Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 15.09.1966, Blaðsíða 18
sikårssuaK cerute sikåtdlo avdlat mamaKatigigput akeKatig igdlu tigdlo Manna cerute mamaKateicångilaK. sikåK noKångitsoK påriu- minartoK nungulernera mamaicateKångitsoK. sikånit tupa- nitdlo påriuminarnerpåK. Manne cerut Danmarkime pisia- rineKarnerssauvoK. tamalårpagssuarnik pulik tupanit ma- mamerssaussoK pigiuminaKalune. akisungilaK pisiariniaruk. Alti FOTO og KINO artikler leveres over hele Grønland uden oms. og med stor kontantrabat. Vi fører: LEITZ, ZEISS, MINOLTA, CANON, TOPCON, AGFA, VOIGTLANDER, ROLLEI, KONICA, BOLEX, EUMIG, OPEMUS, DURST, — ja kort sagt altl Lad os give Dem et tilbud — De handler fordelagfigst hos CHR. RICHARDT A/S . SKIVE Foto-Specialforretning Hvorfor er grønlandske fiskekuttere så dyre? aulisariuf una ningifagarssutauvoK 70 tonsilik, 1964-ime sanåK J. R. Aas Båtbyggerime Vestnesirmtume. auli- sariut 220 HK-lingmik motoreKarpoK Kulingiluanigdlo inugtaicardlune. helst 25 kutttere med laminerede spanter — eller standardiserede — før fiskerne kan mærke billiggørelsen. KGH har købt fire 22 fods både af sjark-typen fra Rana Skipsbyggeri i Hemnesberget. — Bådene er klink- byggede, og kvaliteten er vi ikke til- freds med, sagde man i KGH- Et andet bådeværft, vi besøgte i nærheden af Ålesund, er Brastad Skipsbyggeri i Vestnes. Dette værft er holdt op med at bygge fartøjer af træ. Manglen på uddannet arbejds- kraft til træskibsbyggeri har tvunget ejeren til udelukkende at bygge stål- skibe. VÆRFT FOR MINDRE BÅDE Et tredie værft, vi fik anbefalet at besøge, var Brdr. Kjøpstad Båtbyggeri i Tresfjord. Værftet, der har speciali- seret sig i mindre både fra 17 til 36 fods længde, bygger ca. 150 både om året. De fleste både benyttes til lang- line- og snellefiskeri, f. eks. 23 fods bådene af sjark-typen til to mands besætninger. Værftet, der beskæftiger 35 mand, har bl. a. bygget nogle af de nye 12 tons dæksbåde, der blev anskaffet af Nordafar forrige år. Disse både koster 26000-27.000 kr. stykket uden motor og 50.000-60.000 kr. med motor og andre installationer — som klinkbyg- gede. 23 fods båden koster ca. 8.500 kr. som klinkbygget og ca. 10.000 kr. som kravelbygget — begge uden mo- tor. I Norge benytter man mest 16 HK motorer (fortrinsvis Sabb eller Marna diesel-motorer) ombord på disse 23 fods både. Bådenes yderklædning er af 1 tomme tykke fyrretræ, og span- terne er af asketræ (fra Danmark)- 83 TONS NORDSO-KUTTER TIL KNAP 900.000 KR. De danske fiskere undrer sig tit over, at de grønlandske fiskekuttere er så dyre i forhold til deres egne både. Fiskeskipper Hakon Svendsen, Esbjerg, der var i Grønland i 1948 som styrmand ombord på een af Chr. Venøs kuttere, pegede på nogle af de fordele, som danske fiskere har, når de får bygget kuttere i deres eget land. Han har nu en 83 tons Nordsø-kutter, som han benytter til trawlfiskeri efter industrifisk. — Kutteren blev taget i brug i år, og da den skulle bygges, fik jeg den tegnet efter mine ønsker, for- talte han og fortsatte: — Så gik jeg til forskellige værfter for at spørge, hvormeget de forlangte, når de skulle bygge den. Da jeg nu har fået bygget flere større og større kut- tere de sidste halve snes år, er jeg blevet godt kendt med, hvor jeg kan spare penge. Jeg valgte et bestemt værft, og spurgte, hvor mange penge de ville have udover den pris, der var nævnt i kontrakten, hvis de ville lade være med at sende mig en ekstra reg- ning på grund af stigningerne i mate- riale-priserne og lønningerne under byggeriet. Vi blev enig om 7.000 kr., og jeg betalte pengene kontant. Da jeg skulle købe en hovedmotor, valgte jeg en helt ny model. Et par måneder ef- ter, at jeg havde købt motoren, steg prisen med 25 000 kr. Det er bl. a. der- for, at min kutter på 83 tons — til fem mands besætning — kun kostede knap 900.000 kr., sagde Hakon Svend- sen. Hans Janussen. Denne båd er en langlinekutter på 70 ions, bygget i 1964 med lamine- rede spanier al J. R. Aas Båtbyggeri i Vestnes. Båden har 220 HK motor og har ni mands besætning. — Hvilke erfaringer har De med kuttere med laminerede spanter? — Vi har kun gode erfaringer. Da vi begyndte at bygge kuttere med la- minerede spanter, købte vi impræg- neret træ fra Sverige — vi laminerer selv spanterne — men nu får vi norsk imprægneret træ til de spanter, vi skal bruge. Den første båd, vi byggede med laminerede spanter, løb med fuld fart imod klipper i en snestorm- Kut- terens stævn flækkede, men alle span- ter var intakte. Havde kutteren haft egespanter, var der nogle, der var knækket ved sammenstødet. SERIEPRODUCEREDE KUTTERE MED 20 ÅRS GARANTI MOD RÅD Et andet skibsbyggeri i Norge, Rana Skipsbyggeri A/S, har specialiseret sig i serieproduktion af bl. a. langlinebåde til brug i Nord-Norge. Vi skulle have besøgt værftet under vort Norges-op- hold, men værftet var lukket på grund af ferien. Ifølge værftets annoncer, bygges der bl. a. 60 fods kuttere for line-, garn- og notfiskeri, trawling efter sild m. m., og der gives 20 års garanti mod råd (kålfyr). KGH’s skibsinspektion understre- ger, at man skal bygge minimum ti og Karl Aas, Vestnes Fordi de har større kahytter og mindre last end de danske, de har cen- tralvarme, og deres elektriske installationer er meget stærkere — Norske værfter kan bygge billigere end danske, mener norske bådebyggere — Kan man bygge billigere kuttere til Grønland, end man gør i dag? — Vi kan ikke bygge billigere, end vi gør i dag, svarede direktør M. Clausen, Raun Bybergs Skibsværft A/S, Esbjerg, da vi besøgte ham på hans kontor og stillede dette spørgsmål. — Vi bygger efter Handelsmini- steriets bestemmelser om kutterbyggeri. Disse bestemmelser gælder både for danske og grønlandske fiskekuttere, sagde direktør Clausen. SERIEPRODUKTION KAN GØRE KUTTERE BILLIGERE KGH's ARGUMENTER KGH’s skibsinspektion oplyser, at centralvarme-anlæg ombord på grøn- landske kuttere alene fordyrer kut- terne med ca. 20.000 kr. Styrehusene, de beboede dele og selv nedgangs- hoppene på grønlandske kuttere er — Hvorfor er de grønlandske kuttere så dyrere end de danske? — De grønlandske kuttere har bl. a. større kahytter og mindre last end de danske, de er opvarmet med central- varme, deres elektriske installationer er mere modstandsdygtige end de dan- ske kutteres, og de grønlandske fi- skere har almindeligvis en hel del spe- cielle ønsker. Alt det fordyrer kutter- ne, sagde M. Clausen og fortsatte: — Det er ikke bådeværfterne, der for- dyrer de grønlandske kuttere. Skrog- prisen er nøjagtig det samme som en dansk fiskekutters af tilsvarende stør- relse. — Står spanterne tættere ombord på de grønlandske kuttere end om- bord på de danske? — Nej, spantemellemrummene er nøjagtig ens. Vi har bygget fem kut- tere til Grønland på henholdsvis 10 og 16 tons. Vi ved ikke, om vi byg- ger flere. Konkurrencen mellem både- værfterne er hård, og vi har for tiden nok at lave med at bygge kuttere til danske fiskere. — Er der ingen mulighed for at bil- liggøre kutterbyggeriet til Grønland? — Jo, hvis vi f. eks- kan bygge fem kuttere af samme størrelse og med Direktør M. Clausen samme indretning, så kan vi bygge dem billigere. En anden udvej er kut- tere med laminerede spanter, men det kræver, at flere værfter slår sig sam- men og starter en lamineringscentral. Den første kutter med laminerede spanter bliver en model og af den grund meget dyr. Jeg vil ikke lave den, sluttede direktør Clausen. isolerede. Endvidere forlanger de grønlandske fiskere f. eks. at køjerne males tre gange, og at der bliver sat lister på køjesiderne. Ellers fryser dy- nen til om vinteren. Styrehusene og rufferne er af aluminium, fordi dette materiale er lettere end træ og så godt som ikke kræver vedligeholdelse- — Alt dette og dertil fiskernes indi- viduelle ønsker fordyrer de grønland- ske kuttere, siger man i KGH’s skibs- inspektion og understreger, at alle kalkulationer over priserne er til- gængelige f. eks. hos kæmnerne. — Hvem er det, der forlanger, at de elektriske installationer ombord på de grønlandske kuttere skal være så kraftige? — GTO, dels på grund af mang- lende reparationsmuligheder i Grøn- land og dels for at sikre fiskerne mod el-skader. Det er af ganske tvingende grunde, at el-installationerne ombord på de grønlandske kuttere er så mod- standsdygtige. 80 TONS NORSK KUTTER TIL KUN 850.000 NORSKE KR.« Som nævnt i sidste nummer af Grønlandsposten er de norske værfter nået længere end de danske med hen- syn til standardiseret kutter-byggeri. Der findes også flere værfter, der bygger fartøjer med laminerede span- ter. Et af dem, vi besøgte, er J. R. Aas Båtbyggeri i Vestnes. Det er kun et lille værft, der bygger to kuttere om året. En af ejerne, Karl Aas, for- talte, at de begyndte at bygge kuttere med laminerede spanter i 1963. Nu bygger de linebåde udelukkende med laminerede spanter. Bådene, der er fra 45 til 100 tons, bliver benyttet til fiskeri ved Norge, Skotland, Færøerne og Island- Efter norske tegninger og specifika- tioner koster en 45 tons linebåd (60 fod) ca. 550.000 norske kr. og 80 tons linebåd ca. 650.000 kr. — med fyrre- træsplanker. Karl Aas, der understre- ger, at det ikke er let for norske værfter at konkurrere med danske bå- debyggerier, er klar over, at bådene skal have egetræs-planker, hvis de skal leveres til Grønland. Sidste år havde de besøg bl. a. af en mand fra det islandske skibstilsyn, og han havde pointeret, at det er nødvendigt med egeplanker, hvis der skulle leveres kuttere til Island. — Hvad koster en 45 tons kutter med egeplanker og til 10-12 mands besætning? — Vi kan ikke svare nøjagtigt, før vi ser tegninger og specifika- tioner, men jeg vil tro, at en kutter af denne størrelse kommer til at koste omkring 650.000 norske kr., og prisen på en 80 tons kutter kom- mer nok op på ca. 850.000 kr., si- ger Karl Aas og minder om, at der er tale om kuttere efter standard- tegninger og udstyr såsom hydrau- lisk spil, ekkolod, radar, radiotele- foni m. m. Har fiskerne specielle ønsker, kommer priserne højere op. EM. Z. SVITZER Trælastforretning VaLlensbækvej 67—69, Glostrup Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiomer- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere og ældre, bortsælges til spot- priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef- ter lagerliste. Autohuset GI. Kongevej 76 . København V. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.