Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 25.05.1967, Blaðsíða 1
ukiut 107-iat sisamångorneK 25. maj 1967 Nr. 11 Vi må kende vor besøgelsestid Nyordningen med valgt landsrådsformand vil medføre et stort ansvar ikke alene for formanden og medlemmerne, men også for det grønlandske folk som helhed — for dig og mig, udtaler Jørgen Olsen i sin åbningstale. — På et tidspunkt, hvor vi i Grønland i åndelig henseende befinder os i et dødvande, har vore danske medborgere givet os større selvstændighed. Den samme indstilling gjorde sig gældende, da forstanderskaberne i sin tid så dagens lys på et tidspunkt, hvor Grønland materielt set var i den værste nedgangs- periode. Lad os ikke glemme, at den her viste tillid forpligter. Det vil medføre et stort ansvar ikke alene for landsrådsformanden og medlemmerne, men også for det grønlandske folk som helhed, — for dig og mig. Ordstyrer Jørgen Olsen åbner mødet. angmainerme sujulerssuissoK Jørgen Olsen oKalugtoK. kingumut KiviarneK 1911-me landsrådit atautsimérKår- nerata kingornagut nunavtine avdlå- ngornerssuaKarsimavoK. taimanikut ukiut mardluk Kångiusimåput Ava- nerssuarmiut aitsåt ajoK-ersoriartorne- Kalerneranit, taimanikutaordlo Tunu- me kuisimångitsut sule ardlaKaaaut. uvdlumikutdle inuiaicativut tåuko nå- lagkersuinerup tungåtigut uvavtitor- dluinaK pisinautitaulerérsimåput. puissiniarneK Kanga angnerussumik inutigssarsiutausimassoK måna sine- rissap kujasingnerussortaine aulisar- nermik angnertusiartuinartumik taor- serneKarsimavoK savauteKarnermik tugtuteKarnermigdlo tapertaKardlune. En mærkedag Tirsdag den 23. maj er en mærkedag i Grønlands historie. På denne dato åbnede landsrådet for første gang un- der sæde af et valgt medlem af lands- rådet. Her ses landsrådsmedlemmerne med Jørgen Olsen og landshøvding N. O. Christensen i spidsen på vej til åbningsgudstjenesten. uvdloK pingårtoK mardlungorneK majip 23-at 1967 nunavta oKalugtuarissaunerane pingårtOvoK. uv- dloK tåuna landsråde angmarneKarpoK pernautaussumik landsrådimut Kinigauv- dlune ilaussortamit sujulerssorneKartu- mik. tåssa landsrådimut ilaussortat Jør- gen Olsen åma landshøvding N. O. Christensen sagdlersaralugit nålagiari- artortut, atautsimlnerup angmånglne- rane. Dette sagde ordstyreren Jørgen Ol- sen i sin åbningstale i landsrådet, og "an fortsatte: „ " Når vi idag ser tilbage på den åndelige stade, vi har nået, har vi ingen grund til at prale. Vi ser gennem fingre med drikfældighed, forbrydel- ®er> kønssygdomme og de mange uæg- teskabelige børn, forhold, som andre nationer ville have skammet sig over. Mange har ligesom opgivet, at de skæve forhold nogensinde kan rettes °P igen. °ET ÅNDELIGE STADE Hvis vi skal udvikle os til et sundt samfund, må vi prøve på at undgå disse skammelige forhold. I kampen m°d disse onder må der sættes ind •ned bedre uddannelse og mere omfat- tende og alsidig oplysning. Det er min °verbevisning, at et folk altid vil halte, har der ikke kan skabes balance mel- lem den materielle og den åndelige udvikling. Jeg ved, at man i Grønland er glad f°r> at landsrådet nu skal have en Va=lgt formand, men glæden derover haa ikke blive en sovepude. Det er forkert at tro, at landsrådet alene kan løse de mange problemer, som vi i dag kæmper med. Det grønlandske folk har også ansvaret herfor. De kan kun løses gennem samarbejde. Vi må ikke skuffe den tillid, der er vist os. Vi må kende vor besøgelsestid. ET TILBAGEBLIK Siden landsrådet i 1911 for første gang samledes, er der sket en vældig udvikling i vort land. Dengang var der kun gået to år siden missionen blandt thulefolket begyndte og der var endnu haange hedninger på østkysten. I dag or vore landsmænd fra de nævnte om- hader fuldstændig ligestillet i politisk henseende med den øvrige befolkning 1 Grønland. 1 tidligere tid var sælfangsten ho- vederhverv i Grønland. Fiskeriet, i stadig udvikling, er i dag det vigtigste erhverv i det sydlige Grønland, sup- peret med fåreavl og renavl. Kone- takusarneKarfigput ilisariniartigo både og kajakker, som fordum var de eneste befordringsmidler, er i dag af- løst af mange motorbåde, kuttere, kystskibe og fly. De små grønlandske jordhytter, som for de flestes vedkommende ikke en- gang var forsynet med tag, er nu afløst af boligstøttehuse og etagehuse med moderne installationer. Hvad brændsel angik havde man tidligere udelukken- de drivtømmer og tørv, som man selv skar. Nu har man kul, olie, gas og elektricitet. Vandforsyning var tidli- gere et stort problem især i vinter- månederne. Nu har man rindende vand, både koldt og varmt, i mange af husene. For mange penge har man i den forløbne tid etableret vandanlæg, elek- tricitetsværker og landingspladser for helikoptere. Produktionen til eksport (Fortsættes side 3). Det nye landsråd på 17 medlemmer sammen med landshøv- ding N. O. Christensen, fotograferet foran mødesalen. I en af de nærmeste dage skal landsrådet vælge sin formand blandt medlemmerne. landsråde nutåK 17-inik ilaussortalik ilagalugo landshøvding N. O. Christensen, åssilineKarsimassut atautsimTtarfiup sila- tåne. uvdlune Kaningnerpåne landsrådip akunermine sujulig- taissugsse torKartugssauvå. Kåinat umiatdlo angatdlataunerusima- galuartut taorserneKarsimåput pujor- tulérarpagssuarnit, umiarssuårKanit, umiarssuarnit sinerssortautinit ting- missartunitdlo. kalåtdlit igdlungue ujarKanik ivssu- nigdlo Karmagdlit amerdlanerssait Ka- liaKartångitsutdlunit måna taorserne- Karsimåput boligstøttimit igdlulianit igdlorssuarnitdlo portusulianit atorto- rigsårutinik pilersugaussunit. nang- mineK ivssortåt, Kissugssartåt Kissiat- dlo Kissugssatut kisimik isumavdlu- tausimagaluartut måna atugaulersi- måput aumarssuit, ulia, gas ingnåtdla- giardlo. imeKarniarneK pingårtumik ukiume ajornakusortarsimaKissoK, måna igdlune amerdlaKissune imeK nigdlertoK kissartordlo Kiplnarissat pi- neKarsfnaulersimåput. imeKarfit, ingnåtdlagissiorfit ting- missartutdlo mitarfé aningaussarpag- ssuarnik akeKartut sananeKarsimåput. avåmut tunissagssiorneK agdlingårsi- mavoK. fabrikit nåpakåtiterneKarsi- måput umiarssualivitdlo sananeKarsi- mavdlutik. aningaussarsiorneK sungit- dluinarsimagaluartoK agdlingårsima- vok. nalunaerasuartauteKarfit, silasi- orfit, radiofoni, filmertarfit timerssor- tarfitdlo sanaortorneKalerput. Atuagagdliutit ukiumut atausiardlu- tik sarKumersartut kisimik avisiusi- magaluartut, måna A/G Kavdlunåtu- taoK naKineKardlune Kåumåmut mar- dloriardlune sarKumertalerpoK, igdlo- Karfingnilo tamane niuvertoruseKar- fingnilo angnerussune nangminerissa- mik aviseKartoKalerdlune. sulineK angalanerdlo tamarme inup nukinge kisisa atordlugit ingerdlåne- KartarsimagaluartoK, månåkut maski- nat Kamutitdlo motorigdlit atugauler- simåput. atugarigsalersimaneK ukiut 30-inait matuma sujornagut igdloKarfit ilait nakorsaKartitdungit- dlatdlunit, inuitdlo mandkugpat na- korsanit suliarineKardlutik anigui- ssugssaugaluit toKuinartariaKartarsi- mdput. taimane nåpautinit atugaune- tussok tuberkulose ukiumut inungnit ardlalingnit untritilingnit toKussutau- ssarsimavoK, månale nungutitaulerpoK ndparsimavit pitsaunerussut mingne- (Kup. 3-me nangisaoK) landsrådip Kinigkamik sujuligtaissoKalernigsså akissugssåussut- simik angnertoKissumik nagsataKartugssauvoK, sujuligtaissug- ssamut ilaussortanutdlo plnarane, inuiaKatigiussuvtinutdle ta- mavtinut — ilingnut uvavnutdlo, Jørgen Olsen onarpoK lands- rådimik angmainermine — inuiagtut anersåvta nåkauterugtorfiane inuiaKativta danskit nangminiler- nigssamik angnerussumik tunivåtigut, sordlo pårssissutorxat autdlartinialerma- ta — kaldliussugut timip pisigut atugardliulerugtorfivtine — åma taimailiorsi- massut. taima tatigineKarnerput akissugssaussutsimik angnertoKissumik nagsa- taKartugssaungmat puigornavértigo, landsrådip formandigssånut ilaussortanut- dlo plnarane, inuiaKatigiussuvtinutdle tamavtinut — ilingnut uvavnutdlo. taima oKarpoK landsrådip måna a- tautsiminerane sujulerssuissoK Jørgen Olsen atautsiminermik angmainermi- ne, Jørgen Olsenilo nangigpoK: — inuiagtut uvdlume anersåkut a- ngusimassavut Kiviåsaguvtigik perro- rutigssaKångilagut. imerajussuseK, pi- nerdlugtuliornerit, nåpautipalåt mér- Katdlo åiparingnerup avatåtigut inu- ngorartorpagssuit, inuit avdlat kångu- sutigssaralue, issigingitsussårtarsima- vavut, imaKalume agdlåt årKingneK ajornarsisimassutut Kavsinit isuma- KarfigineKalersimavdlutik. anersakut inerisimåssuseK inuiagtut drmgssutdluagkatut to- rersumik ingerdlanidsaguvta kdngu- sutigisinaussavut sapingisamik pina- vérsartariaKarpavut. tamatumunga såkugssat pitsaunerpåt ilagait iliniar- titauvdluarneK Kdumarsainermigdlo suliniarneK tamatigornerussoK. ilu- morsorissara unauvon: inuiait Kanor- dlunit atugarigsårtigileraluarunik ta- mdna anersakut inerisimdssutsimik igdluatungilerneKdngigpat tusiagtutut ingerdlajudsassut. nalungilara landsråde nangmineK Kinigkaminik sujuligtaissoKartugsså- ngormat nuånårutigineKartoK, nuå- nårnerputdle tamåna akitsiutdlugo erKigsisimåinartugssatut ingmivtinut isumaKarfigileKinata. akornavtine pi- ssutsit ajortut landsrådip Kanordlunit sulissutigigaluarunigit årKingnaviå- ngilai, inuiaKataussut suleKatauniå- ngigpata. tatigineKarnermik takutit- sivigineKarnerput pakatsiserKunago tamavta atausiåkårdluta takusarne- Karfigput ilisariniartigo.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.