Atuagagdliutit - 29.05.1969, Blaðsíða 10

glæde sig over farverne i kahytten, som harmonerer
smukt med gløden i mahogniapteringen. Køkkenet er
komplet med to blus, vask, dobbelt isskab og masser
af skabs- og skuffeplads. Der er garderobe og toilet
og plads til feriegrejet, og der er gode sovepladser
for familien med to børn.
Cockpittet er stort, for man opholder sig trods vor
vejrlig mest udendørs. Her kan De tage solbad, spise
og fiske uden at træde hinanden over tæerne — og
så er det dybt og børnesikkert.
Kondensfugt er en kedelig sag, som mange kabiner
i fiberglasbåde er belemret med. I Coronet er der
ingen fugt. Kahytten er isoleret med balsa træ og
nylonskum, og der er sørget for rigelig ventilation.
Er den ikke for dyr? Nej, for man kan ikke bygge kva-
litet billigt. Gå blot Coronet grundigt efter og sam-
menlign. Den er sin pris værd — både som ny og som
brugt. Coronet er nemlig bygget for at holde — også
prisen
GENERALAGENT:
MARINE AFD. +
AARHUS MOTOR
COMPAGNI A/S
Sølystgaarden, Egaa • Telefon (06) 220833
Forhandlere1
Brøns-Arsuk: Magasin Arsuk.
Christianshåb: K. G. Lauridsen.
Egedesminde: Burnæs Radio & Foto.
Frederikshåb: J. Gadegård, Tele.
Godhavn: Hans Møller, Handelsaktieselskab.
Godthåb: Ane Holms Butik.
Holsteinsborg: Polarmagasinet, v/ Kaj B. Larsen.
Jakobshavn: Birgen Hansen.
Julianehåb: C. H. Schultz.
Nanortalik: Brugsen.
NarssaK: Victors Magasin, v/Victor Petersen.
Nipisat-Godhavn: Nipisat Brugsforening, v/ M. Petersen.
K’utdligssat: Trans-Arctic Marine.
Sukkertoppen: Sukkertoppens Boligmontering.
Sydprøven: Mina Magasin, v/ Andreas Adolfsen.
Seafareren fås med flere Mer
Cruiser installationer — også
diesel.
Seafarer pinexarsfnauvox Mer-
Cruiser-inik ardlalingnik pisat-
sersugkatut — dieselimigtaoK.
32 OCEANFARER-27 SEAFARER -24 CABIN -24 WEEKENDER-24 FLY-BRIDGE-21 DAYCRUISER
nok for de, der virkelig interesserer
sig for sagen. Formen har også varie-
rende aktualitet. Og det er indlysende,
eftersom den udøves af så mange ret
tilfældige og vidt forskellige menne-
sker — ærgerrige unge lærere, pen-
sionerede kolonibestyrere og præster,
m. v.
Men interessen eksisterer altså i dag
og må udnyttes så godt som muligt.
Vort mål må jo være, at der skal
være samarbejde mellem danskere og
grønlændere — også i Grønland.
DANSKERE BØR LÆRE
GRØNLANDSK
Elementært kendskab til Grønland
blandt danskere er ønskeligt, isser
blandt de, der tænker på at komme
hertil senere. Dertil kommer vort na-
turlige ønske om, at flere og flere
danskere tilegner sig det grønlandske
sprog i forbindelse med deres virke
her.
Det er jo en kendsgerning, at større
eller mindre tilegnelse af det grøn-
landske sprog er nøglen til grønlæn-
dernes verden — en kendsgerning, der
alt for ofte undervurderes.
Jeg tror også, at jeg med rette kan
sige, at der desværre er sket en til-
bagegang i den henseende i disse van-
skelige år.
Før i tiden var det nemlig alminde-
ligt, at de danske, som virkede i Grøn-
land, lærte at tale grønlandsk — me-
re eller mindre. Det var dengang en
selvfølge.
I dag er situationen anderledes.
RINGE KONTAKT
I dag er det også en kendsgerning,
at forholdet mellem danske og grøn-
lændere ikke er tilfredsstillende. Der
er for ringe kontakt mellem grøn-
lændere og danskere — uden for ar-
bejdspladserne.
Samarbejdet mellem de danske og
grønlandske håndværksmestre er hel-
ler ikke tilfredsstillende, og det er en
skam for de grønlandske mestre, der
i øvrigt heller ikke har kontakt med
de lokale GTO-funktionærer.
Med disse nøgterne konstateringer
som grundlag kunne jeg tænke mig
at vide, at man har planer om at
stimulere en eller flere folkehøj-
skoler i Danmark til at optage stof
vedrørende Grønland i deres under-
visning.
Jeg tænker på emner som oriente-
ring om Grønlandsk historie og lan-
dets nuværende problemer samt un-
dervisning i det grønlandske sprog.
Det skulle være sådan, at alle in-
teresserede — ikke alene lærere —
skal have adgang til disse kurser, som
kunne råde bod på nævnte mangler.
I dag findes der allerede en højskole
i Danmark — muligvis flere — der
med hensyn til lærerkræfter må siges
at være egnet til at henvende sig til
med sådanne tanker.
Vi ved, at der er behov for en mere
dybtgående orientering om Grønland
i Danmark, og at interessen for en
sådan orientering eksisterer i dag.
Det gælder blot om at udnytte den.
nalunaencutalingmik
nånusagaluaruvit —
1967-ip aussaunerane norgemiut a-
merikamiutdlo angalatitait Spitzber-
genip ericåne nånumik 50 migssilior-
tunik nalunaerKutsisimåput. nalunae-
Kutsiuneicartut saviminiussut åssigi-
ngitsut mardluput. nalunaeicutsiune-
xartut ardlait normoKarput imalo ag-
dlagartaicardlutik: „Norsk Polarinst.,
Oslo, Norway — Reward 20.“ nalu-
naexutsiussap tåussuma åssinge ang-
malortut normorugdlit plasticimit
augpalugtumit sanåt siutinut nalu-
naeKutsiussanut Kileruneicarsimåput.
nalunaeKutsiussat ardlåine agdlagsi-
måput „UM“ normordlo agdlagartåt-
dlo: „Mus. Nat. History, Univ. of
Minn., USA.“
ilisimaneKartut maligdlugit ericar-
torneKartut åssingånik nalunaeicuta-
lingmik Nanortagdlip ericåne nånuto-
KarsimavoK, dr. phil. Chr. Vibivdlo ili-
magisimavå nånut nalunaeicutsigkat
ardlagdlit Kalåtdlit-nunavtinut ångu-
kumårtut.
handelip autdlersaicarfiata niuver-
tut Kinuvigisimavai nånut nalunae-
Kutåinik piniartunit pajungneicåsaga-
luarunik akiliutigericussaussoK 20 dol-
larsit danskit aningaussånut nautsor-
ssoriardlugo tuniutericuvdlugo. pini-
artut nduvertunut oicalugtuarisavåt
Kanga sumilo nånut pissarisimaner-
dlugit.
Kvalitet
til søs er
sikkerhed
til søs...
pitsaussuseK imarsiornerme
isumangnaitdlisautauvoK ...
. . . angatdlatip nålagåta akissugssåussutsiminik misi-
gisimassup tamåna susupagissångilå, pingårtumik er-
Kardlerit angatdlatånut — sordlo Coronet 24’ Cabin-
imut — tungassumik. angatdlatip tåussumap standard-
imik sanåjussup Cowesimit Torquaymut tuluit sukaniu-
titsineråne nersornaut „Best Allround Boat“ nersor-
nautisiarisimavå. sukasQmik ingerdlanermine isumang-
naitdlulnarpoK. Coronettitdlo nat&lerneKartarneråtut
natålerneKarsimagame imåne nerumigtumik ingerdla-
ssarpoK.
Kajangnaitsorujugssuångordlugo sanåjuvoK. sut tamar-
mik -— glasfiberinit xissungnut sagfiugagssanutdlo
mingnerpånut — agssagssugåuput. atortugssatdlo pit-
saunerpåt kisimik atornexarsimåput, taimatutdlo timitå
xåvalo ingmlkut KajangnaitdlisauserneKarsimåput ply-
wood Kissuitdlo balsat kuitsivigalugit Kagdligkat ator-
toralugit. axordlo plywood 36 mm pexingassutdlo
alingnartut atordlugit ingmlkut xajangnaitdlisauserne-
KarsimavoK.
ilorrisimårnarpoK årxigssordluagauvdlunilo. ningiOssup
initaine xalipautit Kissugtainut mahogninut nalerxut-
dlulnartut nuånarivdlulnåsavai. igavfik mardlungnik
ikumatilik, erruivfilik, mardloKiussamik nigdlatårtitsivi-
lik taimatutdlo skåvingne amussartunilo torxorsivig-
ssaxardluartox amigautexångivigpox. atissausivexar-
poK perusuersartarfexardlunilo, åmåtaox fériaxarner-
me atortugssanut torxorsivigssaxarpox, kisalo er-
xardleringnut mardlungnik xitornalingnut sinigfigssa-
Kardlune.
aicugtarfik angisåjuvox, silame avdlångorartaraluartox
silamTkusungnarnerussarmat. tåssane sexinertisinau-
vuse, nerislnauvdluse aulisarslnauvdlusilunit ingminut
akornusersorase — taimatutdlo itlkajåjuvox mérxanut
isumangnartoxarane.
nigdlertume ailax tujorminatdlåraoK, angatdlatitdlo fi-
berglasit amerdlasQt taimailigajugtarput. Coronet isu-
gutaxångilax. initå xissungmik balsamik nylonimigdlo
xapQssamik uvsigsagauvox, taimatutdlo silåinarigsar-
dluagauvdlune.
akisuvatdlårpa? nåmik, pitsaussorme akikitsumik sa-
nanexarslnåungilax. Coronet misigssordluaruk avdla-
nutdlo sanigdliutdlugit. akiminut nalerxupox — nu-
tåjugune atornikugunilumt. Coronettime sananexar-
simavoK — akimigutaox — atassugssångordlugo!
. . . dette faktum går den ansvarsbevidste skipper
ikke let henover. Specielt ikke når det drejer sig om
en båd for familien som for eksempel Coronet 24’
Cabin. Denne båd har i standardudførelse vundet pri-
sen „Best Allround Boat“ i det engelske Cowes-
Torquay løb. Den er sikker at sejle hurtigt i, og tak-
ket være den specielle Coronet-bund går den blødt
gennem søen.
Den er bomstærkt bygget. Alt er håndarbejde lige fra
glasfiberarbejdet til den mindste detalje i træ eller
metal. Kun de bedste materialer er anvendt, og man
har dobbeltsikret skrog og dæk med indstøbte for-
stærkninger i plywood og balsa træ. Alene agterspej-
let er forstærket med 36 mm plywood og kraftige knæ.
Den er hyggelig og velindrettet. Fruen i båden vil
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
Bør udnytte danskernes
interessepor Grønland
Marius Abeisen skal fremkomme med forslag til landsrådets efterårssam-
ling om, hvordan man skal imødekomme og udnytte „danmarksdanskere“s
interesse for Grønland.
På landsrådets forårssamling fore-
lagde skoleinspektør Marius Abeisen
en foYespørgsel, der af landsrådsfor-
manden blev karakteriseret som me-
get omfattende. Resultatet af behand-
lingen blev, at Marius Abeisen til
efterårssamlingen skal udarbejde et
forslag om samme emne.
—• Danskere i Danmark er alminde-
ligvis i besiddelse af et meget ringe
kendskab til Grønland og grønland-
ske forhold, sagde Marius Abeisen. —
Kendskabet er ofte ringere end in-
teressen.
Interessen for Grønland eksisterer
overalt i Danmark — ligefra børne-
haver til alderdomshjem.
Kun de færreste i Grønland er klar
over, at denne interesse er meget do-
minerende, men vi, som har boet i
Danmark, ved det.
Hvordan skal vi så udnytte denne
interesse til fordel for Grønland?
OPLYSNING — MEN IKKE NOK
Jeg har med glæde konstateret, at
man overalt i Danmark træffer men-
nesker, der efter evne spreder kend-
skabet til Grønland, bl. a. ved fore-
dragsvirksomhed. Man kan træffe
flittige foredragsholdere i aftenskoler
og foreninger. Det er mennesker, som
af en eller anden grund har virket i
Grønland, og som med god vilje ud-
fører dette nyttige arbejde.
Men den form for oplysning er ikke