Atuagagdliutit - 15.02.1968, Blaðsíða 8

Ingen risiko for fiskeriet
B-52 styrtet vil ikke få indvirkning på fiskeriet, og risikoen for forurening af
havvandet ved Thule vil være meget lille i løbet af få nyåneder, udtaler pro-
fessor O. Kofoed-Hansen til „Grønlandsposten".
Under opholdet i Thule havde „Grønlandsposten" samtale med professor, dr.
phil. O. Kofoed-Hansen, Danmarks Tekniske Højskole. På spørgsmålet om, hvad
man forstår ved radioaktiv stråling, svarede professor Kofoed-Hansen:
— Man skelner mellem tre slags
radioaktivitet. De har allesammen med
stråling at gøre, men vi taler om alpha,
beta og gamma radioaktivitet. Gamma
radioaktivitet er samme slags strå-
ling som den, lægerne bruger til rønt-
genfotografering og til røntgenterapi.
Det vil sige: elektromagnetisk stråling
i familie med lys- og radiobølger. Beta
stråling er lette elektrisk negativt la-
dede partikler, som farer af sted med
stor hastighed og bremses efterhån-
den op, når de møder materialer.
Gamma stråler bremses også op, som
vi ved det fra et røntgenfotografi. Det
er jo det, der giver skygger på rønt-
genbilledet. Og fra kendskabet til rønt-
genundersøgelser kan vi slutte, at
gamma stråler kan gå måske en halv
meter eller en meter i materialer.
Beta stråler derimod går kun nogle
få centimeter eller en centimeter i ma-
terialer, og alpha stråler går kun en
brøkdel af en milimeter.
LANGTSONIT VIRKENDE GIFT
— De stoffer, som er frigjort ved
bombeflystyrtet er alene eller for-
trinsvis alpha strålende stoffer, og de
har altså ikke strålevirkning over
lang afstand.
Det kan tænkes, at en del af det
giftige stof plutonium, er blevet fri-
gjort ved branden. Det vil efterhånden
spredes ud over området i forbindelse
med nedbøren og udgøre en vis fare.
Det er derfor, man har advaret mod
at benytte smeltet sne som drikke-
vand eller benytte havis som salt i
stedet for kogesalt. Men risikoen er
meget ringe i sammenligning med den,
man man pådrage sig ved direkte be-
røring med brudstykker af den ned-
styrtede maskine.
— Hvordan bliver man smittet med
plutonium?
— Gennem indånding og gennem
rifter og sår. Giften virker meget
langsomt. Først 10-15 år efter, at
smitten har fundet sted, viser faren
sig for alvor. Man bliver syg af kræft.
Giften kan ikke fjernes, når man først
har fået den i sig. Virkningen af gift-
stoffet halveres i løbet af 32.000 år.
— Hvor stort et område — tror De
— er blevet inficeret?
— Det kan jeg bedst beskrive ved at
sige: Hvis den mængde giftstof, der
blev spredt ud her, blev opløst og
blandet op i vand — som sukker op-
løses i vand i en kaffekop — i alt det
vand, der er i fjorden her ved Thule,
så er det ikke skadeligt mere. Så er
det så fortyndet, at det er ufarligt.
Havvandet vil i løbet af sommeren
blive blandet op med meget, meget
mere vand, end den vandmængde, del-
er i fjorden. Vi kan derfor forvente,
at der i løbet af sommeren vil være
meget begrænset, hvad der må være
af risiko.
UNDERSØGELSERNE FORTSÆTTES
— Kan det tænkes, at torske- og
rejefiskeriet vil blive skadet af gift-
stofferne?
— Jeg har allerede sagt, at risikoen
her ved Thule vil være meget lille i
løbet af få måneder. Og jeg kan hel-
ler ikke tænke mig, at man skal være
ængstelig for fiskeriet, der drives man-
ge hundrede kilometer syd på. Det er
et spørgsmål, som havbiologerne bedst
kan svare på, men umiddelbart skulle
man tro, at bombeflystyrtet ikke ville
få noget som helst virkning på fiske-
riet ud over den psykologiske virk-
ning, som man også må tage med i be-
tragtning.
Hvorlænge fortsætter de videnska-
belige undersøgelser?
— De må formodentlig fortsætte
længere endnu, for at man kan være
virkelig sikker og sige, at det er gået,
som jeg her har givet udtryk for.
— Munder undersøgelserne ud i en
betænkning?
— De munder i hvert- fald ud i en
redegørelse til de folk, der skal træffe
bestemmelserne. Og de munder sik-
kert også ud i en plan, hvordan de
videnskabelige undersøgelser skal fort-
sætte.
— Skal de videnskabelige resultater
bruges som grundlag for eventuelle
politiske beslutninger?
— Ja, det må de vel skulle. Der er
ingen mening i at hente resultater,
hvis de ikke skal anvendes til noget.
Julut.
Professor O. Kofoed-Hansen (yderst til
højre) gør rede for strålingsfaren.
professor O. Kofoed-Hansen (talerpig-
dleK issarualik) Kingornerit ulorianaute-
Karsfnauneranik navsuiaissox.
aulisarnermut ulorianångilait

Mand og
mand
imellem...
- nydelsens
højdepunkt
tingmissartorssup brintimik Kaertartulianik usissup nåkarnera
aulisarnermut suniuteKåsångilaK, nåkarfiuvdlo ernåne imap ki-
ngornernik ulorianartoKarsinaunigsså angnikitdlisimåsaKaoK
Kaumatit ikigtunguit Kangiugpata, professor O. Kofoed-Hansen
OKarpoK
Pitugfingme sdkutoKarfingminermi-
ne Atuagagdliutit autdlartitåta OKalo-
Katigå professor dr. phil. O. Kofoed-
Hansen, Danmarks Teknisk Højskoli-
me atorfilik. aperKUtigineKarmat ki-
ngornerit radioaktiviussut KanoK på-
sissarianarnersut, professor Kofoed-
Hansen akivoK:
— Kingornerit taimåitut pingasu-
ngordlugit ingmikortineKartarput, tai-
guteKartipavutdle ima: alpha, beta å-
ma gamma Kingornerit. Kingornerit
gammanik taineKartartut tåssåuput
nakorsat atortagait Kinguartainermut
Kingorneritdlo atordlugit påssussiner-
mut, Kingorneritdlo tåuko pissuseKati-
gait Kaumarngup åma radiop mali-
ngussai. Kingornerit betamik taine-
Kartartut sukasorujugssuarmik inger-
dlåput akingnagaKarångamigdle su-
nigdlunit unigtineKartardlutik.
Kingornerit gammanik taineKartar-
tut åma akingnagaKardlutik unigtine-
Kartarput, tåssaluna tåuko inup ilua-
nltut akingnarångamikik tarraKaler-
, sitarai takuneKarsinaulersitdlugit. ki-
nguartaissarnernit nalungilarput Ki-
ngornerit gammanik taineKartartut pi-
taisinaussut meterip agfånik imalunit
meterimik.
betamigdle taineKartartut Kingorne-
rit centimeterit Kavsigsunguit imalunit
centimetere atauseK pitaisinåussuse-
Karput, Kingorneritdlo alphanik taine-
Kartartut millimetere angontajarnago
pit'aisinåuput.
Oprydningen er endnu ikke afsluttet.
Her ses et medlem af opsamlingsmand-
skabet på vej ud til vraget.
tingmissartup aserxuinik katerssinex
sule nåmagsineKångilaK. tåssa aserxu-
kusiortut ilåt nåkarfingmut ingerdlaor-
tOK.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perxumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorxutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsåunexar-
sfnåuput. imap itissusianut Qgtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
arritsumik sunissartoK
— Kingornerit Kaertartorssuit nå-
karneråne pilersineKartut amerdla-
nerssait tåssåuput alphanik taineKar-
tartut, tåssa ingmaralånguåinaK pitai-
sinaussut.
imåisinauvdluarpoK tingmissartup
ikuatdlangneratigut Kaertartorssuit a-
kugissåt tOKunartoK plutonium Kangå-
takåsimassoK. tåuna siaruarneKåsaoK
apumut sialungmutdlo akuliutdlune
nåkdvdlune ilåtigutdlo ulorianarsinau-
savdlune. taimaingmat mianerssorKU-
ssutigineKarpoK aput augtitdlugo ime-
KarnigssaK åma imap sikuata tarajo-
rineKartarnigsså. tamatumale uloria-
nartua angnikeKaoK tingmissartup nå-
kartup aserKuinik agtuinigssamut na-
. lerKiutdlugo.
— plutoniumip toKunartua KanoK
ilivdlune åtsutarpa?
—- ilungmut anersåruneKarnikut å-
ma kimitdlangnertigut kilemertigut-
dlo. tOKunartoK arréKissumik suniu-
kiartortarpoK. tunitdlagtinermit ukiut
10—15 Kångiukångata aitsåt ulorianar-
tua malungniutdlualersarpoK. tunit-
dlangneKarsimassut kræftimik nåpau-
texalersarput ... tOKunartoK inung-
mut pulasimagångame pérneKarsinau-
ssångilaK. toKunartup suninera agfåi-
nångortarpoK ukiut 32.000 Kångiukå-
ngata aitsåt.
— nåkarfiup erKå KanoK angnertu-
tigissoK tunitdlangneKarsimasoraiuk?
— tamåna pitsaunerussumik nav-
suiarsinaugunarpara ima: tOKunartoK
måne siaruarneKartoK, måne tTmånap
kangerdluata imånut tamarmut aku-
liutugune, tauva ulorianarungnaertug-
ssauvoK. tauva ima såkukitdlisimati-
gisaoK ulorianarungnåisavdlune. måne
imaK aussap ingerdlanerane apumit
sermimitdlo augtumit agsorujugssuaK
imermik akuneKartugssauvoK. tai-
maingmat ilimagissariaKarpoK aussap
ilåtigut ulorianautå migdlisimåsaKi-
SSOK.
misigssuinerit nangineKåsassut
— sårugdlingniarneK rejerniarner-
dlo toKunartunit ajoKuserneKåsagu-
narpa?
— oKautigerérpara måne Thuleme
ulorianautåt mikissungudngorsimåsa-
ssok Kdumatit ardlaKångitsunguit i-
ngerdlaneråne, isumaKångilangalo au-
lisarneK, mångånit kilometerit untriti-
ligpagssuit kujasingnerussume inger-
dlåneKartOK ånilångatigissariaKåsa-
ssok. aperKut tamåna imap umassui-
nik ilisimatut akisinauneruvåt, isuma-
Karnångilardle Kaertartorssuit nåkar-
nerat Kanordlunit angnikitsigissumik
aulisarnermut suniukumårtoK, tunga-
vigssaKarpiångikaluamik inuit nålau-
serdlulertarnerat erKåisångikåine.
—KanoK sivisutigissumik ilisimatu-
tut misigssuinerit ingerdlåneKdsåpat?
— sule sivisunerussumik ingerdlå-
neKåsagunarput, mauna oKautigissåka
ilumornersut ugpernarsisinaujumav-
dlugit.
— misigssuinerit tungavigalugit isu-
maliutigssissoKåsava?
— navsuiåumik inerneKartugssåu-
put inuit maligtarissagssanik aulaja-
ngissugssat tungavigssaKaricuvdlugit.
imaxalo åma pilerssårumik kingune-
Kåsåput, ilisimatutut misigssuinerit
nangineKarnigssånut tungassumik.
— ilisimatut påsissait atorneKésa-
nerdlutik politikikut aulajangissoxar-
sinaunigssånut?
—■ åp, taimdinidsagaluarporme. td-
ssame sumutdlunit atugagssåungitsu-
nik pasinaissOKartariaKångilaK.
Julut.
Forhandlere - Glasfiberbåde
Da vor kreds af forhandlere ønskes udbygget i løbet af 1968, søges kon-
takt med enkelte forretningsdrivende langs vestkysten, som kan påtage
sig forhandling af den norke „With“-bådserie. Henvendelse til impor-
tøren:
TRANS-ARCTIC MARINE
K’utdligssat Telegr.adr.: „transarco"
TIL SALG
Fabriksfornyede WV motorer og gearkasser sælges.
Motor, 30 HK ................................ kr. 1550,00
Motor, 34 HK ................................ kr. 1650,00
Gearkasser (bagtøj) personvogne ............. kr. 1150,00
Gearkasser (bagtøj) varevogne .............. kr. 1250,00
Ved tilbagelevering af gamle motorer eller gearkasser refunderes kr. 250,00
Bestilling på brugte vogne af alle typer modtages.
Motorgaarden
Kalundborgvej 65 . Slagelse . Tlf. 52 56 36.
a