Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 3

Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 3
Nedskæringer på anlægsarbejder Der er på finansloven 1969—70 bevilget ca. 295 miil. kr. til anlægsvirksom- heden i Grønland, men grundet besparelser på statsbudgettet har det væ- ret nødvendigt at udskyde nogle af de forberedte opgaver. Til statens bygge- og anlægsvirk- somhed i Grønland er der på finans- loven 1969—70 bevilget ca. 295 mili. kr., den hidtil største bevilling til disse formål. Anlægssæsonen er de fleste steder i Grønland allerede indledt, ®en som følge af, at nogle opgaver V>I medføre højere omkostninger end forud beregnet og endvidere som føl- se af, at der nu skal gennemføres ge- nerelle besparelser på statsbudgettet, Vll det være nødvendigt at udskyde nogle af de forberedte opgaver. Ved udarbejdelsen af efterfølgende forslag til udskydelser har det været nødvendigt for at undgå tab at tage hensyn til opgaver, hvorom der måtte V8ere indgået kontrakter, udsendt ma- terialer eller hvor arbejder allerede ei' Påbegyndt. Det har således været relativt få opgaver, der har kunnet komme i betragtning. Følgende opgaver vil herefter udgå Sælskind til 17 mili. kr. Omkring 173.000 sælskind til en værdi af ca. 17 miil. kr. er blevet re- sultatet af den norske sælfangst i år. Saslfangstskuderne fra Sunnmøre har fået 78.000 skind til en værdi af syv fnill. kr. og de nordnorske skibe hen- imod 95.000 skind til en værdi af 10 mill. kr., oplyser det norske blad „Fi- skaren“. som 1969-opgave: (beløbsangivelser i 1000 kr.) KGH’s byggeområde: bu- tiks-og pakhusudvidelse, Fiskenæsset 50, skonnertbro NiaKornårssuk 165, pakhus Jakobshavn 1200, helistop UmånaK 685, diverse materiel 200, kloaktilslutning industrianlæg Frede- rikshåb 500, ikke specificerede opga- ver for 400. GTO’s bygherreområde: Vand og kloak til skoleområde 725, vej til nyt boligområde Jakobshavn 420, auto- værksted 450, brandværnsmateriel 100, televæsenet diverse 500, ikke specifi- cerede opgaver for 400. Ministeriets bygherreområde: Skole Julianehåb gymnastiipal 1000, butiks- byggeri Frederikshåb 850, forsamlings- hus Frederikshåb 750, rest gi. lands- fogedbolig i Godhavn 400, lægebåd 200. Efter udskydelsen af foranstående opgaver og efter en regulering af en- kelte opgavers opdeling i etaper, der er uden betydning for færdiggørelses- tidspunkter, vil der som en reserve for den totale virksomhed på ca. 288 mili. kr. være et ikke disponeret be- løb på 8 miil. kr. — mellem 3 og 4°/o — til imødekommelse af uforudsete udgifter og hændelser. Størrelsen af denne reserve må p. t. anses for absolut minimum, og det vil derfor ikke kunne udelukkes, at det senere kan blive nødvendigt med yderligere en regulering af opgave- sammensætningen. Ændring af valgreglerne Nogen tid før landsrådets forårssam- linS udtalte formanden til Radioavi- Sen bl. a. at „landsrådet havde ved- fuget at afholde to ordinære møder orn året bl. a. med den begrundelse, uf vigtige sager på den måde kunne behandles to gange om året, således ut rådsmedlemmerne efter første be- handling kunne orientere vælgerne og undre interesserede om rådets stil- hngtagen til spørgsmålene. Nled hensyn til vedtagelsen af, at vælgerne kun skal stemme på een kandidat, vil jeg gerne sige, at en så- dan vedtagelse vil ændre den hidtidi- ge retningslinie totalt med uoverskue- hge ændringer af kommunernes for- valtninger som følge. Mon en sådan vedtagelse ikke er berettiget til først uf blive forelagt kommunalbestyrel- serne og disse vælgere? Som bekendt er det ikke nemt at frække et afgivet løfte om rettigheder eller goder tilbage. Jeg betragter der- for landsrådets nævnte vedtagelse som et udtryk for indskrænkning af væl- gernes rettigheder. Hvad er forskellen på spørgsmålet °m enten at nedsætte valgretsalderen eller indskrænke retten til at stemme Pu kun en enkelt kandidat? Begge spørgsmål synes at have afgørende betydning. Er det ikke den mest retfærdige, såfremt der skal foretages folkeaf- stemning om valgretsalderen til efter- ret, at der også samtidig foretages Ekspeditioner Koninklijke Nederlandse Alpen- Vereniging, Warmond, Holland, har faet tilladelse til at foretage en rent sports- og turistmæssig bjergbestig- ningsekspedition til Schweizerlands- området nord for Angmagssalik i au- gust 1969. Ekspeditionen omfatter 9 deltagere under ledelse af dr. J. A. Noordijk. Deltagerne er på nær to alle evede bjergbestigere med betydelig °rudgående erfaring i bjergbestig- ning. Ski Club Alpin Parisien, Paris, har uet tilladelse til at foretage en bjerg- bestigningsekspedition i Søndre ‘Strømfjords-området i slutningen af hmj 1969. Ekspeditionen omfatter 22 deltagere, der alle er erfarne bjerg- bestigere, og det er ekspeditionens hensigt at bestige Mount Attei’, der er eliggende omkring 80 km sydvest or lufthavnen i Søndre Strømfjord. Londons Universitet har fået tilla- delse til at foretage en ekspedition til _fgrønland i juli—august måned 1969. Ekspeditionen omfatter 6 delta- ®ere under ledelse af arkitekt Derek 'ordham. Med Kulusuk som udgangs- punkt går ekspeditionen via Kung- miut til Kangerdlugssuatsiaic fjord til folkeafstemning om vælgerne kun skal stemme på enkelt kandidat til kommunalbestyrelsesvalg. Er det rigtigt, at det med at stem- me på flere kandidater ikke prakti- seres i andre lande? At jeg er uenig med landsrådets be- handling af de nævnte spørgsmål har jeg følgende grunde: Den hidtidige retningslinie betrag- ter jeg som et udtryk for et sandt de- mokrati. Både vælgerne og kandida- terne har jo altid deres egne interes- ser, som ikke kan adresseres til en bestemt person, idt målestokken af et demokrati er jo at koordinere mange menneskers forskellige interes ser, ligesom det er af meget stor værdi, at vore politiske repræsentan- ter har følelsen af at stå bag mange vælgere (eller at have mange vælgere bag sig). Det er jo også netop det, vi altid lægger vægt på, når vi går til valgurnerne både til landsråds- og kommunalbestyrelsesvalg. Jeg mener med andre ord ikke, at vi uden videre skal efterabe dansker- nes eller andre folkeslags valgmeto- der. Der har man jo partierne, som bestemmer, hvilke personer, der skal vælges til kommunalbestyrelser eller andre råd. Jeg vil derfor gerne beholde vores demokratisk-betonede valgmetode. Vi siger jo også folkevalgte — og ikke udvalgte af flertallet af enkelte men- neskers stemmer. Peter Thaarup Høegh. til Grønland France Gletscher. Herudover vil ek- speditionen operere omkring Kristian Gletscher og nunatakkerne øst for Mont Forel og i forbindelse hermed gennemføre geologiske, geodætiske og botaniske undersøgelser. Club Alpino Italiano, Sezione di Sesto" S. Giovanni, har fået tilladelse til at gennemføre en ekspedition med bjergbestigningsformål i OmånaK- området i tiden fra den 10. juli til den 10. august 1969. Ekspeditionen omfatter 5 medlemmer. Rolf Kjellstrom, Uppsala, har fået tilladelse til at gennemføre et viden- skabeligt undersøgelsesarbejde i Ang- magssalik og Scoresbysund distrikter vedrørende grønlandsk ægteskabstra- dition. Det er hensigten at gennem- føre de omhandlede studier i juli— august måned 1969. Imperial College Union, England, har fået tilladelse til at gennemføre en ekspedition til Østgrønland i som- meren 1969. Ekspeditionen omfatter 6 deltagere under ledelse af dr. R. Malcolm Lansley. Ekspeditionen vil operere i området ved France og Paris Gletscheren samt i området nord for Kristian Gletscher. »Nuk« i storisen — »Nuk« sikorssuarsiortOK I forgårs ved 18-tiden afgik hæktrawleren „NQk“ fra Godthåb på sin 2. tur. I går ved middagstid var trawleren ikke endnu kommet ud af isen, der var tæt pakket i hele Godthåb distrikt. igpagssåne unåkut arfernup migssåne kilisaut „NOk" åipagssånérdlune NQngmit aulisariarpoK. igpagssaK uvdlo’KerKata migssåne kilisaut sikunit sule anitdlåusimångitsoK nalunaerutigineKarpoK. sanaortugagssat kinguartitat 1969—70-ime nålagauvfiup nunavtine sanaortugagssanut akuer- ssissutigai 295 mili. kr., tåssa akuerssissutit aitsat taima amer- dlatigalutik, nålagauvfiuvdle siparnialernera pissutigalugo pi- ssariaKarsimavoK suliagssat ilaisa kinguartineKarnigssat nålagauvfiup Kalåtdlit-nunåne sa- naortortitsineranut atugagssatut 1969- 7 0-ime akuerssissutigineuarput 295 mili. kr., tåssa akuerssissutaussut ait- såt taima amerdlatigalutik. sanaortor- titsineK nunavtine amerdlaneme ma- na autdlarterérpoK, pilerssårutauga- landsråde atautsimingajalermat, landsrådip formandia radiukut OKau- seKarpoK landsrådip aulajangersima- gå ukiumut mardloriardlune lands- råde atautsimitalisassoK, tamatumu- ngalo patsisit ilagigåt sut suliagssat pingåruteicartut ukiumut mardloriar- dlutik OKaluserineKartalerniåsangma- ta. sujugdlermigdlo OKaluserineKarér- nerisigut tauva ilaussortat Kinersissi- tik avdlatdlo soKutigingnigtut sang- missarniåsangmatigit. Kinersissugssap atautsip Kinigagssat ilånik atausinarmik Kinersissalernig- ssamik atulersitsiniarneK. månamut periautsinik avdlångortitsivdluinar- tugssaK kommunimilo sulinermik su- niutingårtugssaK, Kinersissartunik kommunalbestyrelsimitdlo OKaluseri- kalåtdlit agdliartorput kalåtdlit agdliartorput. tamåna nangminev. takunen ajomångilaK a- ngajomåt Kitomaitdlo inersimassut sanilerigkångata. ilumutdle taimdine- ra åma ilisimatut ugpernarsisimavåt, sujorna nakorsat Upemaviup eruåne misigssuigamik. tå vane inuit uki ut 80 matuma sujornagut misigssorneicarsi- måput åma angissusé ugtortarneKarsi- mavdlutik, sujomalo misigssuinerme påsineKarsimavoK tåva nimiut centi- meterit uulit migssiliordlugit angne- rulersimassut. nakorsat misigssuissut ukioK måna åma Upernaviup erKånukåsåput, na- korsatut misigssuinikut rådeicarfing- mit 33.000 kr. tamatumunga atugag- ssångortineKarsimangmata. misigssui- artortut sujulerssortigisavåt nakor- sauneK Jørgen Balslev Jørgensen, pe- Katåusåputdlo kigutit nakorsåt Jan Jakobsen, eskimunik ilisimatoK Keld Hansen, åssilissøK Per Kruse, nakor- saK Steffen Strøbek, nåparsimassut pårssissåt Netta Hansen åma nakor- sagssamut iliniartoa Lone Schicht- krull. tåuko kalåtdlisut neainik ting- missanigdlo angnermik nerissaKartug- ssåuput. misigssuinigssane angnerussumik sujunertarineKartoK tåssa påsiniåsav- dlugo inup avatangissiminik sungiu- ssisinaunera, kalåtdlit ukiorpagssuar- ne påsisimavåt KanoK ilivdlutik ava- tangissimik sungiusinaunigssåt, na- korsatdlo måna påsinialersimavåt Ka- noK pissosartartOK kalåtdlit icavdlu- nånit akussaugångata. månåkutdle påsineKarsimavoK Upernaviup encåne kalåtdlit Kavdlunånit akussat ilimagi- neKartutut amerdlatigingitsut. luitdle ilait nautsorssutigineKartumit akisunerussugssaungmata åmalo måna nålagauvfik sipåruteKartugssångorsi- mangmat pissariaicartugssauvoK su- liagssat piarérsarneKarsimagaluartut ilaisa kinguartineKarnigssåt. suliagssat såt kinguartineKarumår- terKårnigsså pingåruteKarsimånginer- dlune? naluneKångilaK ajungitsorsiagssanik pisinautitaunemigdlunt tunissisima- gåine tamåkua utertinigssåt imåinåu- ngitsåssarmata. taimåitumik isuma- Karpunga, landsrådip måna aulajangi- nera Kinersissartut pisinauvfisa ilå- nik arsårinertut issigissariaKartoK. ukunane apencutine mardlungne suna åssigingissutauva, Kinersissartut ukiuisa åparniameKarnerat, atausl- narmigdlunit Kinigagssat akomånik tunississalernigssaK, tåuko aperautit åssigitdluinarmik pingåruteKarput. pissusigssamisusångila ukiaro Ki- nersissartut ukiuisa åpartineKarnig- ssåt taisissutigineKåsagpat åma ilå- ngutdlugo atausinarmik taisissaler- nigssaK taisissutigisavdlugo? ilumårpa Kalåtdlit-nunåne taisi- ssameK kommunalbestyrelsimut ilau- ssortagssanik ardlalingnik inup ataut- sip taisissarnera avdlane atorneKå- ngitsoK? uvanga anguniagkamut encarsau- terssuinaraluarnerdlunga (tankeeks- periment) isumaKatåungitdluinarama måko tungavigalugit: måna periauseK demokratimut na- lencutdluinartutut issigigavko Kiner- sissut kandidatitdlo åssigingitsorpag- ssuarnik soKutigissaKartarmata inup atausinaup pigineK sapertagainik, de- mokrativme sujunertaringmago inuit isumåt soicutigissaitdlo atautsimut ka- kåtutut suleKatigigsiniåsavdlugit, å- malo inuit Kinigaisa sapingisamik Ki- nersissunik amerdlasunik tunuleaute- Karnigssåt pingåKingmat. sordlume tamåna folketingime landsrådimilo ilaussortagssarsiorångavta pingårti- tarigput. — Danmarkime nunanilo avdlane pe- riautsit ilåmiåinardlugit avdlångor- titsiniameK tungavigssaKarsoringilara tåukunanime Kinersissut pinatik Kini- gagssap kiap kommunalbestyrelsinut avdlanutdlume ilaussortångornigssåt partivisa aulajangertarmåssuk. taimåitumik Kinersissauserput de- mokraterpalårtoK piginarumavara i- mame OKartaravta inuit Kinigait. OKa- rata inuit atausiåkånit amerdlaner- nik Kinigkat. — Peter Thaarup Høegh. tut aulajangerniarneKarnerane pissa- riaKarsimavoK sananigssamik isuma- Katigissutaorérsut atortugssatdlo nag- siuneKarérsut maungåinartineKångi- nigssåt, suliagssatdlo autdlamemeKa- rérsut unigtunginigssåt. taimaingmat suliagssat sanaortugagssat amerdlå- ssusinut nalerKiutdlugit ikigtuinait ki- nguartineKartariaKarsimåput. kinguartitat suliaritiniagkat atåne taineKartut 1969-ime taimaitinartariaKarsimåput: KGH-p sanatiniagai: K’eKertarssuat- siaine pisiniarfiup Kuerssuvdlo agdli- nigssånut 50.000 kr., NiaKomårssung- me umiarssuåncanut talitarfiliagssa- mut 165.000 kr., Ilulissane Kuerssua- liagssamut 1.200.000 kr., tJmåname helikopterinut unigtarfiliagssamut 685.000 kr., atortugssanut tamalånut 200.000 kr., Påmiune sulivfigssup imer- mut eraagkamut avKUsemeKarnigsså- nut 500.000 kr., suliagssanutdlo ingmi- kut taineKångitsunut 400.000 kr. GTO-p suliarititagssainut: atuarfit imermut avKusernigssånut eraagka- mutdlo imermut kugfilernigssånut 725.000 kr., Ilulissane avKusiniagssa- mut 420.000 kr., bilinik iluarsaivfiliag- ssamut 450.000 kr., Kavterutinut 100.000 kr., telefoneKarnermut 500.000 kr. ingmikut taineKångitsunut 400.000 kr. ministereKarfiup sanatiniagainut: K’aKortume atuarfiup eKaersårfigsså- nut 1.000.000 kr., Påmiune pisiniarfig- ssamut 850.000 kr., Påmiune katerssor- tarfigssamut 750.000 kr. K’eaertarssu- arme nålagkap igdlutOKånut 400.000 kr., nakorsap pujortuléragssånut 200.000 kr. Kanordle pissoKariassårsinaunera i- sumagalugo 8 mili. kr. atorneKarsi- naussutut sitdlimatigineKartugssåu- put. sitdlimataussugssat tåuko ikilisi- neKancigsinåungitsutut isumaKarfigi- neKarmata kingoma pissariaKalerKig- sinaujumårpoK suliagssat katiterneri- sa avdlångorterKingneKarKigsinaunig- ssåt. GRATIS NYT 1GD SIDERS GIGANT l'autoudstyrl KATALOG med autoudstyr ug reservedete ring eller skriv- SUPERMARKED I AUTOUDSTYR M.NIELSEN&S0N ODENSE ALBANIGADE 33-37-1X^.(09)11 83 60 tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit V!r ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland Kinersissarnerme avdlångutit i

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.