Atuagagdliutit - 12.06.1969, Page 4

Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen som en hårdt tiltrængt hjælp
for danerne i slaget ved Lyndanise 15. juni 1219 — altså på søndag for 750 år
siden. Uanset om nutidens læsere af det gamle sagn ikke kan forventes at tro
på den overnaturlige pludselige fremkomst af flaget på den blå himmelhvæl-
ving, er det en kendsgerning, at flaget senere er beskrevet i sd mange begiven-
heder fra denne tid, at ingen historiker kan benægtel, at vi nu gennem trekvart
artusinde har ejet verdens ældste
Det har ikke været tøsedrenge, der
i tidens løb har båret flaget som fol-
kets fane. Den gamle fanebærerbe-
faling, som menes at være den ældste,
der er bevaret i litteraturen, forbyder
det:
Jeg betror dig denne Fane, fordi
jeg ved, du er en ærlig og modig
Mand. Du skal føre den som det
sømmer sig en trofast Kriger.
Du skal værne den som en Dan-
nemand værger sin Ægtehustru. Du
skal svinge den over ærlige Folk,
og ikke lade den vaje over For-
flag.
rædere. Under March og paa Vagt,
under Storm og i Strid, skal du
staa som et Mønster for tapre Sol-
dater.
Ingen Sinde maa du vige, aldrig
maa du give Anledning til at Hæ-
ren bliver modløs og flygter. Skulle
det ske, at en Fjende afhugger din
højre Haand, skal du gribe Fanen
med den venstre. Mister du begge
Hænder, skal du slaa Tænderne i
Fanen. Du skal værne den saa
længe, du lever og aander. Maa du
opgive Kampen — det Gud forbyde
FERM super
ua ske auto mat
100% fuldautomatisk
Spacialt fremstillet til husmødre, der ønsker deres tøj vasket
helt rent.
Nu har De chancen tor at opleve en moderne fuldautomatisk vaske-
maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer.
FERM super Vaskeautomat er 100 •/• fuldautomatisk og betjenes med
springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer.
Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va-
sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for-
oven, så De ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og Ind.
FERM super Vaskeautomat
100 V.-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’
igdlume ningiut Ipitdlulnartunik errorsinigssamingnik kigsau-
tigissaKartut erxarsautigalugit sanåK.
måna plslnaulerslneKarputlt masklna errorslssut automatlskluvdlul-
nartok mlsllisavdlugo, tåussuma errortagssat sfltdlflnlt mlanerssOt-
dluglt aj dngltsumlgdlo lsumaglssarpal. FERM super Vaskeautomat
100 •/•-imik automatiskiuvdlulnarpoK, lsumagineicartarpordlo tOrtagak
Elnerdlerflgssiak atordlugo, talmåltumlk errorseriautslt åsslglngltsut
akulerlårslnauvatlt. masklna sullssarpok agitator-system atortoralu-
go, téussumalo klngunerissarpfi lplnerpånlk nungutdlamlklnerpflnlg-
dlo errorsineK. (mlvfla Kfivane lnfgsslneKarslmavoK, talmåltumlk Iml-
nlngne lmaeriningnllo peKltarlaicartåaångllatlt.
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sOgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm piglsavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfltlnik plniarnlarlt.
— skal du vikle dig i Flaget og dø.
Befalingen figurerer i tysk krigs-
historisk litteratur, helt tilbage til år
1555, og man mener yderligere at
kunne føre den tilbage til omkring
1480 i forbindelse med kejser Maximi-
lians forsøg på at ihæve landsknægt-
institutionen op på et plan svarende
til det gamle riddervæsen.
Fanebærerbefalingen findes med
stort set samme ordlyd senere i anden
krigslitteratur, bl. a. svensk og fransk,
men som det anføres i en artikel af
oberstløjtnant J. Nordenstoft i mili-
tært Tidsskrift 1956, er der ingen
hjemmel for at tage den som dansk,
hvorimod den kan være brugt i hæ-
rens hvervede tyske enheder.
ÆRKEBISPEN VAR EN SVÆKLING
Der er ingen tvivl om, at stemnin-
gen var mat, den morgen for 750 år
siden. Valdemar Sejr var krænket,
for havde han ikke som en god kri-
stenmand bragt en overordentlig stor
hær op til disse hedninge i Estland,
og havde han ikke tilmed bragt ærke-
bisp Anders Sunesøn og bisperne Niels
af Slesvig, Ebbe af Aarhus, og forræ-
deren Theodorik af Estland med for at
bringe disse Estlændere til Gud. Se
om ikke de ugudelige hedninger slog
de danske korsriddere efter hedensk
mønster. Og så var det endda øsende,
silende regnvejr.
Valdemar var krænket, næsten vred,
men han var snild, og Gud var ham
god, for han fik Anders Sunesøn til
at hæve sine ærkebiskoppelige hæn-
der, så danskerne fik sejr.
Men ærkebispen var en svækling,
Hans hænder sank og det onde tog
magten. Men så fik kongen den snilde
idé at lade et par svende støtte
Anders’ arme, og netop da faldt Dan-
nebrog ned fra himlen. Estlænderne
fik noget at tænke på. Som hednin-
ger gik de til helvede. De overlevende
blev døbt, og Valdemar drog hjem med
den dug, der nu er Verdens ældste
banner.
Det er jo en herlig historie, skriver
dagbladet Politiken, — den bedste,
eftersom vi ikke har nogen bedre om
det hellige 'banners tilblivelse.
TAKKET VÆRE EN FJUMREGØG
Men Politiken kender en anden
version:
— Selvom vi synes bedst om Lyn-
daniseversionen, må vi måske alligevel
lytte til historikeren, rigsarkivar Adolf
Ditlev Jørgensen, som mener, at Dan-
nebrog stammer fra Antvorskov Klo-
ster. Dette beretter han om i 1876 og
afslører, at johanitterordenens munke
på Antvorskov var klædt i sort or-
densdragt med et hvidt kors, som de
også satte på deres røde banner. Man
ved, at prioren på klostret, den hellige
mand, i hvert fald havde ét skib med
på togtet til Estland, og at meget taler
for, at skibet har båret det røde flag
med hvidt kors som mærke.
Men hvorfra og hvordan er det
„faldet".
Himlen er jo som bekendt rumme-
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
lig, og den begynder vel omkring men-
neskelig hovedhøjde, så der kan vel
være noget om snakken, at en eller
anden fjumregøg tabte johanitterban-
neret og uforvarende bragte inspira-
tion til soldaterne.
Men hvad blev der så af det him-
melske flag?
Vi ved, at kong Hans bragte et
Dannebrog med sig til Ditmarsken i
1500. Denne gang sikrede det ingen
sejr, for de babariske ditmarskbønder
tog flåget fra ham, og først ni år se-
nere, da man tog hævn over vandgan-
gen, fik man i kapitulationserklærin-
gen indført, at man skulle have fanen
tilbage. Den blev da bragt til Slesvig
Domkirke, hvor den i løbet af de næ-
ste hundrede år smuldrede bort.
Vi ved ikke, om det var den „him-
melfaldne" johanitterfane, der såle-
des forsvandt. Men vi ved, at under
en søkamp i Øresund i 1427 erobrede
tyskerne en fane fra en dansk konge.
Trofæet blev anbragt i Mariekirke i
Liibeck, 'hvor dette nu ældste Danne-
brog gik til grunde palmesøndag 1942
sammen med kirken, der blev bombet.
ENDNU ET GAMMELT FLAG
Alligevel har vi noget tilbage fra
gammel tid. På Armémuseet i Stock-
holm ligger sammenrullet og faktisk
upåagtet et flag. Vi ved, at flagmager
Kruse i København i dagene fra 5. til
8. juli 1676 havde mægtig travlt med
at sy et Dannebrog i målet 16 gange
7 meter. Vi ved også, at danskekongen
lod flaget vaje over et tårn i det nyligt
erobrede Helsingborg.
Der er noget tilbage af flaget. Tun-
gerne er borte. Resten er mørkt, men
men Karl XI var så betænksom at
lade tegneren Hoffman aftegne de godt
2000 flagtrofæer, der var i svensker-
nes besiddelse på det tidspunkt. Hoff-
mann tegnede også Kruses mester-
værk, og tegningen bliver vist på den
udstilling som tøjhusmuseet åbner i
morgen. Udstillingen viser ganske vist
kun militære faner, men det nu æld-
ste Dannebrog synes man skal med,
slevom det kun er en tegning. Sven-
skerne agter i øvrigt at ikonservere
flaget til 1976, som man i nabolandet
naturligvis regner for en mere be-
tydningsfuld dato.
FOLKETS FANE
Dengang var Dannebrog virkelig et
virkelig et klenodie. Det var først om-
kring Napoleonskrigene, at borgerne
begyndte at profanere det ved almin-
deligt brug. Slaget på Reden bragte
fornyet liv i den nationale bevidsthed
og brugen af korsbanneret. Men Fre-
derik VI var utilfreds med denne tar-
veliggørelse af flaget og forbød almin-
delig brug i 1833. Først i 1854 fik alle
danskere lov til at hejse det over ko-
lonihaver og lystbåde.
I hæren måtte man i mange år nøjes
med at føre korsbanneret i et beske-
dent hjørne af regimentsbanneret.
Først i 1781 fik livgarden og grenader-
kompagnierne lov til at føre det flag,
vi nu ser på alle stængerne. Lande-
værnet fik først lov i 1801, og endelig
i 1842 kunne alle militærenheder bruge
Dannebrog.
Om det er faldet ned fra himlen eller
bragt fra et kloster. Det kan stort set
være ligegyldigt. Sagkyndige er enige
om, at vort flag har været anvendt
siden Valdemarernes herlige voldstid,
og dermed er det verdens ældste na-
tionalflag.
Tænk på det, når De på søndag hej-
ser det over Deres bruntj ærede eller
rødmalede huse eller over agterspejlet
på lystbåden, når De tøffer ud ad
fjorden.
HØJTIDELIGHEDEN
Danmarks-Samfundet tænker Pa
det. Danmarks-Samfundet har nemlig
med tilslutning fra regering, samt et
præsidium al' kendte og betydnings-
fulde ledere fra organisationer med
den bredest tænkelige tilslutning i
hele befolkningen, taget initiativ til en
landsomfattende festligholdelse, der
langt overstiger de normale flagfest-
ligheder på Dannebrogsdagen.
På søndag bliver der en særlig høj-
tidelighed ved Antvorskov to-tre kilo-
meter syd for Slagelse, hvor man hej-
ser et kampeflag på en kæmpeflag-
stang ved det gamle kloster, der for-
mentlig har æren for det danske ban-
ner. Flaget er blevet og bliver dagligt
i perioden maj-september hejst af sol-
dater fra garnisonen i Slagelse. Flaget
kan ses milevidt omkring, og da belig-
genheden er umiddelbart syd for tu-
riståren — hovedvej 1 — nævnes det
i turistbrochurer og lignende.
På landsbasis vil 15. juni blive høj-
tideligholdt efter de lokale kommi-
teers muligheder og bestemmelser,
men herudover har Danmarks-Sam-
fundet skænket en fane pr. amt — 1
alt 23 — samt en fane til Sydslesvig-
Fanerne vil i ugen op til 15. juni blive
forsynet med det første fanebånd, som
påsættes af amtmanden ved en lokal
højtidelighed, hvorefter fanerne som
fanestafet føres fra amt til amt gen-
nem landet til København, hvor de
ved den afsluttende højtidelighed Pa
Rådhuspladsen forsynes med det andet
fanebånd, som påhæftes af kongen.
Også i Grønland højtideligholdes
denne særprægede Dannebrogsdag Pa
forskellig måde. I Godthåb er man i
færd med at arrangere højtidelighe-
den, der tænkes indledt med en hoved-
tale. Efter overrækkelse af to faner,
vil man sandsynligvis med alle byens
faner i spidsen marchere til kirken til
eftermiddagsgudstjeneste.
BLANKE ØJNE
Selvom der er langt fra den ind-
stilling, man havde overfor flaget —-
såvel religiøst, ved dets herkomst i
korstogenes tid, med kristuskorset,
symboliseret ved det hvide kors Pa
den røde dug, og senere på slagmar-
ken, hvor danskerne noterede såvel
sejre som nederlag, men stadig beva-
rede friheden under Dannebrog, for-
mentlig stærkest udtryk i før citerede
fanebærerbefaling — så er der dog
ikke sket større ændringer i forholdet
til flaget — som samlingsmærke —
end at det stadig hejses med respekt,
enten det sker i kolonihaven eller på
Christiansborg, at det stadig var af af-
gørende betydning, at det under be-
sættelsen, i sin særlige udformning
som kongeflag vajede over Amalien-
borg, at det stadig gør et vist ind-
tryk, når man som dansk turist i ud-
landet møder Dannebrog bl. a. frem-
ført med hæder gennem årene af vor
handelsflåde, af sportsfolk; og som en
sidste ting at flaget har betydning for
vore udenlandskdanskere, der ikke
sjældent får blanke øjne, og hjem-
længsel, når de efter års fravær gen-
ser det gamle nationale banner.
—den.
JOLLY sikututdle nigdlertigissoK — imeruernartoK
J
Mtr
iskold JØMMl clen der slukker

4