Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Síða 23

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Síða 23
Skole og kirke Det har igen bekræftet sig, at tiden rider hurtigt i Grønland. Under folke- togets anden behandling af det grøn- landske skolelovsforslag udtalte Knud Hertling bl. a.: „Den adskillelse mel- lem kirke og skole, der for længst er gennemført i Danmark, har vi endnu ikke gennemført i Grønland. Jeg skal i denne forbindelse blot udtrykke et håb om, at dette forhold kan blive ændret, første gang loven om skole- væsenet i Grønland kommer til revi- sion. Præsternes fødte medlemskab af skoleudvalgene og provstens fødte medlemskab af skoledirektionen burde snart høre fortiden til“. Jeg kan oplyse, at skole og kirke blev adskilt i 1951, hvor ledelsen af skolevæsenet, som hidtil havde været varetaget af provsten, blev overtaget ai en skoledirektør. På tilsvarende måde afløste pædagoger — så hurtigt det kunne lade sig gøre — præsterne som ledere af de lokale skoler. Den skete ændring — at skolefolk forestår skolevæsenet — var resultatet af en ganske naturlig udvikling og målsæt- nmg, i øvrigt i overensstemmelse med Præsternes egne ønsker. Ændringen betød nemlig, at fritagelse for pligtig undervisning og for den daglige le- delse af skolevæsenet levnede præster- ne mere tid til det, de er ansat til at være: præster. Ingen ansvarlig kirke- ns myndighed har da, mig bekendt, heller kritiseret den skete adskillelse. Når den grønlandske folketingsmand nu skuffet hævder, at adskillelsen ikke er gennemført, er der det rigtige i det, at præsterne, ligesom skoleinspektø- rerne (skoleledeme), er fødte medlem- nier af skoleudvalgene, og at provsten er født medlem af skoledirektionen. Når jeg her minder om, at tiden ri- her hurtigt i disse års Grønland, tæn- ker jeg på dette, at kun 15-16 år efter, at al undervisning var henlagt under kirken, kræver den grønlandske fol- ketingsmand den spinkle forbindelse, der officielt endnu består mellem skole °g kirke — nemlig gennem de to „fødte medlemskaber" — revet over, så snart det overhovedet er muligt. Denne, som sagt meget beskedne mulighed for kir- kelig „indflydelse" på skolens arbejde 1 forhold til det, der var praksis før 1951, „burde snart høre fortiden til", hed det i folketinget. Folketingsmandens udtalelse faldt 1 forbindelse med omtalen af glæden °ver, at forældrenes og de folkevalgtes indflydelse i ledelsen af den grønland- ske skole var styrket — en glæde, jeg deler med folketingsmanden. Men så- dan som ordene om det fuldstændige ophør af den sidste rest af samhørig- hed mellem skole og kirke i Grønland er refereret i „Folketingets forhand- linger" (spalte 3338), synes den egent- hge bevæggrund for Knud Hertling til at kvæle præsterne og provsterne at være denne ene, at sådan og sådan er Ordningen i Danmark. Måske gør jeg folketingsmanden uret — og i så fald beder jeg und- skylde — men jeg kan ikke opfatte hans udtalelser om præsterne og prov- sten som andet end en beklagelse af, at sækulariseringen (verdsliggørelsen) af det grønlandske samfund ikke skri- der hurtigt nok frem. Han kan næppe have mange erfaringer for, at disse kirkens folk ligefrem gør skade i sko- leudvalg og skoledirektion, men det er selve det principielle — at kirkens folk som sådanne skal have noget som helst med skolen at gøre — der er ham imod. Lige den samme problemstilling var fremme i landsrådet i 1965, da skole- lovsforslaget var til behandling dér. Fra det udvalg, der af rådet blev ned- sat til behandling af lovforslaget, blev der fremsat en mindretals-betænkning, gående ud på, at provsten ikke mere skulle være født medlem af skoledi- rektionen. Forslagsstillerens tilsyne- ladende væsentligste motivation lå på linje med Knud Hertlings: nemlig at „forholdene i mange andre lande var således, at det var de politiske myn- digheder, som havde den største ind- flydelse i skoledirektionen". (1965-refe- ratet, dansk, side 97). Også i landsrådet syntes der i den anførte mindretals-udtalelse at være tale om principper. Principper bliver som bekendt let stive og kan kvæle alt liv. Derfor trækker principryttere ofte det korteste strå. Ved afstemnin- gen i landsrådet faldt mindretals-be- tænkningen med 13 stemmer imod og kun forslagsstilleren stemte for sit eget forslag. I debatten forinden faldt interessante udtalelser fra en række medlemmer, (NB ikke fra præster). Alle udtalelser fremhævede det ønske- lige i provstens medlemskab af skole- direktionen som udtryk for den ord- ning, der passer bedst med grønlandsk tarv. Jeg skal i den forbindelse også erindre om, at mere end 100 af skolens medarbejdere — over kateketer, kate- keter og læserkateketer — samtidig virker i kirken, ligesom der på de fleste udsteder og bopladser er tale om et bygningsfællesskab i skolekapel- lerne. Allerede af den grund er der altså stadigvæk rent sagligt et fælles „sagsområde" for skole og kirke. (Det havde virket pænt, om Knud Hertling lige akkurat havde nævnt dette i det folketing, som vel ikke uden videre er opmærksom på dette). Men væsentligere end dette er det dog, at forholdene i Grønland og i Danmark i mange henseender ikke uden videre er de samme, f. eks. i den henseende, at det, man under eet kan kalde „det kirkelige" stadigvæk spil- ler en væsentlig rolle for den grøn- landske bevidsthed. Ved den pågæl- dende debat blev dette godt og realis- tisk betonet af formanden, da han i sit svar på et spørgsmål om, hvorfor præ- sten er født medlem af skoleudvalget, sagde: „Begrundelsen for, at præsten er født medlem af skoleudvalget, var den samme som begrundelsen for, at provsten skulle være medlem af skole- direktionen, nemlig de for kirken og skolen fælles interesser under de her- skende grønlandske forhold. Dertil kom, at kirkens stilling i det grøn- landske folk var langt mere rodfæstet end i Danmark, og man havde derfor ikke ment, at kirkens indflydelse skulle gøres ringere nu, end den havde været tidligere". (1965-referat, s, 101). Lad mig understrege, at jeg som præst i en luthersk kirke udmærket ved, at en skoles kristne grundlag ikke står og falder med, om præsten er født medlem af skoleudvalget eller prov- sten født medlem af skoledirektionen. Alligevel: Knud Hertlings udtalelse i folketinget om dette spørgsmål fore- kommer mig på en eller anden måde at være udtryk for et ønske om at fremme sækulariseringen af samfun- det heroppe. Da udtalelsen er fremsat af en grønlandsk folketingsmand, som står i begreb med at stifte et nyt parti, vil man med opmærksomhed spejde efter, om det „moderat venstre- orien- terede" partiprogram vil indeholde no- get om partiets forhold til kirken og dennes placering i samfundet. Spørgsmålet om kirkens forhold til skolen skal naturligvis altid afgøres af landsråd og folketing, men det må være tilladt stilfærdigt at spørge om, hvorvidt en bevidst sækularisering vil være til lykke for det grønlandske folk. I en tid, hvor der vendes op og ned på alt i Grønland, og hvor den grønlandske kirke trods al dens svag- hed og skrøbelighed vel trods alt står som det eneste nogenlunde faste i disse fortumlede år, må man have lov til at spørge, om det nu også vil blive til glæde for den grønlandske befolk- ning, at den kirkelige indflydelse i samfundet søges elimineret mest mu- ligt, især hvis begrundelsen for elimi- nering kun er denne, at sådan er for- holdene i Danmark. En passant vil jeg gerne nævne, at provsten (nu vicebiskoppen) på Fær- øerne, som jo ikke er noget tilbage- stående område i sammenligning med Grønland, fremdeles er født medlem af skoledirektionen. På forespørgsel har vicebiskoppen oplyst over for mig, at dette fødte medlemskab aldrig har været anfægtet. „Sådan passer det nu bedst til forholdene hos os", sagde han. Det har ofte været færingernes styrke, at de er ganske uimponerede af det danske mønster. „Den adskillelse mellem skole og kirke, der for længst er gennemført i Danmark, har vi endnu ikke genem- ført i Grønland". Ved Godthåb semi- nariums årsfest i fjor blev der sagt nogle ganske udmærkede ord. Netop ud fra skolelovsforslaget talte den grønlandske festtaler om faren ved at overføre et dansk kulturmønster til Grønland, idet han fastslog, at det danske og det grønlandske sociale og kulturelle mønster ikke er ens. Derfor er det så vigtigt at blive klar over, hvem man er og hvor man er, og ikke bare lade sig rive med af danske ord- ninger og forhold. Taleren sagde bl. a. (her citeret efter A/G nr. 3/1966): „For et menneske er det vigtigt at kende sin identitet. For en nation er det ka- tastrofalt ikke at kende sin identitet". Det er jo vægtige ord, som har direkte relation også til det emne, jeg oven- for har behandlet: om det farlige, om man vil „katastrofale" ved at overføre et andet lands kirkelige mønstre til Grønland og f. eks. kappe forbindelsen mellem skole og kirke helt og fuld- stændigt. Hvad om det nu forholder sig sådan, at det passer bedst med det grønlandske mønster — befolkningens tankegang — om sækulariseringen ikke ligefrem tilstræbes? Jvf. f. eks. igen den nævnte afstemning i lands- rådet i fjor: 13 stemmer imod 1. „For en nation er det katastrofalt ikke at kende sin identitet", sagde festtaleren til Grønlands unge. Som sagt, vægtige ord, og yderligere interessante bliver de, når det erindres, at samme fest- taler var —------folketingsmand Knud Hertling, som altså nu slår stærkt til lyd for en ikke helt ligegyldig ændring af den grønlandske skolekultur ved først givne lejlighed — — alt med henvisning til, at sådan er forholdene i Danmark. Folketingsmanden synes således at være kommet i splid med sig selv. I det 12. kapitel af Mattæus-evangeliet hedder det i vers 25, at den, der er kommet i splid med sig selv, ikke kan bestå. ser Domprovst til Grønland De sidste 15 år har det været skik, at biskoppen over Københavns stift anmoder en af folkekirkens præster, der har et eller andet teologisk eller kirkeligt emne som sit speciale, om at forestå et kirkeligt kursus i Grønland for præster og kateketer. Megen in- spiration og åndelig fornyelse er på den måde på forskellige præste- og kateketmøder tilflydt den grønlandske kirkes medarbejdere. Dygtige folk har vi haft iblandt os på månedlange som- merrejser: nu afdøde Holmens provst og kgl. konfessionaruis Michael Niien- dam, pastoralseminariets forstander L. Brøndum, provst Svend Borregård, lektor ved pastoralseminariet, sogne- præst Chr. Lindskrog, biskop Haldor Hald og flere. Dette års kirkelige udsending bliver domprovsten i København P. Verner Hansen, som rejser til Grønland om- kring 1. juli for at lede i alt 3 kirkelige kursus for præster og kateketer, i Godthåb, i Julianehåb og i Egedes- minde. Domprovstens hovedemne bli- ver af bibelsk karakter, idet han i øvelsesform vil gennemgå en række bibelske tekster med henblik på udar- bejdelse af prædiken. Ved alle 3 kur- sus vil også andre emner blive taget op til behandling, emner, som er ak- tuelle for kirkens medarbejdere, og man må således håbe, at præsters og kateketers samvær kan blive af betyd- ning for det daglige arbejde i den grønlandske kirke. Kurset i Sydgrønland er henlagt ikke til Julianehåb by, men til den sommer- lejr, som af Set. Georgsgildet er op- ført i EKalugårssuit mellem Juliane- håb og Narssan og som nu er over- draget til Julianehåb kommunalbesty- relses forvaltning. Ikke mindst sam- været på dette afsondrede sted skulle kunne betyde nogle effektive og rolige arbejdsdage, og det er mit håb, at det vil lykkes at samle flest mulige præ- ster og kateketer fra de sydlige præ- stegæld i den højt besungne lejr. Domprovst Verner Hansen er en kendt skikkelse i den danske folke- kirke, siden 1942 ansat ved Køben- havns domkirke, først som residerende kapellan, senere som sognepræst og provst, og siden 1963 tillige som dom- provst, efter at Paul Brodersen trak sig tilbage som sådan. Han er fast censor ved teologisk embedseksamen både ved Københavns og Århus universitet og har en lang række teologiske arbej- der bag sig. Endelig kan det nævnes, at han er formand for det berømte Københavns Drengekor, som fra gram- mofonplader også vil være kendt af mange i Grønland. ser domprovst Kalåtdlit- nunåliasassoK ukiut 15-it kingugdlit ilencussar- poK Københavnip biskorpeicarfiane biskorpiussup folkekirkerne • palasiu- ssut ilåt teologimut imalunit ilaging- nut tungåssutilingmik ingmikut ilinia- gaKarsimassoK suliaKartordlunit Ka- låtdlit-nunåne palasinut ajoninutdlo kursuseKartitsisitardlugo. taimailiv- dlune Kavsinik isumagssarsisitaunes anersåkutdlo nutångorsagaussutut i- neK palasit ajoicitdlo ilagingne kalåt- dline suleKataussut atautsiminerinut pissuneKartarpoK. inuit pikorigsut a- kunivtine Kåumatikutånik sivisussu- silingnik angalassarput. taimåisimå- put måna toKorérsoK såkutut imar- siortut provstiat kungikut palasiat Mi- chael Neiiendam, palasigssat OKalusig- ssiornermik iliniarfiata sujulerssortå L. Brøndum, provst Svend Borregård, pastoralseminariame iliniartitsissussoK palase Chr. Lindskrog, biskop Haldor Hald, avdlatdlo Kavsit. ukioK måna ilagingnit autdlartitau- ssugssaK tåssa Københavnime dom- provst P. Verner Hansen, julip aut- dlarKautåta ericåne Kalåtdlit-nunåli- artugssaK palasinut ajoninutdlo kur- suseKartitsinigssat pingasut sujuler- ssusavdlugit Nungme, K’aKortume, Ausiangnilo. domprovstip erKartorne- russagssai bibilimut tungassuneruput. sungiusautitut erKartusagamigit bibi- limit sapåtine najoneutagssaussartut Kavsit OKalusigssiornigssamut tunga- titdlugit. kursuseKarnerne tåukunane pingasune tamane oKaluserissagssat ilagingne suleKataussunut soKutigi- nartut avdlåtaoK erKartorneKarumår- put. taimalo neriutiginenarpoK pala- sit ajoKitdlo katerisimårnerat kalåt- dline ilagingne uvdluinarne suliner- mut iluaKutausinaujumårtoK. Kujatåne kursuseKartitsinigssaK K’aKortup igdloKarfigpiånitineKångi- laK, aussarsiortarfingmile Set. Georgs- gildemit sanatitaussume EKalugår- ssungne Narssap K’aKortuvdlo akor- nånitume månale K’aKortume kom- munalbestyrelsemut isumagissagsså- ngordlugo tuniuneKarsimassume pi- ssugssaujumårdlune. mingnerungitsu- mik najugkame tåssane avingarusi- massume katerisimårneK uvdlunut er- Kigsivdlune sulivfiuvdluarsinaussug- ssanut iluaKutaugunarpoK. neriutigå- ralo palasit ajoKitdlo sapingisaK tamåt amerdlåssusigdlit Kujatåne palaseKar- f ingnit katerssorneKarsinau j umårtut aussarsiortarfingmut nersualågaussu- mut. domprovst Verner Hansen ilaging- ne danskine ilisarisimaneKarnerussut ilagåt. 1942-mingånit Københavnip domkirkeane atorfinigtitauvoK, sujug- dlermik palasitut ikiortaussut, ki- ngorna palaseKarfingme tåssane pa- lasitut provstitutdlo, 1963-ivdlo ki- ngornagut domprovstitutaoK, Poul Brodersen taimåitunermint tunuar- mat. Verner HansenisaoK aulajanger- sumik ikutauvdlune teologimik sorae- rumérsugssanut censoriussarpoK Kø- benhavnip Århusivdlo universitetine. amalo teologimut tungassunik ardla- lingnik atuagkiaKardlune. kisalo tai- ssariaKarportaoK Københavnime nu- kagpiarKanut erinarssortartunut tuså- massaussunut sujuligtaissungmat OKa- lugtartut nutait atordlugit Kalåtdlit- nunånisaoK Kavsinit nalungisaugunar- tunut. ser Skal De sælge eller købe? Tal først med fagmanden! Industri- og forretningsspecialisten Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66 Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19 . . . Anbefalet af grønlandsfarere — Jesu lignelser ti brudejomfruer I (Mattli. evang. 25, 1-7) Jisusip åssersutai niviarsiat Kulit I (Mat. ivangk. 25, 1-7) Da Jesus engang talte om verdens ende og menneskesønnens komme, sagde han, at intet menneske kendte hverken dagen eller timen, hvor dette ville ske, og derfor gælder det om at være rede til at tage imod det. Til den tid, da Herren kommer igen, skal det være med Himmeriget som med ti brudejomiruer, der tog deres lam- per for at gå ud og tage imod brudgommen, som de ventede at se inden længe. De fem af dem var uforstandige; men de fem andre var kloge. Det så man af, at de uforstandige blot tog deres lam- per med sig, men tænkte ikke på, at de også skuUe have olie at fylde på dem. silarssQp naggatigssånik inOvdlo emerata tåkunigssånik Jisuse ilane ericartuigame oKarpoK silarssup naggatigsså uv- dloK suna nalunaerKutavdlo akunera suna piumåmersoK inup kiavdlflnit illslmångikå, taimaingmatdlo piarérsimav- flgissariaKartOK. NålagaK tikluterKisagpat Kilangmiup nålagauvfia niviar- siatut Kuli tut Kutdlilissardlutik uvigssamik eminaK taku- sangassamingnik nåpitsiartortutut ikumårpoK. ilait tatdlimat sianitsQput, avdlatdle tatdlimat silatOjuv- dlutik. tamåna ersserpoK sianitsut KUtdlimingnik nagsar- mata orssiutigssamingnigdle ama nagsataKarnigssartik er- Karsautiginago. 23

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.