Atuagagdliutit - 15.02.1968, Blaðsíða 10

Tanker på isen
_______ Af Jørgen Fleischer _

Stemningen ude på isen ved nedstyrtningsstedet var spøgel-
sesagtig på grund af mørket. Her undersøger et af mand-
skabet en genstand, der ser ud til at være en faldskærm.
tingmissartup nåkarfiata erKåne issigissat aliortugarpalår-
tut tåK plssutigalugo. tåssa amerikamiut sikume aserKunik
ujardlersut ilåta sunaunersoK kigaitdlagsåumut erKainartoK
misigssuatårå.
sikume ericarsautit
agdl.: Jørgen Fleischer
Det er midt på dagen i klart vejr
og i bidende kulde. Dagen ses som en
smal stribe i syd. Der er ingen antyd-
ning af sol på himlen, og man skimter
lige fjeldenes konturer. Ikke en vind
rører sig. Kun larmen fra en helikop-
ter høres midt i den store stilhed.
Mellem en klynge snehytter og træ-
skure trasker en flok mænd søvn-
gængeragtigt med flagermuslygter i
hånden. Sneen knirker svagt under
deres gang, og deres åndedræt for-
tættes til damp i polarkulden.
Jeg står ude på isen i North Star
Bay ved Thule. Den store amerikanske
base ses i øst som en lysende perlerad.
Mod vest omkring en kilometer borte
anes omridset af en sort plet på isen.
Ikke ret langt derfra skinner et par
kraftige lys i mørket. Derude ligger
resterne af den nedstyrtede B-52-
bombemaskine. En af luftens kæm-
per er styrtet ned, kun 11 kilometer
fra Grønlands kyst. Den medfører en
last på fire brintbomber. Flyet er
brændt og har smeltet et 500 meter
langt og 70 meter bredt hul i den 2,5
meter tykke havis.
I dag er det søndag d. 28. jan. 1968.
En uge efter styrtet har man endnu
ikke fundet de farlige bomber. Man
ved ikke, om de ligger knust på isen,
eller om de er sunket ned på havbun-
den gennem det store hul.
Det er en underlig fornemmelse at
stå herude på isen i disse uhyggelige
omgivelser og blandt lutter fremmede
mænd. Luften summer af alverdens
tungemål, og fotografernes „skud“ ly-
der som taktfaste smæld. Verdens op-
mærksomhed er rettet mod Thule. Det
er her, det foregår. Hele verden følger
anspændt, hvad der sker ver jordens
navle i mørkets og kuldens rige.
Mørket og kulden generer mig ikke.
Det er jeg vant til. Jeg er født og op-
vokset i egne langt nord for polar-
kredsen. Det amerikanske polarudstyr
er en fortræffelig beskyttelse mod
kulden, selv om det ikke kan måle
sig med det grønlandske skindtøj. Jeg
har mange gange før stået i mørket og
kulden og har nydt den store stilhed,
mens jeg drømmer om lyset, der snart
skal komme tilbage. I sådanne stun-
der har jeg følt fred i sindet. Forvent-
ningen om solens genkomst giver os
grønlændere styrke til at komme let-
tere igennem mørketiden. Lyset kom-
mer altid, sejrende. Det er det stær-
keste. Det kan polarnatten ikke under-
kue.
De samme tanker rører sig nu i mit
sind, men jeg føler mig ikke tryg.
En snigende fare lurer derude i mør-
ket, en fare, hvis væsen jeg ikke ken-
der.
Livet i arktiske egne er fuldt af fa-
rer. Kampen for tilværelsen er mere
hård heroppe end andre steder på jor-
den. Naturen kan være ubarmhjertig,
og vi har lært at leve med genvordig-
hederne. — Men faren derude har en
hel anden karakter. Den kan ikke
mærkes som kulden. Den kan ikke
ses som stormen, der er under op-
træk. Og den kan ikke lugtes som for-
dærvet kød. Det er en snigende fare,
en slags sygdom, som skibene fra det
hvides lande plejer at komme med.
„Store menneskers land“ forurenet
af radioaktivitet. Dette store ubesmit-
tede område! Hvad ville Knud Ras-
mussen sige? Det er jo hans land —
og mit. Det var Knud Rasmussen, der
udvidede Danmarks land til også at
omfatte Thule. Ville han ikke have
protesteret mod B-52 overflyvninger,
hvis han levede i dag? Drejede det sig
ikke om et klart brud på en aftale om,
at der ikke måtte findes kærnevåben
på et dansk område? Hvordan skal
man ellers forklare tilstedeværelsen
af de store fly, der jævnlig ses over
de beboede områder i Grønland? De
store fly efterlader sig en hvis stribe
i luften, og de kommer så regelmæs-
sigt, at man kan stille uret efter dem.
En dag går det nok galt, har man
sagt til sig selv. Nu er ulykken sket.
Og følgerne? Kan man overskue dem?
Hvis bomberne var faldet igennem
isen? Hvilke konsekvenser ville det
få for os, der lever af havet? Hvad
ville der ske med vort eksporterhverv,
fiskeriet? Er Thulefolket, hvis eksi-
stens hviler på havets vildt, truet? Det
hele er et stort spørgsmålstegn. Bom-
berne er jo ikke fundet endnu.
Kunne dette bombestyrt ved Thule
været undgået? Amerikanerne er vore
NATO-allierede. De amerikanske ba-
ser heroppe er Grønlands bidrag til
den frie verdens forsvar. Men derfor
behøver vi ikke at risikere radioaktiv
forurening af Grønland og af farvan-
dene omkring.
Om vi grønlændere er gale på ame-
rikanerne? Både ja og nej. Hvis ame-
rikanerne er oprigtig ked af det, der
skete og lover os at holde op med
B-52 overflyvninger, tror jeg, at vi
gerne vil tilgive dem. USA er vor
store ven, og vi står på mange måder
i taknemmelighedsgæld til amerika-
nerne.
Det var i 1940, vi lærte amerika-
nerne at kende. USA fik tilladelse til
at anlægge baser i Grønland. Under
krigen fik vi vore forsyninger fra
USA, da vort moderland Danmark var
besat af nazisterne. I over 25 år har
amerikanerne haft deres baser i Grøn-
land. Der har aldrig været noget at
udsætte på amerikanernes tilstede-
værelse heroppe. Tværtimod. De har
mange gange hjulpet os, når vi står
over for situationer, som vi ikke selv
kan klare. Det gælder ikke mindst
befolkningen her i Thule.
Jeg håber ikke, at Grønlands tillid
til USA vil være rokket efter brint-
bombe-ulykken. Jeg tvivler ikke på.
at amerikanerne vil gøre alt for at
rense området for de farlige stoffer.
Det vil også rense luften imellem os.
Men ulykken i Thule giver os et
fingerpeg om de uhyggelige perspek-
tiver, menneskeheden kan blive udsat
for. Det er nu lykkedes mennesket at
tæmme de vældige kræfter, der er
skjult i naturen. I dag er vi kommet
til en korsvej i menneskehedens hi-
storie. Mennesket har taget sin skæbne
i sin egen hånd. Vor eksistens afhæn-
ger af os selv.
I teknikkens tidsalder er verden
blevet meget lille. Selv Thule, der før
gemte sig ved verdens ende, ligger nu
ved en alfarvej.
Men hvad er der at gøre? — Vi må
sætte vor lid til håbet, også når det
gælder følgerne af ulykken ved Thule.
Håbet er som lyset, der sejrer over
mørket. Uden håb kan intet menneske
eksistere.
Polarnatten ruger i øjeblikket over
Thule, men mørket vil vige for lyset,
det er det stærkeste. Lyset vil sejre.
Det må man også håbe for verden —
for menneskeheden ....
uvdlup KerKarå atdlårKigdlune isse-
Kalune. uvdloK Kupersimanertut amit-
sutut itdlune Kavane takugssauvoK.
atdlåndgssugaluaK seKinermik pasi-
nartorsiagssaKångilaK Kilangme, tai-
mågdlåt KåKat kigdlinge erssiarnalår-
dlutik. sumik nigsagpatdlagtunguaKå-
ngilaK, helikopterip pissorpalua kisi-
me imerngålavdlune nipåinerssup atå-
ne. aputinik igdluvigkiat Kissungnig-
dlo igdluarKiat akornåne anguterpå-
luit pårdlakåuput naneruarfilissardlu-
tik uvåvdlutik pisugdlutik itivdlitutut.
pisungnerånit aput KerårpalulårpoK
anersårtorneratdlo ailångutdlune ig-
ssortiterpoK Kausuitsup isserssuane.
sikume KeKarpm.ga Umånap ka-
ngerdluane Avanerssuarme. amerika-
miut såkutoKarfigssuat tagpava, Kut-
dlé sordlume sapångat kuerssat Kiv-
dlålassut. samane kilometere migssi-
liordlugo ungasigtigissume sikume
KernertortarssuaK erssiarKalårpoK.
téussuma ereånguanit Kaumarngit så-
kortut mardluk tårmut seKersimåput.
tasama tingmissartorssup nåkartup a-
sereukue. silåinåkut angatdlåssuit ilåt
nåkarsimavoK, nunavta sineriåne kilo-
meterit areanillnait ungasigtigissume.
tåuna usivoK brjntimik Kaertartor-
ssualianik sisamanik. tingmissartoK
ikuatdlagsimavoK siko 2,5 meterinik
ivssutigissoK augtitdlugo imarnerssar-
ssuångordlugo 500 meterisut isorartu-
tigissumik 70 meterisutdlo ipertutigi-
ssumik.
uvdlume sapåtiuvoK januarip 28-at
1968. måna nåkarneranit sapåtip aku-
nera KångiusimavoK sulile Kaertartor-
ssuit ulorianartut nanineKångitdlat. i-
lisimaneKångilaK seKumisimavdlutik
sikup Kåninersut imalunit imarner-
ssarssuåkut kivisimanersut imap nar-
Kanut.
erKumipoK avatangissit Kuilertanar-
tut taimåitut enrainitdlune angutit ta-
kornartåinarpagssuit akornåne. silåi-
naK aviuvoK inuiaKatigit åssiglngit-
sorpagssuit OKausinit, åssilissutdlo ser-
Kulutlnavigput. silarssup tamarme
Thule kisiat nunånguisimavå. måne
pissut silarssuarmiut tamarmik malig-
tarait pisangavdlutik. tåp issivdlo nå-
lagauvfiat Kalaserssup ericå silarssup
KiterilersimavålusoK.
tåK issilo akornutigingilåka, sungiu-
simagavkime. inungorsimavunga ag-
dliartorsimavdlunga kaperdlagtartup
kigdlingata avangnåinarssuane. ame-
rikamiut atissait issigtorsiutit OKor-
sautauvdluaraluarpume, kisiåne kalåt-
dlit atissåinut åminut sanigdliussag-
ssåungitdlat. tamatuma sujornagut ar-
dlaleriaKalunga anértarsimavunga tåK
issigigssuaic, nipåinerssuaK nuånåru-
tigissarsimavdlugo takordlortarsimav-
dlugulo seKineK erininångitsukut tå-
kuterKigkumårtoK. taimaititdlugo mi-
sigissarsimavara Kamuna erKigsineK.
seKerngup tåkuterKingnigssånik Kila-
nårneK uvagut kalåtdlit nakussagsau-
tigissarsimavarput isumavtigut, OKili-
sautigissardlugo kaperdlaup anigor-
dluarnigssånut. Kaumanerme tamati-
gut tåkutarpoK, ajugauvdlune. xauma-
neK tamanit nakunerpauvoK, kaper-
dlaup tårssuata artorssartisinåungiså.
erKarsautit taimåitut månåtaoK i-
luvne Kerdleråuput, torKigsisimångi-
langale. navianartoK terdlinganéri-
ssordlusoK KamavoK, samane tåginar-
me, navianartoK sussok iluamik på-
Kartingisara.
nunane issigtune inuneK ulorianar-
tuligssuvoK. ingminut pugtangniarneK
måne imåinåunginerssuvOK avdlani-
ngarnit. pingortitarssuaK nåkigtåisi-
naussaKaoK, ilikarsimavarputdle ato-
ruminaitsorsiordlune inuneK. — na-
vianartordle samanitoK avdlauvdlui-
narpoK sungiusimassavtinit. malugig-
ssåungilaK issitutdle. takuneKarsinåu-
ngilaK anorerssuartut pitoralersutut.
tipeKångilardlo neKitut asiusimassu-
tut. navianartoK tåuna KOKagssiniai'-
tuvoK, sordlume nåpaut umiarssuit
nunalitut tikiutagåt.
„inugssuit nunåt“, atomip Kingorne-
rinit mingerneKarsimassoK. måna nu-
narssuaK inimitdlisårfigineKarsimå-
ngitsutut Rok! Knud Rasmussen Ka-
normita oKarumåsagaluartoK? tåussu-
mamiuna nunå — åma uvanga. Knud
Rasmussen tåssa Danmarkip nunånik
agdlisitsissoK åma Thule ilångutdlu-
go. agssuardliuteKarsimåsångikaluar-
nerpa tingmissartorssuit Kaertartor-
ssuarnik usissut nunavtinik Kulauai-
ssarnerånut, uvdlumikut inusimassu-
gune? Danmarkip nunåta ilåne atomi-
nik KaertartuliaKånginigssamik isu-
maKatigissut ersserKigsumik uniorKU-
tineKarsimångila? Kanorme avdlatut
navsuiartariaKåsanerpat tingmissar-
torssuit erininarsingitsoK nunavtine i-
noKarfiussut Kulåne tåkutartut? tirig-
missartorssuit pujortik Kimugalugo
pavunarssuaK ingerdlassartut ilikåi-
nardlugit nalunaenrutavdlunit Kavsi-
ngornera påsineK ajornarane?
ardlane KanoK pissoKaralugtuaKaoK,
taima ingmivtinut OKarfigissarsimavu-
gut. månalo nålauserdlungnerput ta-
måna timitalerneKarsimavoK. kingu-
nigssailume? taKamoriarsinaunerpa-
vut? Kaertartorssuit sikukut nåkarsi-
mariatdlarpata? tamåna KanoK kingu-
neKarumårneriva, uvavtinut imap pig-
ssarititainik isumavdluteKartunut? a-
vanerssuarmiut piniarnerinarmik inu-
ssuteKartut navianartorsiortitauler-
nerput? tamåko aperKutit akineKarsi-
nåungitdlat, sulime Kaertartorssuit
nanineKångitdlat.
Kaertartorssuit nåkarnerat Avaner-
ssuarme pingitsorneKarsimasinauga-
luarnerpoK? amerikamiut iligåvut
NATO-me igdlersoKatigigfingme. ame-
rikamiut måne såkutoKarfé tåssåuput
nunavta ikiutai silarssup naKisimane-
Kångitsup igdlersorneKarnigssånut.
taimåikaluartordle pissariaKarsimå-
ngikaluarpoK nunavta imartaisalo mi-
ngerneKarnigssåt Kaertartorssuit ki-
ngornerinit.
uvagut kalåtdlit kamauteKinerpavut
amerikamiut? åp någgalo. pisimassoK
amerikamiut ajussårutigigpåssuk ne-
riorssorpatigutdlo tingmissartorssuit
nunavtinik Kulåussissarnerat .taimai-
tikumavdlugo, Kularingilara isumå-
kérfigiumåsagivut. USA ikingussua-
rårput, Kavsérpagssuartigutdlume a^
merikamiut KujåssutigssaKarfigåvut.
1940-me amerikamiut ilisarilerKår-
pavut. USA taimane akuerineKarpoK
nunavtine såkutoKarfiliomigssamut.
sorssungnerup nalåne atortugssavut
USA-mit pissarpavut, nuna åtavigi-
ssarput Danmark nazistinit tiguagau-
simangmat. ukiut 25 sivnerdlugit ame-
rikamiut nunavtine såkutoKarfeicarsi-
måput, amerikamiutdlo måninerat ag-
ssuarnartorsiagssaKångisåinarsimavoK.
akerdlianigdle amerikamiut ikiortåi-
narsimaKåtigut, uvagut sapigkavtinik
nalautaKarångavta. pingårtumik tai-
måiput måne avanerssuarmiut.
Thulemile ajunårnerup tikuartupå-
tigutdlusoK, inuiagssuit avångunartu-
mik nalautaKarsinaunerånik. pingor-
titarssup nuké issertat måna inup nu-
juitdlisarsimavålusoK. uvdlumikut ti-
kisimavarput inuiagssuit OKalugtuari-
ssauneråne pingårtumik aulajangissa-
riaKalerfik. inup atugagssai nangmi-
neK agssåinilersiméputdlusoK. uvagut
nangmineK aperKutaulersimavugut a-
tåinarnigssavtinut.
maskinanik atortoKarnerup nalåne
silarssuaK migdlisimaKaoK. agdlåt
Thule Kanga torKortatut isimassoK si-
larssup isuane, måna kikut tamarmik
angatdlavfiånilersimavoK.
tauvame KanoK iliortariaKåsava? —
neriungneK tunårtarissariaKarparput,
Avanerssuarme ajunårnerup kingune-
riumågai åma entarsautigalugit. ne-
riungneK Kaumanertut ipoK, tårmut
ajugaussutut. inuk kinalunit umasi-
nåungilaK neriuteKångikune.
kaperdlaup tårssua måna Kulangisi-
mavoK Thulemik, lårdie tatineKaru-
mårpoK Kaumanermit tamanit naku-
nerpaussumit. KaumaneK ajugauju-
mårpoK. taimatutaoK neriugtariaKar-
poK, silarssuaK inuiagssuitdlo pivdlu-
git ...
nutåliauvoK
sanardlåju vok
avd/auvok
TUBORG
CITRON
ir