Atuagagdliutit - 15.09.1966, Page 14

Grønland blev hele mit
liv - det er det stadis:
En lille samtale med den gamle Grønlands-laege, dr. Axel Laurent-
Christensen, som efter afskeden med Grønland har levet sif liv blandt
eskimoer i Canada og Alaska, blandt indianere i Mexico og negre i
USA.
På mange sprog i ligeså mange
lande kan man på solure nu og da
støde på sætningen: „Tæl kun som
jeg de lyse timer". Opfordringen er
svær, ja næsten umulig at følge, og
alligevel er det som om kun de lyse
timer har talt, når det gælder doktor
Axel Laurent-Christensen, en af de
læger, der har tjent Grønland længst
— ialt i mere end 27 år.
Dr. Laurent-Christensen er i Dan-
mark for tiden for at besøge familie
og venner, men ellers er han bosat
i Amerika. Hans tilværelse, fra han
i 1922 blev læge til i dag, har været
så spændende og interessant, at en
lille saiptale til „Grønlandsposten"
uden tvivl vil glæde mange læsere,
naturligvis først og fremmest hans
gamle venner i Grønland.
Dr. Laurent-Christensen blev læge
i Egedesminde i 1923. Efter 4 Va år
her rejste han hjem til videre lægelig
uddannelse, og i 1930 kom han atter
til Grønland, denne gang til Juliane-
håb, hvor han fungerede indtil afske-
den i 1950.
GRØNLAND BLEV ALT
— De gav Grønland over 27 år af
Deres liv, hvad gav Grønland Dem?
— Alt, for Grønland blev mit hele
liv og er det stadig i mine tanker.
Jeg lærte hurtigt grønlænderne at
kende og syntes, at jeg efterhånden
forstod dem. Som patienter var de de
letteste mennesker at have med at gø-
re og behandle, fordi de havde ube-
grænset tillid til deres læge. Forsøgte
man at fortælle dem, hvad en kom-
mende behandling gik ud på, f. eks.
hvis de skulle igennem en stor opera-
tion, og man derfor gerne ville, at fa-
milien og den pågældende skulle være
klar over situationen, så svarede de
altid: Nakorsax, det overlader vi helt
til dig.
Jeg husker dog, at en grønlænder
engang bragte mig sin kone fra en
boplads i distriktet, hvis jordemoder
havde stillet den helt rigtige diagno-
se: Blindtarmsbetændelse. Hun havde
åbenbart også skildret situationens
alvor og gjort dette lovlig drastisk,
for manden, som havde travlt og
skulle på fangst under vanskelige is-
forhold, sagde til mig: „Når min kone
er død, så må du sende liget hjem til
mig."
— Hvordan gik det så?
— Jeg kunne heldigvis sende en
rask og levende kone hjem til ham,
men danske på stedet kaldte hende
i mange år for „liget fra NarssaK".
Enhver læge, som i min tid kom
til Grønland, måtte selvfølgelig på-
tage sig en hvilken som helst van-
skelig opgave, når nødvendigheden
bød det. Der var kun én læge i hvert
distrikt dengang, det var umuligt at
få assistance, og man fik nu og da
virkelig opgaver, som man ikke hav-
de drømt om at blive stillet over for
med den uddannelse, man havde. Nø-
den lærte én at spinde, ofte stod hel-
det én bi og erfaringen blev en god
læremester.
Årene i Grønland var dejlige for
mig, så gode at jeg var lykkelig for
senere at komme til at arbejde blandt
eskimoer i Alaska og Canada, i egne
og blandt mennesker, som mindede
mig om Grønland og grønlænderne.
— Kunne De gøre Dem forståelig
der på det grønlandske sprog?
— Nej, det kunne jeg heller ikke i
Grønland, ikke altid i hvert fald.
Sproget er ganske rigtigt det samme,
men med store dialektiske forskelle.
Jeg plejer at besvare spørgsmålet
med: Kan da en mand fra Vestjyl-
land forstå en bornholmer fra Due-
odde?
AMERIKAS NORDLIGSTE LÆGE
— Vil De ikke fortælle lidt om åre-
ne efter afskeden med Grønland?
— Jeg var i 4—5 år Amerikas nord-
ligste læge. Mit område omfattede hele
Nordvestpassagen fra Alaskas kyst til
Baffinland eller ca. 3.000 miles, og fra
nord til syd drejede det sig om ca.
600 miles. Der boede kun ca. 2.000
mennesker, væsentlig eskimoer men
også en del indianere.
KVALITETSVARER
ø
l
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
Skibslakker
Olietarver
Tegnerekvisitter
A.STELUNG
KOOljNMAyS
LAK- OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
uvdlumikut sikåvaraxarpat
Hvis der var nogen cerut i dag,
tassaussariaKarpOK KING EDWARD
så må det være KING EDWARD
EING EDWARD
Al transport sommer og vinter fo-
regik med flyvemaskine, en lille 2-
personers maskine, for der kunne na-
turligvis ikke blive tid til at benytte
hundeslæde over så store afstande.
På et par af mine rejser besøgte
jeg King Williams Land, hvor Knud
Rasmussen opholdt sig i 5 — eller var
det 7 måneder. Her står stadig ruinen
af det hus, som han og Arnarulu-
nguax byggede. Jeg traf adskillige af
de mennesker, som Knud Rasmussen
har beskrevet i sin bog „Fra Grøn-
land til Stillehavet", skønt der altså
var gået 30—35 år efter at Knud Ras-
mussen havde opholdt sig her. Jeg
har endog truffet mange af de per-
soner, som bogen bringer billeder af
og fundet ud af, hvordan det er gået
dem siden, han besøgte dem.
En anden oplevelse, som gjorde ind-
tryk på mig, har jeg haft i Victoria
Land. Roald Amundsens skib „Maud"
blev efter hans ekspeditioner solgt
til Hudson Bay-Company, der brugte
det som transportskib. Imidlertid sank
det efter et par års anvendelse ved
Cambridge Bay på Victoria Land.
Vragresterne ligger der endnu, og
jeg tog en stor nagle fra de smuld-
rende spanter.
NORDVESTPASSAGEN
løvrigt tør jeg godt sige, at det er
noget vrøvl, at Amundsen sejlede
gennem den rigtige Nordvestpassage.
Ti år efter denne sejlads sejlede den
norskf ødte kaptajn Henry Larsen med
Royal Canadian Mounted Police igen-
nem den samme „Nordvestpassage"
fra Vancouver til Quebec, det tog ham
to år, men næste år sejlede han til-
bage igennem den nordligere og me-
get bredere passage, norden om Vic-
toria Land og Banks Land, hvor is-
hindringerne var betydelig mindre, og
hvorigennem turen kunne gøres på tre
måneder. Det er den rigtige Nordvest-
passage. Nå, det var et lille sidespring,
men ganske interessant synes jeg.
— Tiden efter 1955?
— I et års tid var jeg i Mexico og
Mellemamerika for at studere india-
nernes gamle og nye kultur, et emne
der altid har interesseret mig stærkt.
Derefter fulgte 8 års lægearbejde i
USA i nærheden af Baltimore, bl. a.
3 år på et tuberkulosehospital for ca.
300 negre.
— Var også de patienter, De syntes
om?
— Jeg kom til at sætte stor pris på
mange af dem, og jeg fandt, at de
havde fælles tiltalende træk med
eskimoer i deres personlighed. Jeg
tænker blandt andet på deres kon-
centration om livets lyse sider og de-
res fremragende evne til at glemme
mange af tilværelsens mørke sider.
Min sidste lægelige gerning udførte
jeg i 1964 på Haiti, hvor man trængte
til lægehjælp efter en voldsom or-
kans ødelæggelser. Den samlede be-
folkning er negre og hos dem var jeg
et lille års tid. Jeg var lige så glad
for at være dér, som jeg i sin tid var
for at være i Grønland.
BLANDT DEM, DER LIDER
— Har De det sådan, at De synes
mindre om Deres egne race end om
andre?
RECORD
SKRAA
holder smagren
længere I
L 3-delt Å
£ SKRAA
lfr BRAUtøL
brødR
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit, mardloriåumik ivsRKarneruvoK
tuimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
sd^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime • sukulugssaliorfit angnersåt
Dr. Axel Laurent-Christensen.
— Nej, men jeg har det sådan, at
jeg føler mig bedst tilpas ved at være
på samme side af plankeværket som
de mennesker, der uanset race lider
ilde. Måske er det af denne grund, at
jeg kom til at føle mig så nært knyt-
tet til negrene og måske var det
også årsageri til. at jeg følte mig
grønlænderne nær, for de har jo vit-
terlig haft deres vanskeligheder at
kæmpe med, når de af mange blev
behandlet, som om de var en lavere-
stående race, men det er formentlig
nu et overstået stadium.
Jovist, når jeg tænker tilbage, så
har jeg meget at glæde mig over. Da
jeg som ung kom til Egedesminde,
traf jeg et af de største og for mig
mest betydningsfulde mennesker, jeg
overhovedet har truffet i mit liv,
provst Knud Balle. Hans forståelse
af de mennesker, han følte sig kaldet
til at arbejde imellem, var eneståen-
de. Det var ham, der bragte mig til
at forstå grønlænderne, ham der lær-
te mig at holde af dem, som han gjor-
de det, men tro nu ikke, at jeg føler,
at jeg har givet disse mine landsmænd
og venner noget særligt, det er sna-
rere omvendt. Jeg har nemlig af mine
grønlandske venner lært det meget
værdifulde at holde mig til livets lyse
sider. Det er jeg altid umådelig tak-
nemlig for.
Jeg har stadig mange gode venner
i Grønland, også mange jeg endnu har
forbindelse med. Jeg tænker ofte på
dem og er vis på, at de vil betragte
denne vor lille samtale som en hilsen
fra mig.
sic.
Fattigmands-sygdomme
tiltager i Grønland
— En række fattigmandssygdomme
er tiltaget i Grønland, selv om leve-
standarden er steget. Det kan skyldes,
at begge forældre arbejder i indu-
strien, så børnene overlades til sig
selv i langt højere grad end før. Det
afspejler sig også i den stigende børne-
kriminalitet. I mange tilfælde går bør-
nene for lud og koldt vand. Ordentlig
mad får de ikke. Vasket bliver de end-
nu mindre, fastslår en artikel i „Uge-
skrift for Læger".
Artiklen bygger på resultater af un-
dersøgelser i Sukkertoppen, foretaget
af distriktslæge Preben Thomsen og
sundhedsplejerske Ellen Jørgensen.
Man har undersøgt 410 børn og har
konstateret, at lus samt æg fandtes
hos 18,5 pct. af børnene. Hvert 10. barn
havde holdningsfejl, 3,6 pct. af bør-
nene havde „hængemave". 43 pct. af
børnene i første klasse er platfodede
eller ti gange så hyppigt som i Dan-
mark. 2 pct. af børnene havde nedsat
hørelse — mod én pct. i Danmark.
TILFLYTTERNES SKÆBNE
Mange udstedsfamilier er i de se-
nere år flyttet til Sukkertoppen, og
man mener, at også det kan indvirke
på sygeligheden. Tilflytterne er of-
test fattigere og deres børn dårligere
ernærede.
Tilflytterne, især fra fremmede
kommuner, glider meget ofte ikke
rigtigt ind i samfundet. De bliver ikke
accepteret, og det påvirker deres ind-
tægtsmuligheder. Det spores tydeligt
på børnene. De er dårlig ernærede,
lurvet påklædt og fyldt med sår og
fnat.
Undersøgelserne konstaterer, at
grønlandske børn i gennemsnit er
6-8 pct. overvægtige. Alligevel er de
„bagefter" europæiske børn i højde
og vægt. I 9>/2 års alderen er den grøn-
landske dreng 8 centimeter kortere og
vejer 2,6 kg mindre end den euro-
pæiske.
Distriktslægen og sundhedsplejer-
sken regner med, at denne forskel
skyldes underernæringen og hygiej-
nen. Det har vist sig, at grønlandske
børn, der går i skole i Danmark, sky-
der i vejret og bliver lige så høje som
jævnalderende danske.
14