Atuagagdliutit - 12.06.1969, Blaðsíða 6

Grønlands eget flag
I disse år tales og skrives meget
om Grønland og grønlændere. Og jeg
er ikke bange for, eller føler mig for
ringe til at fremkomme med min me-
ning om den sag. Det må nu være på
tide at aktivisere grønlænderen i det
politiske arbejde, og det haster. Vi
grønlændere må have større medbe-
stemmelsesret. Vi må have større ind-
flydelse i den politik, der føres i Grøn-
land.
Det er nogle år siden, vi fik lige-
berettigelse med andre borgere i det
danske rige. Men hvad skete der? —
Man indførte fødestedskriteriet i ste-
det. Virkningerne af det vil stadig
spøge endnu mange år frem i tiden.
Den førte politik i Grønland har
ikke været i overensstemmelse med
befolkningens ønsker. Der er ganske
vist sket mange forbedringer, men det
er ingen løgn når jeg siger: Hoved-
parten af de materielle goder er for-
beholdt danskerne i Grønland. Lige-
stillingen er kun på papiret. Vi kan
ikke opnå de samme goder som dan-
skerne, selv om vi gør alt hvad vi
kan for at blive ligestillet.
Derfor må vi grønlændere have
større medbestemmelsesret og større
Kontorassistent søger arbejde
i Frederikshåb. Alt har interesse. Henvendelse:
Helen E. Andersen, Valmueparken 1 b 23, 4700 Næstved, Danmark.
Tør De påtage Dem at anbringe så
mange flasker i en køleskabsdør?
Ja, i en Atlas!
Måske er det ikke lige sutteflasker,
De har brug for at opbevare i køle-
skabet, men Atlas King de luxe gi-
ver plads til et helt batteri flasker
plus mejeriboks - alene i døren. Atlas
er fantastisk godt indrettet. Frost-
boksen på 16 1 rummer 25 dybfrost-
pakker, og temperaturen kan kom-
me ned på under 4- 25°. Med 3-Tfrost-
vælgeren kan De regulere frostboks-
temperaturen, uden at der bliver for
koldt i kølerummet. Se Atlas King
de luxe på 200 liter i helt nyt design
med friske avocadofarver.
nlgdlat&rtltsiviup matuane puiaussat
taimatut amerdlatigissut torxorsl-
nauvigit? &p, ATLASime!
nigdlatårtitsivingme torxortagssa-
tit mllugfinaunaviångitdlat, Atlas
Kingile - matuinarminilunit - pui-
aussarpagssuarnut inigssaxarpox,
saniatigutdlo punikunut inigssa-
ATLAS
-gør køkkenet bedre
xardlunisaox. Atlas ånrigssutdlua-
garujugssfivoK. xerititausivia 16 li-
teriussoK xerititanik portugkanik
25-nik imaxarsinauvox, h- 25°-tdlo
tikitdlugit nigdlissusexarsinauvd-
lune. 8-T-mik issilersutå atordlugo
xeritausiviup nigdlissusia nåkutigi-
sinauvat, nigdlatårtitsivigdle nig-
dlerpatdlålersinago. Atlas King de
luxe 200 liter nutåvingmik ilusilik
xalipautigigsordlo ximerdloruk.
ATLAS - igavfingmik pitsuneruler-
ansvar. Vi kan ikke længere drive
med strømmen.
Nordgrønland og Sydgrønland må
blive et og samme valgdistrikt, og vi
må indføre partier i Grønland. Vi må
heller ikke glemme, at vi grønlæn-
dere er .en nation, der er anderledes
end den danske. Derfor er det nød-
vendigt at spørge:
1. Hvad mener grønlænderne om
den politik, som grønlandske og dan-
ske politikere fører i Grønland?
2. Hvad mener man, om vi i frem-
tiden får partier i Grønland, der vil
arbejde for befolkningens egne inter-
esser?
3. Tænker vi på, at vi er en nation
for sig, og spørger vi ikke os selv,
at vi burde have eget flag?
Det vil være et stolt øjeblik, den
dag vi grønlændere vil være i stand
til at hejse vort eget flag.
Det er min mening om den sag, og
jeg håber at få støtte hos mine lands-
mænd. Hvis myndighederne kan gå
med til det og tanken kan blive til
virkelighed, vil der blive tale om en
stor dag for os grønlændere, en dag
som vil blive fejret som en national
festdag i fremtiden. Når andre, na-
tioner kan have deres eget flag, hvor-
for så ikke os i Grønland?
Lad os derfor arbejde for at virke-
liggøre tanken om eget flag. Det vil
betyde meget for os som en nation
at have eget flag.
Lad mig for ikke at blive misfor-
stået tilføje: Hermed tænkes der ikke
på løsrivelse fra Danmark. Vi vil væ-
re alt for utaknemmelige, hvis vi -ag-
ter at løsrive os fra Danmark, og min
artikel skal ikke opfattes som propa-
ganda for løsrivelse. Min eneste tanke
med mit forslag er: Vi er en nation,
der er anderledes. Vi burde have eget
flag.
Mine grønlandske landsmænd, jeg
beder jer støtte mit forslag, hvis I
sætter pris på den nationale identi-
tet. Indkald til et møde i din by og
fremfør tanken for dine bysfæller.
Anstralien og New Zealand hører
til Storbritanien. De har samme konge
som englænderne, men de to lande
har deres eget nationale flag. Det
britiske flag sidder oppe i hjørnet på
de to landes flag.
I det grønlandske flag kan man
måske også placere det danske flag
som et symbol på, at Grønland hører
ind under Danmark.
Grønlænder, hvis du vil værne om
dit nationale særkende, så støt dette
forslag. Vi er jo en nation med eget
sprog og egen væremåde.
Kristen Willadsen,
Holsteinsborg.

autoudstyr 1
GRATIS
NYT 160 SIDERS
CIGANT
KATALOG
med autoudstyi
og reservedele
ring eller skriv-
H.jnmEsise'H
SUPERMARKED I AUTOUDSTYR
M.NIELSEN&SØN
ODENSE ALBANIGADE 33 37 TXF.(09)1I 83 60
Det kendte
identitetsmærke
med det nye
person-
registernummer
kinåussutsimik ilisarnaut
ilisimanexardluartox
inuit normulersQtånik
nutåmik piligax
HORSENS SØLV
Landshøvdingen som formand
Ved det sidste landsrådsvalg kom
kandidaterne med en hel masse løf-
ter. Men hurtigt erfarede vi, at det
drejede sig om valgflæsk. Nogle kan-
didater var meget ihærdige. De lok-
kede vælgerne med cigarer, kaffe og
spiritus for at få dem til at stemme på
sig. Men hvilken politik førte de valg-
te, og kan de opvise nogle resultater?
Nu er det gået op for de fleste væl-
gere, at den politik som de valgte førte
ikke harmonerede med vælgernes øn-
sker. Befolkningskoncentrationen fort-
sætter. Folk rejser bort fra de kære
steder og bliver rodløse i byerne, hvor
de er flyttet til, og hvor forholdene er
dem fremmede. De materielle goder
gives kun til danskerne. Grønlænderen
nægtes adgang til de goder, som dan-
skerne får. Han kan ikke opnå disse,
selv om han anstrenger sig. Man ser
gennem fingre med det had, der er
opstået mellem de unge grønlændere
og de udsendte. Denne uhyggelige
kendsgerning tysses ned. Politikerne
nævner det ikke engang med et ene-
ste ord på deres møder.
Uden nogen erfaringer at støtte sig
til indførte man afgifter på biler. Jeg
vil spørge: Praktiserer man demokrati
på denne måde? Hvor er de folk, der
har lyst og mod til at tjene vælgerne
på en mere retfærdig måde?
I andre lande bliver folk utilfredse,
når politikerne arbejder stik imod
vælgernes ønsker. Det ender med, at
regeringer bliver styrtet.
Jeg vil hermed uden omsvøb sige
min mening: Lad os få landshøvding
N. O. Chrisetnsen igen som formand
for landsrådet.
Erfaringerne med 'landsrådets egen
formand viser, at vi er kommet til-
bage til de forhold, der herskede i
ældre tid, da man havde læsere. Fan-
gere uden forudsætninger fik dengang
besked om, at nu var de blevet læsere,
d. v. s. lærere og prsedikanter. Det
samme var tilfældet med den valgte
formand. Vi var meget spændt på,
hvordan han klarede det.
Han startede godt nok, men så faldt
han hovedkulds og magtede ikke at
rejse sig igen. Han synes at råbe:
Kære landshøvding, forlad os ikke,
vi kan ikke holde møde uden dig.
Derfor har vi god grund til at sige:
Vi ønsker inderligt at få landshøv-
dingen tilbage som landsrådsformand.
Ham har vi savnet meget i landsråds-
arbejdet.
Alibak Johansen,
Godthåb.
En dansk forpligtelse
Under denne overskrift skriver
Holstebro Dagblad:
Det var et udmærket initiativ, tid-
ligere statsminister J. O. Krag (S),
tog, da han for et par år siden fik
nedsat et udvalg om folkeoplysningen
i Grønland. Udvalgets betænkning har
tidligere været omtalt på denne plads.
Den tager fat på en række problemer.
Vi skal i dag holde os til et enkelt,
bladet „Grønlandsposten".
Inspirationen har vi fået af en arti-
kel i „Journalisten" af en af de i
Grønland arbejdende journalister, Ja-
cob Benthien. Han peger på de tre
eksisterende muligheder for oriente-
ring og meningsdannelse i Grønland:
radioavisen, „Grønlandsposten" og lo-
kalbladene. Der er fremsat forslag om
Hvor er forældrene?
I disse år tales der meget om hær-
værk, forårsaget af børn og unge.
Mange mindreårige børn driver om til
langt ud på natten. På denne tid af
døgnet foregår ting, der ikke egner
sig til at blive set af børn. Mange
forældre forsømmer deres børn og de
forsømmer deres ansvar over for bør-
nene.
Derfor må forældrene kende deres
ansvar over for deres børn. Hvis de
ikke gør det, kan vi ikke forvente,
at ungdomskriminaliteten vil aftage
i fremtiden. Fristelser af endnu far-
ligere art vil dukke op, og det er
først og fremmest forældrene, der skal
hindre, at børn kommer på gale veje.
Et velordnet hjem er den bedste ram-
me om børneopdragelse. Det må gå
op for os forældre. Vi må forstå, at
det er os, der er ansvarlige for bør-
nenes ødelæggelser.
Vi grønlændere har den opfattelse,
at forældrenes ansvar over for bar-
net ophører, når det er konfirmeret.
Men det er en misforståelse. Et barn
på 14 år kan ikke gøres ansvarlig for
sine handlinger. Dertil har det ikke
erfaringer nok.
Jeg vil slutte mit indlæg med at
spørge: Hvor er forældrene, hvor er
hjemmet?
Peter Frederiksen,
Kangåtsiax.
forbedring af alle tre medier. For
„Grønlandsposten“s vedkommende
går forslaget ud på, at bladet gøres
mere aktuelt ved udsendelse hver uge
i stedet for som nu hver 14. dag.
Det lyder så let. På Grønland er
der for det første den hindring, at
bogtrykkeriets kapacitet har været for
lille. Der gennemføres så vidt vi er
underrettet, allerede nu i overens-
stemmelse med folkeoplysningsudval-
get en forbedring. Dernæst er distri-
butionen en flaskehals. Her bør man
i videst mulig udstrækning gå over
til forsendelse med fly og helikoptere.
I øjeblikket sker en del af forsendel-
serne med de unægteligt noget lang-
sommere transporter ad søvejen, og
man kan derfor i butikker i Grønland
se blade udbudt til salg, som er må-
nedgamle.
„Grønlandsposten" er en slags stats-
avis. Staten og landsrådet dækker
underskuddet. Vi mener, at man bør
frigøre sig fra officiel indflydelse sa
redaktionen bliver så frit stillet som
muligt, f. eks. ved at „Grønlandspo-
sten" gøres til en selvejende institu-
tion hvis styrelse f. eks. udpeges af
Grønlands Oplysningsforbund og evt.
med en vis rådgivende repræsenta-
tion fra den danske presse.
Det vil koste nogle penge, men her
er et område, hvor vi i det øvrige
Danmark har en forpligtelse, som vi
må vedkende os.
H. B.
Lederen i Holstebro Dagblad berø-
rer et problem, der særlig er aktuel
for os i denne storisperiode. Og det
er forsendelsen af Grønlandsposten.
Byerne i Sydgrønland har snart i
et par måneder ikke set A/G. Der er
fra postvæsenets side udfoldet store
anstrengelser for at få avisen sendt
ud rettidigt med helikopter. Men det
er ikke så nemt som man tror. I stor-
isperioden har den ugentlige helikop-
terforbindelse med Sydgrønland været
fuldt belagt. Og som bekendt har avis-
post tredie prioritet, når det gælder
flytrafik.
Derfor er distributionen en flaske-
hals, og en øjeblikkelig løsning synes
umuligt, når de særlige grønlandske
forhold begynder at gøre sig gæl"
dende.
Red.
OCKELBO
Vid kop av snoskoter vålj Ockelbo. Svensk kvalitét. Till-
verkad och konstruerad for bruk i hårt klimat.
OCKELBO TRIOMAN med dubbla drivband och backvå-
xel klarar godstransporter i våglos terrång.
Vi soker representanter på storre orter inom Grønland
MASKIN AB INGVAR JANSSON
Sundsvall . Postbox 350 . Sweden
6