Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 23

Skole og kirke
Det har igen bekræftet sig, at tiden
rider hurtigt i Grønland. Under folke-
togets anden behandling af det grøn-
landske skolelovsforslag udtalte Knud
Hertling bl. a.: „Den adskillelse mel-
lem kirke og skole, der for længst er
gennemført i Danmark, har vi endnu
ikke gennemført i Grønland. Jeg skal
i denne forbindelse blot udtrykke et
håb om, at dette forhold kan blive
ændret, første gang loven om skole-
væsenet i Grønland kommer til revi-
sion. Præsternes fødte medlemskab
af skoleudvalgene og provstens fødte
medlemskab af skoledirektionen burde
snart høre fortiden til“.
Jeg kan oplyse, at skole og kirke
blev adskilt i 1951, hvor ledelsen af
skolevæsenet, som hidtil havde været
varetaget af provsten, blev overtaget
ai en skoledirektør. På tilsvarende
måde afløste pædagoger — så hurtigt
det kunne lade sig gøre — præsterne
som ledere af de lokale skoler. Den
skete ændring — at skolefolk forestår
skolevæsenet — var resultatet af en
ganske naturlig udvikling og målsæt-
nmg, i øvrigt i overensstemmelse med
Præsternes egne ønsker. Ændringen
betød nemlig, at fritagelse for pligtig
undervisning og for den daglige le-
delse af skolevæsenet levnede præster-
ne mere tid til det, de er ansat til at
være: præster. Ingen ansvarlig kirke-
ns myndighed har da, mig bekendt,
heller kritiseret den skete adskillelse.
Når den grønlandske folketingsmand
nu skuffet hævder, at adskillelsen ikke
er gennemført, er der det rigtige i det,
at præsterne, ligesom skoleinspektø-
rerne (skoleledeme), er fødte medlem-
nier af skoleudvalgene, og at provsten
er født medlem af skoledirektionen.
Når jeg her minder om, at tiden ri-
her hurtigt i disse års Grønland, tæn-
ker jeg på dette, at kun 15-16 år efter,
at al undervisning var henlagt under
kirken, kræver den grønlandske fol-
ketingsmand den spinkle forbindelse,
der officielt endnu består mellem skole
°g kirke — nemlig gennem de to „fødte
medlemskaber" — revet over, så snart
det overhovedet er muligt. Denne, som
sagt meget beskedne mulighed for kir-
kelig „indflydelse" på skolens arbejde
1 forhold til det, der var praksis før
1951, „burde snart høre fortiden til",
hed det i folketinget.
Folketingsmandens udtalelse faldt
1 forbindelse med omtalen af glæden
°ver, at forældrenes og de folkevalgtes
indflydelse i ledelsen af den grønland-
ske skole var styrket — en glæde, jeg
deler med folketingsmanden. Men så-
dan som ordene om det fuldstændige
ophør af den sidste rest af samhørig-
hed mellem skole og kirke i Grønland
er refereret i „Folketingets forhand-
linger" (spalte 3338), synes den egent-
hge bevæggrund for Knud Hertling
til at kvæle præsterne og provsterne at
være denne ene, at sådan og sådan er
Ordningen i Danmark.
Måske gør jeg folketingsmanden
uret — og i så fald beder jeg und-
skylde — men jeg kan ikke opfatte
hans udtalelser om præsterne og prov-
sten som andet end en beklagelse af,
at sækulariseringen (verdsliggørelsen)
af det grønlandske samfund ikke skri-
der hurtigt nok frem. Han kan næppe
have mange erfaringer for, at disse
kirkens folk ligefrem gør skade i sko-
leudvalg og skoledirektion, men det er
selve det principielle — at kirkens folk
som sådanne skal have noget som
helst med skolen at gøre — der er
ham imod.
Lige den samme problemstilling var
fremme i landsrådet i 1965, da skole-
lovsforslaget var til behandling dér.
Fra det udvalg, der af rådet blev ned-
sat til behandling af lovforslaget, blev
der fremsat en mindretals-betænkning,
gående ud på, at provsten ikke mere
skulle være født medlem af skoledi-
rektionen. Forslagsstillerens tilsyne-
ladende væsentligste motivation lå på
linje med Knud Hertlings: nemlig at
„forholdene i mange andre lande var
således, at det var de politiske myn-
digheder, som havde den største ind-
flydelse i skoledirektionen". (1965-refe-
ratet, dansk, side 97).
Også i landsrådet syntes der i den
anførte mindretals-udtalelse at være
tale om principper. Principper bliver
som bekendt let stive og kan kvæle
alt liv. Derfor trækker principryttere
ofte det korteste strå. Ved afstemnin-
gen i landsrådet faldt mindretals-be-
tænkningen med 13 stemmer imod og
kun forslagsstilleren stemte for sit
eget forslag. I debatten forinden faldt
interessante udtalelser fra en række
medlemmer, (NB ikke fra præster).
Alle udtalelser fremhævede det ønske-
lige i provstens medlemskab af skole-
direktionen som udtryk for den ord-
ning, der passer bedst med grønlandsk
tarv. Jeg skal i den forbindelse også
erindre om, at mere end 100 af skolens
medarbejdere — over kateketer, kate-
keter og læserkateketer — samtidig
virker i kirken, ligesom der på de
fleste udsteder og bopladser er tale om
et bygningsfællesskab i skolekapel-
lerne. Allerede af den grund er der
altså stadigvæk rent sagligt et fælles
„sagsområde" for skole og kirke. (Det
havde virket pænt, om Knud Hertling
lige akkurat havde nævnt dette i det
folketing, som vel ikke uden videre
er opmærksom på dette).
Men væsentligere end dette er det
dog, at forholdene i Grønland og i
Danmark i mange henseender ikke
uden videre er de samme, f. eks. i den
henseende, at det, man under eet kan
kalde „det kirkelige" stadigvæk spil-
ler en væsentlig rolle for den grøn-
landske bevidsthed. Ved den pågæl-
dende debat blev dette godt og realis-
tisk betonet af formanden, da han i sit
svar på et spørgsmål om, hvorfor præ-
sten er født medlem af skoleudvalget,
sagde: „Begrundelsen for, at præsten
er født medlem af skoleudvalget, var
den samme som begrundelsen for, at
provsten skulle være medlem af skole-
direktionen, nemlig de for kirken og
skolen fælles interesser under de her-
skende grønlandske forhold. Dertil
kom, at kirkens stilling i det grøn-
landske folk var langt mere rodfæstet
end i Danmark, og man havde derfor
ikke ment, at kirkens indflydelse
skulle gøres ringere nu, end den havde
været tidligere". (1965-referat, s, 101).
Lad mig understrege, at jeg som
præst i en luthersk kirke udmærket
ved, at en skoles kristne grundlag ikke
står og falder med, om præsten er født
medlem af skoleudvalget eller prov-
sten født medlem af skoledirektionen.
Alligevel: Knud Hertlings udtalelse i
folketinget om dette spørgsmål fore-
kommer mig på en eller anden måde
at være udtryk for et ønske om at
fremme sækulariseringen af samfun-
det heroppe. Da udtalelsen er fremsat
af en grønlandsk folketingsmand, som
står i begreb med at stifte et nyt parti,
vil man med opmærksomhed spejde
efter, om det „moderat venstre- orien-
terede" partiprogram vil indeholde no-
get om partiets forhold til kirken og
dennes placering i samfundet.
Spørgsmålet om kirkens forhold til
skolen skal naturligvis altid afgøres af
landsråd og folketing, men det må
være tilladt stilfærdigt at spørge om,
hvorvidt en bevidst sækularisering vil
være til lykke for det grønlandske
folk. I en tid, hvor der vendes op og
ned på alt i Grønland, og hvor den
grønlandske kirke trods al dens svag-
hed og skrøbelighed vel trods alt står
som det eneste nogenlunde faste i
disse fortumlede år, må man have lov
til at spørge, om det nu også vil blive
til glæde for den grønlandske befolk-
ning, at den kirkelige indflydelse i
samfundet søges elimineret mest mu-
ligt, især hvis begrundelsen for elimi-
nering kun er denne, at sådan er for-
holdene i Danmark.
En passant vil jeg gerne nævne, at
provsten (nu vicebiskoppen) på Fær-
øerne, som jo ikke er noget tilbage-
stående område i sammenligning med
Grønland, fremdeles er født medlem
af skoledirektionen. På forespørgsel
har vicebiskoppen oplyst over for mig,
at dette fødte medlemskab aldrig har
været anfægtet. „Sådan passer det nu
bedst til forholdene hos os", sagde han.
Det har ofte været færingernes styrke,
at de er ganske uimponerede af det
danske mønster.
„Den adskillelse mellem skole og
kirke, der for længst er gennemført i
Danmark, har vi endnu ikke genem-
ført i Grønland". Ved Godthåb semi-
nariums årsfest i fjor blev der sagt
nogle ganske udmærkede ord. Netop
ud fra skolelovsforslaget talte den
grønlandske festtaler om faren ved at
overføre et dansk kulturmønster til
Grønland, idet han fastslog, at det
danske og det grønlandske sociale og
kulturelle mønster ikke er ens. Derfor
er det så vigtigt at blive klar over,
hvem man er og hvor man er, og ikke
bare lade sig rive med af danske ord-
ninger og forhold. Taleren sagde bl. a.
(her citeret efter A/G nr. 3/1966): „For
et menneske er det vigtigt at kende
sin identitet. For en nation er det ka-
tastrofalt ikke at kende sin identitet".
Det er jo vægtige ord, som har direkte
relation også til det emne, jeg oven-
for har behandlet: om det farlige, om
man vil „katastrofale" ved at overføre
et andet lands kirkelige mønstre til
Grønland og f. eks. kappe forbindelsen
mellem skole og kirke helt og fuld-
stændigt. Hvad om det nu forholder sig
sådan, at det passer bedst med det
grønlandske mønster — befolkningens
tankegang — om sækulariseringen
ikke ligefrem tilstræbes? Jvf. f. eks.
igen den nævnte afstemning i lands-
rådet i fjor: 13 stemmer imod 1. „For
en nation er det katastrofalt ikke at
kende sin identitet", sagde festtaleren
til Grønlands unge. Som sagt, vægtige
ord, og yderligere interessante bliver
de, når det erindres, at samme fest-
taler var —------folketingsmand Knud
Hertling, som altså nu slår stærkt til
lyd for en ikke helt ligegyldig ændring
af den grønlandske skolekultur ved
først givne lejlighed — — alt med
henvisning til, at sådan er forholdene
i Danmark.
Folketingsmanden synes således at
være kommet i splid med sig selv. I
det 12. kapitel af Mattæus-evangeliet
hedder det i vers 25, at den, der er
kommet i splid med sig selv, ikke kan
bestå.
ser
Domprovst til Grønland
De sidste 15 år har det været skik,
at biskoppen over Københavns stift
anmoder en af folkekirkens præster,
der har et eller andet teologisk eller
kirkeligt emne som sit speciale, om at
forestå et kirkeligt kursus i Grønland
for præster og kateketer. Megen in-
spiration og åndelig fornyelse er på
den måde på forskellige præste- og
kateketmøder tilflydt den grønlandske
kirkes medarbejdere. Dygtige folk har
vi haft iblandt os på månedlange som-
merrejser: nu afdøde Holmens provst
og kgl. konfessionaruis Michael Niien-
dam, pastoralseminariets forstander L.
Brøndum, provst Svend Borregård,
lektor ved pastoralseminariet, sogne-
præst Chr. Lindskrog, biskop Haldor
Hald og flere.
Dette års kirkelige udsending bliver
domprovsten i København P. Verner
Hansen, som rejser til Grønland om-
kring 1. juli for at lede i alt 3 kirkelige
kursus for præster og kateketer, i
Godthåb, i Julianehåb og i Egedes-
minde. Domprovstens hovedemne bli-
ver af bibelsk karakter, idet han i
øvelsesform vil gennemgå en række
bibelske tekster med henblik på udar-
bejdelse af prædiken. Ved alle 3 kur-
sus vil også andre emner blive taget
op til behandling, emner, som er ak-
tuelle for kirkens medarbejdere, og
man må således håbe, at præsters og
kateketers samvær kan blive af betyd-
ning for det daglige arbejde i den
grønlandske kirke.
Kurset i Sydgrønland er henlagt ikke
til Julianehåb by, men til den sommer-
lejr, som af Set. Georgsgildet er op-
ført i EKalugårssuit mellem Juliane-
håb og Narssan og som nu er over-
draget til Julianehåb kommunalbesty-
relses forvaltning. Ikke mindst sam-
været på dette afsondrede sted skulle
kunne betyde nogle effektive og rolige
arbejdsdage, og det er mit håb, at det
vil lykkes at samle flest mulige præ-
ster og kateketer fra de sydlige præ-
stegæld i den højt besungne lejr.
Domprovst Verner Hansen er en
kendt skikkelse i den danske folke-
kirke, siden 1942 ansat ved Køben-
havns domkirke, først som residerende
kapellan, senere som sognepræst og
provst, og siden 1963 tillige som dom-
provst, efter at Paul Brodersen trak sig
tilbage som sådan. Han er fast censor
ved teologisk embedseksamen både
ved Københavns og Århus universitet
og har en lang række teologiske arbej-
der bag sig. Endelig kan det nævnes,
at han er formand for det berømte
Københavns Drengekor, som fra gram-
mofonplader også vil være kendt af
mange i Grønland.
ser
domprovst
Kalåtdlit-
nunåliasassoK
ukiut 15-it kingugdlit ilencussar-
poK Københavnip biskorpeicarfiane
biskorpiussup folkekirkerne • palasiu-
ssut ilåt teologimut imalunit ilaging-
nut tungåssutilingmik ingmikut ilinia-
gaKarsimassoK suliaKartordlunit Ka-
låtdlit-nunåne palasinut ajoninutdlo
kursuseKartitsisitardlugo. taimailiv-
dlune Kavsinik isumagssarsisitaunes
anersåkutdlo nutångorsagaussutut i-
neK palasit ajoicitdlo ilagingne kalåt-
dline suleKataussut atautsiminerinut
pissuneKartarpoK. inuit pikorigsut a-
kunivtine Kåumatikutånik sivisussu-
silingnik angalassarput. taimåisimå-
put måna toKorérsoK såkutut imar-
siortut provstiat kungikut palasiat Mi-
chael Neiiendam, palasigssat OKalusig-
ssiornermik iliniarfiata sujulerssortå
L. Brøndum, provst Svend Borregård,
pastoralseminariame iliniartitsissussoK
palase Chr. Lindskrog, biskop Haldor
Hald, avdlatdlo Kavsit.
ukioK måna ilagingnit autdlartitau-
ssugssaK tåssa Københavnime dom-
provst P. Verner Hansen, julip aut-
dlarKautåta ericåne Kalåtdlit-nunåli-
artugssaK palasinut ajoninutdlo kur-
suseKartitsinigssat pingasut sujuler-
ssusavdlugit Nungme, K’aKortume,
Ausiangnilo. domprovstip erKartorne-
russagssai bibilimut tungassuneruput.
sungiusautitut erKartusagamigit bibi-
limit sapåtine najoneutagssaussartut
Kavsit OKalusigssiornigssamut tunga-
titdlugit. kursuseKarnerne tåukunane
pingasune tamane oKaluserissagssat
ilagingne suleKataussunut soKutigi-
nartut avdlåtaoK erKartorneKarumår-
put. taimalo neriutiginenarpoK pala-
sit ajoKitdlo katerisimårnerat kalåt-
dline ilagingne uvdluinarne suliner-
mut iluaKutausinaujumårtoK.
Kujatåne kursuseKartitsinigssaK
K’aKortup igdloKarfigpiånitineKångi-
laK, aussarsiortarfingmile Set. Georgs-
gildemit sanatitaussume EKalugår-
ssungne Narssap K’aKortuvdlo akor-
nånitume månale K’aKortume kom-
munalbestyrelsemut isumagissagsså-
ngordlugo tuniuneKarsimassume pi-
ssugssaujumårdlune. mingnerungitsu-
mik najugkame tåssane avingarusi-
massume katerisimårneK uvdlunut er-
Kigsivdlune sulivfiuvdluarsinaussug-
ssanut iluaKutaugunarpoK. neriutigå-
ralo palasit ajoKitdlo sapingisaK tamåt
amerdlåssusigdlit Kujatåne palaseKar-
f ingnit katerssorneKarsinau j umårtut
aussarsiortarfingmut nersualågaussu-
mut.
domprovst Verner Hansen ilaging-
ne danskine ilisarisimaneKarnerussut
ilagåt. 1942-mingånit Københavnip
domkirkeane atorfinigtitauvoK, sujug-
dlermik palasitut ikiortaussut, ki-
ngorna palaseKarfingme tåssane pa-
lasitut provstitutdlo, 1963-ivdlo ki-
ngornagut domprovstitutaoK, Poul
Brodersen taimåitunermint tunuar-
mat. Verner HansenisaoK aulajanger-
sumik ikutauvdlune teologimik sorae-
rumérsugssanut censoriussarpoK Kø-
benhavnip Århusivdlo universitetine.
amalo teologimut tungassunik ardla-
lingnik atuagkiaKardlune. kisalo tai-
ssariaKarportaoK Københavnime nu-
kagpiarKanut erinarssortartunut tuså-
massaussunut sujuligtaissungmat OKa-
lugtartut nutait atordlugit Kalåtdlit-
nunånisaoK Kavsinit nalungisaugunar-
tunut.
ser
Skal De sælge
eller købe?
Tal først med
fagmanden!
Industri- og forretningsspecialisten
Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66
Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19
. . . Anbefalet af grønlandsfarere —
Jesu
lignelser
ti brudejomfruer I
(Mattli. evang. 25, 1-7)
Jisusip
åssersutai
niviarsiat Kulit I
(Mat. ivangk. 25, 1-7)
Da Jesus engang talte om verdens ende og menneskesønnens
komme, sagde han, at intet menneske kendte hverken dagen
eller timen, hvor dette ville ske, og derfor gælder det om at
være rede til at tage imod det.
Til den tid, da Herren kommer igen, skal det være med
Himmeriget som med ti brudejomiruer, der tog deres lam-
per for at gå ud og tage imod brudgommen, som de ventede
at se inden længe.
De fem af dem var uforstandige; men de fem andre var
kloge. Det så man af, at de uforstandige blot tog deres lam-
per med sig, men tænkte ikke på, at de også skuUe have olie
at fylde på dem.
silarssQp naggatigssånik inOvdlo emerata tåkunigssånik
Jisuse ilane ericartuigame oKarpoK silarssup naggatigsså uv-
dloK suna nalunaerKutavdlo akunera suna piumåmersoK
inup kiavdlflnit illslmångikå, taimaingmatdlo piarérsimav-
flgissariaKartOK.
NålagaK tikluterKisagpat Kilangmiup nålagauvfia niviar-
siatut Kuli tut Kutdlilissardlutik uvigssamik eminaK taku-
sangassamingnik nåpitsiartortutut ikumårpoK.
ilait tatdlimat sianitsQput, avdlatdle tatdlimat silatOjuv-
dlutik. tamåna ersserpoK sianitsut KUtdlimingnik nagsar-
mata orssiutigssamingnigdle ama nagsataKarnigssartik er-
Karsautiginago.
23