Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 3

Nedskæringer på
anlægsarbejder
Der er på finansloven 1969—70 bevilget ca. 295 miil. kr. til anlægsvirksom-
heden i Grønland, men grundet besparelser på statsbudgettet har det væ-
ret nødvendigt at udskyde nogle af de forberedte opgaver.
Til statens bygge- og anlægsvirk-
somhed i Grønland er der på finans-
loven 1969—70 bevilget ca. 295 mili.
kr., den hidtil største bevilling til disse
formål. Anlægssæsonen er de fleste
steder i Grønland allerede indledt,
®en som følge af, at nogle opgaver
V>I medføre højere omkostninger end
forud beregnet og endvidere som føl-
se af, at der nu skal gennemføres ge-
nerelle besparelser på statsbudgettet,
Vll det være nødvendigt at udskyde
nogle af de forberedte opgaver.
Ved udarbejdelsen af efterfølgende
forslag til udskydelser har det været
nødvendigt for at undgå tab at tage
hensyn til opgaver, hvorom der måtte
V8ere indgået kontrakter, udsendt ma-
terialer eller hvor arbejder allerede
ei' Påbegyndt. Det har således været
relativt få opgaver, der har kunnet
komme i betragtning.
Følgende opgaver vil herefter udgå
Sælskind til 17 mili. kr.
Omkring 173.000 sælskind til en
værdi af ca. 17 miil. kr. er blevet re-
sultatet af den norske sælfangst i år.
Saslfangstskuderne fra Sunnmøre har
fået 78.000 skind til en værdi af syv
fnill. kr. og de nordnorske skibe hen-
imod 95.000 skind til en værdi af 10
mill. kr., oplyser det norske blad „Fi-
skaren“.
som 1969-opgave: (beløbsangivelser
i 1000 kr.) KGH’s byggeområde: bu-
tiks-og pakhusudvidelse, Fiskenæsset
50, skonnertbro NiaKornårssuk 165,
pakhus Jakobshavn 1200, helistop
UmånaK 685, diverse materiel 200,
kloaktilslutning industrianlæg Frede-
rikshåb 500, ikke specificerede opga-
ver for 400.
GTO’s bygherreområde: Vand og
kloak til skoleområde 725, vej til nyt
boligområde Jakobshavn 420, auto-
værksted 450, brandværnsmateriel 100,
televæsenet diverse 500, ikke specifi-
cerede opgaver for 400.
Ministeriets bygherreområde: Skole
Julianehåb gymnastiipal 1000, butiks-
byggeri Frederikshåb 850, forsamlings-
hus Frederikshåb 750, rest gi. lands-
fogedbolig i Godhavn 400, lægebåd
200.
Efter udskydelsen af foranstående
opgaver og efter en regulering af en-
kelte opgavers opdeling i etaper, der
er uden betydning for færdiggørelses-
tidspunkter, vil der som en reserve
for den totale virksomhed på ca. 288
mili. kr. være et ikke disponeret be-
løb på 8 miil. kr. — mellem 3 og 4°/o
— til imødekommelse af uforudsete
udgifter og hændelser.
Størrelsen af denne reserve må p. t.
anses for absolut minimum, og det vil
derfor ikke kunne udelukkes, at det
senere kan blive nødvendigt med
yderligere en regulering af opgave-
sammensætningen.
Ændring af valgreglerne
Nogen tid før landsrådets forårssam-
linS udtalte formanden til Radioavi-
Sen bl. a. at „landsrådet havde ved-
fuget at afholde to ordinære møder
orn året bl. a. med den begrundelse,
uf vigtige sager på den måde kunne
behandles to gange om året, således
ut rådsmedlemmerne efter første be-
handling kunne orientere vælgerne og
undre interesserede om rådets stil-
hngtagen til spørgsmålene.
Nled hensyn til vedtagelsen af, at
vælgerne kun skal stemme på een
kandidat, vil jeg gerne sige, at en så-
dan vedtagelse vil ændre den hidtidi-
ge retningslinie totalt med uoverskue-
hge ændringer af kommunernes for-
valtninger som følge. Mon en sådan
vedtagelse ikke er berettiget til først
uf blive forelagt kommunalbestyrel-
serne og disse vælgere?
Som bekendt er det ikke nemt at
frække et afgivet løfte om rettigheder
eller goder tilbage. Jeg betragter der-
for landsrådets nævnte vedtagelse som
et udtryk for indskrænkning af væl-
gernes rettigheder.
Hvad er forskellen på spørgsmålet
°m enten at nedsætte valgretsalderen
eller indskrænke retten til at stemme
Pu kun en enkelt kandidat? Begge
spørgsmål synes at have afgørende
betydning.
Er det ikke den mest retfærdige,
såfremt der skal foretages folkeaf-
stemning om valgretsalderen til efter-
ret, at der også samtidig foretages
Ekspeditioner
Koninklijke Nederlandse Alpen-
Vereniging, Warmond, Holland, har
faet tilladelse til at foretage en rent
sports- og turistmæssig bjergbestig-
ningsekspedition til Schweizerlands-
området nord for Angmagssalik i au-
gust 1969. Ekspeditionen omfatter 9
deltagere under ledelse af dr. J. A.
Noordijk. Deltagerne er på nær to alle
evede bjergbestigere med betydelig
°rudgående erfaring i bjergbestig-
ning.
Ski Club Alpin Parisien, Paris, har
uet tilladelse til at foretage en bjerg-
bestigningsekspedition i Søndre
‘Strømfjords-området i slutningen af
hmj 1969. Ekspeditionen omfatter 22
deltagere, der alle er erfarne bjerg-
bestigere, og det er ekspeditionens
hensigt at bestige Mount Attei’, der er
eliggende omkring 80 km sydvest
or lufthavnen i Søndre Strømfjord.
Londons Universitet har fået tilla-
delse til at foretage en ekspedition til
_fgrønland i juli—august måned
1969. Ekspeditionen omfatter 6 delta-
®ere under ledelse af arkitekt Derek
'ordham. Med Kulusuk som udgangs-
punkt går ekspeditionen via Kung-
miut til Kangerdlugssuatsiaic fjord til
folkeafstemning om vælgerne kun
skal stemme på enkelt kandidat til
kommunalbestyrelsesvalg.
Er det rigtigt, at det med at stem-
me på flere kandidater ikke prakti-
seres i andre lande?
At jeg er uenig med landsrådets be-
handling af de nævnte spørgsmål har
jeg følgende grunde:
Den hidtidige retningslinie betrag-
ter jeg som et udtryk for et sandt de-
mokrati. Både vælgerne og kandida-
terne har jo altid deres egne interes-
ser, som ikke kan adresseres til en
bestemt person, idt målestokken af
et demokrati er jo at koordinere
mange menneskers forskellige interes
ser, ligesom det er af meget stor
værdi, at vore politiske repræsentan-
ter har følelsen af at stå bag mange
vælgere (eller at have mange vælgere
bag sig). Det er jo også netop det, vi
altid lægger vægt på, når vi går til
valgurnerne både til landsråds- og
kommunalbestyrelsesvalg.
Jeg mener med andre ord ikke, at
vi uden videre skal efterabe dansker-
nes eller andre folkeslags valgmeto-
der. Der har man jo partierne, som
bestemmer, hvilke personer, der skal
vælges til kommunalbestyrelser eller
andre råd.
Jeg vil derfor gerne beholde vores
demokratisk-betonede valgmetode. Vi
siger jo også folkevalgte — og ikke
udvalgte af flertallet af enkelte men-
neskers stemmer.
Peter Thaarup Høegh.
til Grønland
France Gletscher. Herudover vil ek-
speditionen operere omkring Kristian
Gletscher og nunatakkerne øst for
Mont Forel og i forbindelse hermed
gennemføre geologiske, geodætiske og
botaniske undersøgelser.
Club Alpino Italiano, Sezione di
Sesto" S. Giovanni, har fået tilladelse
til at gennemføre en ekspedition med
bjergbestigningsformål i OmånaK-
området i tiden fra den 10. juli til
den 10. august 1969. Ekspeditionen
omfatter 5 medlemmer.
Rolf Kjellstrom, Uppsala, har fået
tilladelse til at gennemføre et viden-
skabeligt undersøgelsesarbejde i Ang-
magssalik og Scoresbysund distrikter
vedrørende grønlandsk ægteskabstra-
dition. Det er hensigten at gennem-
føre de omhandlede studier i juli—
august måned 1969.
Imperial College Union, England,
har fået tilladelse til at gennemføre
en ekspedition til Østgrønland i som-
meren 1969. Ekspeditionen omfatter
6 deltagere under ledelse af dr. R.
Malcolm Lansley. Ekspeditionen vil
operere i området ved France og Paris
Gletscheren samt i området nord for
Kristian Gletscher.
»Nuk« i storisen — »Nuk« sikorssuarsiortOK
I forgårs ved 18-tiden afgik hæktrawleren „NQk“ fra Godthåb på sin 2. tur. I går ved middagstid var trawleren ikke endnu
kommet ud af isen, der var tæt pakket i hele Godthåb distrikt.
igpagssåne unåkut arfernup migssåne kilisaut „NOk" åipagssånérdlune NQngmit aulisariarpoK. igpagssaK uvdlo’KerKata
migssåne kilisaut sikunit sule anitdlåusimångitsoK nalunaerutigineKarpoK.
sanaortugagssat kinguartitat
1969—70-ime nålagauvfiup nunavtine sanaortugagssanut akuer-
ssissutigai 295 mili. kr., tåssa akuerssissutit aitsat taima amer-
dlatigalutik, nålagauvfiuvdle siparnialernera pissutigalugo pi-
ssariaKarsimavoK suliagssat ilaisa kinguartineKarnigssat
nålagauvfiup Kalåtdlit-nunåne sa-
naortortitsineranut atugagssatut 1969-
7 0-ime akuerssissutigineuarput 295
mili. kr., tåssa akuerssissutaussut ait-
såt taima amerdlatigalutik. sanaortor-
titsineK nunavtine amerdlaneme ma-
na autdlarterérpoK, pilerssårutauga-
landsråde atautsimingajalermat,
landsrådip formandia radiukut OKau-
seKarpoK landsrådip aulajangersima-
gå ukiumut mardloriardlune lands-
råde atautsimitalisassoK, tamatumu-
ngalo patsisit ilagigåt sut suliagssat
pingåruteicartut ukiumut mardloriar-
dlutik OKaluserineKartalerniåsangma-
ta. sujugdlermigdlo OKaluserineKarér-
nerisigut tauva ilaussortat Kinersissi-
tik avdlatdlo soKutigingnigtut sang-
missarniåsangmatigit.
Kinersissugssap atautsip Kinigagssat
ilånik atausinarmik Kinersissalernig-
ssamik atulersitsiniarneK. månamut
periautsinik avdlångortitsivdluinar-
tugssaK kommunimilo sulinermik su-
niutingårtugssaK, Kinersissartunik
kommunalbestyrelsimitdlo OKaluseri-
kalåtdlit agdliartorput
kalåtdlit agdliartorput. tamåna
nangminev. takunen ajomångilaK a-
ngajomåt Kitomaitdlo inersimassut
sanilerigkångata. ilumutdle taimdine-
ra åma ilisimatut ugpernarsisimavåt,
sujorna nakorsat Upemaviup eruåne
misigssuigamik. tå vane inuit uki ut 80
matuma sujornagut misigssorneicarsi-
måput åma angissusé ugtortarneKarsi-
mavdlutik, sujomalo misigssuinerme
påsineKarsimavoK tåva nimiut centi-
meterit uulit migssiliordlugit angne-
rulersimassut.
nakorsat misigssuissut ukioK måna
åma Upernaviup erKånukåsåput, na-
korsatut misigssuinikut rådeicarfing-
mit 33.000 kr. tamatumunga atugag-
ssångortineKarsimangmata. misigssui-
artortut sujulerssortigisavåt nakor-
sauneK Jørgen Balslev Jørgensen, pe-
Katåusåputdlo kigutit nakorsåt Jan
Jakobsen, eskimunik ilisimatoK Keld
Hansen, åssilissøK Per Kruse, nakor-
saK Steffen Strøbek, nåparsimassut
pårssissåt Netta Hansen åma nakor-
sagssamut iliniartoa Lone Schicht-
krull. tåuko kalåtdlisut neainik ting-
missanigdlo angnermik nerissaKartug-
ssåuput.
misigssuinigssane angnerussumik
sujunertarineKartoK tåssa påsiniåsav-
dlugo inup avatangissiminik sungiu-
ssisinaunera, kalåtdlit ukiorpagssuar-
ne påsisimavåt KanoK ilivdlutik ava-
tangissimik sungiusinaunigssåt, na-
korsatdlo måna påsinialersimavåt Ka-
noK pissosartartOK kalåtdlit icavdlu-
nånit akussaugångata. månåkutdle
påsineKarsimavoK Upernaviup encåne
kalåtdlit Kavdlunånit akussat ilimagi-
neKartutut amerdlatigingitsut.
luitdle ilait nautsorssutigineKartumit
akisunerussugssaungmata åmalo måna
nålagauvfik sipåruteKartugssångorsi-
mangmat pissariaicartugssauvoK su-
liagssat piarérsarneKarsimagaluartut
ilaisa kinguartineKarnigssåt.
suliagssat såt kinguartineKarumår-
terKårnigsså pingåruteKarsimånginer-
dlune?
naluneKångilaK ajungitsorsiagssanik
pisinautitaunemigdlunt tunissisima-
gåine tamåkua utertinigssåt imåinåu-
ngitsåssarmata. taimåitumik isuma-
Karpunga, landsrådip måna aulajangi-
nera Kinersissartut pisinauvfisa ilå-
nik arsårinertut issigissariaKartoK.
ukunane apencutine mardlungne
suna åssigingissutauva, Kinersissartut
ukiuisa åparniameKarnerat, atausl-
narmigdlunit Kinigagssat akomånik
tunississalernigssaK, tåuko aperautit
åssigitdluinarmik pingåruteKarput.
pissusigssamisusångila ukiaro Ki-
nersissartut ukiuisa åpartineKarnig-
ssåt taisissutigineKåsagpat åma ilå-
ngutdlugo atausinarmik taisissaler-
nigssaK taisissutigisavdlugo?
ilumårpa Kalåtdlit-nunåne taisi-
ssameK kommunalbestyrelsimut ilau-
ssortagssanik ardlalingnik inup ataut-
sip taisissarnera avdlane atorneKå-
ngitsoK?
uvanga anguniagkamut encarsau-
terssuinaraluarnerdlunga (tankeeks-
periment) isumaKatåungitdluinarama
måko tungavigalugit:
måna periauseK demokratimut na-
lencutdluinartutut issigigavko Kiner-
sissut kandidatitdlo åssigingitsorpag-
ssuarnik soKutigissaKartarmata inup
atausinaup pigineK sapertagainik, de-
mokrativme sujunertaringmago inuit
isumåt soicutigissaitdlo atautsimut ka-
kåtutut suleKatigigsiniåsavdlugit, å-
malo inuit Kinigaisa sapingisamik Ki-
nersissunik amerdlasunik tunuleaute-
Karnigssåt pingåKingmat. sordlume
tamåna folketingime landsrådimilo
ilaussortagssarsiorångavta pingårti-
tarigput. —
Danmarkime nunanilo avdlane pe-
riautsit ilåmiåinardlugit avdlångor-
titsiniameK tungavigssaKarsoringilara
tåukunanime Kinersissut pinatik Kini-
gagssap kiap kommunalbestyrelsinut
avdlanutdlume ilaussortångornigssåt
partivisa aulajangertarmåssuk.
taimåitumik Kinersissauserput de-
mokraterpalårtoK piginarumavara i-
mame OKartaravta inuit Kinigait. OKa-
rata inuit atausiåkånit amerdlaner-
nik Kinigkat. — Peter Thaarup Høegh.
tut aulajangerniarneKarnerane pissa-
riaKarsimavoK sananigssamik isuma-
Katigissutaorérsut atortugssatdlo nag-
siuneKarérsut maungåinartineKångi-
nigssåt, suliagssatdlo autdlamemeKa-
rérsut unigtunginigssåt. taimaingmat
suliagssat sanaortugagssat amerdlå-
ssusinut nalerKiutdlugit ikigtuinait ki-
nguartineKartariaKarsimåput.
kinguartitat
suliaritiniagkat atåne taineKartut
1969-ime taimaitinartariaKarsimåput:
KGH-p sanatiniagai: K’eKertarssuat-
siaine pisiniarfiup Kuerssuvdlo agdli-
nigssånut 50.000 kr., NiaKomårssung-
me umiarssuåncanut talitarfiliagssa-
mut 165.000 kr., Ilulissane Kuerssua-
liagssamut 1.200.000 kr., tJmåname
helikopterinut unigtarfiliagssamut
685.000 kr., atortugssanut tamalånut
200.000 kr., Påmiune sulivfigssup imer-
mut eraagkamut avKUsemeKarnigsså-
nut 500.000 kr., suliagssanutdlo ingmi-
kut taineKångitsunut 400.000 kr.
GTO-p suliarititagssainut: atuarfit
imermut avKusernigssånut eraagka-
mutdlo imermut kugfilernigssånut
725.000 kr., Ilulissane avKusiniagssa-
mut 420.000 kr., bilinik iluarsaivfiliag-
ssamut 450.000 kr., Kavterutinut
100.000 kr., telefoneKarnermut 500.000
kr. ingmikut taineKångitsunut 400.000
kr.
ministereKarfiup sanatiniagainut:
K’aKortume atuarfiup eKaersårfigsså-
nut 1.000.000 kr., Påmiune pisiniarfig-
ssamut 850.000 kr., Påmiune katerssor-
tarfigssamut 750.000 kr. K’eaertarssu-
arme nålagkap igdlutOKånut 400.000
kr., nakorsap pujortuléragssånut
200.000 kr.
Kanordle pissoKariassårsinaunera i-
sumagalugo 8 mili. kr. atorneKarsi-
naussutut sitdlimatigineKartugssåu-
put. sitdlimataussugssat tåuko ikilisi-
neKancigsinåungitsutut isumaKarfigi-
neKarmata kingoma pissariaKalerKig-
sinaujumårpoK suliagssat katiterneri-
sa avdlångorterKingneKarKigsinaunig-
ssåt.
GRATIS
NYT 1GD SIDERS
GIGANT l'autoudstyrl
KATALOG
med autoudstyr
ug reservedete
ring eller skriv-
SUPERMARKED I AUTOUDSTYR
M.NIELSEN&S0N
ODENSE ALBANIGADE 33-37-1X^.(09)11 83 60
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
V!r ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Kinersissarnerme avdlångutit
i