Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Page 16

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Page 16
Grønlandsk toppolitiker har ordet Landsrådsmedlem, viceskoleinspektør Peter K. S. Heilmann, Godthåb, om skolelovsforslaget, grønlandsk nationalisme, partier, lønspørgsmålet, direkte skatter og landsrådets valgte formand. Landsrådsmedlem, viceskoleinspektør Peter K. S. Heilmann, Godthåb, fylder 50 år den 20. september. Som politiker har Peter Heilmann haft en meget stor indflydelse for skabelsen af de politiske retningslinier i det nye Grønland. Peter Heilmann er en politiker af format, der stædigt forfægter sine synspunk- ter. Hans udtalelser omfattes med den største interesse, og der er stor spænding om, hvorvidt han vil lade sig genopstille ved valget i 1967. Peter Heilmann er jo selvskreven topkandidat til posten som landsrådets valgte formand. Peter Heilmann er født og opvokset i Sukkertoppen som søn af en fanger. Han var en af de første grønlændere, der tog dansk seminarieeksamen. Hans egne erfaringer har overbevidst ham om uddannelsens betydning, og han lægger stor vægt på, at ungdom- men i Grønland får mulighed for at opnå en uddannelse, der ikke står tilbage for den, ungdommen i Dan- mark får. FLERTALLETS SYNSPUNKT Peter Heilmann anser det danske sprog for at være vejen til opnåelse af samme uddannelse. Det er hans overbevisning, at uddannelsesmæssig ligestilling ikke kan opnås på en an- den måde. — Med hensyn til skolelovsforslaget er jeg af den opfattelse, at ønsket om udvidet danskundervisning, som de fleste grønlandske forældre nærer, viser, i hvilken retning ordningen burde gå, udtaler Peter Heilmann. Det er min opfattelse, at flertallcts synspunkt skal være det afgørende, FOD FORMEDE SKO i en lækker, behagelig kvalitet med blød, usædvanlig slidstærk rågummisål. Både små og store fødder kan lt’ den. Børne str. 23—25 28—29 30—33 _ kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50 Dame str. 2—7: kr. 79,50. Herre str.: 7'/i—12: kr. 89,50. Selvfølgelig fuld returret Inden for 8 dage efter modtagelsen. Ønskes forsen- delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost- takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto- fri forsendelse pr. postopkrævning. Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er De sikker på at få den rigtige størrelse. _ Rund model eller [ \ fodret. (Ljm Naturhud: nature, havanna, sort. VH Ruskind: havanna, li I oliven, marine, U II sandfarvet, post- rød. 8 Send Deres ønsker 1 stør- relse, skind og farve med ^ tydelig afsenderadresse til Fælledvej 6, Kbhvn. N. og det burde ikke opvejes af indstil- lingen fra Folketingets skolelovsud- valg. Det ville være et stort plus, hvis Folketinget fuldt ud forstod dette. — Kan De uddybe fordelene ved skolelovsforslaget nærmere? — Den vigtigste fordel ved skole- lovsforslaget er efter min mening den, at den bygger på resultaterne af un- dervisningen i Danmark, det vil sige et land, der et af de førende i verden på undervisningens område. Den grønlandske ungdom er besjælet af ønsket om at opnå muligheder for uddannelse, der ikke står tilbage for den uddannelse, som de unge i de så- kaldte civiliserede lande får. Jeg er ikke i tvivl om, at dette ønske også næres af de fleste grønlandske for- ældre, der tænker på børnenes frem- tid. Alle og enhver i Grønland ved, at man ikke kan komme uden om det danske sprog, hvis man stiler efter en højere uddannelse. Det er vejen til en ligestillet uddannelse. ISOLATION BURDE UNDGÅS — Intensiveringen af dansk-under- visningen vil sikkert betyde, at det grønlandske sprog glider i baggrun- den? — Jeg tror, at det vil få afgørende betydning for den sproglige udvik- ling, hvilken indstilling ungdommen har for at opnå uddannelsesmæssig ligestilling. Grønlands fremtid i jævn- byrdig konkurrence med andre na- tioner betinges af, at man såvidt mu- ligt etablerer forbindelse med verden uden for, at man er åben for at kunne lære af andre nationer. Man skal pas- se på ikke at isolere sig i sit snævre samfund og være forsigtig med at måle sig selv med de alen, der kun gælder for grønlændere. Man er sommetider tilbøjelig til at citere vægtige strofer. I forbindelse med mine udtalelser burde jeg også nævne, at dette har været berørt af en ægte grønlænder, digteren Hendrik Lund. Han sagde: „Vort land er i sta- dig forandring. Vi bliver sejlet agter- ud, hvis vi ikke arbejder med for- andringerne." — Vi må være forsig- tige og ikke være overfladiske. Vi skal ikke efterabe de andre for sjovs skyld. Der skal omtanke til, når det gælder tilegnelse af fremmed kultur. I dag betragter vi det danske sprog såkutut atissait tingmissartortartut jåkerssue, nu- tit ............................. 225,00 Katigut nasartagdlit ilupaicutig- dlitdlo, nutåt ................. 188,00 jflklt våtinik ikiagdlit, sigtartug- dlit, nutåt .................... 125,00 ånoråt nylonit, nutåt ............. 58,00 jåkit våtinik ikiagdlit, nutåt .... 98,00 sialugsiutit uliguaussat nasagdlit nerutflt, atorsimassut ........... 25,00 jåkit ilupaKutigdlit, nutåt ....... 85,00 såkutflt jåké ilupaKutigdlit ator- simassut ......................... 20,00 såkutflt tujfllué nuerssagkat atu- lårsimassut ...................... 12,00 alersit sutdlisit nylonertagdlit, nutåt ............................. 4,00 sisorautinut alersit, uaKortut, nu- tåt ............................... 5,00 ilugdlit khakit, kaussarfigdlit, nu- tåt .............................. 12,00 ilugdlit khakit kussanardluinar- tut, nutåt ....................... 20,00 ilugdlit tungujortut nutåt ........ 20,00 Kardlit khakit nutåtut itut ....... 24,00 uvinenutit pitsavit Kardligtarit .. 14,00 skflt nutånik mångertunik alug- dlit ............................ 24,00 støvlit nutånik aluligkat ......... 28,00 træskflt nutånik aluligkat ........ 25,00 taskit, mikissut atorsimassut .... 9,00 OKorutinut poK, atorsimassoK .... 9,00 issaruarssuit, nutåt ............... 1,00 tungigssiaK, nutåK pitsagssuaK, siliss. 142 cm, meterimut ........ 3,90 koreamiut nasait, nutåt ........... 15,00 blflsit nuerssagkat nutåt ......... 12,00 såkutflt Kardlé atorsimassut ...... 12,00 Kipit mernuluagdlit ajungitsut a- torsimassutdle ................... 12,00 kavåjait ilulcrit nasartalik pérne- uarsinaussoK, nutåK ............. 225,00 kavåjaK naitsou nylon amermik merKUlingmik kravilik nutåK .. 98,00 såkutflt kamigpait, takisflt ...... 35,00 USip sivneruss. niorKuteicarfik Arhusgade 25, København 0. Telefon TRia (01 76) 51 08. tigunerine akiligagssanik tamanut nagsitsissarpugut. Army varer US pilotpareajakke, ny ........ 225,00 Paccacoat m. hætte og foer, nye 168,00 US nylonpilot jakke, vatteret, med lynlås og ærmelomme, ny 125,00 Anorak, quiltet nylon, ny ....... 58,00 Nappajakker, imit, med vatteret foer, nye ...................... 98,00 US poncho-regnslag m. hætte, br. 25,00 US NATO-jakker, dobb., nye .... 85,00 US feltjakker, dobb., br........ 20,00 US marinebusseronner, fine til unge, uldne lidt br............ 12,00 Arbejdssokker, uld m. nylon, nye 4,00 Skisokker, hvide, nye ........... 5,00 Kakiskjorter m. lommer, nye .. 12,50 Kakiskjorter, ekstra fine, nye .... 20,00 US kakibenklæder, uldne, nye .. 24,00 Netundertøj, fin kval. pr. sæt .... 14,00 Marinesko m. nye -K-såler ...... 24,00 Fedtlæderstøvler, m. nye såler .. 28,00 Træskostøvler, nye bunde ....... 25,00 US skuldertasker, br............. 9,00 US køjesæk, m/hank br............ 9,00 US beskyttelsesbriller, nye ..... 1,00 Lagenlærred, fin tæt kvalitet 142 cm bredt nyt pr. m. ............ 3,90 Korea-huer, nye ................ 15,00 US battlebluser, uld, nye ...... 12,00 US NATO-benklæder, br........... 12,00 Uldtæpper, tykke, gode, br...... 12,00 US Snowcoat dobb. m. hætte og aftageligt for nye ........... 225,00 Nylonpjækkert vatteret m. pels- krave nye ..................... 98,00 Militærstøvler ’/i lange br..... 35,00 BEMÆRK: Egen import og direkte salg til private, derfor billigst og bedst. US Overskudslager Århusgade 25, København 0. Telefon TRia (01 76) 51 08 Vi sender overalt pr. efterkrav. Landsrådsmedlem Peter Heilmann. som nøglen til en dør, hvorfra vi kan skue vidt frem. Derfor er det ganske utilfredsstillende, at man kun lærer det danske sprog halvt. MAN MÅ LÆRE SIG SELV — En ligestillet uddannelse vil sik- kert medføre, at grønlænderen bliver anderledes i tankegang? — Jeg må give Storm P. ret i, at det er svært at spå, især om fremti- den. Det er i dag helt umuligt at sige, hvilke forhold der vil gøre sig gæl- dende i fremtiden, og måske få af- gørende indflydelse for den grønland- ske tankegang. Men på den anden side tror jeg, der er grund til at nævne, at bestræbel- serne blandt de mere oplyste stater i Europa efter krigen var præget af ønsket om at komme hinanden nær- mere så vel politisk som økonomisk. Grunden hertil er nok blandt andet den, at man så vidt muligt ville und- gå snæver nationalisme. Dette forhold har i århundreder været årsag til kri- ge og uoverskuelige vanskeligheder. — Tror De, at man også skal passe på dette i Grønland? — Jeg har altid haft den opfattelse, at snæver nationalisme vil befordre en isolation. Med ordet „snæver" me- ner jeg, at vi grønlændere skal være forsigtige og ikke give det udseende af, at vi er dadelfri og uden fejl. Jeg tror, det er sundest for den enkelte og for hele samfundet, at man lærer sig selv at kende og vedkender sine mangler og svagheder. — Mener De, at man i dag viser for megen nationalisme i Grønland? — Der kan være tilbøjelighed i deri retning, men på den anden side fin- der jeg det ikke mærkeligt. Det sy- nes, at dette er mere fremherskende, når det drejer sig om et samfund, der ligger langt fra den store verden. FOR TIDLIGT MED PARTIER — Man siger, at de grønlandske politikere ikke evner at forfægte de- res synspunkter? — Den slags udtalelser bygger sik- kert i de fleste tilfælde på formod- ninger og utilstrækkeligt underbygge- de kendsgerninger. Det er ikke så mærkeligt. Der findes også mange med en sådan tankegang i langt mere oplyste samfund. At landsrådet som- metider ikke gør alt at sætte sin vilje igennem, skyldes først og fremmest rådets forståelse af problemer, som man ikke kan vige udenom. — Er tiden inde til indførelse af partier i Grønland? — Forberedelsen for indførelse af partier i Grønland begyndte allerede i 1954, men det ser ud til, at de fleste grønlændere i dag ikke ser noget for- mål med partidannelser. Mange væl- gere ønsker stadigt at have frihed til individuelt at stemme på deres egen kandidat. Man må indrømme, at der nu finder en gruppedeling sted i be- folkningen parallelt med de forskel- lige erhvervsinteresser. Det ser ud til, at dette bliver den første spire til partidannelser, som det har været det i andre lande. Samme opfattelser af forskellige samfundsforhold har også en hel del at sige ved partidannelser, men jeg tror, at der vil gå adskillige år inden vi får rigtige partier i Grønland. — Hvad er Deres mening om Inuit- partiet? — Jeg er enig med hvad Frederik Nielsen sagde ved dets oprettelse. arisbeti FORFRISKENDE • STIMULERENDE TILSAT KININ CARLSBERG GRAPE FRUIT TONIC imerusuerdlunilo inumarigsiatdlagkumassunut Frederik Nielsen sagde, at det ikke har frembragt nye formål i det poli- tiske arbejde i Grønland. Dette er rigtigt, når man ser bort fra, at par- tiet er tilbøjeligt til at overdrive, når det gælder enkelte spørgsmål. SPØRGSMÅLET OM SKATTER — Forskellen i løn er stadig en kil- de til utilfredshed. — Der er adskiilige, som mener, at man burde fastsætte lønninger her- oppe på linie med, hvad udsendte får, men vi, der har arbejdet i G-GO, tror, at den nuværende ordning giver det sundeste økonomiske grundlag for det grønlandske samfund. i loraret gennemførte arbejderpar- tiet i England drastiske foranstalt- ninger for at rette på landets vaklen- de økonomi. Premierminister Wilson sagde, at man burde se den usminkede sandhed i øjnene og være tilbagehol- dende med lønkravene. oadan er vilkårene for økonomisk politik i andre lande og man betrag- ter en lønpolitik, der ikke bygger på produktionens rentabilitet, som en la- re for en nation. — Er der ikke sket forandring i forholdene heroppe efter vedtagelsen af G-60-lønordningen? — Der har fundet en meget bety- delig lønforbedring sted siden. — — Det er en fejltagelse at tro, at løn- spørgsmålet er et af de vigtigste i ud- viklingen, og jeg tror, at adskillige grønlændere har forstået dette. — Man siger, at ligeløn ikke kan opnås, medmindre man indfører di- rekte skatter. Er tiden ikke moden for indførelse af skatter? — Hvis direkte skatter bliver ind- ført, vil det for alvor gå op for be- folkningen, at der slet ikke har været grund til beklage sig over lønninger- ne, som det er tilfældet i dag. Blandt den jævne grønlandske befolkning er der uden tvivl mange, som forstår dette og som er imod indførelse af skatter i Grønland. Det er muligt, at indførelsen af skatter vil betyde flere penge i lønningsposen, men det er et stort spørgsmål, om man får flere penge tilovers end i dag, når skatten er trukket fra. Men det vil være godt, hvis spørgs- målet om direkte skatter kan blive løst så hurtigt som muligt. Det vil sikkert betyde en hel del for folks følelse om medansvar og pligter. løv- rigt regner G-60 med, at de første skridt til løsningen af skattespørgs- målet vil været taget inden 1975. GOD TILPASNINGSEVNE — Man siger, at udviklingen i Grønland går for hurtigt. — Når man tænker på de forslag, der har været fremme i landsrådet gennem en årrække, kan man se, at Danmark har rettet sig efter grøn- lændernes ønsker. Hvis der har væ- ret fejl i dette, burde vi grønlændere også være medansvarlige. Vi havde ikke kunnet overskue konsekvenserne af vore ønsker. — Der tales nu om, at bladvirksom- heden i Grønland må gå bort fra statstilskud. — Der må komme en tid, hvor blad- virksomheden går over til private hænder og bliver uafhængig af til- skud. Men overgangen vil blive van- skelig. Jeg er dog af den opfattelse, at målet må være, at man gradvis formindsker tilskuddene. Dette ville være i samklang med bestræbelserne på andre områder og sundest for samfundet. — Man ser med spænding hen til overgangen til valgt formand i lands- rådet. — For landsrådet som helhed, men ikke mindst for formanden selv vil det blive en drøj ting, men samtidig vil det blive meget lærerigt. Jeg tror, at den nye ordning bliver sund i ån- delig og politisk henseende, og at den hurtigere end ventet vil give anled- ning til ønsket om større selvstæn- dighed, som imidlertid kommer til at koste penge. — Vil der ikke være fare for, at formanden tager sig selv alt for høj- tideligt? — Jeg tror ikke, at en formand, der kender sine pligter, får tilbøjelighe- der i den retning. — Lad mig tilslut spørge Dem: Hvad er det største problem, De har mødt i Deres politiske arbejde? — Det er at få folk til at forstå, hvorfor den nuværende lønordning er den bedste for Grønland. Som et an- det problem vil jeg også nævne den utilfredshed, man møder hos folk, når det gælder nye og uvante forhold. Til trods herfor må jeg sige, at grønlæn- derne viser god tilpasningsevne ved overgangen til nye forhold. Julut. 16

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.