Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 1
Mmmrn GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 25. maj 1967 Nr. 11 Vi må kende vor besøgelsestid Nyordningen med valgt landsrådsformand vil medføre et stort ansvar ikke alene for formanden og medlemmerne, men også for det grønlandske folk som helhed — for dig og mig, udtaler Jørgen Olsen i sin åbningstale. — På et tidspunkt, hvor vi i Grønland i åndelig henseende befinder os i et dødvande, har vore danske medborgere givet os større selvstændighed. Den samme indstilling gjorde sig gældende, da forstanderskaberne i sin tid så dagens tys på et tidspunkt, hvor Grønland materielt set var i den værste nedgangs- Periode. Lad os ikke glemme, at den her viste tillid forpligter. Det vil medføre et stort ansvar ikke alene for landsrådsformanden og medlemmerne, men også «>r det grønlandske folk som helhed, — for dig og mig. Dette sagde ordstyreren Jørgen Ol- sen i sin åbningstale i landsrådet, og han fortsatte: ..... Når vi idag ser tilbage på den andelige stade, vi har nået, har vi ingen grund til at prale. Vi ser gennem fingre med drikfældighed, forbrydel- ser, kønssygdomme og de mange uæg- teskabelige børn, forhold, som andre nationer ville have skammet sig over. Mange har ligesom opgivet, at de skæve forhold nogensinde kan rettes °P igen. °ET ÅNDELIGE STADE Hvis vi skal udvikle os til et sundt samfund, må vi prøve på at undgå disse skammelige forhold. I kampen m°d disse onder må der sættes ind Wed bedre uddannelse og mere omfat- tende og alsidig oplysning. Det er min overbevisning, at et folk altid vil halte, nar der ikke kan skabes balance mel- lem den materielle og den åndelige udvikling. Jeg ved, at man i Grønland er glad *or, at landsrådet nu skal have en valgt formand, men glæden derover ^a ikke blive en sovepude. Det er forkert at tro, at landsrådet alene kan løse de mange problemer, som vi i dag kæmper med. Det grønlandske folk nar også ansvaret herfor. De kan kun løses gennem samarbejde. Vi må ikke skuffe den tillid, der er vist os. Vi må kende vor besøgelsestid. £T TILBAGEBLIK Siden landsrådet i 1911 for første gang samledes, er der sket en vældig udvikling i vort land. Dengang var der kun gået to år siden missionen blandt thulefolket begyndte og der var endnu niange hedninger på østkysten. I dag er vore landsmænd fra de nævnte om- lader fuldstændig ligestillet i politisk henseende med den øvrige befolkning i Grønland. I tidligere tid var sælfangsten ho- vederhverv i Grønland. Fiskeriet, i stadig udvikling, er i dag det vigtigste erhverv i det sydlige Grønland, sup- pleret med fåreavl og renavl. Kone- både og kajakker, som fordum var de eneste befordringsmidler, er i dag af- løst af mange motorbåde, kuttere, kystskibe og fly. De små grønlandske jordhytter, som for de flestes vedkommende ikke en- gang var forsynet med tag, er nu afløst af boligstøttehuse og etagehuse med moderne installationer. Hvad brændsel angik havde man tidligere udelukken- de drivtømmer og tørv, som man selv skar. Nu har man kul, olie, gas og elektricitet. Vandforsyning var tidli- gere et stort problem især i vinter- månederne. Nu har man rindende vand, både koldt og varmt, i mange af husene. For mange penge har man i den forløbne tid etableret vandanlæg, elek- tricitetsværker og landingspladser for helikoptere. Produktionen til eksport (Fortsættes side 3). Det nye landsråd på 17 medlemmer sammen med landshøv- ding N. O. Christensen, fotograferet foran mødesalen. I en af de nærmeste dage skal landsrådet vælge sin formand blandt medlemmerne. landsråde nutåK 17-inik ilaussortalik ilagalugo landshøvding N. O. Christensen, åssilineKarsimassut atautsimTtarfiup sila- tåne. uvdlune Kaningnerpåne landsrådip akunermine sujulig- taissugsse torxartugssauvå. takusarneKarfigput ilisariniartigo landsrådip Kinigkamik sujuligtaissoKalernigsså akissugssåussut- simik angncrtoKissumik nagsatanartugssauvoK, sujuligtaissug- ssamut ilaussortanutdlo pinarane, inuiaKatigiussuvtinutdle ta- mavtinut — ilingnut uvavnutdlo, Jørgen Olsen OKarpoK lands- rådimik angmainermine — inuiagtut anersåvta nåkauterugtorfiane inuiaKativta danskit nangminiler- nigssamik angnerussumik tunivåtigut, sordlo pårssissutorKat autdlartinialerma- ta — kalåliussugut timip pisigut atugardliulerugtorfivtine — oma taimailiorsi- massut. taima tatigineKarnerput akissugssåussutsimik angnertoKissumik nagsa- taKartugssaungmat puigornavértigo, landsrådip formandigssånut ilaussortanut- dlo pinarane, inuiaKatigiussuvtinutdle tamavtinut — ilingnut uvavnutdlo. taima OKarpoK landsrådip måna a- tautsiminerane sujulerssuissoK Jørgen Olsen atautsiminermik angmainermi- ne, Jørgen Olsenilo nangigpoK: — inuiagtut uvdlume anersåkut a- ngusimassavut Kiviåsaguvtigik perro- rutigssaKångilagut. imerajussuseK, pi- nerdlugtuliornerit, nåpautipalåt mér- Urdstyrer Jørgen Olsen åbner mødet. angmainerme sujulerssuissoK Jørgen Olsen oKalugtoK. Katdlo åiparingnerup avatåtigut imi- ngorartorpagssuit, inuit avdlat kångu- sutigssaralue, issigingitsussårtarsima- vavut, imaKalume agdlåt åntingneic ajornarsisimassutut Kavsinit isuma- KarfigineKalersimavdlutik. anersåkut inerisimåssuseK inuiagtut årKigssutdluagkatut lo- rersumik ingerdlaniåsaguvta kångu- sutigisinaussavut sapingisamik pina- vérsårlariaKarpavut. tamatumunga såkugssat pitsaunerpdt ilagait iliniar- titauvdluarneK Kåumarsainermigdlo suliniarneK tamatigornerussoK. ilu- morsorissara unauvoK: inuiait Kanor- dlunit atugarigsårtigileraluarunik ta- måna anersåkut inerisimåssutsimik igdluatungilerneKångigpat tusiagtutut ingerdlajuåsassut. naliingilara landsråde nangmineK Kinigkaminik sujuligtaissoKartugsså- ngormat nuånårutigineKartoK, nuå- nårnerputdle tamåna akitsiutdlugo erKigsisimåinartugssatut ingmivtinut isumaKarfigileKinata. akornavtine pi- ssutsit ajortut landsrådip Kanordlunit sulissutigigaluarunigit ånungnaviå- ngilai, inuiaKataussut suleicatauniå- ngigpata. tatigineKarnermik takutit- sivigincKarnerput pakatsiserKunago tamavta atausiåkårdluta takusarne- Karfigput ilisariniartigo. kingumut KiviarneK 1911-me landsrådit atautsimérKår- nerata kingornagut nunavtine avdlå- ngornerssuaKarsimavoK. taimanikut ukiut mardluk Kångiusimåput Ava- nerssuarmiut aitsåt ajoicersoriartorne- Kalerneranit, taimanikutaordlo Tunu- me kuisimångitsut sule ardlanaKaut. uvdlumikutdle inuiaitativut tåuko nå- lagkersuinerup tungåtigut uvavtitor- dluinaK pisinautitaulerérsimåput. puissiniarneK Kanga angnerussumik inutigssarsiutausimassoK måna sine- rissap kujasingnerussortaine aulisar- nermik angnertusiartuinartumik taor- serneKarsimavoK savauteKarnermik tugtuteKarnermigdlo tapertanardlune. Kåinat umiatdlo angatdlataunerusima- galuartut taorserneKarsimåput pujor- tulérarpagssuarnit, umiarssuårxanit, umiarssuarnit sinerssortautinit ting- missartunitdlo. kalåtdlit igdlungue ujarxanik ivssu- nigdlo Karmagdlit amerdlanerssait Ka- liaKartångitsutdlunit måna taorserne- Karsimåput boligstøttimit igdlulianit igdlorssuarnitdlo portusulianit atorto- rigsårutinik pilersugaussunit. nang- mineK ivssortåt, Kissugssartåt Kissiat- dlo Kissugssatut kisimik isumavdlu- tausimagaluartut måna atugaulersi- måput aumarssuit, ulia, gas ingnåtdla- giardlo. imeKarniarneK pingårtumik ukiume ajornakusortarsimaKissoK, måna igdlune amerdlaKissune imeK nigdlertoK kissartordlo Kipinarissat pi- neKarsinaulersimåput. imeKarfit, ingnåtdlagissiorfit ting- missartutdlo mitarfé aningaussarpag- ssuarnik akeKartut sananeKarsimåput. avåmut tunissagssiorneK agdlingårsi- mavoK. fabrikit nåpakåtiterneKarsi- måput umiarssualivitdlo sananeKarsi- mavdlutik. aningaussarsiorneK sungit- dluinarsimagaluartoK agdlingårsima- vok. nalunaerasuartauteKarfit, silasi- orfit, radiofoni, filmertarfit timerssor- tarfitdlo sanaprtorneKalerput. Atuagagdliutit ukiumut atausiardlu- tik sarKiimersartut kisimik avisiusi- magaluartut, måna A/G Kavdlunåtu- taoK naKineKardlune Kåumåmut mar- dloriardlune sarKumertalerpoK, igdlo- Karfingnilo tamane niuvertoruseKar- fingnilo angnerussune nangminerissa- mik aviseKartoKalerdlune. sulineK angalanerdlo tamarme inup nukinge kisisa atordlugit ingerdlåne- KartarsimagaluartoK, manåkut maski- nat Kamutitdlo motorigdlit atugauler- simåput. atugarigsålersimaneK ukiut 30-inait matuma sujornagut igdlOKarjit ilait nakorsaKartitdungit- dlatdlunit, inuitdlo månåkugpat na- korsanit suliarineKardlutik anigui- ssugssaugaluit toKuinartariatcartarsi- måput. taimane nåpautinit atugaune- russoK tuberkulose ukiumut inungnit ardlalingnit untritilingnit toKussutau- ssarsimavoK, månale nungutitaulerpoK nåparsimavit pitsaunerussut mingne- (Kup. 3-me nangisaoK) En mærkedag uvdloK pingårtoK Tirsdag den 23. maj er en mærkedag i Grønlands historie. På denne dato åbnede landsrådet for første gang un- der sæde af et valgt medlem af. lands- rådet. Her ses landsrådsmedlemmerne med Jørgen Olsen og landshøvding N. O. Christensen i spidsen på vej til åbningsgudstjenesten. mardlungorneK majip 23-at 1967 nunavta oKalugtuarissaunerane pingårtOvoK. uv- dloK tåuna landsråde angmarneKarpoK pernautaussumik landsrådimut Kinigauv- dlune ilaussortamit sujulerssorneKartu- mik. tåssa landsrådimut ilaussortat Jør- gen Olsen åma landshøvding N. O. Christensen sagdlersaralugit nålagiari- artortut, atautsimTnerup angmånglne- rane.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.