændringer i valgkredsind-
delingen.
Ændring i reglerne i lovens afsnit VI:
Stemmeafgivning ved indsendelse af stem-
meseddel.
Ifølge de hidtil gældende regler kunne
vælgere, der ville være fraværende fra
hjemstedet på valgdagen, kun afgive stem-
me forud for valget hos lederen af af-
stemningen i det afstemningsdistrikt, hvor
de er optaget på valglisten.
Ved de nu foretagne lovændringer har
vælgere i Grønland, ligesom vælgere i
Danmark, fået adgang til at stemme pr.
brev i de tilfælde, hvor de ikke eller kun
med uforholdsmæssig vanskelighed vil
kunne indfinde sig på afstemningsstedet.
Stemmeafgivning pr. brev kan tidligst
finde sted 6 uger før valgets afholdelse.
Brevstemme afgives normalt på folke-
registret, jfr. dog bestemmelserne i § 29,
stk. 2-6.
Materialet til brevstemmeafgivning i
Grønland skal ifølge loven tilvejebringes
ved min foranstaltning, og under henvis-
ning hertil vedlægger jeg et antal formu-
larer, som jeg har ladet udarbejde til dette
brug, bestående af en stemmeseddel med
dertil hørende konvolut, følgebrev og om-
slag.
Om den nærmere fremgangsmåde ved af-
givelse af brevstemmer henviser jeg til
bestemmelserne i lovens §§ 30 a, 30 b, 30 c,
30 d, og 30 e samt til den i følgebrevet giv-
ne vejledning.
Da der må forventes indført adgang til
stemmeafgivning ved indsendelse af stem-
meseddel også til valg til kommunalbesty-
relserne i Grønland og til Grønlands
Landsråd inden afholdelsen af disse valg
i foråret 1967, har jeg ladet vedlagte brev-
stemmemateriale udforme på en sådan
måde. at materialet kan benyttes såvel
ved brevstemmeafgivning til folketingsvalg
og folkeafstemninger i Grønland som ved
brevstemmeafgivning til valg til de grøn-
landske kommunalbestyrelser og Grøn-
lands Landsråd.
Ændring i reglerne i lovens afsnit VII
om folkeafstemninger.
Ved ændring i lovens § 38 er der for så
vidt angår folkeafstemninger i Grønland
indført samme adgang til stemmeafgiv-
ning ved indsendelse af stemmeseddel som
ved folketingsvalg. Afstemningen foregår
ved, at den, der stemmer for forslaget eller
loven, på stemmesedlen sætter kryds ved
ordet „ja“, medens den, der stemmer imod,
på stemmesedlen sætter kryds ved ordet
„nej".
Endelig er der ved lovens § 39 indført
regler om stemmesedlers ugyldighed sva-
rende til reglerne i den i Danmark gæl-
dende folketingsvalglov.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND,
Godthåb, den 12. september 1966.
N. O. Christensen.
☆
Cirkulæreskrivelse nr. 14 kommunalbesty-
relsinut tamanut, kæmnerinut, kæmner-
assistentinut, inspektørinut, stationslederi-
nut såkutoKarfingnilo atåssuteKarfiussunut
Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut Kinersi-
ssarnermik inatsisit avdlångutait pivdlugit.
inatsisit nr. 116-iatigut 30. marts 1966-ime
Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut Kinersi-
ssarnermik inatsisit Kavsitigut avdlångute-
KartineKarput, tak. 21. juli 1964-ime inatsi-
sinik nalunaerut nr. 236.
inatsisit avdlångutait tamåko 1. oktober
19GG-ime atulisåput taimalo uvdloK tåuna
ilångutdlugo autdlarnerfigalugo inatsissar-
tunut Kinersinerne inungnigdlo taisisitsi-
nerne atorneKartartugssångusavdlutik.
Kalåtdlit-nnunåne inatsissartunut Kinersi-
ssarnermik inatsisit avdlångutåinik inatsi-
sit Kavdlunåtortåt kalåtdlisortåtdlo nagsiu-
kavkit inatsisit avdlångutait tamåko piv-
dlugit måko navsuiautigisavåka:
KincrseKatausmaunermik Kinigausinau-
nermigdlo inatsisit ingmikortuåne I-me
maleruaricussat avdlångutåt.
KinerseKatausinaunermut patsisigssauti-
taussut pivdlugit inatsisine § 1, ingm. 1-me
2-milo, månamut maleruarKUssat taorser-
neicarput aulajangersagkamik kialunit dan-
skinut InugtåussuseKartup, 21-nik ukioKa-
lerérsimassup nålagauvfingmilo najugave-
Kartup, pineKartoK nangminérsinaujung-
naersitausimångigpat, inatsissartunut Ki-
nersisinautitauneranik.
KinerseKatausinaunerup Kinigausinaune-
ruvdlo perdlernavérKutitornlkut ånaine-
Kartarneranik månamut aulajangersagaK —
imaerutortoK — taimailivdlune pémeKar-
POK.
Kinersissugssat agdlagsimavfe pivdlugit
inatsisit ingmikortuåne Il-me maleruar-
Kussat avdlångutåt.
nålagauvfiup ilånitut Kalåtdlit-nunåne
åma inungnut inatsissartunut Kinersinerme
taisisinautitaussunut Kinersissugssat ag-
dlagsimavfé (Kinersissugssat tamarmik ag-
dlagsimavfiat, agdlagtugkanut tapiliussat
nugtutdlo agdlagsimavfe) suliarineKartar-
put. Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut Ki-
nersissarnermik måna avdlångutautineKar-
tutigut maleruarKUssat tamåko angnertusi-
slneKarput inatsissartunut Kinersissarner-
mik inatsisinut Danmarkime atomeKartu-
nut nåpertutungordlugit, taimatutdlo ma-
leruarKUssat atajuartugssatut pissuseKar-
tut avdlånguteKartineKarput.
inatsisit månamut atortussut taimailiv-
dlutik inuit Danmarkime imalunit Kalåt-
dlit-nunåne kommunimit Kalåtdlit-nunåne
kommunimut avdlamut nugtut kisimik
agdlagsimavfinut ilånguneKarnigsså-
nut tungavigssartaKarput. inatsisinut
måna avdlångutautineKartukut inatsisine
§ 5 b, ingm. 2-me, tungavigssaKartitsineKa-
lerpoK inuit nunanit avdlanit Kalåtdlit-
nunånut nugtut inuitdlo Kalåtdlit-nunåne
nunap kommuninut avgornerisa avatåne
najugaKarnertik pissutigalugo kommunime
nugfigingisamingne kommunime avdlame
Kinersissugssat agdlagsimavfinut ilångune-
Karsimassut åma nugtut agdlagsimavfinut
ilånguneKartarnigssånut. inuit taineKartut
kingugdlit nugtut agdlagsimavfinut ilångu-
neKarérpata kommunime najugarisimassa-
raluamingne Kinersissugssat agdlagsimav-
finit pérneKåsåput.
inuit Kinersissugssat agdlagsimavfinut
ilånguneKarérsimavdlutik Kalåtdlit-nunåne
najugaKavingnertik taimaititdlugo nunanut
avdlanut nugtut Kinersissugssat agdlagsi-
mavfiånit kommunalbestyrelsimit pérne-
Kåsåput. aricisa pérneKartamigssånut ma-
leruarKUssat ersserKingnerussut Kalåtdlit-
nunåta ministerianit aulajangersarneKåså-
put.
inatsisit avdlångutåtigut tåssQna åma §
6-me aulajangersagaK ilånguneKarpoK Ki-
nersivingnut avgornilersuinerup avdlångu-
teKartitsinigssamut Kalåtdlit-nunåta mini-
steriata piginautitaunigssånut.
inatsisit ingmikortuåne Vl-me maleruar-
KUssat avdlångutåt: påpiaramik taisiving-
mik nagsiussinikut taisinen.
maleruarKUssat månamut atortussut ma-
ligdlugit Kinersissugssat uvdlorme Kinersi-
vingme nunaKarfingmingnit Kimagusima-
ssugssat KinersineK sujorKutdlugo taisiar-
torfigssame Kinersissugssat agdlagsimavfi-
nut ilånguneKarfigissamingne taisisitsi-
ssugssamut aitsåt taisisinåuput.
inatsisinut måna avdlångutautineKartuti-
gut Kalåtdlit-nunåne Kinersissartut, Dan-
markime Kinersissartutut, agdlagkatigut
taisisinautitaulerput taisiartorfigssamingnut
tikiusinaussångikångamik perssuavigdlutig-
dlunit aitsåt tikiusinaussåsagångamik.
agdlagkatigut taisineK piårnerpåmik pi-
sinauvoK KinersineKarnigsså sapåtip aku-
nerinik arfinilingnik sujorKutdlugo.
pissarnigssatut agdlagkatigut taisineKar-
tåsaoK inungnik agdlagtuivfingmut, taimåi-
tordle tak. § 29, ingm. 2—6-me, aulajanger-
sagkat.
Kalåtdlit-nunåne agdlagkatigut taisinig-
ssamut atortugssat inatsisit maligdlugit
uvanga sullssutigingningnivkut pineKartug-
ssångortitåusåput, tamånalo tungavigalugo
agdlagfigssat tamatumunga atugagssångor-
dlugit suliarititåka, tåssaussut påpiara tai-
sivigssaK agdlagkanut pGgssartalik, agdlag-
kat nagsiussissutit ungalugssåtdlo, matu-
munga ilångutdlugit nagsiupåka.
agdlagkatigut taisineKarnigssåne ersser-
Kingnerussumik periauseKarnigssaK pivdlu-
go inatsisine §§ 30 a, 30 b, 30 c, 30 d åma
30 e-me aulajangersagkat agdlagkanilo nag-
siussissutine ilitsersut agdlangneKartoK ta-
koiKuvåka.
Kalåtdlit-nunåne kommunalbestyrelsinut
Kalåtdlit-nunåtalo landsrådianut Kinersi-
nemut tåukununga upernagssamut 1967-me
KinersineKånginerane åma påpiaramik tai-
sivingmik nagsiussinikut taisisinautitauler-
nigssaK ilimagissariaKarmat agdlagkatigut
taisinigssamut atortugssat mauna ilångut-
dlugit nagsiuneKartut suliaritisimavåka ag-
dlagfigssat tamåko Kalåtdlit-nunåne inat-
sissartunut Kinersinermut inungnigdlo tai-
sisitsinermut agdlagkatigut taisinigssamut
taimatutdlo kalåtdlit kommunalbestyrelsi-
nut Kalåtdlit-nunåtalo landsrådianut Kiner-
sinermut agdlagkatigut taisinigssamut ator-
neKarsinaussungordlugit.
inatsisit ingmikortuåne Vll-me inungnik
taisisitsineK pivdlugo maleruarKUssat av-
dlångutåt.
inatsisine § 38-p avdlångdteKarneratigut
Kalåtdlit-nunåne inungnik taisisitsissarnig-
ssat tungåtigut inatsissartunut Kinersiner-
tut påpiaramik taisivingmik nagsiussinikut
taimatut taisisinautitsineKalerpoK. taisine-
KartåsaoK sujunersumut inatsisinutdlunit
isumaKatauvdlune taisissugssap påpiara-
mut taisivingmut OKautsip „åp“ nalåtigut
krydsilineratigut, akerdliuvdlunilo taisi-
ssugssap OKautsip „någga“ nalåtigut kryd-
silineratigut.
kisalo inatsisit § 39-åne påpiarat taisivit
atortugssautitåungitsut pivdlugit maleruar-
KUssat inatsissartunut Kinersissarnermik
inatsisine Danmarkime atortussune male-
ruarKUSsanut taimaernataussut atulersine-
Karput.
Landshøvdingen over Grønland
Nuk, den 12. september 1966,
N. O. Christensen.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

10 STK. KR. 4,85
NU OVER 2001 DANMARK

— og def er ikke så mærkeligt, når man tager
de mange tordele i betragtning. De kan tå Stetter
betonblandere op til 750 liter færdigblandet
beton, manuelle eller programstyrede anlæg
med dozatorer, siloer, skrabe- og vejanlæg.
Lad os sende tilbud og prospekter.
STETTER
Oven i købet opnår De den hurtige og ettektive service, vor store
og velrenommerede virksomhed kan give Dem. En betryggelse
ved store investeringer.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
A
København, Herlev
Sønderlundvej 218
Tlgr.adr.: CEMENTINDUSTRI
Telex 5565

&
4