Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 26

Danmark og Fællesmarkedet
Få dage efter Storbritannien har nu også Danmark søgt om optagelse i
Fællesmarkedet. I nedenstående rapport opridses grundlaget for den dan-
ske ansøgning.
De problemer, som Danmark får ved et medlemsskab af et udvidet europæisk
fællesskab, er ikke større, end at de kan løses ved interne foranstaltninger.
„Der ses ikke afgørende betænkeligheder ved at acceptere fællesskabstrak-
taterne og de på grundlag af disse vedtagne regler uden specielle forbehold,
bortset fra hvad der følger af de særlige hensyn, der gør sig gældende for Fær-
øernes og Grønlands vedkommende, hedder det i en embedsmandsrapport om
Danmark og Fællesmarkedet, som er udarbejdet til brug for regering og folke-
ting.
Rapporten forudsætter, at dansk
medlemsskab af EEC bliver etableret
sammen med Storbritannien og evt.
flere andre lande, at det sker på de
grundlæggende traktaters grundlag,
at vi påtager os traktaternes forplig-
telser, som de er kendt i dag.
Rapporten slår fast, at med en ind-
træden i et udvidet EEC vil dansk
I-----------------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oKalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oKalugtartuvdlo nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiiineKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
-----------------------------------\
markspolitiks fundamentale forudsæt-
ninger opfyldes, og man opsummerer
de danske ønsker om et frit europæisk
marked og et frit marked imellem
Nordens lande.
Erhvervslivets og myndighedernes til-
pasningsproblemer volder som nævnt
ingen bekymringer, ligesom man ikke
mener, at det vil være nødvendigt for
os at søge om særlige overgangsord-
ninger.
INDUSTRIEN
Der peges på, hvorledes industriens
andel af bruttofaktorindkomsten i de
sidste 10 år i Danmark er steget fra
18 til 21 pct. Samtidig er landbrugets
andel faldet fra 18 til 11 pct. Ligeledes
peges der på, at industrieksporten (incl.
bearbejdede landbrugsvarer) er steget
fra 35 pct. i 1950 til 59 pct. i 1966. 70
pct. af de sidste ti års eksportstigning
skyldes industrien.
Danmark er ved at blive et industri-
eksport-land. 35 pct. af dansk industri-
produktion eksporteres.
Industriens hjemmemarked vil næp-
pe blive berørt afgørende, mener rap-
porten, mens afvikling af toldbeskyt-
telse over for EEC-lande vil stille
enkelte brancher over for tilpasnings-
vanskeligheder. For virksomheder med
masseproduktion må ventes en vis
koncentration, hvilket atter vil be-
tyde øget kapitalbehov, men en helt
konkret vurdering er næppe mulig
på nuværende tidspunkt.
LANDBRUGET
Om landbrugsforholdene siger rap-
porten, at afsætningen af den danske
landbrugseksport til EEC-priser vil
kunne medføre en „nettovalutage-
vinst" på ca. 1,5 milliarder kr. Sam-
tidig med at EEC-systemet vil give
højere produktionsværdi, vil også visse
omkostninger øges, og forskydninger i
prisrelationerne vil være til fordel
for kvæg- og fjerkræ-produktion,
mens svinekød og æg stilles relativt
ugunstigt.
Det bemærkes her, at bacon ikke
indgår i EEC’s nugældende prissystem.
Man mener, at den samlede virkning
for landbruget vil blive bedre indtæg-
ter, selv om den danske støtteordning
Holger Jensen
DAQ HAMMERSKJOLDS ALLé 3« KØBENHAVN 0 ØBRO 1313 A 2727 8IR0 72026
tt*nim#l KongtvtJ 145 IttanhavnV VtiUr 7279
ExportUgar i Dwpfororo] 8' Frihavnan Byaa 2737
Vaatarl 7 Attorg TMatea (081)37077
EN GROS - EN DETAIL
Flere og flere danske i Grønland har gennem årene benyttet sig af
muligheden for afgiftsfri indførsel af de eftertragtede orientalske
tæpper. De besparelser, der herved opnås, ligger tæt ved 40 %.
Vi kunne tænke os, at De ville gøre brug af denne fordel, og tillader
os derfor at fremkomme med denne henvendelse.
Som følge af vore store direkte opkøb i orienten kan vi fra vort
velassorterede frihavnslager levere virkelige kvalitetstæpper til
særdeles konkurrencedygtige priser. Og som særlig garanti.yder vi
fuld ombytningsret indtil 2 år efter købet.
De behøver blot at skrive Deres ønsker, hvad angår størrelser, farver,
kvalitet og prislag, og vi sender Dem gerne et udvalg uden forbin-
dende. De kan også lade familie eller venner i Danmark vælge for
Dem på .vort lager.
løb af gode orientalske tæpper er en sund og fornuftig investering,
og det er en æressag for os at betjene Dem på bedst tænkelige måde.
DANMARKS STØRSTE S PECI ALFO R RETN IN G IMPORT -EXPORT
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
falder bort. De ændrede prisrelationer
vil resultere i produktionsomlægnin-
ger.
Afsætningen til tredielande af dan-
ske landbrugsvarer vil kunne ske med
støtte af eksportrestriktioner, som fi-
nansieres af den fælles landbrugsfond,
hvortil også Danmark må yde bidrag.
(Det kan her oplyses, at man regner
med, at landbrugsfondens årsbudget
vil komme op på ca. 10 milliarder dan-
ske kroner. Heraf yder f. eks. Holland
efter den i dag gældende fordelings-
nøgle 9,74 pct.).
ARBEJDSMARKEDET
Den fri bevægelighed på arbejds-
markedet er man ikke bange for. Er-
faringerne synes at overflødiggøre no-
gen form for „frygt". Men etableringen
af frit arbejdsmarked vil bl. a. inde-
bære, at Danmark må foretage en vis
udbygning af sociale pensioner, der
skal kunne oppebæres inden for hele
EEC-området.
FAST EJENDOM
EEC har bestemmelser mod forskels-
behandling ved erhvervelse af fast
ejendom i erhvervsmæssigt øjemed,
men rapporten mener ikke at det gæl-
der ejendom til rekreative formål. For
industri, handel og håndværk har vi i
forvejen liberale love, og landbrugs-
jord skal kun „liberaliseres" i det om-
fang, man ikke krænker „hensyn, der
gør sig gældende som følge af land-
brugets særlige strukturelle forhold".
KAPITALBEVÆGELSER
EEC-medlemsskab vil betyde friere
kapitalbevægelser. En frigivelse af
handelen med børspriser i overens-
stemmelse med de gældende EEC-
regler vil give pengepohtikken en no-
get ændret rolle og vil bl. a., mener
man i rapporten, bevirke en tilnær-
melse til de danske renteforhold til
renteudviklingen i udlandet.
En lang række „mindre" problemer
nævnes også i rapporten. Man peger
på, at danske vognmænd til få friere
adgang til transportopgaver. Luftfarts-
samarbejdet nævnes, her vil SAS
kunne få medindflydelse på den fælles
luftfartpolitik, dersom man er med-
lem. Det er, siger man, uvist, hvorvidt
der vil blive taget skridt til en fælles
skibsfartspolitik, ligesom man peger
på, at EEC-regler om restriktive for-
retningsmetoder vil blive et supple-
ment til dansk monopollovgivning.
ØKONOMI
EEC som sådant har ingen egentlig
økonomisk politik, siger rapporten,
men peger på, at dansk medlemsskab
vil accentuere finanspolitikkens rolle
som regulator af den økonomiske ud-
vikling. Den danske kreditpolitik og i
særdeleshed rentepolitikken vil blive
påvirket af de friere kapitalstrømme
til og fra udlandet. Hensynet til ud-
viklingen på betalingsbalancens lø-
bende poster spiller en stor rolle inden
for Fællesmarkedet. Det vil i så hen-
seende være af betydning, at udvik-
lingen i pengeindkomsterne i Danmark
harmonerer med udviklingen i de øv-
rige europæiske lande, og at der til-
stræbes en stabil prisudvikling.
SOCIALPOLITIK
Der tilstræbes ikke inden for De
europæiske Fællesskaber en egentlig
Folo -4- 10 »/o
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fofohuset, Box 210, Esbjerg
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunSne reje-
nut kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
yrJsieitsens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELE 41477 • ETABL1879
fælles socialpolitik, men alene en har-
monisering af de enkelte medlems-
landes socialpolitik med henblik på at
forbedre lønmodtagernes løn- og ar-
bejdsvilkår. Dansk indtræden i EEC
vil således ikke ændre vilkårene for
dansk sociallovgivning.
Medlemsskab af EEC vil indebære
deltagelse i Den europæiske sociale
Fond, hvis formål er at forbedre be-
skæftigelsesmulighederne og forhøje
levestandarden.
KUL — STÅL — ATOM
Efter en optagelse i EEC må Dan-
mark også regne med at skulle være
medlem af Kul- og Stålunionen og
Euratom. For Kul- og Stålunionens
vedkommende er der endnu ikke ud-
formet nogen fælles energipolitik, så
det er vanskeligt nu at vurdere hvil-
ken virkning her vil komme. Euratom-
medlemsskabet vil betyde en passende
forbindelse mellem denne organisa-
tions forskningsprogram og forsknin-
gen i Danmark.
HVAD VIL DET KOSTE?
Den danske statskasses udgifter til
Fællesskabernes budgetter ved dansk
medlemskab vil dels omfatte løbende
årlige bidrag til administrationsbud-
getter og de forskellige fonds, dels
engangsudgifter til Investeringsban-
ken. Det skønnes, at statskassens brut-
tobidrag i 1970 vil beløbe sig til ca.
380 miil. kr. Det må herved tages i
betragtning, at statsudgifterne til land-
brugsstøtteordningerne, som i 1966/67
andrager ca. 550 mili. kr., bortfalder.
Toldprovenuet ved import fra de nu-
værende EEC-lande og nye medlems-
lande vil bortfalde; her over for står
en forøgelse af toldindtægterne ved
import fra lande uden for det udvidede
fællesmarked på grund af fællestarif-
fens højere satser, bl. a. for visse råva-
rer og halvfabrikata.
Det skal i denne forbindelse oplyses,
at man mener, at landbrugsfondens
udgifter i 1970 vil beløbe sig til 1658
miil. dollars 11.550 millioner kr.), og
hvor stor en del heraf Danmark vil
skulle tilvejebringe, kan ikke siges.
Videre må det ikke glemmes, at her
er tale om beløb, der er beregnet un-
der forudsætning af EEC’s nuværende
medlemskreds. Rapporten afstår da
også fra at forsøge nogen form for be-
regning for dettes vedkommende.
GRØNLAND
Grønlands stilling som en del af det
danske rige og det grønlandske er-
hvervslivs afhængighed af eksport til
lande inden for et udvidet fællesskab
omfattende Danmark gør det naturligt
og ønskeligt, at Grønland ved dansk
tilslutning til EEC i videst muligt om-
fang opnår de hermed forbundne for-
dele. I betragtning af de særlige hen-
syn, der gør sig gældende for Grøn-
lands vedkommende forekommer det
umiddelbart nærliggende at søge en
tilknytning på linie med den ordning,
der gælder mellem EEC og visse over-
søiske områder, der har tilsvarende
udviklingsproblemer. Herved vil kun
en del af traktatens bestemmelser
blive sat i kraft for Grønlands ved-
kommende; dette gælder især reglerne
om toldunionen, den fælles landbrugs-
og fiskeripolitik, reglerne om etable-
ringsret og tjenesteydelser, konkur-
rencereglerne samt Rom-traktatens
generelle undtagelsesklausuler.
Ved den fremtidige udformning af
en fælles fiskeripolitik inden for et
udvidet fællesskab er det af betyd-
ning, at der tages hensyn til Grønlands
store afhængighed af fiskerierhvervet-
Spørgsmålet om Grønlands stilling *a
i givet fald forelægges landsrådet til
udtalelse.
FÆRØERNE
For Færøernes vedkommende er
problemstillingen i vidt omfang den
samme som for Grønland. Det er der-
for muligt, at der i forbindelse med
dansk medlemskab bør søges opnået en
tilsvarende status. Det er af særlig
betydning, at der ved den fremtidige
udformning af en fælles fiskeripolitik
inden for et udvidet fællesskab tages
hensyn til Færøernes store afhængig'
hed af fiskerierhvervet. Spørgsmålet
om Færøernes stilling til EEC må 1
givet fald behandles af de færeske
myndigheder.
GRØNLAND
PORTUGAL
GRAN CANARIA COSTA DEL SOL SICILIEN
MALLORCA
rejsebureau
Skt. Peders Stræde 38, K - Telefon Ml 4008 - Ml 3890
FREDERIKSBERG AFD.: H. C. Ørstedsvej 55, V - telf. 39 54 00