Atuagagdliutit - 29.05.1969, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
To vigtige spørgsmål
F. To vigtige spørgsmål skal Grøn-
landsrådet behandle på junimødet.
Det første drejer sig om problemerne
omkring udviklingen i Angmagssalik.
roblemerne på Østkysten trænger i
lløj grad til at blive belyst. Østgrøn-
and har ikke været forvænt hverken
med besøg af sagkyndige eller den
grønlandske presses repræsentanter,
f a dette område har Grønlandsposten
svigtet. Siden sommeren 1962 har
Drønlandsposten ikke haft en repræ-
sentant på besøg i Østgrønland.
i de forløbne syv år må der være
sket en hel del på Østkysten og mange
nye problemer er uden tvivl dukket
°P- Vi skal være de første til at ind-
rømme, at Grønlandsposten har for-
Sømt sin opgave med hensyn til Øst-
grønland. Det er vi kede af, men vi
naber at kunne lave reportage fra
Østkysten til sommer i forbindelse
med Angmagssaliks 75 års jubilæum.
Fa østkystbefolkningens vegne må
man glæde sig over, at Grønlandsrådet
nar besluttet sig til at grave proble-
merne op i denne landsdel. Grønlands-
rådels planlagte rejse til Østgrønland
må imødeses med forventning. En så-
dan rejse vil uden tvivl være nyttig.
Man lærer jo problemerne bedst at
kende, når man har haft lejlighed
til at se dem på stedet.
Et andet vigtigt spørgsmål, som
Grønlandsrådet skal drøfte er planen
om erhvervskonsulenter i Grønland.
I mange år har man talt om, at det
er nødvendigt med erhvervskonsulen-
ter. Nu er man kommet så vidt, at
man forbereder at opslå en stilling
som fiskerikonsulent. Dette må hilses
med glæde. Og det gælder også pla-
nerne om oprettelse af arbejdsmar-
kedskontorer, som Grønlandsrådet nu
skal tage op.
Det er et forsømt område, som plan-
læggerne nu skal til at kigge nær-
mere på. Uden en effektiv erhvervs-
konsulentordning kan vi ikke gøre os
håb om at løse de mange problemer,
der knytter sig til de nye erhverv i
Grønland.
pingåruteKartut mardluk
*Y F. apei-Kutit pingåruteKartut mar-
åluk Grønlandsrådip junime atautsi-
hhnigssamine oKatdlisigissugssauvai.
sujugdleK tåssa Angmagssalingme ine-
uartornerme ajomartorsiutit sangmi-
heKarnigssåt. Tunumime ajomartor-
siutit sukumissumik påsiniarneKar-
Jhgssåt pissariaKardluinalersimavoK.
funo tikerårneKakulångeKaoK påsisi-
H^ngnigtunit imalunit nunavtine avi-
sit sivnissuinit. tamatumunåkut Atua-
gagdliutit sumiginaisimåput. 1962-ime
aussap kingorna Atuagagdliutit sule-
Ratimingnik Tunumukartitsisimångit-
dlat.
ukiune Kångiutune arfineK mar-
alungne Tunume angnertunik pisima-
ss°KangitsornaviångilaK, Kularnångit-
sumigdlo ajornartorsiuterpagssuit nu-
fat pilersimåsassut. avdlanit sujug-
Qliuvdluta navsuerutigissariaKarpar-
Put Atuagagdliutit Tunumut tungatit-
å^ugo suliagssartik sumiginarsimang-
fhåssuk. tamåna ajussårutigårput, ne-
Dugpugutdle aussamut Angmagssag-
‘~UP ukiunik 75-ilinigssånut atatit-
dlugo Tunumingånit agdlautigissanik
1 angussissarsinaujumårdluta.
tunumiut sivnerdlugit nuånårutigi-
ssariaKarpoK Grønlandsråde måna au-
ajangersimangmat nunap ingmikor-
tuane tåssane ajomartorsiutit suku-
missumik påsiniaivfigiumavdlugit.
Grønlandsrådip Tunumut angalani-
arnera taimåitumik neriugdluarfigi-
ssariaKarpoK. taimatut angalanigssaK
iluaKutåungitsornaviångilaK. ajornar-
torsiutime påsivdluarneKarnerussar-
put nangminérdlune takusinaugåine.
aperKut avdla pingårtoK Grønlands-
rådip OKatdlisigissagsså tåssa nunav-
tine inutigssarsiomikut sujunersui-
ssartoKalernigssamik pilerssårut. ukiut
ardlaKalersut OKatdlisigineKartarsima-
vok taimåitoKalernigsså pissariaxar-
toK, imailigaluatdlartordlo måna pia-
rérsarneKalersknavoK aulisamikut su-
junersuissartugssatut atorfigtågssap
inugtagssarsiuneKarnigsså. tamåna
nuånårutigissariaKarpoK. taimatutaoK
ipOK nunavtine igdloKarfingne tamane
sulivfigssarsiussivigssanik agdlagfe-
Kalemigssånik pilerssårut, Grønlands-
rådip måna OKatdlisigissagsså.
suliagssaK sumiginagaussoK mana
pilerssårusiortartut misigssuatårtug-
ssångorpåt. inutigssarsiutinik sujuner-
suissartoKamikut sukumissumik år-
KigssussineKångigpat neriutigineKarsi-
nåungilaK ajornartorsiuterpagssuit nu-
navtine nutånik inutigssarsiutinut tu-
ngassut åi’KingneKarsinaunigssåt.
Nu begynder »jagten«
Tre store olieselskaber slår sig sammen i et arktisk oliekonsortium.
Bliver Erling Høegh oliekonge lige-
■Som de arabiske oliesheiker, der kører
lundt i verdens dyreste biler, Rolis
Boyce med indlagt guld, telefon, fjern-
sHn og vaskekumme? Så galt går det
n°L ikke, men til sommer begynder
°Bejagten langs Grønlands vestkyst,
foreløbig dog kun fra luften.
Tre store olieselskaber, de ameri-
anske Tenneco og Amerada Petro-
eurn Corporation og det delvis stats-
ejede franske Compagnie Francaise
es Petroles, har slået sig sammen i
, arktisk konsortium, som vil dele
de
enorme udgifter, der vil være for-
bundet med oliejagt i Grønland.
, . Pe tre olieselskaber vil i nær frem-
, få ministeriets tilladelse til at fo-
rtage magnetiske målinger af under-
munden. Undersøgelserne skal fore-
sges i Davis Strædet fra fly, men må-
T t senere fra skibe. Selskaberne har
1 cke opnået særlige rettigheder. Det
kan
ford:
1 Øjeblikket ikke lade sig gøre,
1 man fra de danske myndighe-
ders side endnu ikke har afsluttet
overvejelserne med hensyn til, på
hvilke betingelser koncessioner kan
opnås i Grønland.
KUN STORE FUND
Undersøgelserne skal foretages med
canadiske fly, der skal starte fra grøn-
landske flyvepladser. Flyvningerne
ventes at koste mellem en og to mil-
lioner kr.
Olieselskabernes danske repræsen-
tant, landsretssagfører Jørgen Mol-
sted, siger til „Jyllands-Posten": Dette
her er ikke et spil om pebernødder,
men virkelig kapitalkrævende.
Selskaberne, jeg repræsenterer, vil
ikke lade sig nøje med områder på
5000 kvadratkilometer. Her må disku-
teres eneret til bidder på 100.000 kva-
dratkilometer eller mere, fordi en ud-
nyttelse kun kan betale sig, hvis der
findes meget store forekomster. Fund
i stil med de små felter i den mexi-
kanske havbugt vil omgående blive
proppet til igen. Der skal findes no-
get i retning af, hvad der er fundet i
Libyen eller nu Alaska, før det over-
hovedet kan betale sig at udvinde olie
i disse områder.
politit angatdlatitåvat
Nungme politit angatdlatitårtut årKigssutdluagkamik, pingar-
tumik naparsimassunut angatdlåssincrmut naleiKutumik
politimester Jørgen Hertling tager
imod den nye kutter.
politimester Jørgen Hertling angatdla-
titåmik tigusivdlune oKalugtoK.
Et kig ind i et af passagerrummene.
ilaussut inaisa ilåt.
Hans Egedes første
hus restaureres
Det sker i forbindelse med fest-
ligheder i 1971 — 250 året for
Hans Egedes ankomst til Grøn-
land.
I løbet af sommeren sender Natio-
nalmuseet eksperter til Håbets 0 i
mundingen af Godthåbsfjorden for at
undersøge mulighederne for en re-
staurering af Hans Egedes hus. Hans
Egede, Grønlands apostel kom til
Grønland i' 1721 og slog sig ned på
en ø, som han kaldte Håbets 0. Der
blev han boende til han flyttede an-
lægget til det nuværende Godthåb i
1728.
Undersøgelserne sker med henblik
på de festligheder, som skal afholdes
i 1971 — 250 året for Hans Egedes
ankomst til Grønland. En del af disse
festligheder vil koncentrere sig om
Håbets 0.
Hans hus ligger nu i ruiner, og det
samme gælder grønlænderhusene på
stedet. Men man regner med, det kan
lade sig gøre inden for rammerne af
det økonomisk mulige at gennemføre
en restaurering af ruinerne af Hans
Egedes hus, så man bevarer dem for
eftertiden. Samtidig håber man at
kunne genskabe et eller to grønlæn-
derhuse i den skikkelse, de havde på
Hans Egedes tid.
Nationalmuseet undersøger tillige
en sten, der er fundet i Godthåbs-
fjorden, og som muligvis er runesten.
Det har imidlertid ikke været muligt
for eksperter at tyde den påståede
runeskrift på grundlag af fotografier
af stenen. Man vil derfor underkaste
stenen en nøjere undersøgelse og her-
under tage afstøbninger af dens over-
flade for i København at kunne fort-
sætte undersøgelserne.
politimestereKarfik mana nutåmik
angatdlatitårpoK. „Nakuau“ mana
Nungme inigssisimalerpon imarpik
ikårdluarérsimavdlugo. politit kutte-
rertåvat åma ånåussiniaulaussartug-
ssau 70 fod migss. takissuseuarpoK
motoreKardlune Alpha Dieselimik 340
hestilingmik sukdssuseicardlunilo 10
knob migssiliordlugit.
angatdlatitåp KimerdlortineKarnera-
ne politimester Jørgen Hertling oxar-
poK kutterertåp sujuliminit avdlåu-
ssutigigå pitsaoKutigigålo inigssax pit-
saunerussumik iluaKutiginiarneKarsi-
mangmat. politifuldmægtig Jespersen-
ip sujunersutå maligdlugo angatdlat
iluarsartuneKarsimavoK, pingårtumik
nåparsimassunik angatdlåssissarnig-
ssax isumagalugo. kutterine sujug-
dlerne nåparsimassut arKuneKartarsi-
magaluarput initamut Kåvata atånl-
tumut. nutåmile initå isersimaortarfik
naparsimassunut inigssiaussortaoK a-
ngatdlatip KåvanipoK, tåussuma sani-
egner sig til patienttransport.
Politimesterembedet har fået et nyt
flagskib. Det er „NakuaK", der nu er
stationeret i Godthåb efter en vellyk-
ket jomfrurejse over Atlanten. Den
nye politi- og redningskutter er ca.
70 fod og er forsynet med 340 HK
Alpha Diesel motor, der giver skibet
en fart af ca. 10 knob.
Ved præsentationen sagde politi-
mester Jørgen Hertling, at den nye
kutter ikke adskiller sig ret meget
fra de eksisterende politikuttere. Den
nye båd har derimod den fordel frem
for de gamle, at pladsen er bedre ud-
nyttet. Politifuldmægtig Jespersen,
har udkastet ideen til bådens indret-
ning, og man har særlig taget hensyn
til patienttransport, så patienterne
ikke mere henvises til salonen under
dækket. I det nye skib anbringes pa-
tienter i salonen, der er placeret på
Politifolkene i salonen under repræ
sentationen.
leralugo igavfik åndgssutdluagaK.
Kåvata atåniput ilaussunut inigssiat
mardluk sisamanik inoKarsinaussut
mardlugdlo mardlungnik inoKarsinau-
ssut, åmåtaordle ineKarpoK politit ag-
dlagfigssanik. aKumigut pinane Kiter-
pasinåkut aKugtarfeKarpoK tåunalo
KagfasingnerutilårneKarpoK sujumut
Kinerfigigsungordlugo. aKuata Kåvata
atåniput angatdlatip inuisa inait.
kuttere såkutinik nutålianik tama-
lånik atortulersugauvoK. mardlung-
nik radareKarpoK, ekkolodeKardlune,
gyrokompaseKardlune, såkortumik ki-
nguartauteKardlune radioKardlunilo
autdlakåtitsissutinik. åmåtaordle imå-
nut tarajuiauteKarpoK.
angatdlat nutåx sujuliminit akisu-
nerungangilaK. nutåx 1,8 miil. kr.
migss. akeKarpoK sujugdlitdle 1962-
ime atulersut 1,2 miil. kr-Karsimav-
dlutik. Nungme politit pujortulérari-
simassåt „Kimik“ måna Nanortaling-
mut pivoK.
selve dækket. Her findes også det
velindretted kabys.
Under dækket er der 2 fire mands
og 2 to mands kamre til passagerer,
foruden et rum, der tjener som poli-
tikontor. Styrehuset er flyttet til bak-
ken og hævet ca. Vs meter, så man får
bedre udsyn. Under agterdækket fin-
des mandskabsrum.
Kutteren er forsynet med alle mo-
derne navigationsinstrumenter. Der er
to radarer, ekkolod, gyrokompas, en
særlig kraftig projektør og VHF-ra-
dio. Desuden er der en ferskvands-
generator.
Den nye kutter er ikke ret meget
dyrere end de gamle kuttere, der blev
taget i brug i 1962. Kutteren har ko-
stet ca. 1,8 miil. kr. mod 1,2 miil. kr.
for søsterskibene. Godthåbs gamle
politikutter „Kimik“ er nu stationeret
i Nanortalik.
angatdlatip KimerdlortfneKarnerane po-
litit åssilineKarsimassut kutterip isersi-
maortarfiane.
Radiorummet i den nye politikutter. politit angatdlatitåvata radioKarfia.
En ny politikutter
Godthåb har nu fået en velindrettet politi- og redningskutter, der særlig
11