Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 14
Grønland blev hele mit liv - det er det stadis: En lille samtale med den gamle Grønlands-laege, dr. Axel Laurent- Christensen, som efter afskeden med Grønland har levet sif liv blandt eskimoer i Canada og Alaska, blandt indianere i Mexico og negre i USA. På mange sprog i ligeså mange lande kan man på solure nu og da støde på sætningen: „Tæl kun som jeg de lyse timer". Opfordringen er svær, ja næsten umulig at følge, og alligevel er det som om kun de lyse timer har talt, når det gælder doktor Axel Laurent-Christensen, en af de læger, der har tjent Grønland længst — ialt i mere end 27 år. Dr. Laurent-Christensen er i Dan- mark for tiden for at besøge familie og venner, men ellers er han bosat i Amerika. Hans tilværelse, fra han i 1922 blev læge til i dag, har været så spændende og interessant, at en lille saiptale til „Grønlandsposten" uden tvivl vil glæde mange læsere, naturligvis først og fremmest hans gamle venner i Grønland. Dr. Laurent-Christensen blev læge i Egedesminde i 1923. Efter 4 Va år her rejste han hjem til videre lægelig uddannelse, og i 1930 kom han atter til Grønland, denne gang til Juliane- håb, hvor han fungerede indtil afske- den i 1950. GRØNLAND BLEV ALT — De gav Grønland over 27 år af Deres liv, hvad gav Grønland Dem? — Alt, for Grønland blev mit hele liv og er det stadig i mine tanker. Jeg lærte hurtigt grønlænderne at kende og syntes, at jeg efterhånden forstod dem. Som patienter var de de letteste mennesker at have med at gø- re og behandle, fordi de havde ube- grænset tillid til deres læge. Forsøgte man at fortælle dem, hvad en kom- mende behandling gik ud på, f. eks. hvis de skulle igennem en stor opera- tion, og man derfor gerne ville, at fa- milien og den pågældende skulle være klar over situationen, så svarede de altid: Nakorsax, det overlader vi helt til dig. Jeg husker dog, at en grønlænder engang bragte mig sin kone fra en boplads i distriktet, hvis jordemoder havde stillet den helt rigtige diagno- se: Blindtarmsbetændelse. Hun havde åbenbart også skildret situationens alvor og gjort dette lovlig drastisk, for manden, som havde travlt og skulle på fangst under vanskelige is- forhold, sagde til mig: „Når min kone er død, så må du sende liget hjem til mig." — Hvordan gik det så? — Jeg kunne heldigvis sende en rask og levende kone hjem til ham, men danske på stedet kaldte hende i mange år for „liget fra NarssaK". Enhver læge, som i min tid kom til Grønland, måtte selvfølgelig på- tage sig en hvilken som helst van- skelig opgave, når nødvendigheden bød det. Der var kun én læge i hvert distrikt dengang, det var umuligt at få assistance, og man fik nu og da virkelig opgaver, som man ikke hav- de drømt om at blive stillet over for med den uddannelse, man havde. Nø- den lærte én at spinde, ofte stod hel- det én bi og erfaringen blev en god læremester. Årene i Grønland var dejlige for mig, så gode at jeg var lykkelig for senere at komme til at arbejde blandt eskimoer i Alaska og Canada, i egne og blandt mennesker, som mindede mig om Grønland og grønlænderne. — Kunne De gøre Dem forståelig der på det grønlandske sprog? — Nej, det kunne jeg heller ikke i Grønland, ikke altid i hvert fald. Sproget er ganske rigtigt det samme, men med store dialektiske forskelle. Jeg plejer at besvare spørgsmålet med: Kan da en mand fra Vestjyl- land forstå en bornholmer fra Due- odde? AMERIKAS NORDLIGSTE LÆGE — Vil De ikke fortælle lidt om åre- ne efter afskeden med Grønland? — Jeg var i 4—5 år Amerikas nord- ligste læge. Mit område omfattede hele Nordvestpassagen fra Alaskas kyst til Baffinland eller ca. 3.000 miles, og fra nord til syd drejede det sig om ca. 600 miles. Der boede kun ca. 2.000 mennesker, væsentlig eskimoer men også en del indianere. KVALITETSVARER ø l Syntetisk Emaille Gulvlakker Kunstnerfarver Skibslakker Olietarver Tegnerekvisitter A.STELUNG KOOljNMAyS LAK- OG FARVEFABRIK Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo atortugssat pisiagssat pitsagssuit uvdlumikut sikåvaraxarpat Hvis der var nogen cerut i dag, tassaussariaKarpOK KING EDWARD så må det være KING EDWARD EING EDWARD Al transport sommer og vinter fo- regik med flyvemaskine, en lille 2- personers maskine, for der kunne na- turligvis ikke blive tid til at benytte hundeslæde over så store afstande. På et par af mine rejser besøgte jeg King Williams Land, hvor Knud Rasmussen opholdt sig i 5 — eller var det 7 måneder. Her står stadig ruinen af det hus, som han og Arnarulu- nguax byggede. Jeg traf adskillige af de mennesker, som Knud Rasmussen har beskrevet i sin bog „Fra Grøn- land til Stillehavet", skønt der altså var gået 30—35 år efter at Knud Ras- mussen havde opholdt sig her. Jeg har endog truffet mange af de per- soner, som bogen bringer billeder af og fundet ud af, hvordan det er gået dem siden, han besøgte dem. En anden oplevelse, som gjorde ind- tryk på mig, har jeg haft i Victoria Land. Roald Amundsens skib „Maud" blev efter hans ekspeditioner solgt til Hudson Bay-Company, der brugte det som transportskib. Imidlertid sank det efter et par års anvendelse ved Cambridge Bay på Victoria Land. Vragresterne ligger der endnu, og jeg tog en stor nagle fra de smuld- rende spanter. NORDVESTPASSAGEN løvrigt tør jeg godt sige, at det er noget vrøvl, at Amundsen sejlede gennem den rigtige Nordvestpassage. Ti år efter denne sejlads sejlede den norskf ødte kaptajn Henry Larsen med Royal Canadian Mounted Police igen- nem den samme „Nordvestpassage" fra Vancouver til Quebec, det tog ham to år, men næste år sejlede han til- bage igennem den nordligere og me- get bredere passage, norden om Vic- toria Land og Banks Land, hvor is- hindringerne var betydelig mindre, og hvorigennem turen kunne gøres på tre måneder. Det er den rigtige Nordvest- passage. Nå, det var et lille sidespring, men ganske interessant synes jeg. — Tiden efter 1955? — I et års tid var jeg i Mexico og Mellemamerika for at studere india- nernes gamle og nye kultur, et emne der altid har interesseret mig stærkt. Derefter fulgte 8 års lægearbejde i USA i nærheden af Baltimore, bl. a. 3 år på et tuberkulosehospital for ca. 300 negre. — Var også de patienter, De syntes om? — Jeg kom til at sætte stor pris på mange af dem, og jeg fandt, at de havde fælles tiltalende træk med eskimoer i deres personlighed. Jeg tænker blandt andet på deres kon- centration om livets lyse sider og de- res fremragende evne til at glemme mange af tilværelsens mørke sider. Min sidste lægelige gerning udførte jeg i 1964 på Haiti, hvor man trængte til lægehjælp efter en voldsom or- kans ødelæggelser. Den samlede be- folkning er negre og hos dem var jeg et lille års tid. Jeg var lige så glad for at være dér, som jeg i sin tid var for at være i Grønland. BLANDT DEM, DER LIDER — Har De det sådan, at De synes mindre om Deres egne race end om andre? RECORD SKRAA holder smagren længere I L 3-delt Å £ SKRAA lfr BRAUtøL brødR Dobbelt sovseti sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK Kivdlålugtumik pulik avdlanit, mardloriåumik ivsRKarneruvoK tuimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik sd^ungneKartardlune. BRØDR. BRAUN Danmarkime • sukulugssaliorfit angnersåt Dr. Axel Laurent-Christensen. — Nej, men jeg har det sådan, at jeg føler mig bedst tilpas ved at være på samme side af plankeværket som de mennesker, der uanset race lider ilde. Måske er det af denne grund, at jeg kom til at føle mig så nært knyt- tet til negrene og måske var det også årsageri til. at jeg følte mig grønlænderne nær, for de har jo vit- terlig haft deres vanskeligheder at kæmpe med, når de af mange blev behandlet, som om de var en lavere- stående race, men det er formentlig nu et overstået stadium. Jovist, når jeg tænker tilbage, så har jeg meget at glæde mig over. Da jeg som ung kom til Egedesminde, traf jeg et af de største og for mig mest betydningsfulde mennesker, jeg overhovedet har truffet i mit liv, provst Knud Balle. Hans forståelse af de mennesker, han følte sig kaldet til at arbejde imellem, var eneståen- de. Det var ham, der bragte mig til at forstå grønlænderne, ham der lær- te mig at holde af dem, som han gjor- de det, men tro nu ikke, at jeg føler, at jeg har givet disse mine landsmænd og venner noget særligt, det er sna- rere omvendt. Jeg har nemlig af mine grønlandske venner lært det meget værdifulde at holde mig til livets lyse sider. Det er jeg altid umådelig tak- nemlig for. Jeg har stadig mange gode venner i Grønland, også mange jeg endnu har forbindelse med. Jeg tænker ofte på dem og er vis på, at de vil betragte denne vor lille samtale som en hilsen fra mig. sic. Fattigmands-sygdomme tiltager i Grønland — En række fattigmandssygdomme er tiltaget i Grønland, selv om leve- standarden er steget. Det kan skyldes, at begge forældre arbejder i indu- strien, så børnene overlades til sig selv i langt højere grad end før. Det afspejler sig også i den stigende børne- kriminalitet. I mange tilfælde går bør- nene for lud og koldt vand. Ordentlig mad får de ikke. Vasket bliver de end- nu mindre, fastslår en artikel i „Uge- skrift for Læger". Artiklen bygger på resultater af un- dersøgelser i Sukkertoppen, foretaget af distriktslæge Preben Thomsen og sundhedsplejerske Ellen Jørgensen. Man har undersøgt 410 børn og har konstateret, at lus samt æg fandtes hos 18,5 pct. af børnene. Hvert 10. barn havde holdningsfejl, 3,6 pct. af bør- nene havde „hængemave". 43 pct. af børnene i første klasse er platfodede eller ti gange så hyppigt som i Dan- mark. 2 pct. af børnene havde nedsat hørelse — mod én pct. i Danmark. TILFLYTTERNES SKÆBNE Mange udstedsfamilier er i de se- nere år flyttet til Sukkertoppen, og man mener, at også det kan indvirke på sygeligheden. Tilflytterne er of- test fattigere og deres børn dårligere ernærede. Tilflytterne, især fra fremmede kommuner, glider meget ofte ikke rigtigt ind i samfundet. De bliver ikke accepteret, og det påvirker deres ind- tægtsmuligheder. Det spores tydeligt på børnene. De er dårlig ernærede, lurvet påklædt og fyldt med sår og fnat. Undersøgelserne konstaterer, at grønlandske børn i gennemsnit er 6-8 pct. overvægtige. Alligevel er de „bagefter" europæiske børn i højde og vægt. I 9>/2 års alderen er den grøn- landske dreng 8 centimeter kortere og vejer 2,6 kg mindre end den euro- pæiske. Distriktslægen og sundhedsplejer- sken regner med, at denne forskel skyldes underernæringen og hygiej- nen. Det har vist sig, at grønlandske børn, der går i skole i Danmark, sky- der i vejret og bliver lige så høje som jævnalderende danske. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.