Atuagagdliutit - 15.02.1968, Blaðsíða 9

Kulaussissarnerit
taimaitmeKasaput
tamåna folketingimit isumaKatigissutigineKarpoK, danskitdlo
Washingtonime ambassadøriata amerikamiut nålagkersuissui-
nut ersseritigsåsavå danskit isumåt tamåna
nålagkersuissortåt akerdlerissaisalo
folketingime oTcatdlisernårneråne ting-
missartorssup Thuleme nåkarnera
angnertumik sangmineuarpoK, måssa
taimåitOKarnigsså ilimagineKarsiviå-
ngikaluarloK.
tamåna pivdlugo uvdlormut oicalCi-
serissagssanik pingasunik sujunersu-
teKartoKarpoK, socialdemokratinit, so-
cialistisk folkepartimit ama venstre-
socialistinit. kingugdlit sujunersutåne
nålagkersuissut kajumigsarneKarput
sulissutigerKuvdlugo amerikamiut nu-
navtine såkutonarfisa taimaitineKar-
nigssåt. socialdemokratit sujunersutåt
sujugdlertut såkortutigingitsoK folke-
tingime ilaussortat tamangajangmik
akueråt, sujunersutitdle sujugdlit
mardluk tunuartinenardlutik.
OKaluserissagssaK akuerssissutigine-
KartoK ima OKausertaKarpoK:
„folketingip ilimagå nålagkersuissut
sulissutiginiåsagåt Kalåtdlit-nunåne
atominik såkugssianik uningatitaKå-
ngitdluinarnigssaK, isumangnaitdli-
saivfigineKåsassoK, taimalo Kalåtdlit-
nunåt KulåuneKartångitdluinåsassoK
tingmissartorssuarnik atominik usi-
ssunik kisalo Danmarkip kisime Ka-
låtdlit-nunåne oKartugssaunera inimi-
gineKasassoK. taima oKausexardlune
folketingip nanginiarpå 1968—69-ime
aningaussat atugagssångortitagssat o-
KatdlisigineKarnerat."
sivnissuvta onausé
danskit Washingtonime ambassadø-
riata måna danskit isumåt tamåna er-
sserKigsartugssångorpå Amerikame
nålagkersuissunut.
folketingime OKatdlinerme soKutigi-
neKanalutik tusarnårneKarput kalåt-
dlit sivnissuata OKausé. Nikolaj Rosing
ilåtigut oKauseKarpoK: tingmissartor-
ssuarnik atomilissartunik Kalåtdlit-
nunåt KulåuneKartarsimangmat tamå-
na amerikamiut kisimik pissussutigi-
ngilåt, tamavtale akissugssaoKatauvu-
gut.
nuånårutigåra amerikamiunik isu-
maKatigissutip avdlångortinenarnigsså
nålagkersuissut måna sulissutiginia-
lermåssuk, taimailivdlune erssernig-
sarnenåsavdlune Kalåtdlit-nunåt er-
kåliinit KUlåuneKartåsdngitsoK.
Nikolaj Rosing isumaitarpoK ting-
missartup nåkarneranut tungatitdlugo
misigssuinerme påsissat sujugdlit tor-
Kigsiatdlangnartut, ersseraigsarpåle
tingmissartup nåkarnera kinguneicar-
sinaussoK kalåtdlit aulisagkanik tunit-
sivigissartagaisa ånilångalemerånik,
taimalo aulisarnerup sujunigsså ajo-
KuserneKarslnauvdlune.
konnnunistit iligssarsiutåt
tingmissartup nåkarnera kommuni-
stit tungånit iligssarsiornikut iluaKu-
tiginiapilungneKalerérpoK. tyskit ka-
ngigdlit nålagkersuissue nalunaerput
kilisautitik nunavta erKåne aulisarti-
tarungnaerniardlugit, kigsautigineKå-
ngingmångoK aulisagkanik ulorianar-
tunik KingomeKalersimassunik pissa-
KarnigssaK.
måne tupigusutigineKarsinaugunar-
poK tyskit kangigdlit kilisautait nu-
navtinut tåkutikulångeKissut, nunavta
erKåne aulisarumajungnaersimangma-
ta tingmissartup nåkarfianit ungase-
Kissume. Thuleme sårugdlingnut auli-
sartoKartångilaK. taimaingmat tyskit
kangigdlit nalunaerutåt Danmarkime
isumaKartineKarpoK amerikamiut nu-
navtininerånut akerdliuvdlune ilig-
ssarsiomertut. nalunaerume aulisar-
nermut tungåssuteKångilaK.
isumaKatigissut
avdlångortitåusaoK
avisime „Informationerne danskit-
dlume avisine avdlane tikuarneKar-
poK USA — 1951-ime isumaKatigissut
sule atortussoK månamutdlo avdlå-
ngortineKarsimångitsoK nåpertordlugo
— pisinautitaussoK Kanordlunit akuli-
kitsigissumik nunavtinik Kulåussinig-
ssamut sutdlunit usigalugit. avisimilo
agdlautigissaK nangigpoK: tungaveKar-
tumik amerikamiut narragsimårsinåu-
put danskit nålagkersuissuinit folke-
tingimitdlunit unerdlutigineKåsagunik
isumaKatigissumik uniorKutitsissutut.
isumaKatigissume unioncutineKarsi-
mångilaK tingmissartorssuit brintimik
Kaertartorssualianik usissut Pitug-
fingme såkutoKarfingmut nunisimaga-
luarpata.
1951-ime isumaKatigissut amerika-
miut angnertoKissunik Kalåtdlit-nunå-
ne pisinauvfeKarfigilersimassåt avdlå-
ngortineKartinago, taimågdlåt danskit
nålagkersuissut inåssutigisinauvåt
USA-mut atominik såkugssianik usi-
ssunik KUlåutOKartarKunago. isumaKa-
tigissutdlo aitsåt avdlångortineKarsi-
Overflyvningerne skal ophøre
Dette blev vedtaget af Folketinget, og den danske ambassadør i Washing-
ton skal over for den amerikanske regering præcisere det danske standpunkt.
Brintbombe-affæren fra Thule fik uventet en fremtrædende plads under de-
batten i Folketinget, hvor Baunsgaards regering havde sin første holmgang med
oppositionen.
Der blev stillet tre dagsordensfor-
slag, et fra Socialdemokratiet, et fra
Socialistisk Folkeparti og et fra Ven-
stresocialisterne. De to sidstnævnte
forslag opfordrede direkte regeringen
til at søge de amerikanske baser i
Grønland afviklet. Det socialdemokra-
tiske dagsordensforslag, der var bety-
deligt mere moderat, blev vedtaget
med næsten alle stemmer i Folketin-
get. mens de to andre forslag om ba-
sernes afvikling blev forkastet.
Den vedtagne dagsorden har føl-
gende ordlyd:
„Idet Folketinget går ud fra, at re-
geringen ved at søge fremskaffet ab-
solutte garantier for, at der ikke op-
lagres kernevåben i Grønland, og for,
at det grønlandske luftrum holdes som
atomfri zone, vil sikre, at den danske
atompolitik opretholdes i alle dele af
Dget, og dansk suverænitet respekte-
ns, fortsætter tinget behandling af
forslag til finanslov for finansåret
1968-69“.
GRØNLANDS STEMME
Det bliver nu den danske ambas-
sadør i Washington, som overfor den
amerikanske regering skal præcisere
det danske standpunkt.
Grønlands stemme i Folketinget
blev under debatten hørt med den
slørste opmærksomhed. Folketings-
mand Nikolaj Rosing sagde bl. a.: At
der sker overflyvninger i Grønland er
lkke alene amerikanernes skyld, men
vi er alle ansvarlige.
Det glæder mig, at regeringen vil
forhandle med amerikanerne om en
revision af traktaten, så det præcise-
res, at overflyvning af Grønland og
Sronlandsk territorium ikke må finde
sted.
Nikolaj Rosing fandt, at de første
Undersøgelsesresultater i forbindelse
med flystyrtet virker beroligende, men
han understregede, at nedstyrtningen
kan have psykologisk virkning på af-
tagerlandene af grønlandsk fisk og
være en ulykke for det hverv, som
Grønland bygger sin fremtid på.
KOMMUNISTISK PROPAGANDA
En grov udnyttelse af situationen
ser man allerede fra kommunistisk
side. Den østtyske regering har med
brask og bram udsendt en erklæring
om, at man vil trække sine trawlere
væk fra grønlandske farvande. Man
ønsker ikke at fange radioaktive fisk,
erklærede østtyskerne.
Det kan nok undre i Grønland, at
østtyske trawlere, som man vist iøv-
rigt aldrig ser noget til, ikke vil fiske
ved Grønland, flere tusinde kilometer
syd for det sted, hvor brintbomberne
faldt. Der er jo ikke torskefiskeri ved
Thule. Tyskernes erklæring vurderes
i Danmark kun som et propaganda-
nummer imod amerikanernes tilstede-
værelse i Grønland. Erklæringen har
ikke noget med fiskeri at gøre.
REVISION AF TRAKTATEN
Dagbladet „Information" påpeger li-
gesom en række andre danske aviser,
at USA ifølge den stadig gældende
overenskomst fra 1951 — overens-
komsten er ikke ændret siden — har
ret til at flyve over Grønland så tit
man vil, og med hvad, man ønsker i
lasten. Bladet skriver videre: Med
rette kan amerikanerne være forar-
gede, hvis den danske regering eller
Folketinget anklager dem for løfte-
eller traktatbrud, for det er ikke til-
fældet i øjeblikket, lige meget hvor
mange brintbombebærende fly, der
lander i Thule.
Før en revision af 1951-aftalen, der
giver amerikanerne meget store be-
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os
leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i
Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader
til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe
til 8300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne.
Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov og De får omgående, pr. airmail,
et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
TIf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
føjelser på Grønland, kan de danske
myndigheder kun henstille til USA
at undlade overflyvninger med atom-
våben. Og traktaten kan kun ændres,
hvis begge parter er enige herom.
Forsvarstraktaten, der blev under-
skrevet på Danmarks vegne i Køben-
havn den 27. april 1951 af daværende
udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, gi-
ver USA ret til at oprette baser på
Grønland og udøve fuld suverænitet
over anlæggene.
I traktatens artikel 5 stk. 3 hedder
det:
Regeringen i Amerikas forenede Sta-
ter har for sine skibe og luftfartøjer
og sine væbnede styrker samt køre-
tøjer fri adgang til og færden mellem
forsvarsområderne overalt i Grøn-
land, herunder territorialfarvandene,
til lands, til søs og i luften. De for-
enede staters luftfartøjer har adgang
til at overflyve og lande på et hvilket
som helst område i Grønland, her-
under de grønlandske territorialfar-
vande, uden anden indskrænkning end
sådanne, hvorom der måtte blive op-
nået enighed.
Der siges ikke noget i traktaten om
atomvåben, men det har den naturlige
forklaring, at den danske regering
ikke dengang kunne forudsige den
voldsomme udvikling af atomvåben.
Køb hos specialisten
- direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Rantzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
nauvoK, tamåna danskit amerikamiut-
dlo akuerssårpåssuk.
igdlersornigssamik isumaKatigissut
Danmark sivnerdlugo atsiorneKarpoK
taimane udenrigsministeriussumit Ole
Bjørn Kraftimit aprilip 27-åne 1951,
tåuna nåpertordlugo USA pisinauti-
tauvoK Kalåtdlit-nunåne såkutoKarfi-
ne OKausigssaKarfigivdluinåsavdlugit.
isumaKatigissutip ingmikortuane 5,
ingm. 3-me agdlagsimavoK:
USA-p nålagkersuissue pisinauti-
tåuput Kalåtdlit-nunåne såkutoKarfit
akomåne amerikamiut tingmissartue
umiarssuaitdlo akornuteKångitsumik
angalasinautitauvdlutik. amerikamiut
såkutut tingmissartue pisinautitåuput
Kalåtdlit-nunåta ilå sunalunit Kulåu-
sinauvdlugo nunivfigisinauvdlugulo,
taimatutdlo Kalåtdlit-nunåta imartai
Kulåusinauvdlugit mivfigisinauvdlu-
gitdlo.
isumaKatigissume taineKarsimångit-
dlat atominik såkugssiat, taimaniku-
me danskit nålagkersuissut taxamo-
riarsinausimångilåt atominik såkug-
ssiat tungaisigut ineriartorneK kanoK
sukatigiumårtoK.
Da Thule blev verdens navle
Dundas radio og Godthåb brød delvis sammen, da 50 journalister begyndte
at sende telegrammer ud om begivenheden i Thule.
Da Thule blev verdens navle, var man lige ved at glemme navlestrengen til
den øvrige verden, og da den endelig blev etableret, klippede man den over så
mange gange, at den øvrige verden var lige ved at glemme, at Thule var ver-
dens navle.
Der skete nemlig det, da B-52 bom-
bemaskinen var styrtet ned, at jour-
nalister fra Europa og Amerika ville
til Thule for at dække begivenheden,
og da de så endelig kom derop, kunne
de kun med største besvær få forbin-
delse til den øvrige verden, som altså
i nogen grad var ret uvidende om,
hvad der var sket.
„LAND OG FOLK" UDELUKKET
Besværlighederne begyndte allerede
i København. Den amerikanske am-
massade og Grønlandsministeriet af-
gjorde i forening, hvem man ville
give tilladelse til at komme til Thule,
og den første, man udelukkede var en
medarbejder fra „Land og Folk". Men
så fandt man også på, at journalister
fra f. eks. det engelske fjernsyn, store
ugeblade som Stern og Spiegel i Tysk-
land for slet ikke at tale om verdens
største billedblad Paris Match og le
Figaro i Paris og Sveriges største dag-
blad Dagens Nyheter ikke måtte kom-
me til Thule.
Man havde af en eller anden grund
fundet ud af, at begivenheden kun
skulle dækkes af danske og amerikan-
ske journalister. I den amerikanske
ambassade, som nok har større ind-
flydelse på, hvem der må komme til
Thule, end Grønlandsministeriet har,
fandt man endda på at udsende en
advarsel til de danske journalister,
som ville til Thule. De fik pr. fjern-
skriver meddelelse fra ambassaden
om de vanskelige livsvilkår i Thule og
det blev meddelt, at man både skulle
medbringe sovepose og en dags nød-
rationer.
De mange journalister, der tidligere
har været i Thule, grinede fælt i skæg-
get. De tænkte på de enorme T-bones
steaks, den lækre wonderfull-salat fra
Californien og mange andre delikates-
ser, som findes i overflod i Grønlands
bedst forsynede område, og der var da
heller ingen, som tog ambassadens
advarsel alvorligt.
GAV SIG TIL AT GRÆDE
Det var vanskeligheder af en helt
anden art, der skulle møde dem. Den
lille telegrafstation i Dundas kunne
ikke klare den store invasion af jour-
nalister og telegrammer, og da Dun-
das endelig magtede opgaven, brød
Godthåb delvis sammen. Man var
ude af stand til at sende til USA,
men måtte lade alle telegrammer gå
over København. For danske journa-
lister var det forsåvidt godt nok, for
i begyndelsen sendte man nemlig ved
en fejltagelse i hvert fald eet langt
telegram til New York i stedet for til
København.
Dundas radio har normalt en trafik
på 300 telegrammer om måneden, og
det er i regel meget korte telegram-
mer „Til lykke" o. s. v., men nu fik
man pludselig 300 meget, meget lange
pressetelegrammer, som allesammen
skulle sendes af sted samtidig. I et
konstateret tilfælde var et telegram
38 timer under vejs til København.
I fortvivlelse gav journalisterne sig
til at ringe ud fra Thule, men de første
to dage sagde amerikanerne, at man
havde så vigtige samtaler til USA, at
linierne ikke kunne frigøres til pres-
sen. Efterhånden som nervøsiteten i
den amerikanske lejr lagde sig, mens
den steg tilsvarende i den journalis-
tiske, gav man omsider een telefon-
linje fri, så der kunne ringes via Mon-
treal i Canada til USA og Europa,
enten over New York eller London.
Men da alle ville til telefonen samti-
dig, måtte man selvfølgelig trække lod.
En journalist fra Frankrig trak nr.
41. Han gav sig til at græde. Hans kol-
lega og værste konkurrent havde truk-
ket nr. 2.
A. E. SØRENSEN
Svendborg REDERI
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
O O LO INI emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugtartup nQtal
Harmonikaer
siiputaussat
GuifarAr
guitaril
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordre ekspederes
omgående
plnlagkaf tamarmik erninavik
nagsiuneKésépuf
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk
9