Atuagagdliutit - 21.11.1968, Page 3

avativtine kapisilingniat
(nup. sujugdl. nangitau)
nerussut 20 tonsilingnit mingnerula-
nguartunik aulisariutitårtorpugut, au-
lisariutit tåukunånga angnerussut nå-
lagauvfigisavdlugit soraerumérsimå-
nginavta. angatdlatit nålagagssaisut
soaerumértaleriara vta angneruj artui-
nartunik angatdlatitårtorpugut, isu-
rnagalo maligdlugo kalåtdlit aulisar-
tut tåssångåinartungitsumik ineriar-
tusåputaoK, ineriartornerme avKuså-
gagssat tamaisa avKusårtariaKardlu-
git. ineriartornerme avKusågagssat
ilait KånginartariaKångitdlat, taimai-
lioraluaråine ajutuginarnigssaK Kiner-
tariaKarmat, Ole Basse Mortensen o-
KarpoK nangigdlunilo:
— bornholmimiut aulisariutdine tat-
dlimane arjineK-mardlungnik inugta-
Karpugut, tamavta atautsimik kalåler-
saKardlula. kalåtdlit aulisartuput ili-
niartikuminaKissut pikoreKissutdlo. i-
via pitsagitigåvut åipågo kapisiling-
niarKingnigssavtine atautsimik mar-
dlungnig diunit kalålersaKarmsavdlu-
ta. uvdlut mardluk-pingasut ingerdla-
nerine uvavtitutdle pikorigtigilertar-
put. tåssa imåipoK suliagssau uvagut
ukiut ardlarit ingerdlaner&ne misilig-
tagaKarfigalugo iliniarsimassarput uv-
dlut ardlaxdngitsut ingerdlanerinåne
ilikartarpåt. nuåneKaoK takuvdlugo
Kanon pissoKaraluardngatdliinit nuå-
nårtudinarnerat. agdlåt uvdlune sivi-
sårujugssuarmik sulivfivtine silar-
dlugtumilo nuånårtuartarput.
— uvdloK sulivfigse KanoK sivisuti-
gissarame?
— aulisariutit angnerussut arfineK-
mardlungnik inugtagdlit uvdlup unu-
avdlo atautsip ingerdlanerane 700
migssiliortunik Kagssusersortarput,
aulisariutit mingnerussut sisamanik-
tatdlimanik inugtagdlit 400—500-nik
Kagssusersortardlutik. uvdlup linuav-
dlo ingerdlanerane nal. ak. 18—20 su-
lissarpugut. aulisariutit KerititsiveKå-
ngitsut uvdlut tatdlimat- arfiniliku-
tårdlugit autdlarsimassarput, aulisa-
riutitdlo Kerititsivigdlit uvdlunit arfi-
neK-pingasunit sapåtit akunere pi-
ngasut tikitdlugit mulusinaussarput.
tigsukartitagkanik KagssuteKardlune
avatåne kapisilingniåsagåine aulisa-
riut KerititsiveKartitariaKarpoK. tuni-
ssagssiat pitsaunerpaussarput pissari-
niariardlugitdlo Kerititaråine. åipågu-
mut kapisilingniarnigssame aulisariu-
tit angnerussut tamarmik Kerititsive-
Kalersimåsagunarput.
— angatdlat KerititsiviussoK Sisi-
miunititarput kapisilingnik 30 tonsinik
usisinauvoK. tamatuma saniatigut ag-
ssartut kapisilingnik sikulersorsima-
ssunik 60 tonsinik usisinaussoK åtar-
torparput. uvanga aulisariutiga „Vi
Bo“ nangminérdlune amussavtinik a-
ngerdlåussivoK, aulisariutitdle avdlat
amussait ilåtigut Nordafarimut inger-
dlåssorneKarput.
kalåtdlit mikinerussunik
angatdlatenarsinaussut
— aulisariut KanoK angissusilik a-
vatåne kapisilingniutigisavdlugo piu-
kunarnerpauva?
— uvanga isumaKarpunga aulisariu-
tit 20 tonsilingnit 100 tonsilingnut tai-
matut aulisarnerme pitsaunerpaussut.
angnerussariaKångitdlat. angatdlatit
angnerussut amerdlanerussunik inug-
taKartariaKartarput. sordlo savaling-
miormiut kapisilingniartut ilait 450
tonsilingmik angatdlateKarput. angat-
dlatåt angivatdlårpoK inugtaKarpat-
dlårdlunilo. isumarput maligdlugo a-
ngatdlatip ingminut KanoK akilersi-
nautiginera åma erKarsautigissaria-
KarpoK. angatdlatip inugtai amerdla-
nerujartortitdlugit inugtaussup ataut-
sip akigssarsiai mingnerujartortarput.
måna uvanga aulisariut 130 tonsilik
sanatipara, nautsorssutigåralo kapi-
silingniutit Danmarkime ukiorpålug-
ssuarne angnerssarigatdlåsagåt.
— tigsukartitagkanik KagssuteKar-
dlune kapisilingniåsagåine aningau-
ssat KanoK amerdlatigissut atortaria-
acarpat?
— ukiup imailinerane Atlantikukut
ikårsinaussunik angatdlateKamiaråine
aulisariutinut atortunutdlo aningau-
ssartutit millioningajaunigssåt naut-
sorssutigissariaKarpoK. kalåtdlit ming-
nerussunik aningaussartuteKardlutik
kapisilingniaKatausinåuput.
— aulisarfik atauseK aulisarfigissar-
pisiuk?
— någga. kapisigdlit ingerdlaortoru-
j ugssuput malerssortuartariaKardlu-
tik. KaKutiguinaK uvdlune mardlung-
ne aulisarfik atauseK najortarparput.
misiligtagkavut najorKutaralugit ka-
pisigdlit uvdlup unuavdlo ingerdla-
neråne sømilit 20 nikitarput, Østersø-
mile misiligtainertigut påsineKarpoK
kapisigdlit uvdlup unuavdlo ingerdla-
neråne 200 sømilinik nikislnaussut.
ajornartorsiutit
— ajornartorsiutinik nåmagtugaKå-
ngivigpise?
— autdlarKåumut OKautigineKartu-
tut ajornartorsiutit mardluk nåmag-
torpavut inatsissartunut ångutut. ajor-
Danskernes laksefiskeri
(Fortsat fra forsiden).
samme fiskeplads to dage ad gangen.
Efter vore erfaringer trækker laksen
20 sømil pr. døgn; men ved forsøg i
Østersøen har man bevist, at laksen
kan vandre 200 sømil pr. døgn.
PROBLEMERNE
— Mødte De slet ingen problemer?
— Jo, som nævnt mødte vi to pro-
blemer, der har nået folketingssalen.
Med hensyn til det første: Forbudet
mod omladning af fangsterne, fik vi
fuldt korrekt behandling af de sted-
lige myndigheder. Vi følte os ikke ge-
neret af dem. Politiassistenten f. eks.
gjorde alt, hvad han kunne, for at
løse problemet. Det andet problem:
Prispolitikken for reparations-arbej-
der på værftet i Holsteinsborg, er
udførligt omtalt i lokalbladet „Paor-
toK“. Een af kutterne fik indsat en
rude i styrehuset. Arbejdet kostede
400 kr. Efter vor mening må det højst
koste 100 kr.
— Vi kunne kun få uspecificerede
regninger, men når vi bad om det,
kunne vi godt se udregningerne på
værftets kontor. Vi kan ikke forstå,
at vi blev betragtet som udlæn-
dinge, når vi som skatteydere er
med til at holde det hele i gang bl.
a. i Grønland. Når en grønlænder
kommer til Danmark, bliver han
ikke betragtet som en udlænding.
Hvorfor skal vi så betragtes som
udlændinge her. Vi håber, at pro-
blemerne bliver løst for bestandigt
i folketinget.
—Vi er så heldige, at vores for-
mand i Dansk Fiskeriforening, Henry
Sørensen, er medlem øf folketinget.
De to nævnte problemer har Dansk
Fiskeriforening taget op til behand-
ling, og fhv. fiskeriminister J. Ris-
gaard Knudsen har også bakket sagen
op. Det glæder os, at de to fhv. mod-
standere har fundet sammen i vores
sag. Man kan udlede, at vi har ret i
vore påstande, når to store partier
kan finde sammen om problemet.
KRITIKKEN UBERETTIGET
— Hvordan er De blevet mødt af
den lokale befolkning?
— Samarbejdet med grønlænderne
har været vældig godt. Vi er blevet
accepteret af befolkningen og godt
modtaget både af danskere og grøn-
lændere. Vi er dog blevet kritiseret,
for det første fordi vi smider torsk,
vi fanger med garnene, væk og for
det andet fordi vi fanger alke. Præ-
sten i Holsteinsborg havde i lokalbla-
det skrevet, at vi ødelægger det grøn-
landske fiskeri, fordi vi smider tor-
sken væk. Efter vor mening overdriver
han. Alt i alt har vi fanget ti tons
torsk. Desværre er kødet så blodom-
løbent, at fisken ikke kunne sælges. Vi
er meget kede af at fange torsken,
fordi den giver et meget stort ekstra
arbejde. Præsten glemte at anføre, at
vores torskefangst er som en dråbe i
havet sammenlignet med trawlernes
fangster. Derfor tager vi hans angreb
meget let.
— Med hensyn til alkene kan vi sige,
at vi kun fanger en lille part af de
millioner af fugle, der findes ude på
bankerne. Alkene bliver enten solgt
eller givet bort.
SAMARBEJDE MED BIOLOGERNE
— Hvad siger De til bestræbelserne
om at forbyde drivgarnsfiskeri efter
laks?
— Nordmænd, canadiere m. m. går
efter vor mening den modsatte vej i
forhold til andre fredningssager. De
vil hellere fange moderfisken i elvene,
hvor den gyder. Det er i elvene, laksen
skal fredes. Drægtige moderdyr fre-
der man jo alle steder.
— Man kan også vende situations-
billedet og sige: Kan grønlænderne
ikke gøre krav på at få „kost-penge“
for de laks, der bliver opfedet heroppe?
Kan de ikke det, må de respektive na-
tioner beholde deres laks og selv fodre
dem.
— Biologerne har ingen sikre tal at
støtte sig til i deres statistikker, og de
fanger sjældent laks, når de fisker
efter dem. Hvis de blot samarbejder
med os laksefiskere, der driver det
intensive fiskeri hele året rundt, ville
de nok se sagen fra en hel anden side.
Vi har trods alt praktiske erfaringer
med hensyn til laksens vandring.
— Nu er De på vej hjem. Hvor
længe har De været væk hjemmefra,
når De igen er på Bornholm?
— 4Va måned.
nartorsiut sujugdleK: pissanik angat-
dlåmut avdlamut nioraisinåungineK
pivdlugo Sisimiune oKartugssaussunit
erKordluinartumik iliorfigineKarpu-
gut, mitautigineKartutut misigisimå-
ngilagut. sordlo Sisimiune politit Kut-
dlersåta ajornartorsiut anigorniardlu-
go sapingisaminik ikiorniarpåtigut. a-
jornartorsiutit åipåt: Sisimiune iluar-
saisitsissarnerme akigititaussut piv-
dlugit OKautigissagssat atuagagssiame
„PaortoK“-me erssencigsumik agalau-
tigineKarput. aulisariutit ilåta aKug-
tarfiane igalåK nutåmik taorserneKar-
poK, suliaK 400 kr-nik akilersineKar-
dlune, uvagut isumarput maligdlugo
angnerpåmik 100 kr-nik akeKartug-
ssaugaluartoK.
— suliarititanut agdlagartat aké
suliarineKartut ingmikortut sut a-
kiginerait nalunaerssorsimångitsut
kisisa pigssarsiarissarpavut, akiliu-
tigssatdle ingmikualugtortaisa Ka-
non agtiginere takujumavdlugit m-
nutigigångavtigo nautsorssutit ta-
kusinaussarpavut umiatsialiorfiu p
agdlagfiane. påsinen saperparput
suna pissutigalugo takomartatut
issiginenåsanersugut, akilerårute-
nartartutut sordlo Kalåtdlit-nunå-
ne ingerdlatanut peuatåusaguvta.
kalålen Danmarkimut pigångame
nuname avdlamiutut issiginenar-
nen ajorpon. suna pivdlugo uvagut
månititdluta avdlamiutut issigine-
ndsaugut? neriugpugut ajornartor-
siutit kingorna tusarningnaviarna-
git.
— KujanaKaoK Dansk Fiskerifor-
engime sujuligtaissorput Henry Sø-
rensen inatsissartunut ilaussortaung-
mat. ajornartorsiutit eraartorneKartut
Dansk Fiskeriforeningip sulissutigi-
lerpai, aulisarnermutdlo tungassunut
ministeriusimassup J. Risgaard Knud-
senip issornartorsiorneKartOK igdler-
sorpå. nuånårutigårput matuma su-
jornagut akerdlerigsimagaluartut uva-
gut isumagissarput pissutigalugo isu-
maKatigilersimangmata. tamåna ima
isumaKartiparput partéruj ugssuit
mardluk uvagut ajornartorsiutigissar-
put pivdlugo isumaKatigigsinaugpata
uvagut isumagissavtine ilumortugut.
pissutigssanångitsumik
issornartorsiuteKaraeK
— Sisimiune najugalingnit KanoK
issigineKarpise?
— kalåtdlinik suleKateKarnerput
pitsauvdluinarpoK. tåvane najugagdlit
ilagsivdluarpåtigut — kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo. issornartorsiornøKarpugut-
dle, angnermik sårugdligtavut igita-
ravtigik åipagssånigdlo agpanik pissa-
Kartaravta. Sisimiune palasip avisér-
Kame agdlautigå kalåtdlit aulisarnerat
ajoKusersorigput sårugdligtavut igi-
taravtigik. uvagut isumarput malig-
dlugo ingassåussivoK. katitdlugit så-
rugdligit ti tons pissaråvut, ajoraluar-
tumigdlo auialigtorpatdlårsimangma-
ta tunineK saperpavut. sårugdligtar-
nenput agsut ajussårutigårput, suliag-
sserujugssuartarmatigut. palasip-una
ilångutisavdlugo puiorå uvagut pissa-
rissartagkavut tåssaungmata kuseriar-
neK atauseK nunane avdlamiut kili-
sautaisa pissarissartagåinut nalendut-
dlugit.
— agpat pissarissartagkavut piv-
dlugit OKarsinauvunga tingmissat mil-
lionerpagssuit ikånerssuarne nåmag-
tugagssaussut ilåinaminingue uvagut
pissarissarivut. agpatavut akilersit-
dlugit tunineKångikångamik tunioråu-
neKartarput.
ilisimatut suleKatiginerat
— tigsukartitsivdlune kapisilingni-
artarnerup inerterKutiginiarneKarnera
KanoK isumaKarfigaiuk?
— norgemiut, canadamiut il. il. er-
KigsisimatitsineK pivdlugo aulajanger-
sagkanut akerdliussumik isumarput
nåpertordlugo iliorput. kapisigdlit
suvfissugssat ikungne majorfine pissa-
riumaneruvait. imåiniåsagaluarpoK
kapisigdlit kungne piniarKussåuså-
ngitsut. umassume piarKissugssat ta-
mane piniarKUSsaujungnaertarput.
— åmame avdlatut oKartoKarsinau-
vok ima: kapisigdlit måne puatdlar-
serneKartartut nerissait ingmikut aki-
sorsissutigineKarsinåungitdlat? tai-
mailiorneK ajornarput nunat kapisi-
liutigdlit kapisiliutitik nangminérdlu-
tik nerdlersortariaKarpait.
— aulisagkanik misigssuissut nalu-
naerutimingne kisitsisinik aulajanger-
simassunik najorKutagssaKarneK ajor-
put, kapisilingniaraluarångamigdlo
KaKutiguinaK pissaKartarput. ukiOK
kaujatdlagdlugo ikapisilingniartuartu-
nik suleKateKaraluarunik avdlator-
dluinaK isumaKarsimåsagunaraluar-
put. uvagume kapisigdlit ingerdlaor-
tarnerat pivdlugo påsisimassaKarpu-
gut.
— måna angerdlarpuse, angerdla-
mut tikikuvse KanoK mulutigisimåsa-
vise?
— Kåumatit tatdlimagssåt KiterKut-
dlugo.
I RELATION TIL GRUNDSPEKULATIONEN:
En sokkel er det mindste
en bygherre kan sælge
Bebyggelsesudvalget i Godthåb besvarer en række spørgsmål vedr. dets
virksomhed i almindelighed og i forhold til tidligere grundspekulation.
I bestræbelserne på at kaste lys
over den i Grønlandsposten ved flere
lejligheder omtalte sag om grund-
spekulation i Godthåb bar bladet stil-
let bebyggelsesudvalget i Godthåb en
række spørgsmål. Spørgsmålet om,
hvor langt en bygherre skal være med
byggeriet for at det kan kaldes påbe-
gyndt, besvares hermed for første gang
i klar betydning. Minimum er en s o k-
k e 1, svarer bebyggelsesudvalget. I sa-
gen om tidligere fuldmægtig ved kæm-
nerembedet i Godthåb, Mogens Asmus-
sen’s grundoverdragelse har svaret re-
lation, idet der på Asmussens grund
ikke var opført nogen sokkel.
Møder bebyggelsesudvalgets med-
lemmer fuldtalligt og af samme re-
præsentanter?
— Ja. Udvalgets sekretær, kæmne-
ren, er den eneste, der hidtil har ladet
sig repræsentere fast. Repræsentanten
er en fuldmægtig ved embedet. Først
for nylig har distniktsingeniøren fået
mulighed for at lade sig repræsentere
af en assistent, hvilket har fundet sted
en enkelt gang. I øvrigt fastsætter man
ikke blot en dag for udvalgsmøde og
lader stå til, selv om nogen skulle
være forhindret, men fastsætter i vi-
dest muligt omfang møderne efter ud-
valgsmedlemmernes tid.
— Har man kendskab til de af Mo-
gens Asmussen påståede spekulations-
sager?
— Nej.
— Er der mulighed for én person at
få tildelt flere grunde til boligbebyg-
gelse?
— Ja, det er der. Og det kan da også
forekomme rimeligt, at en arbejdsgiver
bliver tildelt flere byggegrunde til op-
førelse af beboelse for sine medar-
bejdere. I øvrigt er der ved bekendt-
gørelse ikke givet bebyggelsesudvalget
mulighed for at modvirke spekula-
tionshensigt hos grundansøgeren, men
udvalget kan dog i hvert enkelt til-
fælde påse, at der foreligger et egnet
projekt for et bestemt formål til en
navngiven bygherre.
— Har et udvalgsmedlem indflydelse
på ansøgningens modtagelse, når der
er tale om hans egen? Har han i den
situation fuld stemmeret?
— Hvis der er tale om et medlems
egen ansøgning, deltager han ikke i
sagens behandling og befinder sig un-
der sagsbehandlingen end ikke i møde-
lokalet. Medlemmet har i en sådan
situation ingen som helst indflydelse
på sagens behandling.
— Har Asmussen-sagen været be-
handlet i bebyggelsesudvalget?
— Nej.
— Hvorfor ikke?
— Fordi sagen aldrig officielt har
været forelagt bebyggelsesudvalget.
— Hvad agter bebyggelsesudvalget
at foretage sig efter Asmussens be-
skyldning om, at udvalget har handlet
forkert i hans sag?
— Vi har meddelt landshøvdingen,
der behandler sagen, at bebyggelses-
udvalget ikke har haft sagen om As-
mussens modpart for i udvalget.
— Hvorfor trådte Asmussen ud af
udvalget så længe før, han rejste fra
Godthåb?
— Det hænger ganske enkelt sam-
men med en reorganisering af arbejdet
ved kæmnerembedet. Asmussen havde
efterhånden et alt for omfattende ar-
bejdsområde, og bebyggelsesudvalget
blev overgivet til fuldmægtig Bent
Jørgensen.
— Havde bebyggelsesudvalget kend-
skab til, at Asmussen havde overdraget
sit projekt ved ansøgningen om god-
kendelse af hans projekt nr. 2?
— Nej! Hvad bebyggelsesudvalget
hidtil har haft med denne sag at gøre, er
kort fortalt, at man havde godkendt
hans første projekt om opførelse af en
bolig. Senere forelagde Asmussen et
nyt projekt. Udvalget havde intet
kendskab til, at han i mellemtiden
havde arbejdet med at overdrage pro-
jektet til en anden. Af andre åsager
udsatte bebyggelsesudvalget behand-
lingen, hvorefter man fik kendskab
til politiundersøgelsen mod Asmussen.
Derefter blev sagen udsat på ubestemt
tid.
— Hvad skal en grundejer foretage
sig overfor bebyggelsesudvalget ved
overdragelse af sin ejendom til en an-
den?
— Der kan aldrig blive tale om, at
en „grundejer“ overdrager „sin" grund
til en anden. Der kan udelukkende
blive tale om en værdi, der er opført
på en grund, et påbegyndt eller fuld-
endt byggeri. Minimum er en sokkel.
Hvis ikke en bygherre vil gøre brug
af grunden, og han endnu ikke har
påbegyndt et byggeri, opslås grunden
ledig. 1 tilfælde af, at byggeri er på-
begyndt, kan overdragelsen ske fra
mand til mand uden bebyggelsesudval-
gets medvirken.
—den.
S Den gyldne, x
f smidige OMA margarine \
j er lige velegnet tii bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigTngmik piukGnarpoK! oKautigluk ateic: /
\ OMA margarine!
3