Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 1

Mmmrn
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 25. maj 1967
Nr. 11
Vi må kende vor besøgelsestid
Nyordningen med valgt landsrådsformand vil medføre et stort ansvar ikke
alene for formanden og medlemmerne, men også for det grønlandske folk
som helhed — for dig og mig, udtaler Jørgen Olsen i sin åbningstale.
— På et tidspunkt, hvor vi i Grønland i åndelig henseende befinder os i et
dødvande, har vore danske medborgere givet os større selvstændighed. Den
samme indstilling gjorde sig gældende, da forstanderskaberne i sin tid så dagens
tys på et tidspunkt, hvor Grønland materielt set var i den værste nedgangs-
Periode. Lad os ikke glemme, at den her viste tillid forpligter. Det vil medføre
et stort ansvar ikke alene for landsrådsformanden og medlemmerne, men også
«>r det grønlandske folk som helhed, — for dig og mig.
Dette sagde ordstyreren Jørgen Ol-
sen i sin åbningstale i landsrådet, og
han fortsatte:
..... Når vi idag ser tilbage på den
andelige stade, vi har nået, har vi
ingen grund til at prale. Vi ser gennem
fingre med drikfældighed, forbrydel-
ser, kønssygdomme og de mange uæg-
teskabelige børn, forhold, som andre
nationer ville have skammet sig over.
Mange har ligesom opgivet, at de
skæve forhold nogensinde kan rettes
°P igen.
°ET ÅNDELIGE STADE
Hvis vi skal udvikle os til et sundt
samfund, må vi prøve på at undgå
disse skammelige forhold. I kampen
m°d disse onder må der sættes ind
Wed bedre uddannelse og mere omfat-
tende og alsidig oplysning. Det er min
overbevisning, at et folk altid vil halte,
nar der ikke kan skabes balance mel-
lem den materielle og den åndelige
udvikling.
Jeg ved, at man i Grønland er glad
*or, at landsrådet nu skal have en
valgt formand, men glæden derover
^a ikke blive en sovepude. Det er
forkert at tro, at landsrådet alene kan
løse de mange problemer, som vi i dag
kæmper med. Det grønlandske folk
nar også ansvaret herfor. De kan kun
løses gennem samarbejde. Vi må ikke
skuffe den tillid, der er vist os. Vi må
kende vor besøgelsestid.
£T TILBAGEBLIK
Siden landsrådet i 1911 for første
gang samledes, er der sket en vældig
udvikling i vort land. Dengang var der
kun gået to år siden missionen blandt
thulefolket begyndte og der var endnu
niange hedninger på østkysten. I dag
er vore landsmænd fra de nævnte om-
lader fuldstændig ligestillet i politisk
henseende med den øvrige befolkning
i Grønland.
I tidligere tid var sælfangsten ho-
vederhverv i Grønland. Fiskeriet, i
stadig udvikling, er i dag det vigtigste
erhverv i det sydlige Grønland, sup-
pleret med fåreavl og renavl. Kone-
både og kajakker, som fordum var de
eneste befordringsmidler, er i dag af-
løst af mange motorbåde, kuttere,
kystskibe og fly.
De små grønlandske jordhytter, som
for de flestes vedkommende ikke en-
gang var forsynet med tag, er nu afløst
af boligstøttehuse og etagehuse med
moderne installationer. Hvad brændsel
angik havde man tidligere udelukken-
de drivtømmer og tørv, som man selv
skar. Nu har man kul, olie, gas og
elektricitet. Vandforsyning var tidli-
gere et stort problem især i vinter-
månederne. Nu har man rindende
vand, både koldt og varmt, i mange
af husene.
For mange penge har man i den
forløbne tid etableret vandanlæg, elek-
tricitetsværker og landingspladser for
helikoptere. Produktionen til eksport
(Fortsættes side 3).

Det nye landsråd på 17 medlemmer sammen med landshøv-
ding N. O. Christensen, fotograferet foran mødesalen. I en
af de nærmeste dage skal landsrådet vælge sin formand
blandt medlemmerne.
landsråde nutåK 17-inik ilaussortalik ilagalugo landshøvding
N. O. Christensen, åssilineKarsimassut atautsimTtarfiup sila-
tåne. uvdlune Kaningnerpåne landsrådip akunermine sujulig-
taissugsse torxartugssauvå.
takusarneKarfigput ilisariniartigo
landsrådip Kinigkamik sujuligtaissoKalernigsså akissugssåussut-
simik angncrtoKissumik nagsatanartugssauvoK, sujuligtaissug-
ssamut ilaussortanutdlo pinarane, inuiaKatigiussuvtinutdle ta-
mavtinut — ilingnut uvavnutdlo, Jørgen Olsen OKarpoK lands-
rådimik angmainermine
— inuiagtut anersåvta nåkauterugtorfiane inuiaKativta danskit nangminiler-
nigssamik angnerussumik tunivåtigut, sordlo pårssissutorKat autdlartinialerma-
ta — kalåliussugut timip pisigut atugardliulerugtorfivtine — oma taimailiorsi-
massut. taima tatigineKarnerput akissugssåussutsimik angnertoKissumik nagsa-
taKartugssaungmat puigornavértigo, landsrådip formandigssånut ilaussortanut-
dlo pinarane, inuiaKatigiussuvtinutdle tamavtinut — ilingnut uvavnutdlo.
taima OKarpoK landsrådip måna a-
tautsiminerane sujulerssuissoK Jørgen
Olsen atautsiminermik angmainermi-
ne, Jørgen Olsenilo nangigpoK:
— inuiagtut uvdlume anersåkut a-
ngusimassavut Kiviåsaguvtigik perro-
rutigssaKångilagut. imerajussuseK, pi-
nerdlugtuliornerit, nåpautipalåt mér-
Urdstyrer Jørgen Olsen åbner mødet.
angmainerme sujulerssuissoK Jørgen
Olsen oKalugtoK.
Katdlo åiparingnerup avatåtigut imi-
ngorartorpagssuit, inuit avdlat kångu-
sutigssaralue, issigingitsussårtarsima-
vavut, imaKalume agdlåt åntingneic
ajornarsisimassutut Kavsinit isuma-
KarfigineKalersimavdlutik.
anersåkut inerisimåssuseK
inuiagtut årKigssutdluagkatut lo-
rersumik ingerdlaniåsaguvta kångu-
sutigisinaussavut sapingisamik pina-
vérsårlariaKarpavut. tamatumunga
såkugssat pitsaunerpdt ilagait iliniar-
titauvdluarneK Kåumarsainermigdlo
suliniarneK tamatigornerussoK. ilu-
morsorissara unauvoK: inuiait Kanor-
dlunit atugarigsårtigileraluarunik ta-
måna anersåkut inerisimåssutsimik
igdluatungilerneKångigpat tusiagtutut
ingerdlajuåsassut.
naliingilara landsråde nangmineK
Kinigkaminik sujuligtaissoKartugsså-
ngormat nuånårutigineKartoK, nuå-
nårnerputdle tamåna akitsiutdlugo
erKigsisimåinartugssatut ingmivtinut
isumaKarfigileKinata. akornavtine pi-
ssutsit ajortut landsrådip Kanordlunit
sulissutigigaluarunigit ånungnaviå-
ngilai, inuiaKataussut suleicatauniå-
ngigpata. tatigineKarnermik takutit-
sivigincKarnerput pakatsiserKunago
tamavta atausiåkårdluta takusarne-
Karfigput ilisariniartigo.
kingumut KiviarneK
1911-me landsrådit atautsimérKår-
nerata kingornagut nunavtine avdlå-
ngornerssuaKarsimavoK. taimanikut
ukiut mardluk Kångiusimåput Ava-
nerssuarmiut aitsåt ajoicersoriartorne-
Kalerneranit, taimanikutaordlo Tunu-
me kuisimångitsut sule ardlanaKaut.
uvdlumikutdle inuiaitativut tåuko nå-
lagkersuinerup tungåtigut uvavtitor-
dluinaK pisinautitaulerérsimåput.
puissiniarneK Kanga angnerussumik
inutigssarsiutausimassoK måna sine-
rissap kujasingnerussortaine aulisar-
nermik angnertusiartuinartumik taor-
serneKarsimavoK savauteKarnermik
tugtuteKarnermigdlo tapertanardlune.
Kåinat umiatdlo angatdlataunerusima-
galuartut taorserneKarsimåput pujor-
tulérarpagssuarnit, umiarssuårxanit,
umiarssuarnit sinerssortautinit ting-
missartunitdlo.
kalåtdlit igdlungue ujarxanik ivssu-
nigdlo Karmagdlit amerdlanerssait Ka-
liaKartångitsutdlunit måna taorserne-
Karsimåput boligstøttimit igdlulianit
igdlorssuarnitdlo portusulianit atorto-
rigsårutinik pilersugaussunit. nang-
mineK ivssortåt, Kissugssartåt Kissiat-
dlo Kissugssatut kisimik isumavdlu-
tausimagaluartut måna atugaulersi-
måput aumarssuit, ulia, gas ingnåtdla-
giardlo. imeKarniarneK pingårtumik
ukiume ajornakusortarsimaKissoK,
måna igdlune amerdlaKissune imeK
nigdlertoK kissartordlo Kipinarissat pi-
neKarsinaulersimåput.
imeKarfit, ingnåtdlagissiorfit ting-
missartutdlo mitarfé aningaussarpag-
ssuarnik akeKartut sananeKarsimåput.
avåmut tunissagssiorneK agdlingårsi-
mavoK. fabrikit nåpakåtiterneKarsi-
måput umiarssualivitdlo sananeKarsi-
mavdlutik. aningaussarsiorneK sungit-
dluinarsimagaluartoK agdlingårsima-
vok. nalunaerasuartauteKarfit, silasi-
orfit, radiofoni, filmertarfit timerssor-
tarfitdlo sanaprtorneKalerput.
Atuagagdliutit ukiumut atausiardlu-
tik sarKiimersartut kisimik avisiusi-
magaluartut, måna A/G Kavdlunåtu-
taoK naKineKardlune Kåumåmut mar-
dloriardlune sarKumertalerpoK, igdlo-
Karfingnilo tamane niuvertoruseKar-
fingnilo angnerussune nangminerissa-
mik aviseKartoKalerdlune.
sulineK angalanerdlo tamarme inup
nukinge kisisa atordlugit ingerdlåne-
KartarsimagaluartoK, manåkut maski-
nat Kamutitdlo motorigdlit atugauler-
simåput.
atugarigsålersimaneK
ukiut 30-inait matuma sujornagut
igdlOKarjit ilait nakorsaKartitdungit-
dlatdlunit, inuitdlo månåkugpat na-
korsanit suliarineKardlutik anigui-
ssugssaugaluit toKuinartariatcartarsi-
måput. taimane nåpautinit atugaune-
russoK tuberkulose ukiumut inungnit
ardlalingnit untritilingnit toKussutau-
ssarsimavoK, månale nungutitaulerpoK
nåparsimavit pitsaunerussut mingne-
(Kup. 3-me nangisaoK)
En mærkedag uvdloK pingårtoK
Tirsdag den 23. maj er en mærkedag
i Grønlands historie. På denne dato
åbnede landsrådet for første gang un-
der sæde af et valgt medlem af. lands-
rådet. Her ses landsrådsmedlemmerne
med Jørgen Olsen og landshøvding
N. O. Christensen i spidsen på vej til
åbningsgudstjenesten.
mardlungorneK majip 23-at 1967 nunavta
oKalugtuarissaunerane pingårtOvoK. uv-
dloK tåuna landsråde angmarneKarpoK
pernautaussumik landsrådimut Kinigauv-
dlune ilaussortamit sujulerssorneKartu-
mik. tåssa landsrådimut ilaussortat Jør-
gen Olsen åma landshøvding N. O.
Christensen sagdlersaralugit nålagiari-
artortut, atautsimTnerup angmånglne-
rane.