Atuagagdliutit - 12.06.1969, Side 21

pigssarigsårneK sulinermit
pilersikiartorneKartarpoK
Kalåtdlit-nunane sulineKåsaoK. inup
muiaBatigingne sulinera, inutigssarsi-
ornerbaoK errcarsautigalugo, inuiaKa-
t'gi't pigigsåriartornerånut tungaviu-
vok. kisiånile niorKutigssiat tunissag-
ssiat amerdlåssusiat aikimikutdlo Kag-
fasissusiat tamatumane fcisiime aula-
janglssuneK ajorpoK — sdrdlo irnaica
amerdlanertigut tøiima isuimaliortana-
luantugut. inuiaKatigit pissariaKartit-
smer>at nåpertordiugo suliaic sunauga-
luartoK aningaussanilk nalilemaKarsi-
naussoK påsissariaKarpoK inuiait ani-
ngaiussarsiornerata tapertånik.
tåssa inuiaKatigit tunissagssiordlu-
iik naligdlit suliarisinaussait taimåg-
dlåt pinen ajønput sulivfigssuamit, au-
Samfundets produktionsværdi er
derfor ikke alene værdien af det ar-
mide, der udrettes inden for industri,
fiskeri, håndværk, landbrug m. v., det
er også værdien af transporten fra
Produktionsstedet til handelsstedet, og
det er grossistens og detaillistens ar-
bejde med at få varen eller tjeneste-
ydelsen frem til den endelige forbru-
ger. På samme måde er enhver anden
samfundsinsats produktiv, f. eks. tand-
lægens behandling af patienterne,
sygeplejerskens behandling af syge og
gamle og det arbejde, ølafgiftsadmini-
strationens stab udretter som sam-
undshusholdningens regnskabsmestre.
AUe arbejdende menneskers daglige
Udsats er således et bidrag til den
fælles samfundshusholdning, såfremt
resultatet af indsatsen dækker et be-
h°v, cier fcan vurderes j penge, og det
danske uanset, om der er tale om vare-
VToduktion, service eller anden form
f°T beskæftigelse.
ARBEJDE og velstand
Inden for samfundets rammer vur-
derer vi hinandens arbejde, og vor ind-
sats bliver som hovedregel omregnet i
et fast beløb. Vor løn.
Hver gang vi foretager et køb, er vi
Jtted til at vurdere andres arbejde, ofte
leres arbejde i forening, for de fleste
'■'årer bar været gennem mange hæn-
der, inden de sælges til forbrugerne.
Het er forbrugerne som helhed, der
bestemmer varernes priser for hvis
Priserne er for høje, vil man i reglen
j^unne undlade at købe, og det med-
Ører prisfald, eller varen udgår.
, Sådan vurderer vi alle hinandens
*ndsats og det samlede resultat, vær-
dien af alt det vi tilsammen udretter
6r et nationalprodukt, der for Dan-
marks vedkommende i 1966 var godt
1 milliarder kroner.
Nationalproduktet i Danmark stiger
med nogle milliarder kr. hvert år, og
det er baggrunden for befolkningens
stadig stigende velstand.
Arbejde og velstand er to sider af
samme sag, og ethvert samfund er
derfor dybt interesseret i, at erhvervs-
rets arbejdsvilkår er bedst mulige,
lisarnermit, agssagssornermit nunale-
rinermitdlo, nionKutigssanigdle ag-
ssartorneK, niuvertunut niorKutigdlit
niuvertutdlo nangmingneK suliait ni-
orKutigssat niuvertarfingmut ångu-
miardlugit aningaussanik naleKartput.
taimatordluinaK inuiaKatigit akornå-
ne sulinerit aningaussarsiornermut ta-
ipertatut issigissariaKarput, sordlo ki-
gutilerissup kiguserissumik påssussi-
nera, niviarsiap nåparsimassunik u-
torKarnigdlo paorKingningnera kisalo
irniåricat akitsutainik nautsorssuseri-
ssu:t inuiaKatigit „nerissagssarsiutig-
ssaraik" isumagissaKartuput.
sulivflgssautitdlugo inuit sulinerat
tamarme tåssa InuiaKatigit „nerissag-
for kun derved sikres den størst mu-
lige produktion.
ERHVERVSPOLITIK
Det er først og fremmest staten, der
varetager befolkningens fælles inte-
resser, og statsmagten har da også in-
teresseret sig for landets erhvervslivs
vé og vel. Gennem alle tider har sta-
tens erhvervspolitik — som er af nyere
dato i Grønland — haft til formål at
gavne erhvervslivet mest muligt, og
det samme gælder vore dages sam-
arbejde mellem stat og erhverv.
Men hvad forstår vi ved erhvervs-
politik?
Et på én gang klart og udtømmende
svar er vanskeligt at give, alene af den
grund at mere end hundrede af Dan-
marks love indeholder erhvervspoli-
tiske bestemmelser. Der er forskellige
hovedbestemmelser i loven, og en af
disse er:
Uddannelse af kvalificeret arbejds-
kraft. Den enkelte borgers uddannelse
er en væsentlig forudsætning for en
værdifuld arbejdsindsats — og som
vor samfundsstruktur er indrettet, gi-
ver en højere uddannelse tilsvarende
større muligheder for en højere løn.
Men også de, der nøjes med den obli-
gatoriske undervisning på syv år, har
mulighed for at øve en arbejdsindsats,
som samfundet vurderer højt.
Danmark er et uddannelsessamfund,
hvorved forstås, at det hører til sam-
fundets erklærede målsætning at op-
muntre og støtte borgernes uddan-
nelse med det formål at give hver en-
kelt rigere muligheder for personlig
livsudfoldelse og større valgfrihed i
tilværelsen — også med henblik på
det daglige arbejde i den voksne alder.
Erhvervslivets muligheder for pro-
duktion af kvalitetsvarer og — tjene-
steydelser afhænger helt af personalets
uddannelse og ledelse. Den offentlige
støtte til næsten alle former for ud-
dannelse sikrer blandt andet vore er-
hverv en kvalificeret arbejdskraft, og
det er i sig selv en værdifuld hånds-
rækning til erhvervslivet.
chrp.
ssarsiuteKarnigssånut“ taipertåuput,
påsivdlugule sulineK 'inuiaKatigit pi-
ssariaKantitsinerat nåpertordlugo aiit-
såt ingerdlåneKarsimagpat aningau-
ssanigdlo nalilemeKarsinauvdlune, itå-
ssalo sulineK tåuna sugaluarunilunit:
tunissagssiørnerugune, kivfartomeru-
gune avdlatutdlunit nåmagsiniagaugu-
ne ■sulineruvdlune.
sulineK pigigsårnerdlo
inuiaKaitigit iluåne suliarput naut-
sorssuserdlugo angissusilerneKartar-
poK, nåmagsissarputdlo aningaussanik
aulajangersimassunik nalilemeKartar-
poK, suiiavta nalinga akigssarsissuti-
gissarparput.
niørKutigssamik ipisinivtigut avdlat
suliarisimassait aningaussalivfigissar-
ipavut. niorKutigssat amerdjlanerssait
inuit ardlagdlit sulerémerisigut pisi-
niartunut ånguneKartarpuit pisiarine-
Kånginerinilo suiivfit åssigingitsut av-
KusåmeKartarput, tåukulo nioncutig-
ssap inungmit pisiarineKarneratigut
sulinermingne aningaussarsiagssartik
pissarpåt.
niuvemeK tamåt atautsimut issiga-
lugo pisiniartartut niorioutigssat Ka-
uok akeKamigssåt aulajangertarpåt.
niorKutigssaK akisuvatdlårpat pisiariu-
manejoarneK ajorpoK, tamåna kingu-
neKarsinaussarpoK nioricutigssap aki-
kitdlineranik imalunit tuniniagau-
j ungnaennenanik.
taimatut ingmivtinut aningaussanik
atuivfigeKatigigtarpugut tamatumalo
inernera, suliarisimassavta aningau-
ssångordlugo nalingat tåssauvoK „nu-
nap pigssarsiå“ (nationalprodukt), u-
kiOK 1966 Danmarkip taimatut pig-
ssarsianisimavå 81 milliarder kr. siv-
nerdlugit.
Danmarkime „nunap pigssarsiå"
ukiut tamaisa milliardialungnik ag-
dliatdlagtarpoK, tamånalo inuisa pi-
gigsåmerujartornerånut pissutauvoK.
sulineK ipigigsårnerdlo ingmingnut
ataKatigigdluinanput, taimåitumiik i-
inuiaKatigit Ikikussutdlunit pingårtito-
rujugssuvait inutigssarsiuteKarfingne
sulinerme pissutsit pitsaunenpåjusa-
ssut, tamatumuna aitsåt tunissagssior-
neK angnerpåK KulåkérneKarsinaung-
mat.
inutigssarsiornerme politike
inuiaKatigit atautsimut soKutigissait
nålagauvfiingmit isumagineKartarput,
nålagauvfiuvdlo soKUtigissarivdlui-
nartarpå nuname inutigssarsiutip a-
jornartorsiuteKångitsumik ingerdlasi-
naunigsså. inutigssarsiomermut poli-
tifce — nunavtine ukiorne Kaningner-
ne pilersoK — nålagauvfingmit aula-
jangersameKartartOK ukiune tam ane
sujunertaKartuartuvoK inutigssarsior-
nikut ingerdiatsinerup tamanut ilua-
Kutausinaunigssånik, uvdlumikutdlo
nålagauvfiup inutigssarsiomeruvdlo
suleKatigingnerisigut tamåna nanger-
KingneKarpoK.
kiisiånime iniltigssarsiomeiTnut po-
litike sumauna?
aperrcut tamåna imailiatdlåinardiu-
go akineKarsinåungiliaK pissutigalugo
Kavdlunåt inatsisaine inutigssarsiorni-
kut politike untritigdlit sivnerdlugit
aulajangersaivigineKarsimangmat. pi-
ngåmersiugagssat ardlaliusinaugalu-
arput taiuminartut, atauserdle tigui-
nartigo:
sulinermut pikorigsardlune iliniar-
titsinek. inuiaKataussut atausiåkåt i-
liniartitaunerat suliagssanik pitsau-
ssum'ik nåmagsingnigsinaunerånut tu-
ngaviuvoK — uvagutdlo inoiiaKatigit
iluarsartussaunerput maligdiugo ili-
niagaKarnerussoK angnermik akig-
ssarsiaKartineKartarpoK. måruatdle a-
tuarfiåne ukiune arfineK-mardluinar-
ne iliniarsimagaluartut sulisinauvdlu-
'artut inuiaKatigingnit atorfigssaKarti-
neKartorujugssuput.
Danmarkip nålagauvfia iliniartitau-
nermik pingårtitsissuvoK, tamåna på-
siissariaKarpoK inuiaKatigit atautsi-
mordlutik pingårtitamigtut angunia-
garingmåssuk nunarKataussut tamaisa
iliniagaKarnigssamik piierisåirdlugit-
dlo 'tapersersornigssåt taimaiiivdlutik
inoKatit atausiåkårdlutik nangmiinér-
nigssamut periarfigssaKarnerulerKuv-
dlugit piginåussusertigdlo najornuta-
ralugo inuiaKatimmgnut iluaKutausi-
nauniåsangmata.
inutigssarsiornerme pitsauvdluartu-
nik iniiorKuitigssiorsinaunigssaK angu-
neKarsinauvoK pikorigsarsimassunik
sulissoKardlunilo sujulerssuissoKarni-
kut. dliniarsinaunerit sutdiunit nåla-
gauvfingmit taper s er so rneKarput, tai-
mailivdiome tunissagssiomerup pit-
sauneruleriartornigssånut angnertilpi-
lorujugssuarmik iikiorsivdlune.
chr-p.

Til søs med FISKARS
Glasfiberbåde, finsk kvalitet, komfort, finsk design

li
ss
ilt
••s;s
111

DELFIN, 10,07X2,50 m, 1300 kg, 50 hk 12 knob.
CARITA
Hardtop, 5,0X1,98 m, 330 kg, 40-100 hk 22-38 knob.
MARIANNE, 4,6X 1,6 m, 140 kg, 6-20 hk 10-24 knob.
VENETTA, 4,06X1,58 m,120 kg, max. 6 hk.
sil

•SoSS
s;-:
S;i|
s il
Åbo Bådeværft — som genner mange år har været kendt i professionelle bådki'edse for de sødygtige og
veldimensionerede både — er nu på det danske marked med lette robåde, speed- og kabinebåde samt
langtursbåde. Bygget på skrog som er udviklet for Told- og Søpolitiet. Motorsejlere op til 6200 kg. Lloyd’s
A-certifikat borger for kvalitet. Stor sødygtighed og finsk design er karakteristisk for dette bådprogram.
Omgående levering af de fleste typer. Saltvandsbestandig aluminium — derfor ingen vedligeholdelse.
Klar til søsætning. Let at håntere såvel på land som i vandet. Ideel til fisketure. Rigtig effektiv opdrift-
middel placeret på rette sted — under tofterne. Ideel til børn. — Skriv efter vor farvebrochure.
/; i. v i|!$
Stationsvej 3 - 2942 Skodsborg
S Telefon (01) 80 06 51
...... ^ .............. ^ ^.............. .........^........ ................ ^ ..........................
Samfundets arbejdsindsats
er velstandens grundlag
Her skal arbejdes i Grønland. Det er befolkningens arbejde i samfundet, her-
under i erhvervslivet, der danner grundlag for vor velstand, men det er ikke
blot vareproduktionens mængde og værdi, der er afgørende — som mange går
°9 tror. Enhver aktiv indsats i samfundet, som tjener til at tilfredsstille et behov,
‘ler kan omregnes i penge, er produktivt i den forstand, at den personlige ind-
sats øger den samlede værdi af varer og tjenesteydelser der står til befolknin-
gens rådighed.
12 M - 12 M STATIONCAR - 12 M VAN - 17 M - 17 M STATIONCAR - 20 M - TRANSIT KASSEVOGN - TRANSIT LADVOGN - TRANSIT BUS
FORD
så)CAKllADAM
De får den bedste betjening
og De får det største udvalg
i person- vare- og lastvogne
når De handler Ford med
Scaniadam.
Skriv efter brochuremateri-
ale og priser, og De vil få
omgående svar. Referer ven-
ligst til vor repræsentant
Kurt Molge.
Vi sælger gerne med 35% i
udbetaling og restsum over
18 måneder.
K AN I ADAM
H. C. Andersens Boulevard 18
1 553 København V.
Telegramadresse: Scaniadam
ESCORT - ESCORT STATIONCAR - ESCORT VAN - CORTINA - CORTINA STATIONCAR - SAMT FORDS STORE LASTVOGNSPROGRAM
21