Atuagagdliutit - 15.09.1966, Page 18

sikårssuaK
cerute sikåtdlo avdlat mamaKatigigput
akeKatig igdlu tigdlo
Manna cerute mamaKateicångilaK. sikåK noKångitsoK påriu-
minartoK nungulernera mamaicateKångitsoK. sikånit tupa-
nitdlo påriuminarnerpåK. Manne cerut Danmarkime pisia-
rineKarnerssauvoK. tamalårpagssuarnik pulik tupanit ma-
mamerssaussoK pigiuminaKalune.
akisungilaK pisiariniaruk.
Alti
FOTO og KINO
artikler
leveres over hele Grønland uden oms.
og med stor kontantrabat.
Vi fører:
LEITZ, ZEISS, MINOLTA, CANON, TOPCON, AGFA, VOIGTLANDER,
ROLLEI, KONICA, BOLEX, EUMIG, OPEMUS, DURST, — ja kort sagt
altl
Lad os give Dem et tilbud — De handler fordelagfigst hos
CHR. RICHARDT A/S . SKIVE
Foto-Specialforretning
Hvorfor er grønlandske
fiskekuttere så dyre?
aulisariuf una ningifagarssutauvoK 70
tonsilik, 1964-ime sanåK J. R. Aas
Båtbyggerime Vestnesirmtume. auli-
sariut 220 HK-lingmik motoreKarpoK
Kulingiluanigdlo inugtaicardlune.
helst 25 kutttere med laminerede
spanter — eller standardiserede — før
fiskerne kan mærke billiggørelsen.
KGH har købt fire 22 fods både af
sjark-typen fra Rana Skipsbyggeri i
Hemnesberget. — Bådene er klink-
byggede, og kvaliteten er vi ikke til-
freds med, sagde man i KGH-
Et andet bådeværft, vi besøgte i
nærheden af Ålesund, er Brastad
Skipsbyggeri i Vestnes. Dette værft
er holdt op med at bygge fartøjer af
træ. Manglen på uddannet arbejds-
kraft til træskibsbyggeri har tvunget
ejeren til udelukkende at bygge stål-
skibe.
VÆRFT FOR MINDRE BÅDE
Et tredie værft, vi fik anbefalet at
besøge, var Brdr. Kjøpstad Båtbyggeri
i Tresfjord. Værftet, der har speciali-
seret sig i mindre både fra 17 til 36
fods længde, bygger ca. 150 både om
året. De fleste både benyttes til lang-
line- og snellefiskeri, f. eks. 23 fods
bådene af sjark-typen til to mands
besætninger.
Værftet, der beskæftiger 35 mand,
har bl. a. bygget nogle af de nye 12
tons dæksbåde, der blev anskaffet af
Nordafar forrige år. Disse både koster
26000-27.000 kr. stykket uden motor
og 50.000-60.000 kr. med motor og
andre installationer — som klinkbyg-
gede. 23 fods båden koster ca. 8.500
kr. som klinkbygget og ca. 10.000 kr.
som kravelbygget — begge uden mo-
tor. I Norge benytter man mest 16 HK
motorer (fortrinsvis Sabb eller Marna
diesel-motorer) ombord på disse 23
fods både. Bådenes yderklædning er
af 1 tomme tykke fyrretræ, og span-
terne er af asketræ (fra Danmark)-
83 TONS NORDSO-KUTTER
TIL KNAP 900.000 KR.
De danske fiskere undrer sig tit
over, at de grønlandske fiskekuttere
er så dyre i forhold til deres egne
både. Fiskeskipper Hakon Svendsen,
Esbjerg, der var i Grønland i 1948
som styrmand ombord på een af Chr.
Venøs kuttere, pegede på nogle af de
fordele, som danske fiskere har, når de
får bygget kuttere i deres eget land.
Han har nu en 83 tons Nordsø-kutter,
som han benytter til trawlfiskeri efter
industrifisk. — Kutteren blev taget i
brug i år, og da den skulle bygges, fik
jeg den tegnet efter mine ønsker, for-
talte han og fortsatte:
— Så gik jeg til forskellige værfter
for at spørge, hvormeget de forlangte,
når de skulle bygge den. Da jeg nu har
fået bygget flere større og større kut-
tere de sidste halve snes år, er jeg
blevet godt kendt med, hvor jeg kan
spare penge. Jeg valgte et bestemt
værft, og spurgte, hvor mange penge
de ville have udover den pris, der var
nævnt i kontrakten, hvis de ville lade
være med at sende mig en ekstra reg-
ning på grund af stigningerne i mate-
riale-priserne og lønningerne under
byggeriet. Vi blev enig om 7.000 kr., og
jeg betalte pengene kontant. Da jeg
skulle købe en hovedmotor, valgte jeg
en helt ny model. Et par måneder ef-
ter, at jeg havde købt motoren, steg
prisen med 25 000 kr. Det er bl. a. der-
for, at min kutter på 83 tons — til
fem mands besætning — kun kostede
knap 900.000 kr., sagde Hakon Svend-
sen.
Hans Janussen.
Denne båd er en langlinekutter på
70 ions, bygget i 1964 med lamine-
rede spanier al J. R. Aas Båtbyggeri
i Vestnes. Båden har 220 HK motor
og har ni mands besætning.
— Hvilke erfaringer har De med
kuttere med laminerede spanter?
— Vi har kun gode erfaringer. Da
vi begyndte at bygge kuttere med la-
minerede spanter, købte vi impræg-
neret træ fra Sverige — vi laminerer
selv spanterne — men nu får vi norsk
imprægneret træ til de spanter, vi
skal bruge. Den første båd, vi byggede
med laminerede spanter, løb med fuld
fart imod klipper i en snestorm- Kut-
terens stævn flækkede, men alle span-
ter var intakte. Havde kutteren haft
egespanter, var der nogle, der var
knækket ved sammenstødet.
SERIEPRODUCEREDE KUTTERE
MED 20 ÅRS GARANTI MOD RÅD
Et andet skibsbyggeri i Norge, Rana
Skipsbyggeri A/S, har specialiseret sig
i serieproduktion af bl. a. langlinebåde
til brug i Nord-Norge. Vi skulle have
besøgt værftet under vort Norges-op-
hold, men værftet var lukket på grund
af ferien. Ifølge værftets annoncer,
bygges der bl. a. 60 fods kuttere for
line-, garn- og notfiskeri, trawling
efter sild m. m., og der gives 20 års
garanti mod råd (kålfyr).
KGH’s skibsinspektion understre-
ger, at man skal bygge minimum ti og
Karl Aas, Vestnes
Fordi de har større kahytter og mindre last end de danske, de har cen-
tralvarme, og deres elektriske installationer er meget stærkere — Norske
værfter kan bygge billigere end danske, mener norske bådebyggere
— Kan man bygge billigere kuttere til Grønland, end man gør i dag?
— Vi kan ikke bygge billigere, end vi gør i dag, svarede direktør M.
Clausen, Raun Bybergs Skibsværft A/S, Esbjerg, da vi besøgte ham på
hans kontor og stillede dette spørgsmål. — Vi bygger efter Handelsmini-
steriets bestemmelser om kutterbyggeri. Disse bestemmelser gælder både
for danske og grønlandske fiskekuttere, sagde direktør Clausen.
SERIEPRODUKTION KAN
GØRE KUTTERE BILLIGERE
KGH's ARGUMENTER
KGH’s skibsinspektion oplyser, at
centralvarme-anlæg ombord på grøn-
landske kuttere alene fordyrer kut-
terne med ca. 20.000 kr. Styrehusene,
de beboede dele og selv nedgangs-
hoppene på grønlandske kuttere er
— Hvorfor er de grønlandske kuttere
så dyrere end de danske?
— De grønlandske kuttere har bl. a.
større kahytter og mindre last end de
danske, de er opvarmet med central-
varme, deres elektriske installationer
er mere modstandsdygtige end de dan-
ske kutteres, og de grønlandske fi-
skere har almindeligvis en hel del spe-
cielle ønsker. Alt det fordyrer kutter-
ne, sagde M. Clausen og fortsatte: —
Det er ikke bådeværfterne, der for-
dyrer de grønlandske kuttere. Skrog-
prisen er nøjagtig det samme som en
dansk fiskekutters af tilsvarende stør-
relse.
— Står spanterne tættere ombord
på de grønlandske kuttere end om-
bord på de danske?
— Nej, spantemellemrummene er
nøjagtig ens. Vi har bygget fem kut-
tere til Grønland på henholdsvis 10
og 16 tons. Vi ved ikke, om vi byg-
ger flere. Konkurrencen mellem både-
værfterne er hård, og vi har for tiden
nok at lave med at bygge kuttere til
danske fiskere.
— Er der ingen mulighed for at bil-
liggøre kutterbyggeriet til Grønland?
— Jo, hvis vi f. eks- kan bygge fem
kuttere af samme størrelse og med
Direktør M. Clausen
samme indretning, så kan vi bygge
dem billigere. En anden udvej er kut-
tere med laminerede spanter, men det
kræver, at flere værfter slår sig sam-
men og starter en lamineringscentral.
Den første kutter med laminerede
spanter bliver en model og af den
grund meget dyr. Jeg vil ikke lave
den, sluttede direktør Clausen.
isolerede. Endvidere forlanger de
grønlandske fiskere f. eks. at køjerne
males tre gange, og at der bliver sat
lister på køjesiderne. Ellers fryser dy-
nen til om vinteren. Styrehusene og
rufferne er af aluminium, fordi dette
materiale er lettere end træ og så
godt som ikke kræver vedligeholdelse-
— Alt dette og dertil fiskernes indi-
viduelle ønsker fordyrer de grønland-
ske kuttere, siger man i KGH’s skibs-
inspektion og understreger, at alle
kalkulationer over priserne er til-
gængelige f. eks. hos kæmnerne.
— Hvem er det, der forlanger, at de
elektriske installationer ombord på de
grønlandske kuttere skal være så
kraftige?
— GTO, dels på grund af mang-
lende reparationsmuligheder i Grøn-
land og dels for at sikre fiskerne mod
el-skader. Det er af ganske tvingende
grunde, at el-installationerne ombord
på de grønlandske kuttere er så mod-
standsdygtige.
80 TONS NORSK KUTTER TIL
KUN 850.000 NORSKE KR.«
Som nævnt i sidste nummer af
Grønlandsposten er de norske værfter
nået længere end de danske med hen-
syn til standardiseret kutter-byggeri.
Der findes også flere værfter, der
bygger fartøjer med laminerede span-
ter. Et af dem, vi besøgte, er J. R.
Aas Båtbyggeri i Vestnes. Det er kun
et lille værft, der bygger to kuttere
om året. En af ejerne, Karl Aas, for-
talte, at de begyndte at bygge kuttere
med laminerede spanter i 1963. Nu
bygger de linebåde udelukkende med
laminerede spanter. Bådene, der er
fra 45 til 100 tons, bliver benyttet til
fiskeri ved Norge, Skotland, Færøerne
og Island-
Efter norske tegninger og specifika-
tioner koster en 45 tons linebåd (60
fod) ca. 550.000 norske kr. og 80 tons
linebåd ca. 650.000 kr. — med fyrre-
træsplanker. Karl Aas, der understre-
ger, at det ikke er let for norske
værfter at konkurrere med danske bå-
debyggerier, er klar over, at bådene
skal have egetræs-planker, hvis de
skal leveres til Grønland. Sidste år
havde de besøg bl. a. af en mand fra
det islandske skibstilsyn, og han havde
pointeret, at det er nødvendigt med
egeplanker, hvis der skulle leveres
kuttere til Island.
— Hvad koster en 45 tons kutter
med egeplanker og til 10-12 mands
besætning?
— Vi kan ikke svare nøjagtigt,
før vi ser tegninger og specifika-
tioner, men jeg vil tro, at en kutter
af denne størrelse kommer til at
koste omkring 650.000 norske kr.,
og prisen på en 80 tons kutter kom-
mer nok op på ca. 850.000 kr., si-
ger Karl Aas og minder om, at der
er tale om kuttere efter standard-
tegninger og udstyr såsom hydrau-
lisk spil, ekkolod, radar, radiotele-
foni m. m. Har fiskerne specielle
ønsker, kommer priserne højere op.
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
VaLlensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
18