Atuagagdliutit - 25.04.1968, Qupperneq 5

Amerikanerne på
vej ud af Grønland
USAs regering anmoder Danmark om revision af aftale!
Mr. Rowan demonstrerer med grønlandske elever, hvordan
man griber den indledende engelskundervisning an i de
canadiske skoler.
mr. Rowanip kalåtdlit ilfniartut atuartitdlugit takutlkå Cana-
dame atuarfingne tulugtut atuartitsineK KanoK autdlarner-
sarneKartartoK.
der købes nogle ugeblade, nogle ma-
gasiner og ganske enkelte, dårlige bil-
ligbøger.
2 gange om ugen er der bal med
Pigtrådsgrupper ligesom her — jeg
tror det er alt, hvad der tilbydes.
Kirken spiller en uhyre stor rolle.
Der er nogle aftengudstjenester i
ugens løb og 2 meget velbesøgte guds-
tjenester søndag. Der prædikes på
eskimoisk, og kirken har formået gen-
hem tiderne at give folk mulighed for
at læse og skrive på det særlige, eski-
moiske skriftsprog, så det er ikke
mærkeligt, at kirken er en stærkt vir-
kende og elsket del af tilværelsen.
SAMME PROBLEMER SOM HER
Giver denne overgangstid store
menneskelige problemer?
Ja, desværre. Vi kender nøjagtigt
den samme række af besværligheder,
som Grønland oplever i disse opbruds-
år. men det er mit indtryk, at der er
Sjort betydeligt mere her for at mild-
ne overgangen og møde folk, hvor de
står. i Canada er vi alle canadiske
statsborgere på godt og ondt, og det
medfører f. eks. at vi alle er under
den samme straffelov uanset vor gan-
ske forskelligartede baggrund. Der er
meget at lære af de grønlandske for-
hold, bl. a. de særlige regler for unge
lovovertrædere, som bliver i samfun-
det og resocialiseres under kendte for-
hold. Hos os har vi med skam at melde
eksempler på 17-årige, der sendes til
regulære fængsler sydpå for forbry-
delser, der her ville medføre en tvun-
gen flytning og en erhvervsuddannel-
se i en anden egn af Grønland.
Der er de samme problemer med
vanrøgtede børn, men vi har ingen
børnehjem at tilbyde dem, der er det
store antal ikke-ægteskabelige børn,
°g der er ikke mindst spiritusmisbru-
get. Netop på dette område tror jeg
iøvrigt, Frobisher Bay har fundet en
ganske gunstig løsning, som også ville
have en vis virkning i grønlandske
byer. Da jeg kom til byen var spiri-
tussalget organiseret sådan, at man
skulle bestille og betale for varerne
3 uger før, man kunne få dem udle-
veret. Det var et meget usmidigt sy-
stem, og det gav en masse ærgelser
for de mennesker, der nød spiritus
mådeholdent. Derefter bøjede man sig
for kritikken og gav salget helt frit,
men det viste sig at være en meget
dårlig udvej, for lønningerne gik alt
for ofte til spiritus umiddelbart efter
udbetalingen. Kommunerådet fandt
derefter den tredie løsning, der går
ud på, at man 2 dage før, man kan af-
hente spiritussen, bestiller og betaler,
hvad man skal bruge. Uanset hvad der
kan rettes af indvendinger mod denne
ordning, har den nedsat forbruget
ganske føleligt.
Når man taler om menneskelige
problemer må man også notere sig
den isolation, der er mellem de 2 be-
folkningsgrupper hos os. Det skyldes
selvfølgelig sprogbarrieren, men det
er også stærkt medvirkende, at cana-
diere sydfra kun arbejder nordpå i et
år eller højst to. Det er uhyre sjæl-
dent som her i Grønland at træffe
mennesker, der rejser op til det nord-
lige og arbejder der en hel periode af
deres liv.
FLERE UDVEKSLINGSBESØG?
Hvad vil De tage med hjem som
Deres generelle indtryk af dagens
Grønland?
Jeg har en fornemmelse af, at man
i Grønland har haft en meget heldi-
gere hånd med udviklingen og over-
gangen fra det gamle fangersamfund
til de industrialiserede bysamfund.
Det Grønlandske vejrer...
GA-JOL VEJR
- det er derfor, De mere end nogensinde har brug for
en pakke Ga-Jol. Kalåtdlit-nunåta silå tåssauvoK
GA-JOL-ip silå taimåitumik sule sujornatigornit
GA-JOL-it portugårKat atorfigssaKartineruvatit.
Man har herovre store og vanskelige
problemer, men løsningerne ligger og-
så nærmere end hos os. Fremtiden
tegner betydeligt lysere for dette land,
og hele udviklingen må give de impli-
cerede en meget større umiddelbar ar-
bejdsglæde. Ilvor vi i meget høj grad
må arbejde på trods af visse ubehage-
lige kendsgerninger og basere vores
optimisme på endnu skjulte fremtids-
muligheder, kan man her se en rea-
listisk fremtidslinie. Den enkelte bor-
ger har meget mere mening med til-
værelsen i et samfund som dette, hvor
fremskridtene afhænger af ham selv,
og hvor han kan føle sig tryg i omgi-
velser, han selv er med til at forme,
og som ikke vokser fra ham alt for
hastigt.
På den anden side vil vi sikkert i
Canada kunne vise enkeltheder, som
Grønland kan lære af, og det må selv-
følgelig understreges, at Nordcanada
spiller en helt anden rolle i den cana-
diske helhed end Grønland i den dan-
ske. Det har været meget lærerigt for
mig at se forholdene herovre, og det
ville være gavnligt, om flere kunne
få lejlighed til at lære naboerne at
kende.
Under denne overskrift skriver Frits
Høyrup i Ekstrabladet i København, at
USA synes at trække sig mere og mere
ud af Grønland. Den amerikanske re-
gering har anmodet den danske rege-
ring om, at aftalen om station Nord i
Nordøstgrønland tages op til revision.
Dette ønske om revision er kommet,
efter at man fra dansk side havde
gjort USA opmærksom på, at flyve-
pladsen ved station Nord måtte have
en hovdistandsættelse. Efter aftalen
skal amerikanerne betale denne ved-
ligeholdelse.
VARME, KOLDE KRIG
Frits Høyrup skriver videre, at sta-
tion Nord blev anlagt i 1953 efter pres
fra USA. Det amerikanske militær
havde en vejr- og radiostation i dette
„tomme" hjørne af Grønland. Man
havde brug for meteorologiske meldin-
ger fra området og behov for en nød-
flyveplads til de amerikanske fly, der
fløj mod Sovjet. Det var i de år, da
den kolde krig var varm. Der er ingen
tvivl om, at den amerikanske forsvars-
ledelse faktisk havde planer om se-
nere at udvide station Nord til en
egentlig base i lighed med Thule og
Sdr. Strømfjord. Det flade terræn,
hvor station Nord rejstes, var ideelt
til udbygning af en base, men det blev
aldrig til noget, fordi våbenudviklin-
gen (misilerne) gjorde en base i dette
område overflødig.
Station Nord blev i bogstaveligste
forstand bygget fra luften. Alt perso-
nel, alt materiel, hver en stump, blev
fløjet de 1200 kilometer fra Thuleba-
sen til Flade Isblink i det nordøstlige
hjørne af Grønland, hvor danske hånd-
værkere og arbejdere rejste stationen
for amerikansk regning. Efter aftalen
skulle stationen drives udelukkende
med dansk mandskab. Der er i dag
30 mand på station nord, hvor Geodæ-
tisk station har seismisk måleappara-
tur opstillet, hvor der foretages luft-
fotografering, hvor der i den meteoro-
logiske tjeneste anvendes radiosender,
hvor radiostationen er et vigtigt kon-
taktled for den civile flyvning over
polarområderne (SAS-Tokiorute), og
hvor man også af og til huser folk fra
søværnets slædepatrulje Sirius.
PÅ VEJ UD!
Efter aftalen mellem den danske re-
gering og USA sørger USA for al
transport af mandskab, materiel og
forsyninger mellem Thule og vejrsta-
tion Nord. Amerikanerne har også for-
pligtet sig til at vedligeholde flyve-
pladsen og sørge for vedligeholdelses-
materiel (snerydningsmaskiner, o.s.v.).
Flyvepladsen trænger efterhånden
stærkt til en hovedistandsættelse. Man
kan ikke blive ved med blot at lappe
hullerne. Amerikanerne skal da også
være villige til at betale en sådan
hovedistandsættelse, men har altså be-
nyttet lejligheden til at bede om en
revision af aftalen, idet de formentlig
ikke mere er så interesserede i sta-
tion Nord, at de vil ofre alt for mange
penge på foretagendet.
Driften af station Nord koster hen-
ved to millioner kroner om året.
Nu er man i Ministeriet for Grøn-
land, Forsvarsministeriet og luftfarts-
direktoraet ved at samle materiale til
forhandlingerne med amerikanerne om
station Nords fremtid.
Det er i øvrigt påfaldende, at USA
i de senere år langsomt har reduceret
styrkerne på baserne Thule og Sdr.
Strømfjord. De store anlæg Camp Tuto
og Camp Century ved Thule er lagt i
mølpose og affolket, slutter Ekstra-
bladet.
AUSTRALIEN
Billig rejse for emigranter i de kom-
mende måneder med P & O, Sitmar
Line, Chandris Line, Cogedar Line,
LAURO LINE. Alle billetter til selska-
bernes originalpriser. Den austr. rege-
rings tilskud (kr. 2.827) fratrækkes reg-
ningen. Også besøgsrejser med fly el.
skib.
O
Jernbanegade 7 — 1608 København V.
5