Atuagagdliutit - 15.02.1968, Qupperneq 21

Jean Claude Killy
ateK tusarKårparput 1966-ime sla-
lomikunik verdensmesterskabeKarne-
rane. inusugtunguaK tyvit sivnilårdlu-
git ukiulik taimanikut inuiaKatine
franskit nuånårteKalugit ajugaussar-
Pok tamatumalo kingorna franskit o-
lympiademut isumavdlutåtut angner-
påtut issigissaulerdlune.
isumavdluarneK pakatsinermik ki-
nguneKartingilå. uvdlume februarip
13-iat tikitdlugo, sisupilornerme stor-
slalomimilo kultinarérpoK, kisalo sla-
lomime ajugåusangatitaunera mingne-
rulerane. — vinterolympiadeKartaler-
matdle atausiåinardlune tåuko pinga-
sut inup atautsip ajugauvfigisimavai,
tåssalo Toni Sailer-ip, østrigimiup
måna Amerikame najugaKartup.
Jean Claude Killyp ajugaunere ing-
mine tupingnartorssuartut issigissari-
aKarunångikaluarput, tungånutdle av-
Kut ajugåusangatitat avdlat avKutånit
ilungersunarnerusimagunarpoK.
ukiune kingugdlerne franskit timer-
ssortartue silarssuarme nuimanerpå-
nut ilauvigsorsimångitdlat. inuiait
tåuko inuiåussutsimik pingårtitseKi-
ssumik KutdlersaKartut tamåna nuå-
narivatdlårsimångilåt 1966-imilo Kil-
lyp angussaKarnerata kingorna isu-
mavdluarnerat tupingnångitsumik a-
ngisimaKaoK, ingangmik Frankrigime
nangminerme unangmerssuarnerit i-
ngerdlåneKåsangmata.
inusugtunguaK tåuna måna 24-inar-
nik ukioKartoK ima agtigissumik aju-
gaussugssatut agdlautigineKartalersi-
mavoK, agdlåt ukiune kingugdlerne
præsident de Gaullep avisine taigor-
neKarneranit angnerussumik agdlau-
tigineKarsimavdlune.
taima avisiliortunik malers^ugauju-
arnerata agdlåt KåKanut Kimåssaria-
Kalersisimavå tamåne erKigsivdlune
sungiusarumavdlune. uvdlut tamar-
dluinaisa avisine takussarpå ajorssa-
raluarune KanoK agtigissumik nunane
pakatsiumårtoK, inusugtuvdlo misilig-
tagartungitsup erKarsartausianut su-
niutai åssiglngitsupilorujugssusinåu-
put.
agdlåt uvdlune kingugdlerpåne i-
nuiait avdlat — sordlo østrigimiut
svejtsimiutdlo — ilångutdlutik ånilå-
ngasårissulersimagaluarput, saperdlui-
nalersoK nalunaerutigissardlugo.
månåkutdle Killy-p takutipå sungi-
usardluarKigsårnerup erKigsisimaniar-
neruvdlo KanoK angnertutigissumik
suniuteKarsinaunere, inuit ånilångaså-
rissut isumavdluarsårivatdlårtutdlo e-
kussortipai, ingminut tatiginerup pi-
ngåssusia ugpernarsardluardlugo.
rusit kingualårput
ukiorpagssuarne rusit arnartait
langredime pingårtumik periagagssau-
simångitdlat. månale svenskit nor-
skitdlo arnartait angumagdlualertutut
malungnarput.
Toni Gustavsson, svensken arnan
måna 29-nik ukioKartoK nunaminit
autdlalisangmat ima OKausertalerdlu-
go autdlartipåt. „inuleravitdle aitsåt
taima pitsautigalutit unangmiartuler-
Putit, sukutdlunit „uvdlorigsåriaruvit"
ajugausinauvutit".
uvdlorigsårsimaKaoK. arnat langren-
derneråne ajugaugajut rusit tamaisa
katagarpai, kultinik mardlorårdlune.
svenskitdle isumavdluarpatdlårsi-
mångikaluarput angutitamingnut. pi-
ssartatoKartik Sixten Jernberg unang-
misaermatdle ajugaussartunik ajor-
nartorsiuteKalersimåput. månale sor-
dlo inusugtaisa sujumut autdlaruter-
kilerait, Gunnar Larsson, 25-t eniåi-
Påine ukioKartoK 15 km-imut nr. 3-
°ratånguarpoK.
taimailivdlune svenskit langrendime
sarnarmiortårtarnerat akunilerneKå-
Pgitsortipå. åmale ilimanarsinauvoK
arPatdlarKigsut ilåt Assar Rønnlund,
Paana 31-nik ukioKartoK 50 km-imut
PPgussaKarsinaussoK.
Apollo Lyngemut Kirsten Svend
carlsenikunutdlo tungassut inugtaisa
°Kalualåve tusariardlugit ilånguku-
Paårpavut.
tusarigkavtitut Apollo 30 km-imut
nr. 62-iuvoK, Svend Carlsen nr. 52-iu-
ssok.
15 km-imut Apollo nr. 67-iuvoK,
Svend nr. 57.
it
30 km-imut autdlartut 75-iuput. 12-
uninardlutik.
15 km-imut autdlartut 75-iuput. 3-t
Pninardlutik.
arnartåt Kirsten Carlsen 10 km-i-
mut nr. 34-uvok, 5 km-imutdlo 35-
Uvdlune, tåssa kingugdlersaussardlu-
Pe.
■^draetsinteresserede i Grønland fik
n god lejlighed til at følge med under
. ®p 10. vinterolympiade, der foregår
1 Grenoble i Frankrig, ved hjælp af
radioavisen.
. Radioavisens udsendte medarbejder,
Journalist Arne O. Hansen er godt
!fPdt med grønlandsk idræt, da han
ar arbejdet med idrætsfolkene de
Sldste fire år heroppe.
nunat avangnardlit
ingiarneKalerpat ?
måna tikitdlugo ukiunerane timer-
ssutinik unangmerssuartarnerne nu-
nat avangnardlit, Norge, Sverige, Fin-
landilo, tamatigordluinaK langrende-
mut, tingatdlangmut sukutsinutdlo tu-
ngassutigut pissagssaussarsimångit-
dlat.
ukiormånale malungnarpoK nunat
Europap Kernanitut lamatumuna su-
j uariartorsimaKissut.
mingnerungitsumik langrendip tu-
ngåtigut italiamiut sujuariartupilorsi-
måput. nauk 30 km-imut ajugaussuat
Franco Nones iluagtitsilåtsiarsimaso-
rinaraluartoK. — ukiutdle kingugdlit
miserratigssåungitsumik nuimanerit
ilauvfigisimavdlugit.
tingatdlak norskit inuiangnut av-
dlanut tuniukumångitdluinagåt tjek-
koslovakiamiut tigumilerpåt, xagtu-
nerme mingnerme 70 m bakke-mik
taineKartartume unangminerme. asulo
åma østrigimiut mardluk tugdlerssor-
tugivdlutik.
Bjørn Wirkola, ukiut kingugdlit
mardluk periagagssausimångitscK, ta-
matumuna samanerssuaK ipoK. „xag-
tunerssuarmile" akiniåisagunaKaoK!
måna tikitdlugo nunat avangnardlit
ajugauvfigissagssamigtut Kularingit-
dluinarsimassait „avdlanit" tiguneKat-
dlagtårput. KularnaitsoKaordle pissut
tamåko nunat avangnardlit sisorar-
tartue KUlororsarnagit tugdligssånut
sukasarujugssuåinåsagait.
Harald Grønningen
februarip Kulingåne olympiaderne
15 km-imut langrenderne ajugaussoK
tåssaxauna ajugaussunit avdlanit Kut-
såneKarneruvdlunilo nuånårutigine-
Karneruva, nunaKatiminit pinarane,
silarssuvdlo ilåne tamane langrender-
nermik nuånarissaKarfiussune.
Harald Gronningen, inorujugssuax
amiloKOK månalo 33-nik ukioKartoK
norgemiuvoK Trondhjemip erxångua-
ne najugaxardlune. —
1956-ime Cortiname Italiamitume
olympiadeKarnerane ilaorKårpoit, tai-
mane 20-nik ukioKardlune, tåssalo må-
na anguniagke anguvålusoK olympia-
derne kultinagkame.
Gronningen, imalunit „Lange Ha-
rald," sordlo amerdlanernit taima tai-
neKartartOK, tåssaulersimavoK ukiune
kingugdlerne nunane avangnardlerne
langrendertartut nuimanerpårtaisa ilåt
Kumut issigineKarnerpaussoK. ajugau-
juartungilaK, sungiusimanerugunar-
påme unangminerne angnertune nr.
2-unex. atarxineKautigå angnermik i-
nuk saimavdluinartorssugame, unang-
minerne angussaK sugaluarpat nuå-
nårdlune tamåt tigugå, unangmissa-
minik angussaKardluartoKartitdlugo
nuånångårtartoK.
— erxaimavara 1965-ime ukiunera-
ne Norgemikama pisimassoK: uvdlu-
nerane Finlandime langrendemik u-
nangminerit angnerit ilåt ingerdlåne-
KarsimavoK, silarssuarme pitsauner-
påt tamarmik ilauvdlutik. norgemiut
nuånårteKalugit Harald ajugauvoK u-
nukutdlo fjernsynikut soruname uv-
dlungmat angussat issigingnårtineKar-
put. tauva Harald tåkupoK avisilior-
tut ungusimagåné, ajugaunerminilo
pivdluarKuneKarame KujavoK erKigsi-
simassumigdle avisiliortut encaisit-
dlugit puigorKunago uvdlumikut pu-
jagsardluarsimaKigame tamatumunalo
ilaminit iluagtitsinerusimagunardlune.
— tåssa Harald taimåipoK, nuånari-
neKarnerssuanutdlo tamåna ilåungit-
sungilaK.
„Lange Harald“-ip 1956-ime pitsau-
nerpånut ilauleramilo norskit langren-
dertartut pikoreKissut nunane tamane
angalaKatigiuartarpai unangmeKåtår-
dlutik. ukiune tåukunane inusugtut
pikorigsut olympiadene verdensme-
sterskabinilo NorgetorKamik ajugau-
titsissarsimåput, tamåinardluinarmig-
dlo kingorna erssersiniartuartarpåt
KanoK Harald Gronningen autdlarter-
Kånut ikiuiumatutigalunilo iluaKutau-
ssarsimatigissoK, ima agtigissumik su-
nissardlune nukigssanik piumåssuser-
migdlo nåmagtumik tuniussaKartutut
itardlune.
måna norskit nuånårtorssuput a-
ngumut tåssunga timerssortartutut i-
nunermigut inuiait tåuko inusugtåi-
nut suniuteKardluarsimassumut Kuja-
niardlutik.
1964-ime olympiadeKarmat Grøn-
ningen 15 åma 30 km-imut nr. 2-u-
poK, fineK Eero Mantyranta sujuleri-
ssardlugo, månale ikingutitorKane tug-
dlerå, 15 km-imut 10 km ingerdlarér-
dlutik angumassagssau j ungnaerdlune
autdlarterame ajugaunerminik kingu-
neKartumik.
arajutsisine-
Kångilagut
nunavtine timerssornermik nuånari-
ssaKartut ukiunerane timerssutinik u-
nangmerssuarnerit Kuligssåne Greno-
bleme Frankrigemitume pissume ra-
dio avKutigalugo pivfigssarsivdluarput
unangminerit ingerdlanerånik malig-
tarissaKarnigssamut.
kalåtdlimik ilaussoKarKårnera peKa-
tigalugo radioavise exingavdlune pi-
nasuardlunilo nunavtine timerssor-
nermik soKutigissaligpagssuarnut nu-
ånårtitsivoK suleKatime ilånik autdlar-
titsigame nunavtinituvutaoK maling-
riausinaorKuvdluta. — asulo autdlar-
titarisså nunavtine timerssornermut i-
ngerdlatseKatausimassoK avisiliortoK
Arne O. Hansen nunavtine timerssor-
tartut soKutigissåinik arajutsisima-
j ungnaernikuvdlune.
NSP-p sisorartit-
sérarneranit
sapåt februarip sisamåt sisorartar-
tut peKatigigfiat NSP NungmitOK ig-
dloKarfiup KerKane „Narssarssuarme"
unangmiuårtitsivoK langrendemik, ar-
ssåutarfiuvdlo erKåne, „Nålagkap Kå-
Kåne“ slalomimik.
sila issingåtsiaraluartoK unangmeru-
j ornerit sisorarnerup soKutigineKarne-
rulernigssånik sujunertaKartut issi-
gingnårneKardluarput, pingårtumik
méreat mikinerit langrendernerat nu-
ånarineKardluardlune, måssame tamå-
kuamat ilåt igdluinånik ajåupiaKale-
raluarame ulapinermik soKutiginago
ingerdlåinarame nuånarineKardluinar-
mat.
angutit inersimassut „NarssarssuaK"
mardloriardlugo kaujatdlagpåt, sivne-
risale, tåssa mérKat, atausiardlugo.
kaujatdlangneK atauseK kilometerit
mardluk atautilårdlugit takissuseKar-
POK.
NSP’s skipropagandastævne:
Søndag den 4. februar holdt ski-
klubben NSP, Godthåb, propaganda-
stævne.
Slalom blev afviklet på „Inspektør-
bakken" ved stadion, mens langrends-
løberne boltrede sig løs på „Den store
Slette" i byens midte.
Trods kulden var der mødt en del
tilskuere, som især fornøjede sig over
de 9—12 åriges løb.
angussat — Resultater:
atautsikut autdlardlune inersimassu-
nut:
Fællesstart for voksne:
ca. 4 km
1. Daniel Skifte, NSP ..... 12,30
2. Karl Lennert, GSS ...... 12,32
3. Isak Heilmann, NSP ..... 12,42
4. PitåraK Brandt, NSP .... 12,32
5. Jens Ole Olsen, GSS .... 13,39
6. Hans Lars Møller, NSP .. 13,49
7. PårséraK Petersen, NSP . 13,50
8. Jens Kolte Olsen, NSP... 13,51
9. Kurt Tittussen, NSP .... 13,52
10. Kristoffer Petersen, GSS .... 14,06
9—12-nut ukiugdlit — 9—12 årige:
ca. 2 km
1. Albert Damgård ......... 7,59 min.
2. Hans Lars Heilmann ..... 88,25 „
3. Jørgen Narup ........... 8,39 „
12-14-inik ukiugdlit — 12—14 årige:
ca. 2 km
1. Palle Hansen ........... 7,15 min.
2. Helge Sethsen .......... 7,17 „
3. Isak Eriksen ........... 7,28 „
4. Ole Lynge .............. 8,07 „
niviar siar Kat, piger: — ca. 2 km
1. Kathrine Holm .......... 8,37 min.
2. Cecelie Berthelsen ..... 10,01 „
3. Lise Chemnitz .......... 10,05 „
4. Dorit Frank-Hansen ..... 10,07 „
SLALOM.
nukagpiarKat — drenge:
1. Klaus Berthels ......... 27,2 sek.
2. Ulrik Abrahamsen ....... 28,0 „
3. Augo Lynge ............. 36,3 „
4. Ole Lynge .............. 41,7 „
angutit — voksne:
1. Henning Hammeken ....... 27,5 sek.
2. Araaluk Heilmann ....... 33,2 „
3. Aricaluartå Rosing ..... 39,8 „
4. Nikolaj Hansen ......... 39,8 „
JM I BOKSNING
Fem gange i gulvet og alligevel mester —
sådan tegnede det sig for Birger Malberg,
Vejle, der her ses i gulvet medens Marius
Christensen, „Sparta“, Alborg, vogter over
ham.
JYLLANDIME MESTERE
tatdlimariardlune ordlutmeitartaraluardlune
Birger Malberg, Vejle tigdlunerme Jylland-
ime mesteringorpoK. uvane takunenarsi-
nauvoit Marius Christensenip, „Sparta“-
mérsup, Alborgimit, utaridga.
maligpalås
sujorssulårpalugtut Kamånga
nipe tikiutimissåraraoK,
maligpalåK.
maligpalåK tusåniartaravkit
uvdlåralåK anisimavdlunga,
nipingme OKalugtutut
timingnut atdssuteKalersitaussaring-
mat,
matuneKarsimangmat tårmit
savna
inuneKarfigssavituarput.
pissagssanarfik aulatårtuartoK.
sinigput Kavko mérKat mikissut
iterunik isuma pigissarpåt:
atåta pissaKarniardlitOK.
maligpalåK
silap maligtigåtit
OKautigissaKartut ilagåtit
KanoK iliumårtoK
sila nalunavigsoK uvdlume.
Thomas P. Poulsen, 1967.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
Torskefiskeriet
Rapporten over torskefiskeriet i
Grønland for årets første måned ser
ikke lovende ud. Totalindhandlingen
var på 491 tons, en tilbagegang på
551 tons i forhold til indhandlingen
på samme tidspunkt året før.
Der var indhandlet 10 tons torsk til
saltning, 49 tons til tørring og 432
tons til fabrikker.
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter: Godthåb Fiskeindustri (inkl.
Fiskenæsset): 289 tons (-i- 153), Sukker-
toppen: 69 (-4- 251), Julianehåb: 40
(-4- 50), Narssax: 34 (-4- 2), Angmag-
ssalik: 28 (— 13), Nanortalik: 14 (+ 5),
Frederikshåb: 12 (-P 46), Godthåb: 5
(H- 11) og Holsteinsborg: 0 (-4- 30).
I forhold til 1967 og 1966 er der tale
om en tilbagegang på henholdsvis 52,9
og 35,6 pct., og i forhold til 1965, 1964,
1963 og 1962 er der tale om en frem-
gang på henholdsvis 76,6, 175,8, 76,6
og 22,8 pct.
Af indhandlingen i hele Grønland
udgjorde KGH-linebådenes andel 28,0
pct. (138 tons) mod 32,6 pct. (340 tons)
i 1967.
selv
det er
lettere
end De
tror ...
VI har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, ‘/i års garanti
på alle Instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangminen nipilerssorit
ilimagissangnit ajornanginasavat
nipilerssfltit tamalår, agssuit nuånarineicar-
tut pigåvut — åma atomikut. nipilerssfltit
tamarmik ukiup Kencanut KulamavérKU-
sigåuput tåssa ukiup KerKa KångingitsoK
aseroraluarpata akeKångitsumik iluarsar-
tineKarsinåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertåK, akeKårfgitsoic åssiliartaKaKissor-
dlo finga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
HOCCONA
måna igalåminernik
hollandimiuvingnik
pulik
Moccona jåvamiuvigtut
mamåssusekarpok kavfinau-
taussardlunilo tipigigsumik
mamardluartumigdlo.
igalåmernitdlo
atorkigtuarnekarsinåuput.
DOUWE EGBERTS A/S
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
ILJIbrcSdrbra^
Dobbelt
sovseti
sukulugssan pitsaoKatcKangitao*
Kivdlalugtumik pulik
avdlanit. mardlori&umik ivsbKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik '
sii^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssalinrfit angnersåt
21