Atuagagdliutit - 15.09.1966, Qupperneq 16

Grønlandsk toppolitiker har ordet
Landsrådsmedlem, viceskoleinspektør Peter K. S. Heilmann, Godthåb,
om skolelovsforslaget, grønlandsk nationalisme, partier, lønspørgsmålet,
direkte skatter og landsrådets valgte formand.
Landsrådsmedlem, viceskoleinspektør Peter K. S. Heilmann, Godthåb, fylder
50 år den 20. september. Som politiker har Peter Heilmann haft en meget stor
indflydelse for skabelsen af de politiske retningslinier i det nye Grønland.
Peter Heilmann er en politiker af format, der stædigt forfægter sine synspunk-
ter. Hans udtalelser omfattes med den største interesse, og der er stor spænding
om, hvorvidt han vil lade sig genopstille ved valget i 1967. Peter Heilmann er
jo selvskreven topkandidat til posten som landsrådets valgte formand.
Peter Heilmann er født og opvokset
i Sukkertoppen som søn af en fanger.
Han var en af de første grønlændere,
der tog dansk seminarieeksamen.
Hans egne erfaringer har overbevidst
ham om uddannelsens betydning, og
han lægger stor vægt på, at ungdom-
men i Grønland får mulighed for at
opnå en uddannelse, der ikke står
tilbage for den, ungdommen i Dan-
mark får.
FLERTALLETS SYNSPUNKT
Peter Heilmann anser det danske
sprog for at være vejen til opnåelse
af samme uddannelse. Det er hans
overbevisning, at uddannelsesmæssig
ligestilling ikke kan opnås på en an-
den måde.
— Med hensyn til skolelovsforslaget
er jeg af den opfattelse, at ønsket
om udvidet danskundervisning, som
de fleste grønlandske forældre nærer,
viser, i hvilken retning ordningen
burde gå, udtaler Peter Heilmann.
Det er min opfattelse, at flertallcts
synspunkt skal være det afgørende,
FOD
FORMEDE
SKO
i en lækker, behagelig kvalitet med
blød, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan lt’ den.
Børne str.
23—25 28—29 30—33 _
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: 7'/i—12: kr. 89,50.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
_ Rund model eller
[ \ fodret.
(Ljm Naturhud: nature,
havanna, sort.
VH Ruskind: havanna,
li I oliven, marine,
U II sandfarvet, post-
rød.
8 Send Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve med
^ tydelig afsenderadresse til
Fælledvej 6, Kbhvn. N.
og det burde ikke opvejes af indstil-
lingen fra Folketingets skolelovsud-
valg. Det ville være et stort plus, hvis
Folketinget fuldt ud forstod dette.
— Kan De uddybe fordelene ved
skolelovsforslaget nærmere?
— Den vigtigste fordel ved skole-
lovsforslaget er efter min mening den,
at den bygger på resultaterne af un-
dervisningen i Danmark, det vil sige
et land, der et af de førende i verden
på undervisningens område. Den
grønlandske ungdom er besjælet af
ønsket om at opnå muligheder for
uddannelse, der ikke står tilbage for
den uddannelse, som de unge i de så-
kaldte civiliserede lande får. Jeg er
ikke i tvivl om, at dette ønske også
næres af de fleste grønlandske for-
ældre, der tænker på børnenes frem-
tid. Alle og enhver i Grønland ved,
at man ikke kan komme uden om det
danske sprog, hvis man stiler efter
en højere uddannelse. Det er vejen
til en ligestillet uddannelse.
ISOLATION BURDE UNDGÅS
— Intensiveringen af dansk-under-
visningen vil sikkert betyde, at det
grønlandske sprog glider i baggrun-
den?
— Jeg tror, at det vil få afgørende
betydning for den sproglige udvik-
ling, hvilken indstilling ungdommen
har for at opnå uddannelsesmæssig
ligestilling. Grønlands fremtid i jævn-
byrdig konkurrence med andre na-
tioner betinges af, at man såvidt mu-
ligt etablerer forbindelse med verden
uden for, at man er åben for at kunne
lære af andre nationer. Man skal pas-
se på ikke at isolere sig i sit snævre
samfund og være forsigtig med at
måle sig selv med de alen, der kun
gælder for grønlændere.
Man er sommetider tilbøjelig til at
citere vægtige strofer. I forbindelse
med mine udtalelser burde jeg også
nævne, at dette har været berørt af
en ægte grønlænder, digteren Hendrik
Lund. Han sagde: „Vort land er i sta-
dig forandring. Vi bliver sejlet agter-
ud, hvis vi ikke arbejder med for-
andringerne." — Vi må være forsig-
tige og ikke være overfladiske. Vi
skal ikke efterabe de andre for sjovs
skyld. Der skal omtanke til, når det
gælder tilegnelse af fremmed kultur.
I dag betragter vi det danske sprog
såkutut atissait
tingmissartortartut jåkerssue, nu-
tit ............................. 225,00
Katigut nasartagdlit ilupaicutig-
dlitdlo, nutåt ................. 188,00
jflklt våtinik ikiagdlit, sigtartug-
dlit, nutåt .................... 125,00
ånoråt nylonit, nutåt ............. 58,00
jåkit våtinik ikiagdlit, nutåt .... 98,00
sialugsiutit uliguaussat nasagdlit
nerutflt, atorsimassut ........... 25,00
jåkit ilupaKutigdlit, nutåt ....... 85,00
såkutflt jåké ilupaKutigdlit ator-
simassut ......................... 20,00
såkutflt tujfllué nuerssagkat atu-
lårsimassut ...................... 12,00
alersit sutdlisit nylonertagdlit,
nutåt ............................. 4,00
sisorautinut alersit, uaKortut, nu-
tåt ............................... 5,00
ilugdlit khakit, kaussarfigdlit, nu-
tåt .............................. 12,00
ilugdlit khakit kussanardluinar-
tut, nutåt ....................... 20,00
ilugdlit tungujortut nutåt ........ 20,00
Kardlit khakit nutåtut itut ....... 24,00
uvinenutit pitsavit Kardligtarit .. 14,00
skflt nutånik mångertunik alug-
dlit ............................ 24,00
støvlit nutånik aluligkat ......... 28,00
træskflt nutånik aluligkat ........ 25,00
taskit, mikissut atorsimassut .... 9,00
OKorutinut poK, atorsimassoK .... 9,00
issaruarssuit, nutåt ............... 1,00
tungigssiaK, nutåK pitsagssuaK,
siliss. 142 cm, meterimut ........ 3,90
koreamiut nasait, nutåt ........... 15,00
blflsit nuerssagkat nutåt ......... 12,00
såkutflt Kardlé atorsimassut ...... 12,00
Kipit mernuluagdlit ajungitsut a-
torsimassutdle ................... 12,00
kavåjait ilulcrit nasartalik pérne-
uarsinaussoK, nutåK ............. 225,00
kavåjaK naitsou nylon amermik
merKUlingmik kravilik nutåK .. 98,00
såkutflt kamigpait, takisflt ...... 35,00
USip sivneruss. niorKuteicarfik
Arhusgade 25, København 0.
Telefon TRia (01 76) 51 08.
tigunerine akiligagssanik tamanut
nagsitsissarpugut.
Army varer
US pilotpareajakke, ny ........ 225,00
Paccacoat m. hætte og foer, nye 168,00
US nylonpilot jakke, vatteret,
med lynlås og ærmelomme, ny 125,00
Anorak, quiltet nylon, ny ....... 58,00
Nappajakker, imit, med vatteret
foer, nye ...................... 98,00
US poncho-regnslag m. hætte, br. 25,00
US NATO-jakker, dobb., nye .... 85,00
US feltjakker, dobb., br........ 20,00
US marinebusseronner, fine til
unge, uldne lidt br............ 12,00
Arbejdssokker, uld m. nylon, nye 4,00
Skisokker, hvide, nye ........... 5,00
Kakiskjorter m. lommer, nye .. 12,50
Kakiskjorter, ekstra fine, nye .... 20,00
US kakibenklæder, uldne, nye .. 24,00
Netundertøj, fin kval. pr. sæt .... 14,00
Marinesko m. nye -K-såler ...... 24,00
Fedtlæderstøvler, m. nye såler .. 28,00
Træskostøvler, nye bunde ....... 25,00
US skuldertasker, br............. 9,00
US køjesæk, m/hank br............ 9,00
US beskyttelsesbriller, nye ..... 1,00
Lagenlærred, fin tæt kvalitet 142
cm bredt nyt pr. m. ............ 3,90
Korea-huer, nye ................ 15,00
US battlebluser, uld, nye ...... 12,00
US NATO-benklæder, br........... 12,00
Uldtæpper, tykke, gode, br...... 12,00
US Snowcoat dobb. m. hætte og
aftageligt for nye ........... 225,00
Nylonpjækkert vatteret m. pels-
krave nye ..................... 98,00
Militærstøvler ’/i lange br..... 35,00
BEMÆRK: Egen import og direkte salg
til private, derfor billigst og bedst.
US Overskudslager
Århusgade 25, København 0.
Telefon TRia (01 76) 51 08
Vi sender overalt pr. efterkrav.

Landsrådsmedlem Peter Heilmann.
som nøglen til en dør, hvorfra vi kan
skue vidt frem. Derfor er det ganske
utilfredsstillende, at man kun lærer
det danske sprog halvt.
MAN MÅ LÆRE SIG SELV
— En ligestillet uddannelse vil sik-
kert medføre, at grønlænderen bliver
anderledes i tankegang?
— Jeg må give Storm P. ret i, at
det er svært at spå, især om fremti-
den. Det er i dag helt umuligt at sige,
hvilke forhold der vil gøre sig gæl-
dende i fremtiden, og måske få af-
gørende indflydelse for den grønland-
ske tankegang.
Men på den anden side tror jeg, der
er grund til at nævne, at bestræbel-
serne blandt de mere oplyste stater
i Europa efter krigen var præget af
ønsket om at komme hinanden nær-
mere så vel politisk som økonomisk.
Grunden hertil er nok blandt andet
den, at man så vidt muligt ville und-
gå snæver nationalisme. Dette forhold
har i århundreder været årsag til kri-
ge og uoverskuelige vanskeligheder.
— Tror De, at man også skal passe
på dette i Grønland?
— Jeg har altid haft den opfattelse,
at snæver nationalisme vil befordre
en isolation. Med ordet „snæver" me-
ner jeg, at vi grønlændere skal være
forsigtige og ikke give det udseende
af, at vi er dadelfri og uden fejl. Jeg
tror, det er sundest for den enkelte
og for hele samfundet, at man lærer
sig selv at kende og vedkender sine
mangler og svagheder.
— Mener De, at man i dag viser for
megen nationalisme i Grønland?
— Der kan være tilbøjelighed i deri
retning, men på den anden side fin-
der jeg det ikke mærkeligt. Det sy-
nes, at dette er mere fremherskende,
når det drejer sig om et samfund, der
ligger langt fra den store verden.
FOR TIDLIGT MED PARTIER
— Man siger, at de grønlandske
politikere ikke evner at forfægte de-
res synspunkter?
— Den slags udtalelser bygger sik-
kert i de fleste tilfælde på formod-
ninger og utilstrækkeligt underbygge-
de kendsgerninger. Det er ikke så
mærkeligt. Der findes også mange
med en sådan tankegang i langt mere
oplyste samfund. At landsrådet som-
metider ikke gør alt at sætte sin vilje
igennem, skyldes først og fremmest
rådets forståelse af problemer, som
man ikke kan vige udenom.
— Er tiden inde til indførelse af
partier i Grønland?
— Forberedelsen for indførelse af
partier i Grønland begyndte allerede
i 1954, men det ser ud til, at de fleste
grønlændere i dag ikke ser noget for-
mål med partidannelser. Mange væl-
gere ønsker stadigt at have frihed til
individuelt at stemme på deres egen
kandidat. Man må indrømme, at der
nu finder en gruppedeling sted i be-
folkningen parallelt med de forskel-
lige erhvervsinteresser. Det ser ud til,
at dette bliver den første spire til
partidannelser, som det har været det
i andre lande.
Samme opfattelser af forskellige
samfundsforhold har også en hel del
at sige ved partidannelser, men jeg
tror, at der vil gå adskillige år inden
vi får rigtige partier i Grønland.
— Hvad er Deres mening om Inuit-
partiet?
— Jeg er enig med hvad Frederik
Nielsen sagde ved dets oprettelse.
arisbeti
FORFRISKENDE • STIMULERENDE TILSAT KININ

CARLSBERG
GRAPE
FRUIT
TONIC
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
Frederik Nielsen sagde, at det ikke
har frembragt nye formål i det poli-
tiske arbejde i Grønland. Dette er
rigtigt, når man ser bort fra, at par-
tiet er tilbøjeligt til at overdrive, når
det gælder enkelte spørgsmål.
SPØRGSMÅLET OM SKATTER
— Forskellen i løn er stadig en kil-
de til utilfredshed.
— Der er adskiilige, som mener, at
man burde fastsætte lønninger her-
oppe på linie med, hvad udsendte får,
men vi, der har arbejdet i G-GO, tror,
at den nuværende ordning giver det
sundeste økonomiske grundlag for det
grønlandske samfund.
i loraret gennemførte arbejderpar-
tiet i England drastiske foranstalt-
ninger for at rette på landets vaklen-
de økonomi. Premierminister Wilson
sagde, at man burde se den usminkede
sandhed i øjnene og være tilbagehol-
dende med lønkravene.
oadan er vilkårene for økonomisk
politik i andre lande og man betrag-
ter en lønpolitik, der ikke bygger på
produktionens rentabilitet, som en la-
re for en nation.
— Er der ikke sket forandring i
forholdene heroppe efter vedtagelsen
af G-60-lønordningen?
— Der har fundet en meget bety-
delig lønforbedring sted siden. — —
Det er en fejltagelse at tro, at løn-
spørgsmålet er et af de vigtigste i ud-
viklingen, og jeg tror, at adskillige
grønlændere har forstået dette.
— Man siger, at ligeløn ikke kan
opnås, medmindre man indfører di-
rekte skatter. Er tiden ikke moden
for indførelse af skatter?
— Hvis direkte skatter bliver ind-
ført, vil det for alvor gå op for be-
folkningen, at der slet ikke har været
grund til beklage sig over lønninger-
ne, som det er tilfældet i dag. Blandt
den jævne grønlandske befolkning er
der uden tvivl mange, som forstår
dette og som er imod indførelse af
skatter i Grønland. Det er muligt, at
indførelsen af skatter vil betyde flere
penge i lønningsposen, men det er et
stort spørgsmål, om man får flere
penge tilovers end i dag, når skatten
er trukket fra.
Men det vil være godt, hvis spørgs-
målet om direkte skatter kan blive
løst så hurtigt som muligt. Det vil
sikkert betyde en hel del for folks
følelse om medansvar og pligter. løv-
rigt regner G-60 med, at de første
skridt til løsningen af skattespørgs-
målet vil været taget inden 1975.
GOD TILPASNINGSEVNE
— Man siger, at udviklingen i
Grønland går for hurtigt.
— Når man tænker på de forslag,
der har været fremme i landsrådet
gennem en årrække, kan man se, at
Danmark har rettet sig efter grøn-
lændernes ønsker. Hvis der har væ-
ret fejl i dette, burde vi grønlændere
også være medansvarlige. Vi havde
ikke kunnet overskue konsekvenserne
af vore ønsker.
— Der tales nu om, at bladvirksom-
heden i Grønland må gå bort fra
statstilskud.
— Der må komme en tid, hvor blad-
virksomheden går over til private
hænder og bliver uafhængig af til-
skud. Men overgangen vil blive van-
skelig. Jeg er dog af den opfattelse,
at målet må være, at man gradvis
formindsker tilskuddene. Dette ville
være i samklang med bestræbelserne
på andre områder og sundest for
samfundet.
— Man ser med spænding hen til
overgangen til valgt formand i lands-
rådet.
— For landsrådet som helhed, men
ikke mindst for formanden selv vil
det blive en drøj ting, men samtidig
vil det blive meget lærerigt. Jeg tror,
at den nye ordning bliver sund i ån-
delig og politisk henseende, og at den
hurtigere end ventet vil give anled-
ning til ønsket om større selvstæn-
dighed, som imidlertid kommer til at
koste penge.
— Vil der ikke være fare for, at
formanden tager sig selv alt for høj-
tideligt?
— Jeg tror ikke, at en formand, der
kender sine pligter, får tilbøjelighe-
der i den retning.
— Lad mig tilslut spørge Dem:
Hvad er det største problem, De har
mødt i Deres politiske arbejde?
— Det er at få folk til at forstå,
hvorfor den nuværende lønordning er
den bedste for Grønland. Som et an-
det problem vil jeg også nævne den
utilfredshed, man møder hos folk, når
det gælder nye og uvante forhold. Til
trods herfor må jeg sige, at grønlæn-
derne viser god tilpasningsevne ved
overgangen til nye forhold.
Julut.
16