Atuagagdliutit - 15.02.1968, Blaðsíða 2

åp - åp
nalivtine imailerpa? — ardlavta so-
Kutigissane sarKumiukuniuk ilimage-
rlsavdlugo åp-imik akineicalertusav-
dlune. ilåne nikingassornartarpoK. sar-
KumiussaK kussanatdlarsoriniardlugo;
tåssame ilåne kussanaicalunilunit nå-
magsineKarnigsså pissariaKavigtara-
luarpoK, kisiånile imailiatdlåinaK nå-
magsineKartineK aj ornarsinaussardlu-
ne. akigssai akingmigfiusinaussarput,
aningaussartutigssat amigarsinaussar-
put, nalunarsinaussarpordlunit ani-
ngaussat atugagssat sumit pineKarniå-
sassut. taimaerKajånartarpoK sujuner-
tarissaK akilingmik aitsåt nåmagsi-
niarneKarsinaugångat.
sisamångormat jan. 11-åne radiukut
uvdlorsiutit kalåtdlisume, arajutsina-
vérsårniardlugo pilerpara autdlarte-
rérsimassoK. autdlakåtitat kalåtdlisor-
tai pisinaoriarångama arajutserusug-
tångikaluaravkit tåuko påsivdluarnar-
nerussarmata iliniamartussarmatalo.
asulo tusarnågaK soKutiginaKalune
K’asigiånguane aulisartunik kursuse-
KartitsisimaneK. påsinardlune aulisar-
tunit peKatauvfigineKardluarsimassoK.
Kularnångitsumik ilait aulisartut pe-
Katigingnut, imalunit rejemiutautig-
dlit peKatigigfiånut ilaussortåusavdlu-
tik, taimailivdlutigdlo KNAPP-imut i-
laussortauvdlutik. OKautigineicardluni-
lo tåukunånga kigsautigissaussoK ma-
ligdlugo kursuse pilersineKarsimassoK.
tusagagssiap soKutiginardluinamera
naggasiutåta aserorpå. tusagagssiortu-
ssok aperingmat kursusit emartorne-
Kartutut itut ardlåinit tapersersorne-
Karnerat malungnaKuteKartarnersoK?
aperineKartoK akivoK: ajoraluartu-
mik tapersersuissumik-nik malung-
nartOKartångitsoK, „erssendgsuliuinar-
dlangalo“ aulisartut piniartutdlo kå-
tuvfiat KNAPP sågfigissaraluardlugo,
oKausinguamigdlunit Kardluatdlagtar-
simångitsoK.
akissut tamåna erKungitsortaicar-
Pok; tamarmik tutsane KNAPP-imik
unerdluautigingningniamerinauvdlu-
ne. aperssorneKartup ilerKuliutinaga-
ralugo kåtuvfingmik pineKartumik sa-
ssusseKåtårneK pissuserilersimangma-
go. tamatumuna nunane takornartane
periausiussartut ilåtut sumik ardlånik
sujunertaKardlune, amerdlanerussut
tusarsinaugångata, tamåna iluaicutiga-
lugo, unerdlussinikut iligssarsiorsi-
mårtarnermut ilisarnaKissumik ilår-
sineruvdlune. isumaKarunardlune
KNAPP avdlanit iniminånginerugame
KanoK pigaluaråine soKutåussuseicå-
ngitsoK.
KNAPP avdlanit soicutåungineru-
ssutut issigineKartariaKångilaK! ilau-
ssortaKarame, inussutigssarsiutit nu-
navta itsardle napåssutigissainik na-
ngitsissunik. nalivtinilo nunavta nang-
minex pigissainik tungaveicarpiartu-
nik niorKutigssianik pingitsorneicarsi-
nåungitsunik nåmagsingnigtitsissartu-
nik.
KNAPP-ip soKutigissai tamåssar-
piåuput: aulisarnikut sujumukamig-
ssaK ama KéumarsagauneK iluaKutiga-
lugo. ugguarpunga ilisimånginavko
kiap nunavtine iliniartitaunerit kur-
susitdlo aulisarnermut umiartomer-
mutdlo tungassut isumagssarsiarisi-
manerai, ilisimagaluaruvko arKa tae-
rususagaluaravko. tamånale pingårne-
rungilaK, ilisimagåine inuiaicatigit u-
ninaratik sujumukarusussuseKarnera-
ta pilersitarisimagå. påsingnigdluarsi-
massunik pissusigssåtortumik sujuler-
ssorneKartitdlugit.
aperssorneKartup atautsimitoKarsi-
massoK taivå. åp taimane måkuninga
ilauvfigineKarpoK: landsrådimut ilau-
ssortaK, — skoledirektørimut sivni-
ssok, — aulisartut peKatigit formand-
iat, — oKaluserissamik sarKumissoK,
— avdlalo, aulisagkanik misigssuisso-
Karfingme sulissusimassoK, mauna
toncarniagara. — kisalo KNAPP siv-
nerdlugo ilaorKuneKarsimassunga.
ernaimavara sarKumiussap imarine-
rugå: nukagpiamat atuarfingmik Ki-
matsissugssångortut, (taimane 8. åma
9. klassit, inuit akorngåne akuerssår-
neKarpatdlåratik) aperssorterérnermit
intissutigssarsiutigssame sulivfigssa-
milunit sungiusalerértarnigssaK sag-
dliutitdlugo pingårtiniarneKaratdlar-
mat. nukagpiarKat sungorsinaunermut
ilagititdlugo sap. akuneranut aulisa-
riutine misilisineKartalemerat, — aju-
nginerusangatineKardlune ukiup ag-
fålunit sivisussuseKartarune il. il..
oKaluseringnigtut tåuko tamarmik
sarKumiussaK soKutigivdluarpåt. isu-
maKarpungale taimane aitsåt tusarti-
neKartortaisa åp-imik akinigssaK piår-
patdlårsorigåt. Kavsiningme pissariu-
ssunik oKaluserissagssartaKarunarmat.
isumaKångilangalo suliagssaK tamåna
atautsiméKataussut ilåinut atautsimut
tuniuneKartOK; kåkangme skoledirek-
tione landsrådilunit sivnerdlugo,
KNAPP sivnerdlugo najutumut tuniu-
neKarsimåsagpat.
uvanga påsingningnera maligdlugo
suliagssissutaussoK nåmagsivara. tai-
mane aussap ingerdlanerane KNAPP-
ip sujulerssuissunere atautsimingmata
atautsimisimanerup imarisså, uvanga-
lo oKauserisimassåka sapingisamik
minitaKarnanga nalunaiautigalugit.
taimanerpiardlo jan. 11-åne radiu-
kut aperssorneKartutit KaerKuneKar-
putit soKutigivdluinagkat tamåna piv-
dlugo oKaloKatigineKardlutit, taimanilo
OKaloKatigingnikut akissutiserérputit.
imalunit agdlagångordlugo akissuti-
siumagaluarsimanerputit, kisiåne tai-
mane atautsiminerme erKartugkavne
kingornatigutdlunit agdlagångordlugo
sarKumiussissoKångilaK. taimåitumig-
dlo OKaloKatigingnikut akissutisiaK
nåmagerérsimavat.
KNAPP-ip nalungilå nålagauvfik
atuartitaunikut Kåumarsagaunikutdlo
pissortaicartitsivdlune isumangnaitsu-
mik pitsångoriartortumigdlo inger-
dlatitsissoK. taimåitumigdlo KNAPP
Kerdlertorutdlune ingiainiarnigssamik
isumaKartariaKarsimångilaK sapipat-
dlåsaKaordlume.
kisiåne åma arajutsisimångilå nu-
nane avdlane pissartut issuaicåtårnia-
runigit nangminiuvdlune aulisarnikut
umiartornikutdlo iliniartitaunermik
tigumingnigtugssanit nalerKiinerpauv-
dlune.
måna agdlangniartitdlugo åssigingit-
sunik tigulårerKajåssorujugssuvunga.
erKaissama ilagåt „Marineforening"
tåussuma suliniarnerminut Kavsitigut
nersornartussunut ilagitipåt kalåtdli-
nut inusugtuarKanut umiartortungor-
niartunut, aningaussatigut mikissu-
ngitsumik tapissarnermikut sulissussi-
ssorujugssungmata. tamatumanilo ing-
mikortitsineKénginguatsiaKaoK, ilinia-
riartitaussartut kingorna aulisartor-
ssuångusagaluarpata, avdlatutdlunit
ilivdlutik umiartortungusagaluarpata.
erKaissariaKartut ilagåt KNAPP-ip
nangmineK pilersisimasså aningau-
ssauteKarfik „Carl Egedesfond" tåu-
ssuma åma sujunertaisa ilagåt auli-
Hans Holm
sartut angnerussumik iliniagaicaru-
massut (atausiukåjusagunaraluartut)
tapivfigissarnigssait.
Atuagagdliutine jan. 4-åne nairitu-
me takuvara kommunalbestyrelsimut,
aulisartutdlo peKatigit sujulerssuissui-
nut ilaussortap, Morten Poulsen-ip
1965-ime atautsimititamine sarKumiu-
simassane tamatumuna avdlånguat-
dlagdlugo, — aningaussartai ericar-
sautigigåine avdlångorteKalugo sar-
KumiuterKigsimagå. påsinarpoK ta-
maisa erKarsautigalugit landsråde såg-
figisimagå. tåssame kommunalbesty-
relse KNAPP-ilunit pissugssaussutut
ingmikut taineKarsimångingmata.
arajutsineKarpa nålagauvfik fag-
skoligssanik nåpånialerssårmat. ilua-
rineKångilalunit nålagauvfik ingminut
pissugsséngortisimangmat. taimåisi-
magpat KNAPP savssarKuvdlugo su-
junersuteKarfigisigo. sujulerssuissune-
re akuerssisagunik suliagssaK autdlar-
terérsinåusagunarpåt. Kularnångitsu-
mik grønlandsrådimut, aningaussat
sujunersumut atugagssat Kinutigitiga-
lugit sarKumiutisavdlugo. tåussuma
ingerdlaterKingniåsangmago. imaKalo
aussamut landsrådip ilencussumik a-
tautsiminigssånut akuerissagssångor-
tiniåsavdlugo. fagskole nåpameicaru-
ne milliuninik akeKåsagunarpoK, i-
ngerdlatitaunigssånutdlo sule åma a-
tugagssaKartåsavdlune, tamåkulo Ka-
noK pigssarsiarineKartarnigssait su-
liagssap a j ornakusortortarinerusagu-
narpai. uvagut kåtuvfigput såkugalu-
go pissugssångortikuvta: tamåna aki-
gititavtigut malugissarianåsavarput.
sujunersutausinaussoK umatut pi-
ngåruteKartigissoK naleKartigissordlo
KNAPP-ip sujulerssuissunerisa tai-
mailinardlugo suliagssamigtut tiguna-
viarsimångilåt. inatsiseKarputdlume;
„ atautsimérssuarneK" angnertuneru-
ssunut aulajangissugssaussoK. pingår-
tumik nutåmik kåtuvfiup iluane piler-
sitagssaussunut. 1964-ivdlo kingorna-
gut sule atautsimérssuartOKarKigsimå-
ngilaK. KNAPP inatsisimigut pissug-
ssautipoK aulisartuvit piniartuvitdlo
ilaussortarisavdlugit. kinalunitdlo i-
laussortaK sujunersuteKartarsinauvoK.
tamåna ersserKigsartariaKångikaluar-
pordlunit, tamarmik nalungingmåssuk.
åssigingitsutdlo avKutausinåuput au-
lisartut piniartutdlo peKatigigfisa nu-
naKarfikutårnere, kommunikutånik å-
ma atautsimitoKartarpoK, kredsinik
taineKartunik åma sujulerssuissoKar-
titsiveKarput. takorngartåungilardlo
su j ulerssuissunernut ingerdlatitsisso-
Kartamera, taimatutdlo atautsimér-
ssuartoKartitdlugo p'issoKartarpoK. su-
junersutaussarsimassut sujunersutigi-
neKartartugssatdlo sarKumersineKar-
tarniardlik. sujunersutitdlo torersut
tungaveKartutdlo oKaluserineKarKårti-
nagit tunuartineKajuitsusoråka.
igpigineKåsangatipara, kursuse aut-
dlarKautigeriardlugo angnertuneroKi-
ssut ilångussoravkit. isumaKartunga-
liuna angnikitsoK autdlarKautigigalua-
råinilunit, oKatdlinenåsagpat: avdlat
tamatumunga atassut avarKuneK ajor-
nåsassut.
sujulerssuissunut ilaussortagssatut
Kinigausimagåine téssaussarpoK su-
liagssamik angnertumik tunineKarneK.
KinersineK kingugdleK nåpertordlugo
KNAPP-ip sujulerssuissuinit tunuar-
tugssångorama, nutåmik Kinigaussut
sulivdluarnigssåinik tapersersugau-
nermik ilalingmik kigsåukumavåka.
Hans Holm, Nuk.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl i
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543 Specialister i flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
danskit igdluine
Kissuit danskinit pissut
orpiup Klssugsslagssap — danskit orpiu-
talsa plngåmerssåt — pllersltarpal alla-
nålssusen kussanåssuserdlo lgdlup Ilua-
ne atorneKarångame JUNCKER-lp na-
tigsslalsut.
Junekerlp natlgsslautal åsslglngltsut sl-
samåuput — tamarmik lluserlgdluardlu-
tlk amlllmassut tåkajåt. lnlp sumut
atorneKarnlgsså Ivdlltdlo kussanarneru-
tltslnerlt aulajangissugssåuput sumik
ardlfinlk Klnersinlgssangnut: Prima,
Standard, lammet Sma Extra flammet,
natlgssiat lkussorneicartut BLITSA-mlk
laklgaussarput agsutdlo pårlumlnardlu-
tlk. Junekerlp natlgsslautal danskit lg-
dlulne tamane aitsåt tåssa natlgssat.
JUNCKERS BØGEPARKET
Dansk træ
i danske hjem
Bøgen - det danske nationaltræ -
skaber også hygge og skønhed inden-
døre når det ligger i hjemmet som
JUNCKERS BØGEPARKET.
Der er fire typer Junckers Bøgepar-
ket - alle i det stilrene langstavsmøn-
ster. Rummets funktion og Deres per-
sonlige smag er afgørende for hvilken
sortering De skal vælge: Prima,Stan-
dard, Flammet og Extra flammet.
Gulvene er BLITSA-behandlede, når
de lægges, og uhyre nemme at holde.
JUNCKERS BØGEPARKET er det
ideelle gulv i alle danske hjem.
Ja og amen!
Mon det er blevet sådan i vore dage,
at enhver kan regne med at få et ja
til svar, hver gang ban fremsætter et
eller andet, der interesserer ham. Man
bliver skuffet af og til, hvor gode ens
tanker end kan synes at være; ja, det
er jo ikke altid lige nemt at få en til-
syneladende fin idé ført ud i livet.
Der kan være økonomiske spørgsmål,
der står i vejen, og sådan er det som
regel, når ideen kun kan realiseres
gennem økonomiske midler.
Jeg var lige ved at gå glip af en ud-
sendelse i radioen torsdag den 11. ja-
nuar under den grønlandske „dagbo-
gen". Da jeg lukkede op for radioen,
var udsendelsen allerede godt i gang.
Udsendelsen handlede om et kursus
for fiskere, der har været holdt i
Christianshåb. Jeg forstod, at der har
været stor deltagelse i det omtalte
kursus, sikkert af folk, der er medlem-
mer af den lokale fiskerforening, eller
medlemmer af rejefiskerforeningen,
og altså medlemmer af KNAPP. Og i
udsendelsen blev det sagt, at det om-
talte kursus var blevet til efter disse
menneskers ønske.
Desværre blev den ganske interes-
sante udsendelse ødelagt af sin slut-
ning, idet der blev spurgt, om der
vistes interesse for sådanne kurser fra
nogens side.
Den pågældende svarede, at det des-
værre ikke havde været tilfældet, og
sagde rent ud, at han havde henvendt
sig til KNAPP, men at denne ikke
havde ladet sig høre med et eneste ord.
Dette svar er ikke helt i overens-
stemmelse med sandheden, og er ikke
andet end et forsøg på at mistænke-
liggøre KNAPP, idet vedkommende
efterhånden har den vane at rette
angreb mod organisationen, når som
helst det passer ham. Når vedkom-
mende gør dette i radioen, minder det
ikke så lidt om udenlandske propa-
gandametoder. Det er ligesom han an-
ser KNAPP for et mindre respektabelt
offer, som man kan gøre ved, hvad
man vil.
KNAPP bør ikke anses for at være
én, der er mindre betydningsfuld! Den
har sine medlemmer blandt dem, der
udøver det erhverv, som er fortsæt-
telsen af vor ældgamle levevej, sæl-
fangsten. KNAPP er den, der står for
produktionen af livsvigtige produk-
ter fra vore egne farvande.
KNAPP’s hovedinteresser er frem-
gang i fiskeriet, også gennem oplys-
ning. Det er en skam, at jeg ikke ved,
hvem der havde fundet på de kurser,
der er beregnet for fiskere og sømænd;
hvis jeg gør det, vil jeg gerne have
nævnt vedkommendes navn. Dette er
imidlertid ikke det vigtigste, når man
ved, at disse kurser er en følge af
samfundets ønske om at gå videre i
udviklingen.
Den interviewede i radioen sagde,
at der havde været holdt et møde. I
dette møde deltog landsrådsmedlem-
met, den fungerende skoledirektør,
formanden for den lokale fiskerfor-
ening, forslagsstilleren, og endelig én,
der har været ansat i fiskeriundersø-
gelsen, nemlig vedkommende, jeg nu
retter mit indlæg til. Desuden under-
tegnede, som deltog fra KNAPP.
Under dette møde fremkom tanken
om at lade drenge, der forlader bør-
neskolen, straks gå over i deres frem-
tidige erhverv. (Dengang var man ikke
særligt stemt for tanken om at indføre
8. og 9. klasser). Ligeledes drøftede
man den praksis at lade skoledrenge
tage med fiskerne i en uges tid, som
led i deres erhvervsundervisning, idet
det påpegedes, at det måske er nød-
vendigt at forlænge denne uge til et
halvt år, o. s. v.
Alle mødedeltagerne var meget in-
teresserede i det fremlagte, men de,
der for første gang hørte om tanken,
syntes, det var for tidligt at tage stil-
ling til tanken, idet der var en hel del
ting, der først må drøftes grundigt.
Jeg mener ikke, at denne opgave blev
overdraget til en enkelt mødedeltager.
Det vil også forekomme mig mærke-
ligt, hvis opgaven var blevet overdra-
get til KNAPP’s repræsentant, i stedet
for til skoledirektionen eller landsrå-
det.
Efter min mening synes jeg at have
løst min opgave, idet jeg så udførligt
som muligt refererede KNAPP’s ho-
vedbestyrelses møde den pågældende
sommer, samt mine egne udtalelser
under dette møde.
Vedkommende, der udtalte sig i ra-
dioen den 11. januar blev indkaldt
netop til dette møde, og fik lejlighed
til at drøfte det emne, der interesse-
rede ham så stærkt, og har fået svar
under det samme møde. Jeg ved ikke,
om han havde ønsket sig et skriftligt
svar, men der blev ikke fremsat skrift-
lige udtalelser, hverken under eller
efter mødet, og derfor havde han nøje-
des med det mundtlige svar.
Fra KNAPP’s side er man fuld-
stændig klar over, at staten admini-
strerer både skoleundervisningen og
det almindelige oplysningsarbejde, og
forbedrer dette arbejde fra år til år.
Derfor har KNAPP ikke haft i sinde
at begynde at overtage statens arbejde
på disse områder, og det ville jo også
være for dristigt at gøre det.
Men på den anden side er KNAPP
også klar over, at hvis den vil gøre
på udenlandsk vis, den er den mest
egnede til at sørge for uddannelsen af
fiskere og søfolk.
Undskyld jeg her kommer med et
par sidespring.
Jeg er også klar over „Marinefor-
eningen“s store indsats ved at give
store tilskud til unge grønlandske
mænd, der vil være sømænd.
Jeg må også her nævne „Carl Ege-
des Fond", som er grundlagt af
KNAPP, netop for at kunne give til-
skud til (ganske vist kun enkelte) fi-
skere, der vil have en videregående
uddannelse.
I Grønlandsposten fra 4. januar læ-
ste jeg kommunalbestyrelses- og fi-
skerforeningsbestyrelsesmedlem Mor-
ten Poulsens indlæg om sit eget for-
slag, som han har forelagt under et
møde i 1965, ganske vist i en meget
ændret form af hensyn til det økono-
miske. Man går udfra, at han havde
tænkt på alle under et, siden han
henvendte sig til landsrådet, for
hverken kommunalbestyrelsen eller
KNAPP er nævnt.
Hvem er ikke klar over, at staten
er ved at oprette en fagskole? Eller
er der nogen, som er utilfredse med,
at staten har påtaget sig opgaven?
Hvis det er tilfældet, så lad os foreslå
KNAPP at tage affære. Jeg er ikke
i tvivl om, at hovedbestyrelsen kan
påbegynde arbejdet allerede nu, hvis
den indvilger i tanken, da den sikkert
ville fremsætte forslaget til Grønlands-
rådet, samtidig med at ansøge om mid-
lerne. Så vil Grønlandsrådet lade sa-
gen gå videre, og måske kan fore-
lægge det til landsrådets ordinære
møde til sommer.
Selve fagskolens bygning vil sikkert
koste et millionbeløb, og dertil kom-
mer driftsomkostningerne, og det bli-
ver sikkert disse spørgsmål, der vil
gøre arbejdet besværligt. Hvis vi gen-
nem vores organisation påtager os op-
gaven, vil vi nødvendigvis komme til
at mærke dette gennem vore indhand-
lingspriser.
En opgave, der er så vigtig, vil
KNAPP’s hovedbestyrelse sikkert ikke
påtage sig uden videre. Men efter
KNAPP’s love er der jo „kongressen",
der kan tage stilling til større opgaver,
særlig men henblik på nyoprettelser
inden for sammenslutningen, og der
har ikke været holdt kongres siden
1964.
KNAPP har gennem sine love for-
pligtet sig til at tage erhvervsfiskere-
og -fangere som medlemmer, og en-
hver der er medlem har ret til at stille
et forslag. Det skulle være unødven-
digt at fremhæve dette, da alle er klar
over det. Der er flere forskellige veje
at gå; der er fanger- og fiskerforenin-
ger i de enkelte byer og bygder, der
er møder, der afholdes inden for en
kommunes fiskerforeninger, og ende-
lig er der de såkaldte kredsbestyrelser.
Det sker ikke sjældent, at der frem-
sættes forslag over for hovedbestyrel-
sen, og det sker også under kongres-
serne. Derfor: tøv ikke med at komme
med forslag. Gode og godt underbyg-
gede forslag tilbagevises aldrig uden
videre, så vidt jeg ved.
At blive valgt til en bestyrelse er
ensbetydende med, at man har fået
overdraget et stor arbejde. Da jeg
efer det sidste bestyrelsesvalg har
trukket mig tilbage vil jeg hermed
ønske de nyvalgte bestyrelsesmedlem-
mer et godt arbejde med støtte fra
alles side.
Hans Holm, Godhåb.
Landejendom [ved Ry på Silkeborg-egnen
til leje fra 1/1-68 — 1/1-69. Ejendommen ligger pragtfuldt nær et skov-
bryn m/ 2 tønder land, stor pejsestue + 2 store værelser, køkken m/
kosangaskomfur, wc og styrtebad, der er centralvarme og kosangas ikke
elektricitet. Henv.: Fysioterapeut fru Tassing, Chr. IX gade 1, Køben-
havn K.
2