Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisamångorneK 29. maj 1969
Nr. 11
Torsken bliver
overfisket
— siger en norsk havforsker efter
undersøgelserne ved Vestgrøn-
Iand.
Det norske havforskningsskib „G.
Sars" er hjemkommet fra det år-
'igt tilbagevendende togt til de grøn-
landske farvande. Lederen af togtet,
havforsker Erling Bratberg, Fiskeri-
direktoratets Havforskningsinstitutt i
Sergen, har ifølge „Fiskaren" sagt, at
he har måttet sløjfe undersøgelserne
udfor Østgrønland på grund af de
helt usædvanlige storis-forekomster.
Isen har også genéret undersøgelserne
ved Vestgrønland.
På grund af isvanskelighederne
måtte vi nedskære programmet for de
hydrografiske undersøgelser, og på
liere banker kunne vi heller ikke
drive fiskeriforsøg. Selv om vi endnu
ikke har bearbejdet materialet fra
togtet, er vort hovedindtryk, at der
kun er lidt fisk på de vestgrønland-
ske banker. Kun på vestsiden af Danas
Sanke var der en god forekomst af
store og fine torsk. Ellers var der kun
gasser af småfisk, oplyser Erling
Sratberg og fortsætter:
Man får det indtryk, at fiske-
not bliver drevet så intensivt, at fi-
®ken ikke får lov at vokse sig stor.
Der er jo en armada af trawlere fra
eu række nationer som driver fiskeri
Pa bankerne udenfor Vestgrønland,
°g det er ofte vanskeligt at drive for-
aag med liner, fordi trawlerne ikke
tager noget hensyn til, om de tager
liner med eller ej. Når det gælder
torsk, er der ingen tvivl om, at be-
standen ved Vestgrønland bliver over-
tisket — noget som det dårlige resul-
tat af trawlfiskeriet også har vist.
Angmagssalingme
ajornartorsiutit
Grønlandsrådip
°Katdlisigisavai
Junime atautsiminigssame åmå-
taoK Grønlandsrådip sangmisavai
mutigssarsiornikut sujunersui-
ssartoKalernigssamik sulivfigssar-
siussivingnigdlo agdlagfeKalernig-
ssamik apericutit.
Grønlandsråde atautsimUisaoK Chri-
s^^nsborgime atausingornermet junii
~ane. rådip otcaluserissagssaisa ila
®.ait Angmagssalingme ajornartorsiu-
lt- Grønlandsrådip agdlagtonarfu
“ngnertumik påsiniaisitsisimavot
J^Bmagssalingme ajomartorsiutinik
mlerssårutigineKarpordlo Tunumut a-
nl/alanigssaK. UimagineKarpoK Tunu-
ineriartomeK angnertunerussv.mil
°^atdlisigineKarumårtoK Grønlands-
“dip tugdlianik atautsiminigssåne de-
Cemb erime.
nunavtine inutigssarsiornikut suju-
ersuissartoKalernigssånik aperKUt å-
a OKaluserineKåsaoK inutigssarsior-
...iit sujunersuissartoKalernigssai
anguneKarsimavoK inutigssarsiorni-
ut taorsigagssarsiniartarneK pivdlu-
inatsime Kanigtukut akuerineitar-
Ume, piarérsarneKarpordlo aulisarni-
. ut- sujunersuissartutut atorfigssaj
ugtagssarsiuneKarnigsså. sulivfig-
sarsiortut sågfigissartagagssåinik nu-
avtine igdloKarfingne tamane ag-
agfeKalernigssaK sangmineKarsima-
. ?K sulivfigssarsiussissamigssamu
Pngatitdlugo rådip Nungme atautsi-
‘nerane, sujunersutdlo rådimit tå-
anga ilalerneKarsimavdlune. aper-
“t tamåna måna Grønlandsrådimf
KatdlisigineKåsaoK.
inånåkut atautsiminigssame ama
lønlandsråde tusardlerneKåsaoK
omrnunit ingerdlåneKarnerat pivdlu-
°° inatsimik nunavtinilo pingitsailt-
-sumik igdlut pérsineKartarnigssanik
natsisigssatut sujunersumik. åmåtaor-
e aulisarnikut ajornartorsiutit sang-
‘heKåsåput, oKatdlisigineKåsavdlu-
i aoK Manitsume igdluliortiternermik
erssårut, sulissartut igdlersorneKar-
gssat Kåumarsainermutdlo tunga-
sut. kisalo Grønlandsråde navsuiau-
KarfigineKåsaoK upernåK måna
andsrådip atautsimineranik.
Storisen skaber problemer
Isen — både storisen og vinterisen
— er ved at skabe uheldige følger på
en række områder i en stor del af
Grønlands vestkyst. Hvis situationen
ikke ændrer sig indenfor en overskue-
lig fremtid, kan der opstå forsinkelser
i en del byers byggeprogram for i år,
oplyser GTO i Godthåb, hvorfra sand-
togtningen på hele Vestkysten diri-
geres. Fra 1. april i år til sidste marts
næste år skal der indtogtes 170.000
kubikmeter sand. 60—70 pct. af dette
materiale bruges i denne sæson, og
da man kun råder over syv både, er
sandtogtningsprogrammet ret stramt.
Situationen i Julianehåb-bugten er
ved at lysne, mens den ser sort ud
fra Frederikshåb og nordefter. De fle-
ste af sandtogtnings-fartøjer ligger
for tiden i Godthåb Skibshavn og kan
ikke komme ud p. gr. af storisen.
Driftsleder Martin Nedergaard, Godt-
håb Fiskeindustri, oplyser, at storisen
har ødelagt bundgarnsfiskeriet. Godt-
håb Fiskeindustri indhandlede 1100
tons torsk sidste år i maj — i år kun
små 300 tons i samme måned. Norda-
far har hidtil ikke indhandlet en ene-
ste gram fisk. Flere af Nordafars både
ligger i Godthåb Skibshavn, og kan
ikke komme ud. Den nye hæktrawler
„Nuk" havde på sin første tur fået
en bule og en lille lækage ved sam-
menstød med storisen. Skaden er nu
udbedret, men skibets afgang blev
udsat med knap et døgn, da ind-
sejlingen til Godthåb Skibshavn var
blokeret. Kystpassager-trafikken har
ikke så store vanskeligheder for ti-
den, da højsæsonen først begynder
efter skoleferien. Hidtil har man af-
lyst „Disko“s tre ture sydpå fra Godt-
håb, og passagererne er blevet vide-
rebefordret med helikoptere. Af At-
lant-skibene har „Svendborg" hidtil
fået den længste forsinkelse — hele
fem uger — p. gr. af storisen. Tank-
skibet „Irland" er hidtil forsinket med
ca. tre uger under den sidste tur fra
Færingehavn sydpå. Der er dog ingen
akut brændstof-mangel i de forskel-
lige byer. Det færøske passagerskib
„Tjaldur" sidder fast i Færingehavn
sammen med en salt-båd, og en anden
salt-båd venter på isbedring for at
komme ind til Nordafar. Selv Svit-
zer’s isbrydende bjergningsfartøj „Si-
gyn" har haft havari — en rorskade,
som er blevet udbedret af skibets
egen besætning. På dette billede ses
en udenlandsk trawler, der prøver på
at komme ud af isen nordvest for Fæ-
ringehavn. (Tekst og foto, agdl., åssil.:
Hans Janussen).
sikorssuit ajornartorsiortitsiput
siko — sikorssuit ukiuvdlo sikua —
nunavta kitåta ilarujugssuane ardla-
ligtigut iluardluångitsunik kingune-
KangajalerpoK. pissutsit erninakåneK
avdlångungigpata igdloKarfit ilåine
ukioK måna sanaortugagssat kinguar-
toratarsinaussut, Nungme GTO-me
sulissut OKautigåt. nunavta kimut si-
neriåne sioritanik pajugtorneK tåsså-
ngånit pilerssårusiorneKartarpoK. u-
kioK måna aprilip autdlarKautånit åi-
pågo martsip naggatånut sionrat
170.000 kubikmeter pigssarsiarineKå-
såput. tåuko 60—70 procenté ukioK
måna sanaortornerme atugagssåuput,
siorartautitdlo arfineK-mardluinait
pigineKarmata uvdlorpålungnik ki-
nguåutoKåtårnerit suniuteitarnerdlug-
sinåuput. Narssap, K’aicortup Nanor-
tagdlivdlo pigissåine pissutsit ernu-
manarpatdlårungnaersimåput, Påmiu-
nitdle avangnamiit isumavdluarnarto-
Karpatdlangitdlat. siorartautit amer-
dlanerit måna Nungmiput sikorssuar-
nit anitdlariarsinaunatik. Nungme su-
livfigssuarme pissortaussoK Martin
Nedergaard nalunaerpoK bundgarner-
ssorneK sikorssuit ajutortitdluinaråt.
Nungme sulivfigssuarmut sujorna ma-
jime sårugdligit 1100 tonsit tunineicar-
simåput — ukioK måna Kåumåme tå-
ssane taimågdlåt 300 tonsingajait.
Nordafar måna tikitdlugo aulisagaer-
figineKångitdluinarsimavoK, Norda-
farivdlo angatdlatai ardlagdlit Nung-
miput autdlariarsinaunatik. kilisauti-
tåK „Nuk“ angalarKårnermine saner-
Kaminik singartorsimavoK putulårsi-
mavdlunilo sikorssuarsiortitdlune. a-
joKutå måna iluarsigatdlameKarpoK,
umiarssuardle mardlungormat unu-
kut autdlaraluarame sikorssuaKarpat-
dlårnera pissutigalugo kigaeKalune a-
nitdlangniarpoK, sivisiimik niggerne-
rata kingorna Nup erKåne imaK issigi-
ssaK tamarme — Nup kangerdluanut
agdlåt — imarnerssaerutingajagdlune
sikunik Kagdlersimalerame. sinerssor-
tautit angatdlåssinerat sule ajornar-
torsiorfiuvatdlångilaK, atuarungnaer-
nerup kingorna aitsåt ilaussut angat-
dlatdlualertarmata. „Disko“-p Nung-
mit kujåmut ingerdlanigssaralue må-
namut pingasut taimaitinarneKarput,
ilaussutdlo helikopterinik ingerdlater-
KingneKartarput. imarpikortautinit
månamut kinguåutornerpaussoK tåssa
„Svendborg" — sikorssuit pissutiga-
lugit sapåtit akunerinik tatdlimanik
kinguåutortoK. umiarssuaK oliamik
agssartut „Irland" Kangerdluarsso-
rutsimit kingugdlermik kujåmut a-
ngalanermine månamut sapåtit aku-
nere pingasut migssiliordlugit kingu-
åutorsimavoK. igdloKarfingnile éssi-
glngitsune ikumatigssamik amigaute-
KartoKångikatdlarpoK. savalingmior-
miut umiarssuåt „Tjaldur" taratsunik
pajugtumik åipaKardlune Kangerdlu-
arssorutsimit anitdlangneu sapilersi-
mavoK, umiarssuvdlo taratsunik pa-
jugtup avdlap Nordafarimut pulanig-
ssaminut sikut pitsångorsivai. Svit-
zerip ånåussiniartautå „Sigyn" siku-
nik aserorterissartortaoK åma sikusi-
ordlune aKumigut ajoKuteKalersima-
galuarpoK, ajoKutåle inugtaisa nang-
minérdlutik iluarsisimavåt. åssilissa-
me uvane takuneKarsinauvoK kilisaut
avdlamiut pigissåt Kangerdluarsso-
rutsip avangnåne-kitåne sikorssuarnit
anitdlangniarssarissoK.
tikeråK kungikormio
kungip nukå uvdlune måkunane nunavtine tikerårpoK, ilagalu-
git påne, prinsesse Elisabeth ama igdlune prins Christian af
Schaumburg-Lippe
kungip nukå, Arveprins Knud, uv-
dlune måkunane nunavtine tikerår-
poK. ilagai påne, prinsesse Elisabeth
igdlunilo prins Christian af Schaum-
burg-Lippe. angalaKataussut avdlat
tåssa: stationschef Helge Skjoldager,
SAS, kontorchef Jens Fynbo, KGH
åma amerikamiut tingmissartomer-
mut tungatitdlugo Københavnime
autdlartitåt.
Kangerdlugssuarme tikerårsinardlu-
tik uvdlume kungip nukåta maligtai-
salo Nuk tikerårpåt, katerssortarfing-
me kavfisutitsissoKåsavdlune. tama-
tumane kungip nukåta ilagsissugssau-
vai Nungme pissortat åssigingitsut
inungnigdlo sivnlssut.
Nungmingånit kungip nukå rnalig-
tailo tingmissartumik Kangilinguanu-
kåsåput. Danmarkimut uterialernerå-
ne tikeråmeKåsåput Påmiut Manit-
sordlo.
ukiune kingugdlerne kungip nukåta
ardlaleriardlune nunarput tikerårtar-
simavå agsut nuånarineKardlune. ma-
jime 1963 kungip nukåta Nuk Sisi-
miutdlo tikerårpai. 1965-ime tikerår-
pai Ausiait, K’asigiånguit, Ilulissat så-
kutoKarfitdlo Thuleme Kangerdlug-
ssuarmilo.
Kongeligt besøg
Arveprinsen besøger i disse dage Grønland. Han ledsages af sin datter,
prinsesse Elisabeth og sin fætter prins Christian af Schaumburg-Lippe.
Arveprins Knud er i disse dage på
besøg i Grønland. Han ledsages af sin
datter, prinsesse Elisabeth, der første
gang besøger Grønland og af sin fæt-
ter prins Christian af Schaumburg-
Lippe. De øvrige deltagere i besøget
er stationschef Helge Skjoldager, SAS,
kontorchef Jens Fynbo, KGH og luft-
attacheen ved den amerikanske am-
bassade i København.
Efter et besøg i Søndre Strømfjord
gæstede Arveprinsen og hans følge
i dag Godthåb, hvor der er arrangeret
kaffemik i forsamlingshuset. Her får
Arveprinsen lejlighed til at hilse på
repræsentanter for befolkningen i
Godthåb.
Efter besøget i Godihåb flyver Ar-
veprinsen og hans følge til Grønnedal.
På hjemvejen til Danmark aflægges
besøg i Frederikshåb og Sukkertop-
pen.
I de senere år har Arveprinsen ad-
skillige gange besøgt Grønland, hvor
han er meget populær. Man glæder
sig altid til at få besøg af Kongens
Lillebror, som han kaldes i Grønland.
I maj 1963 besøgte Arveprinsen Godt-
håb og Holsteinsborg. Besøget i 1965
gjaldt Egedesminde, Christianshåb,
Jakobshavn og forsvarsområderne i
Thule og Søndre Strømfjord.
Arveprins Knud
sårugdligit ingassag-
tumik piniarneKartut -
norgemio imanik misigssuissoK oitartoK, nunavta kimut sineriå-
ta avatåne misigssuinermik kingorna
norgemiut imånik aulisagkanigdlo
misigssuissut pissarnermigsut ukiu-
mut atausiardlutik nunavta imartaine
„G. O. Sars“-imik misigssuerérdlutik
utersimåput. angalanerme pissortau-
ssoK imånik misigssuissoK Erling
Bratberg, aulisarnikut KutdlersaKar-
fingme Bergenimltume, atorfilik atua-
gagssiame „Fiskaren“-ime suleKatau-
ssumut OKarsimavoK sikorssuaKarpat-
dlårnera pissutigalugo Tunup avatåne
misigssuinigssaraluit taimaitlnarne-
Karsimassut. Kitåta avatåne misig-
Angmagssalik i
Grønlandsrådet
Problemerne omkring Angmagssalik
bliver taget op i Grønlandsrådets
juni-møde. Rådets sekretariat har
indsamlet et større materiale om disse
problemer, og der forberedes en rejse
til Østgrønland.
Spørgsmålet om erlhvervskonsulen-
ter skal ligeledes behandles. Det gæl-
der også oprettelse af arbejdsmar-
kedskontorer i alle grønlandske byer.
Dagsordenen omfatter endvidere lo-
ven om kommunernes styrelse, forsla-
get til ekspropriationslov, fiskeripro-
blemer, Sukkertoppens byplan, arbej-
derbeskyttelse, folkeoplysning og re-
degørelse for landsrådets forårsmøde.
ssuinerit åma sikunit ajoKusersorne-
Karsimåput.
— sikunik ajornartorsiuteKarneK
pissutigalugo imamik misigssuinigssa-
raluavta ilait taimaitmartariaKarpa-
vut, ikangnernilo ardlalingne aulisag-
kanik misilisinåungilagut. påsissutig-
ssat angalanivtine pigssarsiavut sule
misigssorKigsårsimångikaluardlugit
malugissavtinit pingårneK tåssa Ka-
låtdlit-nunåta kimut sineriåta avatå-
ne ikangnerit ingmånguåinaK aulisa-
gaKartut. Danas Bankip kimut uvi-
nganera kisime angisunik pualasunig-
dlo sårugdleKarpoK. avdlane tamane
aulisagårarpagssuit kisimik nåmagtu-
gagssåuput, Erling Bratberg nalunaer-
poK nangigdlunilo:
— isumaKarpugut aulisarneK ima
angnertutigissumik ingerdlåneicartoK
aulisagkat sule iluamik agdlingitsut
tamåkiussardlutik pissarineKartalersi-
mavdlutik. Kalåtdlit-nunåtame kimut
sineriåta avatåne ikangnerssuarne ki-
lisauterpagssuit nunanit ardlalingnit
pissut aulisartarput. ningitagarssor-
niarneK agdlåt ajornarajugpoK kili-
sautit ningitagkanik avKusårsinigssa-
mingnik soKutigissaKarneK ajormata.
sårugdligit Kalåtdlit-nunåta kimut si-
neriåta erKånltut piniapilungneKar-
nermit ikiliartuinartut Kularutigissa-
riaKångilaK — kilisautit pissaKångi-
ngajagtarnerisigut tamåna åma er-
sserpoK.