Atuagagdliutit - 25.05.1967, Qupperneq 1

ukiut 107-iat
sisamångorneK 25. maj 1967
Nr. 11
Vi må kende vor besøgelsestid
Nyordningen med valgt landsrådsformand vil medføre et stort ansvar ikke
alene for formanden og medlemmerne, men også for det grønlandske folk
som helhed — for dig og mig, udtaler Jørgen Olsen i sin åbningstale.
— På et tidspunkt, hvor vi i Grønland i åndelig henseende befinder os i et
dødvande, har vore danske medborgere givet os større selvstændighed. Den
samme indstilling gjorde sig gældende, da forstanderskaberne i sin tid så dagens
lys på et tidspunkt, hvor Grønland materielt set var i den værste nedgangs-
periode. Lad os ikke glemme, at den her viste tillid forpligter. Det vil medføre
et stort ansvar ikke alene for landsrådsformanden og medlemmerne, men også
for det grønlandske folk som helhed, — for dig og mig.
Ordstyrer Jørgen Olsen åbner mødet. angmainerme sujulerssuissoK Jørgen
Olsen oKalugtoK.
kingumut KiviarneK
1911-me landsrådit atautsimérKår-
nerata kingornagut nunavtine avdlå-
ngornerssuaKarsimavoK. taimanikut
ukiut mardluk Kångiusimåput Ava-
nerssuarmiut aitsåt ajoK-ersoriartorne-
Kalerneranit, taimanikutaordlo Tunu-
me kuisimångitsut sule ardlaKaaaut.
uvdlumikutdle inuiaicativut tåuko nå-
lagkersuinerup tungåtigut uvavtitor-
dluinaK pisinautitaulerérsimåput.
puissiniarneK Kanga angnerussumik
inutigssarsiutausimassoK måna sine-
rissap kujasingnerussortaine aulisar-
nermik angnertusiartuinartumik taor-
serneKarsimavoK savauteKarnermik
tugtuteKarnermigdlo tapertaKardlune.
En mærkedag
Tirsdag den 23. maj er en mærkedag
i Grønlands historie. På denne dato
åbnede landsrådet for første gang un-
der sæde af et valgt medlem af lands-
rådet. Her ses landsrådsmedlemmerne
med Jørgen Olsen og landshøvding
N. O. Christensen i spidsen på vej til
åbningsgudstjenesten.
uvdloK pingårtoK
mardlungorneK majip 23-at 1967 nunavta
oKalugtuarissaunerane pingårtOvoK. uv-
dloK tåuna landsråde angmarneKarpoK
pernautaussumik landsrådimut Kinigauv-
dlune ilaussortamit sujulerssorneKartu-
mik. tåssa landsrådimut ilaussortat Jør-
gen Olsen åma landshøvding N. O.
Christensen sagdlersaralugit nålagiari-
artortut, atautsimlnerup angmånglne-
rane.
Dette sagde ordstyreren Jørgen Ol-
sen i sin åbningstale i landsrådet, og
"an fortsatte:
„ " Når vi idag ser tilbage på den
åndelige stade, vi har nået, har vi
ingen grund til at prale. Vi ser gennem
fingre med drikfældighed, forbrydel-
®er> kønssygdomme og de mange uæg-
teskabelige børn, forhold, som andre
nationer ville have skammet sig over.
Mange har ligesom opgivet, at de
skæve forhold nogensinde kan rettes
°P igen.
°ET ÅNDELIGE STADE
Hvis vi skal udvikle os til et sundt
samfund, må vi prøve på at undgå
disse skammelige forhold. I kampen
m°d disse onder må der sættes ind
•ned bedre uddannelse og mere omfat-
tende og alsidig oplysning. Det er min
°verbevisning, at et folk altid vil halte,
har der ikke kan skabes balance mel-
lem den materielle og den åndelige
udvikling.
Jeg ved, at man i Grønland er glad
f°r> at landsrådet nu skal have en
Va=lgt formand, men glæden derover
haa ikke blive en sovepude. Det er
forkert at tro, at landsrådet alene kan
løse de mange problemer, som vi i dag
kæmper med. Det grønlandske folk
har også ansvaret herfor. De kan kun
løses gennem samarbejde. Vi må ikke
skuffe den tillid, der er vist os. Vi må
kende vor besøgelsestid.
ET TILBAGEBLIK
Siden landsrådet i 1911 for første
gang samledes, er der sket en vældig
udvikling i vort land. Dengang var der
kun gået to år siden missionen blandt
thulefolket begyndte og der var endnu
haange hedninger på østkysten. I dag
or vore landsmænd fra de nævnte om-
hader fuldstændig ligestillet i politisk
henseende med den øvrige befolkning
1 Grønland.
1 tidligere tid var sælfangsten ho-
vederhverv i Grønland. Fiskeriet, i
stadig udvikling, er i dag det vigtigste
erhverv i det sydlige Grønland, sup-
peret med fåreavl og renavl. Kone-
takusarneKarfigput ilisariniartigo
både og kajakker, som fordum var de
eneste befordringsmidler, er i dag af-
løst af mange motorbåde, kuttere,
kystskibe og fly.
De små grønlandske jordhytter, som
for de flestes vedkommende ikke en-
gang var forsynet med tag, er nu afløst
af boligstøttehuse og etagehuse med
moderne installationer. Hvad brændsel
angik havde man tidligere udelukken-
de drivtømmer og tørv, som man selv
skar. Nu har man kul, olie, gas og
elektricitet. Vandforsyning var tidli-
gere et stort problem især i vinter-
månederne. Nu har man rindende
vand, både koldt og varmt, i mange
af husene.
For mange penge har man i den
forløbne tid etableret vandanlæg, elek-
tricitetsværker og landingspladser for
helikoptere. Produktionen til eksport
(Fortsættes side 3).
Det nye landsråd på 17 medlemmer sammen med landshøv-
ding N. O. Christensen, fotograferet foran mødesalen. I en
af de nærmeste dage skal landsrådet vælge sin formand
blandt medlemmerne.
landsråde nutåK 17-inik ilaussortalik ilagalugo landshøvding
N. O. Christensen, åssilineKarsimassut atautsimTtarfiup sila-
tåne. uvdlune Kaningnerpåne landsrådip akunermine sujulig-
taissugsse torKartugssauvå.
Kåinat umiatdlo angatdlataunerusima-
galuartut taorserneKarsimåput pujor-
tulérarpagssuarnit, umiarssuårKanit,
umiarssuarnit sinerssortautinit ting-
missartunitdlo.
kalåtdlit igdlungue ujarKanik ivssu-
nigdlo Karmagdlit amerdlanerssait Ka-
liaKartångitsutdlunit måna taorserne-
Karsimåput boligstøttimit igdlulianit
igdlorssuarnitdlo portusulianit atorto-
rigsårutinik pilersugaussunit. nang-
mineK ivssortåt, Kissugssartåt Kissiat-
dlo Kissugssatut kisimik isumavdlu-
tausimagaluartut måna atugaulersi-
måput aumarssuit, ulia, gas ingnåtdla-
giardlo. imeKarniarneK pingårtumik
ukiume ajornakusortarsimaKissoK,
måna igdlune amerdlaKissune imeK
nigdlertoK kissartordlo Kiplnarissat pi-
neKarsfnaulersimåput.
imeKarfit, ingnåtdlagissiorfit ting-
missartutdlo mitarfé aningaussarpag-
ssuarnik akeKartut sananeKarsimåput.
avåmut tunissagssiorneK agdlingårsi-
mavoK. fabrikit nåpakåtiterneKarsi-
måput umiarssualivitdlo sananeKarsi-
mavdlutik. aningaussarsiorneK sungit-
dluinarsimagaluartoK agdlingårsima-
vok. nalunaerasuartauteKarfit, silasi-
orfit, radiofoni, filmertarfit timerssor-
tarfitdlo sanaortorneKalerput.
Atuagagdliutit ukiumut atausiardlu-
tik sarKumersartut kisimik avisiusi-
magaluartut, måna A/G Kavdlunåtu-
taoK naKineKardlune Kåumåmut mar-
dloriardlune sarKumertalerpoK, igdlo-
Karfingnilo tamane niuvertoruseKar-
fingnilo angnerussune nangminerissa-
mik aviseKartoKalerdlune.
sulineK angalanerdlo tamarme inup
nukinge kisisa atordlugit ingerdlåne-
KartarsimagaluartoK, månåkut maski-
nat Kamutitdlo motorigdlit atugauler-
simåput.
atugarigsalersimaneK
ukiut 30-inait matuma sujornagut
igdloKarfit ilait nakorsaKartitdungit-
dlatdlunit, inuitdlo mandkugpat na-
korsanit suliarineKardlutik anigui-
ssugssaugaluit toKuinartariaKartarsi-
mdput. taimane nåpautinit atugaune-
tussok tuberkulose ukiumut inungnit
ardlalingnit untritilingnit toKussutau-
ssarsimavoK, månale nungutitaulerpoK
ndparsimavit pitsaunerussut mingne-
(Kup. 3-me nangisaoK)
landsrådip Kinigkamik sujuligtaissoKalernigsså akissugssåussut-
simik angnertoKissumik nagsataKartugssauvoK, sujuligtaissug-
ssamut ilaussortanutdlo plnarane, inuiaKatigiussuvtinutdle ta-
mavtinut — ilingnut uvavnutdlo, Jørgen Olsen onarpoK lands-
rådimik angmainermine
— inuiagtut anersåvta nåkauterugtorfiane inuiaKativta danskit nangminiler-
nigssamik angnerussumik tunivåtigut, sordlo pårssissutorxat autdlartinialerma-
ta — kaldliussugut timip pisigut atugardliulerugtorfivtine — åma taimailiorsi-
massut. taima tatigineKarnerput akissugssaussutsimik angnertoKissumik nagsa-
taKartugssaungmat puigornavértigo, landsrådip formandigssånut ilaussortanut-
dlo plnarane, inuiaKatigiussuvtinutdle tamavtinut — ilingnut uvavnutdlo.
taima oKarpoK landsrådip måna a-
tautsiminerane sujulerssuissoK Jørgen
Olsen atautsiminermik angmainermi-
ne, Jørgen Olsenilo nangigpoK:
— inuiagtut uvdlume anersåkut a-
ngusimassavut Kiviåsaguvtigik perro-
rutigssaKångilagut. imerajussuseK, pi-
nerdlugtuliornerit, nåpautipalåt mér-
Katdlo åiparingnerup avatåtigut inu-
ngorartorpagssuit, inuit avdlat kångu-
sutigssaralue, issigingitsussårtarsima-
vavut, imaKalume agdlåt årKingneK
ajornarsisimassutut Kavsinit isuma-
KarfigineKalersimavdlutik.
anersakut inerisimåssuseK
inuiagtut drmgssutdluagkatut to-
rersumik ingerdlanidsaguvta kdngu-
sutigisinaussavut sapingisamik pina-
vérsartariaKarpavut. tamatumunga
såkugssat pitsaunerpåt ilagait iliniar-
titauvdluarneK Kdumarsainermigdlo
suliniarneK tamatigornerussoK. ilu-
morsorissara unauvon: inuiait Kanor-
dlunit atugarigsårtigileraluarunik ta-
mdna anersakut inerisimdssutsimik
igdluatungilerneKdngigpat tusiagtutut
ingerdlajudsassut.
nalungilara landsråde nangmineK
Kinigkaminik sujuligtaissoKartugsså-
ngormat nuånårutigineKartoK, nuå-
nårnerputdle tamåna akitsiutdlugo
erKigsisimåinartugssatut ingmivtinut
isumaKarfigileKinata. akornavtine pi-
ssutsit ajortut landsrådip Kanordlunit
sulissutigigaluarunigit årKingnaviå-
ngilai, inuiaKataussut suleKatauniå-
ngigpata. tatigineKarnermik takutit-
sivigineKarnerput pakatsiserKunago
tamavta atausiåkårdluta takusarne-
Karfigput ilisariniartigo.