Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 23

timerssornes ilagissuserdlo
inuit ilainut tupåtdlautigineKarsi-
mavoK ilagit nagdliutorssuine unang-
misitsineKarnera. mingnerungitsumik
porskip nagdliutuine ardlalingne, si-
sorarfigssarKigsiviussume pissartune,
isumaKartoKarmat unangmisitsissar-
nerssuarnut pivfiusavdlutik encigsisi-
niatitsiviussariaKaraluartut ilånime
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingnit ar-
dlalingnit ilaujartortunik ilaKartar-
mata. „nålagkersuissut" tunganit tåssa
ilagit sivnersaisa tunganit åmalo inuit
Privatiunerussut tunganit ukiut ilåne
uvdlutdlunit ardlåne aperKuteKartar-
Pok akuerineKartunersoK nagdliutor-
ssuarne unangmisitsinerit taimåitut
atusavdlugit ilånilo — tamåna inatsi-
sinut akerdliungikaluarpat — taimåi-
tOK isumaga nåpertordlugo nagdliu-
torssuarne erKigsisimanigssatut issigi-
neKarsinaunersoK.
nagdliutorssuit pivdlugit Kalåtdlit-
nunanut inatsiseKartoK imaKa ilaisa
nalugaluarpåt. taimåipordle. sordlo
Danmarkimut taimåitOK, Kalåtdlit-
nunånutaoK inatsisiliortut tunganit
taima ititauvoK, tåssa inatsissartunit.
KanoK iliornigssat åssigingitsut inug-
taussut sapåtine nagdliutorssuarnilo
kivfåungitsumik KanoK iliorsinaune-
ranik kigdlilissut aulajangersarneKar-
simåput. tamåkulo aulajangersagkat
°kautigineKardlutik sapåtit nagdliu-
tutdlo pivdlugit inatsime (helligdags-
lovime) 1963 atulersitaussume. Dan-
rnarkimut Kalåtdlit-nunånutdlo atu-
lurne. naitsumik oKautigalugo: sapåtit
nagdliututdlo pivdlugit inatsisip angu-
niagarå ilagit nålagiarnerisa akornu-
sersorneKånginigssåt, åmalo sapåtine
nagdliutorssuarnilo erKigsisimanigssap
'sumangnaitdlisarneKarnigsså. tåssa
OKalugfingmitoKarsinåusangmat per-
Palungmit, nipilerssorpalungmit,
suaortardlunilo nivdlianernit, Kaertit-
Serpalungnernit avdlanitdlo taimåitu-
njt akornusersugaunane. tamåna er-
sserKigdluinarpoK. aula j angersagkat-
dlo taimåitut nålangneKarnigssånut a-
kerdlilersuissut erKartuneKarsinåuput
akilisitagssångordlutik.
sapåtitdle nagdliututdlo pivdlugit
matsit nålagiarnerup akomusersorne-
Kånginigssåinånik pinane avdlamig-
laoK anguniagaKarpoK. tåussuma ima-
råisaoK aulajangersagkat tamanut
angmassumik nuånårsainermut tu-
ngassut. taimailiortoKångitdluinartug-
ssåusaoK tatdlimångornerme tangnår-
tume, porskip pinsivdlo uvdluine su-
Jugdlerne, jutdlivdlo uvdlorssuane
(tåukunane sisamane) uvdlåkut arfi-
nermit, jutdliarKame nal. uvalikut si-
samanit, sapåtinilo (nagdliutunilo av-
dlane) uvalikut mardlunit.
inatsime OKautigineKarpoK „tama-
nut angmassumik nuånårsainernut"
llagitineKartoK „nipilerssutigalugo i-
nSerdlaoKatigingneK“ åma „tamanut
angmassumik savssaigdlerfiussartune
alikusersuinerit." tåssungalo tungatit-
dlugo soKutigissariaKartoK tåssa ti-
merssornerit inutigssarsiutigalugo ti-
merssortussunit imalunit sukaniune-
rit erKuiniartitsinertagdlit pinginig-
ssåt.
tåssuna ersserpoK timerssortitsissar-
nerit Kalåtdlit-nunåne pissartut nag-
dliutorssuarne pisinaussut, agdlåme
nålagiarnerup nalåne inerterKutåu-
ngikaluardlutik — soruname imåisag-
pat aitsdt ndlagiarnerit akornuserne-
Kdngitdluindsagpata.
aulajangersagkat inatsisip tåussuma
imarissai pivdlugit ilångukumavara
timerssornikut Kalåtdlit-nunåne mau-
ngamut unangmisitsissarnerne nalu-
ngikiga ilagingne sulivfiup tungånit
kåpialautigssaKångitsugut nålagiarni-
vut akornusersorneKartångingmata,
unangmisitsinermigdlo åncigssuissut
årKigssuinermingne ima soKutiging-
nigfigitigissarmatigut tamåko OKalug-
fingmit ungaseKissume pisinautitar-
dlugit, åmalo nålagiarnerup avatåne
uvdlup Kensata sujornagut kalåtdlisut
nålagiarnerup avatåne pisinautitar-
dlugit. uvangalo tusångisåinarpunga
tatdlimångornerme tangnårtume u-
nangmisitsissoKarneranik, tåuname
Kalåtdlit-nunåne nagdliutorssungmat
„ingmikut ititauvdluinartoK."
ilångukumavaralo isumaKartunga
inusugtut sungivfigtik — åmåtaoK
nagdliutune sungivfigtik — avdlamut
timerssornermit pitsaunerussumut a-
tornaviångikåt. takussaråine Kalåt-
dlit-nunåne mingnerungitsumik nag-
dliutorssuit KanoK atorneKarnerat —
tåssa kigdligssaK sianiginago imerfi-
galugit — tauva aperissariaitarpoK:
uvalersiorneK — åmåtaoK porskime
pinsimilunit — timerssornermit per-
Kingnarnerussumut atorneKarsinau-
nerdlune?
unuariano-uaK WittenbereimérsoK
o o
tyskit erinarssuteKarput „unuariå-
nguamik alianaitdluinartumik" Wit-
tenbergimérsumik. erinarssut taigdli-
auvoK 1523-me, oKautigineKarpordlo
unuariångup tåussuma „nipåta KåKat
KorKutdlo nipagtarai." unuariångua-
mik tåssuna pinenartOK tåssa iluar-
saerKigtoK Martin Luther. jutdlip su-
jornagut kingugdlermik kirkeligt ma-
gasineKaravta inigssaK angnertujårtoK
Lutherip arrcanut atorneKarpoK. må-
nalo Lutherip arKa ilångutencigtaria-
Karparput. ilagissutsip ukiune 200-
ngulersune ingerdlausiane iluarsaer-
KingneK pisimassuvoK ima pingårtigi-
ssok ukiunik nagdligaicardlune nag-
dliutorsiorfiussume atausiåinarane i-
luarsaerKigtup pingårtorssup arKa u-
teriigerKigtariaKartardlune.
Luther tugsiusiortutut taiumavara.
tugsiusiortungorneranut pisimassoK
nåkigtaitsoK pissutauvoK. 1523-me
Bruxellesime igdloKånginerssame inu-
sugtunguit mardluk ajoKersuinerdlug-
tutut ikuatdlagåuput Lutherip ajoKer-
sutånut isumaKataussutut nalunaera-
mik. Lutherip tamåna nalujungnaera-
miuk agsut kivdlingneKautigå tugsiu-
siordlune tåukua atarKinautigssånik.
tåunalo naggateKarpoK Gute Kutsavi-
galugo oKausia tikiuterKigsimangmat.
tugsiumilo imåipoK: „aussalerpoK, a-
jungitsuliamik autdlarnissup nåmag-
siumårpåtaoK." sordlume tåssa pisi-
massup nåkigtaitsup tamatuma Lu-
therip taigdliortutut taKå angmåina-
rå. ukiume tugdliussume tugsiutit 25
migssait inersimavdlugit naKitertipai.
tamatuma kingomagut tugsiusiortutut
suliai unigtordluinangajagtutut iput
tugsiusiaisa naluneKånginerssåt tåssa
„Ein feste burg ist unser Gott“)
Grundtvigimit taigdliarerKingneKarsi-
mavoK kalåtdlisutdlo tugsiutivtiniler-
dlune „KimåvfigssauvoK Guterput".
Lutherip tugsiusiaisa amerdlanerssait
testamentitorKame tugsiautinit bibi-
livdlunit OKausertaisa ilainit avdlanit
taigdliorKigaussarput. tugsiut „Kimåv-
figssauvoK Guterput" torratdlagavig-
ssuvok. taigdliarineranut tungavigi-
sså tåssa tugsiautine 46, tåssanilo ilå-
tigut ima agdlagsimavoK: „Gute tåssa
Kimåvfigput, pissauterput, angnikit-
dliornartukut ikiuissartoK, misiligauv-
dluartOK. tamåna pivdlugo ersiséngi-
lagut nuna aulaleraluarpatdlunit Kå-
Karssuitdlo imamut nåkardlutik ...
Jåkup Gutia sernigissauvfigårput
(patdligtailissarårput). tugs. 46, 2—3.
12 b). Lutherip pisinauvdluarsimavå
IsraelikutorKat Gutip ånåussinigsså
pigalugo Kulånginerat ilagit kristumi-
ut ånåussissoKarnermingnik nalungi-
ssusiånut ikårtisavdlugo. Gute Kimåv-
figårput „patdligtailissaralugulo", av-
dlamigdlo Kristusiungitsumik GuteKå-
ngilaK. ajortut tamarmik nunguniara-
luarpatigut oxausiagut upititåusåput,
Kristuse OKausiungmat, Gutivdlo o-
Kausia artormåssuk. Gutip OKausia, a-
jugaKångissusia, kisalo pingårnerpå-
mik Gutip såimåunera nagdligtuinera-
lo kigdleKångitsut Kristusikut uvav-
tinik nåpitsissut, tåssaussarput Lu-
therip tugsiusiamine amerdlångikalu-
artune erKartortagai. tugsiusiaile ag-
sorssuaK kinguneKarput. inuit iliniar-
simånginerussortainut iluarsaerKing-
neK pingårtumik uvguna kinguneKar-
poK: pisinångortitsigame nangmineK
OKauserissat atordlugit Gutip unersiu-
tigineKarnigssånut. tugsiut „Kimåvfig-
ssauvoK Guterput" piårtumik lutheri-
kussut iakiunermingne tugsiutigiler-
påt. påvikut avdlatdlo malerssuissut
perKarnitsuliornerit atorniartarångati-
gik tugsiutikut tåssuna tugpatdlersa-
gauneK sapissuserdlo pigssarsiarine-
Kartarput. tamatumalo kingornagut
taimåituarpoK.
Danmarkip tyskinit såkutuligaune-
rane tugsiutitoKaK nutåmik pingårute-
KalerKigpoK. OKalugtuarineKarpoK
palasip taigdliortussup Kaj Munkip 9.
april 1940 unukut Vedersøp OKaiugfia-
ne ilagit nålagiamermut katerssorsi-
magai. palase ikiortå ima oKalugtuar-
Pok: „uvdloK nåvdlugo tingmissartut
pukitsuararssuvdlutik Kångulugtuar-
put igtujuitsumik. nalunaerKutaK 19
palaseKarfingmiut tamarmik OKalug-
fingmut katerssorput. unuk tamåna
tarrusimanigssaK perKussutigineKarsi-
mavoK. KaumarKalåvigsume igsiavu-
gut tugsiardluta „KimåvfigssauvoK
Guterput" atordlugo". tigussanutdlo
tangmårsimavfingmit Sønderjyllandi-
mitumit tyskit danskit issertortukut
akiutuinut Tysklandime tigussanut i-
nigssianut autdlartitinagit najugariti-
tagåinit pissumit ima OKautigineKar-
poK: „tyskit avdlamik takussaxameK
ajorput taimågdlåt angutit kivfåungit-
sut erKigsisimåssusiånik ajasornartu-
mik. ilavutdlo uniarneKardlutik aut-
dlaruneKartarångata uvagut uninga-
ssussugut nakussagtiniartarpugut init
ilånut katerssoriardluta tugsiartardlu-
ta „KimåvfigssauvoK Guterput" ator-
dlugo, uvavtinitdlo autdlaruneKartut
icinutardlugit."
Sport og kirke
Det falder en del mennesker for
brystet, at der afholdes sportsstævner
på kirkens helligdage. Ikke mindst på-
skens mange helligdage, som jo i re-
gelen er placeret midt i den mest for-
delagtige tid for udøvelse af den ædle
skisport, mener man, skulle være fre-
det for afholdelse af de store sports-
stævner, tit med deltagere fra flere
byer i Grønland. Både fra „officiel"
side, d. v. s. fra menighedsrepræsenta-
tioners side, og fra mere privat hold
kommer der mellem år og dag fore-
spørgsler, dels om det er tilladt at af-
holde sådanne stævner på helligdage,
dels om det — såfremt det ikke er lov-
stridigt — efter min mening er forene-
ligt med helligdagsfreden.
At der findes en helligdagslov for
Grønland, er måske ikke alle klar
over, men det gør der altså. Ligesom
tilfældet er i Danmark er der også i
Grønland fra lovgivningsmagtens side,
d. v. s. fra Folketinget, truffet en del
foranstaltninger, der betyder en vis
begrænsning af borgernes handlefri-
hed på søn- og helligdage. Disse for-
anstaltninger er udtrykt i den såkaldte
helligdagslov, vedtaget i 1963, gæl-
dende såvel i Danmark som i Grøn-
land. Kort udtrykt sigter helligdags-
loven på dette: at kirkens gudstjene-
ster ikke forstyrres samt at freden på
søn- og helligdage i nogen måde sik-
res. Man skal altså kunne sidde i kir-
ken og være uforstyrret af larm, af
musikoptog, af råben og skrigen, af
stensprængninger m. m. Dette ligger
ganske klart, og de, der nægter at re-
De nye salmer
Som tidligere meddelt blev der i
efteråret til alle præstegæld udsendt
et duplikeret salmeforslag, indehol-
dende alle de salmer, både nye og
gamle, både reviderede og ikke-revi-
derede, som salmebogsudvalget fore-
slår som afløsning af den nuværende
grønlandske salmebog, som er ca. 60
år gammel og derfor naturligt trænger
til afløsning.
Vores salmeforslag, som betyder en
temmelig radikal ændring af den sal-
mebog, vi bruger i dag, er sendt ud til
bedømmelse til alle præster, kateketer
og menighedsrepræsentationer.
Vi imødeser meget gerne tilkende-
givelser! Vi har i øvrigt allerede mod-
itaget en del. Vi har sat 1. maj som
sidste frist for fremsendelse af kritik
af vores arbejde. I løbet af maj må-
ned skulle salmebogsudvalget gerne
samles for at behandle de indkomne
tilkendegivelser med henblik på en
endelig forelæggelse på præstekonven-
tet i Holsteinsborg- i juni.
I Godthåb har Blå Kors indkaldt til
et offentligt møde med salmebogsfor-
slaget som aftenens emne. Der vil blive
redegjort for forslaget af en af præ-
sterne, tilmed et medlem af salme-
bogsudvalget.
Var det ikke en god idé, om præste-
gældet eller menighedsrepræsentatio-
nerne eller de foreninger i de forskel-
lige byer, som evner at arrangere nogeit
sådant, indbyder til en foredrags- og
diskussionsaften om dette emne, som
må angå enhver i menigheden?
Af økonomiske grunde har vi ikke
kunnet mangfoldiggøre salmebogsfor-
slaget i så mange eksemplarer, at det
har kunnet udsendes til alle grønland-
ske husstande, men da vi fra salme-
bogsudvalgets side gerne hører flest
mulige tilkendegivelser, også fra andre
end præster og kateketer, vil det være
godt, om man kunne bruge det ud-
sendte salmebogsforslag som emne for
møder, der er åbne for alle, og dermed
gøre et større forum medinteresseret.
ser.
spektere denne bestemmelse, kan
idømmes bødestraf.
Men helligdagsloven har som nævnt
et videre sigte end dette ene: at guds-
tjenesten ikke må forstyrres. Den in-
deholder også bestemmelser om of-
fentlige forlystelser. Sådanne må over-
hovedet ikke afholdes langfredag, 1.
påskedag og 1. pinsedag. Juleaftensdag
gælder dette forbud først efter kl. 16
og 1 juledag og de øvrige søn- og hel-
ligdage er offentlige forlystelser for-
budt fra kl. 6 morgen til kl. 2 om efter-
middagen.
I loven siges det, at til „offentlige
forlystelser" hører også „optog med
musik" og „underholdning på offent-
lige beværtningssteder" og — hvad
der har mest interesse i denne sam-
menhæng — sportsstævner, hvori del-
tager professionelle eller hvor der fin-
der totalisatorspil sted.
Det fremgår heraf klart, at de
sportsstævner, der afholdes i Grøn-
land, godt kan afholdes også på hel-
ligdage, og end ikke er forbudt i guds-
tjenestetiden — naturligvis under for-
udsætning af, at gudstjenesterne ikke
forstyrres.
Til disse bestemmelser, som altså er
indeholdt i en lov, vil jeg gerne til-
føje, at således som sportsarrangemen-
ter i Grønland hidtil har været afholdt,
har der, så vidt jeg ved, fra kirkens
side ikke været grund til at beklage
sig: vore gudstjenester har ikke været
forstyrret og arrangørerne har tilmed
i regelen vist os det hensyn (som de
altså efter loven ikke behøver at vise)
at henlægge også sådanne arrangemen-
ter, som foregår langt borte fra kirken,
uden for gudstjenesten, i hvert fald
uden for den grønlandske højmesse
om formiddagen. Og jeg har aldrig
hørt om sportsstævner langfredag,
som jo ikke mindst i Grønland er en
helligdag af en egen „stærk" karakter.
Og jeg må dertil føje, at jeg synes
ikke, unge mennesker kan bruge deres
fritid — heller ikke deres fritid på
helligdage — til noget, der er bedre
end sporten. Når man ser, hvad man
i Grønland i øvrigt anvender ikke
mindst de store kirkelige højtider til
— nemlig til et umådeholdent drikkeri
— så må man dog spørge: kan man
overhovedet anvende sin eftermiddag
— også påskedag og pinsedag — til
noget sundere end til idrætten?
ser
Trækningsliste for GKØNLANDSLOT-
TERIET 1968.
Notarius har udtrukket følgende numre:
Serie A*
Volvo 291274. Eludstyr 322503. Obligatio-
ner 54440. Obligationer 137239.
Serie B:
Volvo 165136. Eludstyr 334079. Obligatio-
ner 42332. Obligationer 322479.
Volvo 21611. Eludstyr 264835. Obligatio-
ner 275150. Obligationer 314945.
Grønlandsserie:
Rejse til Grønland 120254. Sælskindskå-
be 41657. Grønlandsk kunsthåndværk
4101, 8126, 23335, 32968, 43543, 88156, 98423,
147082, 152171, 182002, 204176, 204546, 245776,
247544, 268816, 281042, 293006, 309981, 329836,
332894, 339218, 340500, 340732, 348721.
Gevinstudlevering sker ved indsendelse
af vinderseddel i anbefalet brev til
Grønlandslotteriet, Store Kongensgade
46, København K indtil mandag den 24.
juni 1968, hvorefter da uafhentede ge-
vinster tilfalder lotteriet.
rHCKONTAKT
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H.C. Electronics
Landgreven 7, Kbh. K.
Døgntelefon: (01) 149851
Jesu
lignelser
utro godsbestyrer II
(Lukas evang. 16, 6-9)
Jisusip
åssersutai
P'ligtautitaK ilumungitsoK II
(LUk. tvangk. 16, 6-9)
Den første skyldner, som den utro godsbestyrer kom til,
fortalte, at han skyldte godsejeren hundrede ankre olie.
„Tag du hellere dit gældsbrev og ret det til halvtreds1', sagde
bestyreren, og det gjorde skyldneren så.
Så gik godsbestyreren til den næste skyldner. „Hvor meget
er det egentlig, min herre har tilgode hos dig"? „Ja, det er
jo hundrede tønder hvede, som det da også fremgår af mit
gældsbrev".
„Det kommer vi nok om ved", sagde godsbestyreren. „Jeg
skal ikke tage så strengt på den sag. Sæt du dig hellere ned,
tag dit gældsbrev og skriv beløbet ned til firs! Det er der
ingen, der vil opdage".
akiligagssalik piligtautitap ilumungitsup tikencågå OKalug-
tuarpok nunautiligssuak uliamik nåpartat 100 imanik akili-
gagssakarfigalugo. „akiligagssavit agdlagartåt tigoriardlugo
50-inut narKlniékit," piligtautitak okarpok, akiligagssaligdlo
taimailiorpok.
tauva piligtautitak akiligagssalingmut tugdlermut inger-
dlavok. „nålagara ilingnit kanok-una agtigissumik pissagssa-
lik?" „kajussat nåpartat 100, taorsigagssama agdlagartane
åma tamåna takunekarsinauvok."
„iluagtikumårsimavarput," piligtautitak okarpok. „sukå-
ngavigivatdlåsångilagit. ingitdlutit taorsigagssavit agdlagar-
tåt tiguk nåpartatdlo 80-ingordlugit agdlangniåkit! påsine-
karnaviångilak."
23