Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 12

Mørke udsigter for
det grønlandske fiskeri
Fremtiden usikker og fyldt med usædvanligt store vanskeligheder.
Det grønlandske fiskeris fremtidsudsigter kan godt give arktiske kuldegys-
ninger selv på en lun dansk forårsdag. Ganske vist skinnede solen på Chri-
stiansborg, da man holdt det årlige grønlandske fiskerimøde, men fiskeriets
fremtid forekommer mørk som polarnatten. Det fremgik ikke alene af tallene
for det forløbne år og indeværende års katastrofale nedgang i fiskeriet, men
også af situationen på verdensmarkedet, som den grønlandske fisker ikke har
Flere skibe gav ikke
flere fisk i nettet
Ingen fremgang i det grønlandske fiskeri i 1967 i forhold til det foregående år.
Selvom grønlandske fiskere har fået flere skibe, bedre redskaber og bedre ud-
dannelse har resultaterne i det forløbne år ikke stået mål med anstrengelserne.
Den samlede værdi af det, man fangede til KGH og private producenter, beløber
sig for 1967 til ca. 27 mili. kr. Eller omtrent det samme som i 1966.
nogen indflydelse på.
Direktør Hans C. Christiansen, der
sædvanligvis af natur og livsholdning
er en næsten over-optimistisk mand,
måtte i sin beretning fastslå, at man
møder med „chokerende ugunstige
økonomiske resultater i 1967 og det
samme truer allerede nu også produk-
tionen i 1968. Fremtiden synes usik-
ker og fyldt med usædvanligt store
vanskeligheder".
Årsagen hertil er, fremgik det af
hans beretning, ikke alene menneske-
lige og tekniske faktorer, men frem-
for alt to problemområder, som kom-
mer til os udefra. Det ene er en åben-
bart forværring af de klimatiske for-
hold, som truer fiskeforekomsterne.
Både resultaterne af det praktiske fi-
skeri og dr. Vibes undersøgelser og
prognoser om klimaforskydninger og
deres indflydelse på dyrelivet tegner
unægteligt et så dystert billede, at det
kan være svært at opretholde et opti-
mistisk syn på tingene.
Det andet problemområde, fortsatte
direktør Christiansen, knytter sig til
markedet, til afsætningsmulighederne,
hvor det bratte fald i verdensmarkeds-
priserne har stillet både os og tilsva-
rende private virksomheder over for
vanskeligheder som ingen kan have
forudset, hvis man kan tage investe-
ringsplaner og faktiske investeringer
som udtryk for markedsforventninger-
ne. Den seneste tids udvikling på dette
område er så alvorlig, at den nok kan
rejse stormvarsler for den grønland-
ske produktions fremtid.
Priserne befinder sig atter på vej
nedad og ligger igen på et plan, hvor
hverken vi eller vore konkurrenter
her eller i andre lande kan opnå ren-
tabel produktion. Desværre er der sta-
dig flere tegn på, at vi også på andre
produktionsområder kan løbe ud i til-
svarende situationer. Afsætningsmu-
lighederne for tørfisk er ganske uover-
skuelige for tiden på grund af poli-
tiske uroligheder i Afrika. Vi ser, at
man i Norge støtter lagrene ved di-
rekte statssubsidier, og at man taler
om at formale store beholdninger til
fiskemel.
Vor trøst har hidtil været rejerne
og laksen, men fremtidsudsigterne her
præges nu også af usikkerhed. For
rejernes vedkommende står vi selv
over for meget betydelige produktions-
udvidelser, samtidig med at vi plud-
selig og i nogen grad uventet møder
overordentlig alvorlige afsætnings-
vanskeligheder. Grunden er også her
voksende konkurrence — ikke mindst
fra en række helt nye produktions-
lande, som åbenbart kan producere
billigere end vi. Grunden hertil kan
nogle steder være lavere lønninger,
men det er sikkert også væsentligt la-
vere råvarepriser, fordi langt gunsti-
gere fiskerimuligheder giver rigere
udbytte på kortere tid end man i
Grønland drømmer om.
Så er der laksen. Der er vidtfav-
nende planer om øget indsats på dette
felt fra privat side: Bornholmske fi-
skere, Nordafar og flere andre anlæg
i land eller med fryseskibe langs
Grønlands kyst. Det må føre til kraf-
tige stigninger i fangst og udbud. Da
vi af egen erfaring ved, hvor svært
det har været at afsætte de hidtidige
fangster til gode priser, kan jeg ikke
tænke mig, at f. eks. en fordobling af
fangsten — hvilket synes at være en
realistisk mulighed — ikke skulle
medføre et brat prisfald.
Som sagt finder jeg det svært på
denne baggrund at tegne et lyst og
optimistisk billede, konkluderede di-
rektør Christiansen, men han til-
føjede: Alligevel kan jeg ikke se an-
den vej frem for skabelse af et bære-
dygtigt grønlandsk erhvervsliv end
udvikling af fiskeriet.
Industrianlæggene
udbygges trods den
økonomiske risiko
KGH anlægsplaner for de kom-
mende år.
Til trods for de store økonomiske
risiko og det grønlandske fiskeris dy-
stre fremtidsperspektiver fortsætter
KGH eller rettere staten det store
industriprogram, der blev tilrettelagt
gennem G-60 og videreført af Grøn-
landsrådet.
På det grønlandske fiskerimøde i
København redegjorde direktør Hans
C. Christiansen for de planer man har
og for det, der er sket i det forløbne
ar. Frederikshab har fået sit industri-
anlæg og Julianehab en herme tikf a-
brik oygget af private og Jakobshavn
en privat rejefabrik for håndpillede
rejer. I Freaerikshåb fortsættes an-
lægsar Dej derne i år med udbygning
af fiskerihavnen, så den kan modtage
trawlere. 1 1969 udvides industrian-
lægget, så det kommer op på samme
størrelse som Godthåbs.
I Godthåb udbygges fiskerihavnen
med Frederikshåb som mønster og
det samme er tilfældet med Sukker-
toppen. 1 Hoisteinsborg fortsætter man
indretningen af en afdeling for ma-
skinpilninger af rejer, og maskinen
sKulie være klar mod årets slutning.
I Christianshåb udvider man fabrik-
ken med to rejepiliemaskiner, så fa-
brikkens ravarekapacitet udvides med
70 pct. Maskinerne vil være i drift i
løbet af sommeren i år. X Jakobshavn
udvides fabrikken med en afdeling
for to rejepiliemaskiner, men man la-
ver plads til ialt seks.
Baggrunden for de store kapacitets-
udvidelser i Diskobugt-området er, at
kapaciteten i land ikke står mål med
det, rejekutterne kan klare til søs.
Man har hvert år måttet rationere
kutternes leverencer. Fabrikkernes be-
grænsede kapacitet skyldes mangelen
på arbejdskraft, og derfor har man
ikke set anden udvej end at mekani-
sere i videst muligt omfang. Rejepille-
maskinerne behandler med samme ar-
bejdskraft mere end fem gange så
mange rejer som den traditionelle
håndpilning, og ved overgang til ma-
skinpilning kan man derfor femdoble
det antal rejekuttere, som kan beskæf-
tiges.
Indhandlingen til KGHs anlæg er
ganske vist steget lidt, fra 19,3 til 19,6
miil. kr., men værdien af indhandlin-
gen til de private producenter er fal-
det fra 7,9 til ca. 7,6 miil. kr. I tallene
er medregnet en anslået laksebonus på
1,5 miil. kr. Så tallene må betragtes
som foreløbige.
Fiskeriets resultater fremgik af di-
rektør Hans C. Christiansens beret-
ning på det årlige fiskerimøde, hvor
han med kurver, tabeller og grafiske
søjler illustrerede sin redegørelse.
Torskefiskeriet har haft en nedgang
på 6 pct. Der blev fisket 23.177 tons i
1967 mod 24.566 året før. Selvom man
har fået større både er torskefiskeriet
stadig koncentreret i perioden maj til
september, og indhandlingen i årets
traditionelt dårligste torskemåneder,
fra februar til april, er blevet endnu
mindre end året før. Det er en udvik-
ling, som er fortsat også i år, hvor fi-
skeriet i disse måneder har været helt
ubetydeligt. Man håber dog, at ud-
bygningen af fiskerflåden især med
hæktrawlere vil kunne afhjælpe pro-
blemet. Godthåb distrikt fører stadig-
væk med den største indhandling med
Sukkertoppen, Hoisteinsborg og Ju-
lianehåb som nr. 2, 3 og 4. I Frederiks-
håb, som tidligere var blandt de stør-
ste distrikter, måtte man savne den
fremgang, som man havde håbet på i
forbindelse med etableringen af det
nye fabriksanlæg.
Hellefiskfiskeriet er gået stærkt til-
bage, fra 2500 tons til ca. 1700 tons. For
UmånaKS vedkommende skyldes det
sikkert klimaet, men i Jakobshavn
skyldes det snarere, at fiskerne er
mere interesserede i rejefiskeri.
Fangsten af havkat er steget med 9
pct. til ca. 2700 tons og skællaks med
2 pct. til 1152 tons.
Sidste torsdag konstaterede grøn-
landsminister A. C. Normann i folke-
tinget, at han var i den lykkelige si-
tiation indenfor halvanden time at få
bred tilslutning til tre lovforslag om
Grønland. Alligevel opstod der en liv-
lig debat omkring forslagene.
Størst interesse havde forslaget til
den ny erhvervsstøttelov, hvor der var
uenighed mellem den konservative
Hans Jørgen Lembourn og venstre-
manden Holger Hansen på den ene
side og folkesocialisten Holger Viveke
og til en vis grad Carl P. Jensen fra
socialdemokratiet på den anden.
Den ny erhvervsstøttelov går til
behandling i et udvalg. Den er tid-
ligere anbefalet af landsrådet.
I forslagets paragraf 1 hedder det, at
der til fremme af det grønlandske er-
hvervsliv ydes støtte til erhvervsvirk-
somhed i Grønland, der drives eller
agtes drevet af danske statsborgere
eller selskaber og lignende med hjem-
sted i Danmark.
Derudover rummer forslaget særligt
favorable vilkår for eksporterhver-
vene, medens handels- og servicefa-
gene henvises til at låne på det pri-
vate lånemarked eller til almindelig
bankrente hos staten.
Hans Jørgen Lembourn ønskede
koncentrationspolitikken taget op til
Rejeindhandlingen er steget med ca.
5 pct. til 5643 tons, men i Sydgrønland
har rejefiskeriet været meget dårligt,
og det svigtede sidst på sæsonen i en
sådan grad, at man måtte indstille
produktionen i Sydprøven. Udviklin-
gen har været ubehagelig både for re-
jefiskerne og for fabrikkerne.
Til gengæld har fabrikkerne i Ja-
kobshavn og Christianshåb takket
være en lidt større tilgang af arbejds-
kraft forøget produktionen, så nedgan-
gen i Sydgrønland er mere end op-
vejet. Rejerne udgør nu 27 pct. af den
samlede indhandlingsværdi, men tor-
sken er dog stadig nr. 1 med 41 pct.
Laksen er rykket ned på trediepladsen
med 23 pct.
For statens fire linebåde var 1967
et dårligt år. Den samlede fangst var
på 2500 tons mod 3000 året før. Hoved-
årsagen er et stort antal spilddage på
grund af reparation og vedligehold-
else, som igen skyldtes dels en mindre
kvalificeret besætning, dels svigtende
service fra land. Den ene stålbåd,
„Carl Egede", har været til ombyg-
ning i Danmark. Formålet med an-
skaffelsen af de fire både var at de-
monstrere dem for de grønlandske fi-
skere og at gøre dem interesserede i
anskaffelse af sådanne fartøjer til hel-
årsfiskeri på bankerne. For de to træ-
bådes vedkommende er dette formål
nu opfyldt. De er solgt til lokale fi-
skere i Sukkertoppen og Nanortalik.
Den første af en serie hæktrawlere
er nu under bygning. Man regner med,
at årsfangsten vil blive på 4000-5000
tons pr. trawler, og hvis det lykkes, vil
fabrikkernes kapacitet blive bedre ud-
nyttet. Den første trawler er driftsklar
i begyndelsen af næste år, mens den
næste skal leveres i 1970. De skal sta-
tioneres i henholdsvis Godthåb og
Sukkertoppen
ny overvejelse, en liberalisering af
mulighederne for at etablere virk-
somhederne på tværs af statens pla-
ner samt en nøjere gennemgang af
embedsmændenes beføjelser ved ad-
ministrationen af den ny lov. Lem-
bourn gik ind for en tydeligere lokali-
seringspolitik.
Ifølge radioavisen ønskede Lem-
bourn stykke to i paragraf et ændret.
I afsnittet hedder det, at der ved
ydelse af støtte skal søges opnået en
lokalisering, som er hensigtsmæssig
for erhvervslivet og tilpasset andre
udviklings-fremmende foranstaltnin-
ger, som det offentlige har eller på-
tænker iværksat. Lembourn ønskede
en mildere formulering, idet han ellers
frygtede, at planlæggerne ville få for
stor magt.
Tidligere grønlandsminister Carl
P. Jensen sagde til Lembourns ønske
om særlig drøftelse af koncentrations-
politikken, at dertil havde man grøn-
landsrådet, og Lembourn er som be-
kendt selv medlem af grønlandsrådet.
Han fandt det forkert, at folketinget
blandede sig i rådets opgaver. Grøn-
landsrådet var netop oprettet for at
justere de forskellige lovgivninger
med hensyn til Grønland.
Forslaget til ny erhvervsstøttelov
gik til udvalgsbehandling, og forslaget
om nye afgiftsforhøjelser blev vedta-
get uden yderligere kommentarer.
Grønlandsministeren fik fuld tilslut-
ning til sit forslag om 30 pct. statsre-
fusion til sociale ydelser i Grønland.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure)
Ballin & Co.
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
De, der har
lidt mere sund fornuft,
vælger Renault 4
- fordi den simpelthen har plads til alt - og kan
alt. Og fordi den er mere økonomisk end de fleste
andre biler... Få en prøvetur hos Renault-forhand-
leren.
Tal med:
RENAULT
□
TAGE SCHJØTT — RÆKKEHUSET 5 — NARSSAK’
t
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjolds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
Livlig folketingsdebat om
den nye erhvervsstøttelov
Carl P. Jensen synes ikke, at folketinget skal blande sig i Grønlandsrådets
arbejde.
12