Atuagagdliutit - 12.06.1969, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 685 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ..................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ........................................... kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
kalåleK oKaiagaK
F. kalåtdlit oxausé pivdlugit ag-
ssortuneK aumåginartutut isimaga-
luardiiine naoratdlarKigporåsit, tama-
tumunåkut autdlarnissuvdlune nu-
navitine ilisimavdluagarput universi-
tetime lektoriussoK Mogens Boserup.
sujunersutå naitsumik oKautigalugo
imåipoK: kalåtdlit OKausé a torung-
naerdlit. tamåna kalåtdlit avKutigssa-
tuaråt nagdlersutilernigssamut.
åipagssånik Mogens Boserup suju-
nersuteKarpoK nunavta ineriartorti-
tauneranut tungassumik, tåuname av-
dlanit nagdlerneKångitsumik pingå-
ruteKarshnavoK nunavtine aningau-
ssarsiornikut ingerdlatsinermut. atu-
agkiarssua „Kalåtdlit-nunåne ani-
ngaussarsiomikut politike" suniute-
KangårsimavoK sume inungorsimane-
rup erKuneKameranut. aperxut ta-
naana pingårtox OKatdlisigencigtug-
ssångoramiuk landsrådip torKåmavi-
gisimavå Mogens Boserupip Atuagag-
dliutine nr. 5 1962-ime agdlautigisså
KU-leKutaKartoK „åssigingmik akig-
ssarsiaKarnigssaK suna pissutigalugo
ajornarpa?" taimane landsrådip suju-
Lgtaissorissåta normoro tåuna piniar-
pa Atuagagdliutit ånrigssuissoKarfiå-
niL landsrådimut ilaussortat ugper-
Parsiniåsangmåssuk Boserupip isumå-
ta ilumussusia, tauvalume landsråde
PalunaerpoK sume inungorsimaneK
tassaussoK åracineK nåpertuivdluar-
nerpåK.
naana Mogens Boserup sujunersuti-
Paigut kingugdlikut ingassariåinarpoK.
isumaKarnerarpoK kalåtdlit OKausisa
su i ungnaersitaunigssåt avxutigssatu-
aussoK kalåtdlit nagdlersutilernigsså-
nut. kalåtdlingoK oKautsisik piginaru-
nikik kinguarsimassujuåsåput.
Mogens Boserupip tungavigisså på-
sisinauvdluarparput. inuiaitdle kikut
Pvdiumikut pigdliutigiumåsavåt tug-
dlusimårutigssamik amiåkuat, naligiti-
taorusungneK pinardlugo? inuiaKarsi-
naunerpa ingmingnut ilisimårissunik
sujumutdlo norxaissunik, ingmingnig-
dle tugdlusimårutigssaKångitsunik ki-
nåussuseKångitsunigdlo? apericut ta-
måna någgårtariaicarunarpoK, uvdlu-
mikut nunavtine pissutsit encåisagåi-
ne. sulilume nåkarfigssavta narica ti-
'kisimagunångilarput.
KularnångilaK Mogens Boserup ilu-
mortox cucarame OKautsit mardluk å-
ssigingmik eKaringivigdlugit ilikarne-
Karsinåungitsut, tupingnångilardlume
Mogens Boserupip 1960-imit 62-imut
inuk atausinardluinaK åssigingmik
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo oKalugsi-
naussoK nåpisimanerarmago. tamåna
KulamartoKartingilarput, erKoriarner-
dlume ajomångilaK kina pisimanerå.
Mogens Boserupivdle puigorpå
kalåtdlit Kavdlunåtut oxalugsinaussu-
vit inungorsimangmata 1950-ip ki-
ngornagut. uvdlumikume kalåtdlinik
inusugtoicarpoK Kavdlunåt onausinik
isumaKarfigingnigtunik oxautsit ilit-
sorKussamik åipåtut.
uk. Kulit Kångiugpata kalåtdlit inu-
sugtut aulajangertariaKalisavåt xav-
dlunånut naligititauvdluinarnigssamut
nornainerme kalåtdlit OKausé akornu-
tauginarnersut. Kularårputdle kalåleK
inusugtOK kinalunit taima agtigissu-
mik pigdliuteKarumåsassoK.
kalåtdlit OKausé atorungnaersiniar-
neKarpata månangåK norxåissutigi-
ssariaKalerpoK spritimik puiaussamik
sitdlimatigssaKarnigssaK kalåtdlip a-
miåkulersugssap toKugune aunavérsa-
gauvfigssånik, tåuname kingoma inu-
sugssanut takussutigssauniåsangmat
kalåleKarsimagaluarneranik puiaussaK
tåuna ima agdlangneKåsaoK: kalåleK
kingugdleiK. nangminérsinåussusiagau-
vok, ingminut tatiginine ånaivdlugo
OKaiagauvdlunilo. aliasune ipitiniar-
dlugo imerdlune naggatigå.
Tungeløs grønlænder
J- F. Diskussionen om det grønland-
es sprogs fremtid er blusset op påny.
P'enne gang er det den i 'Grønland
Velkendte universitetslektor Mogens
Foserup, der fører an. Han foreslår
kort og godt: Afskaf det grønlandske
sProg. Det bliver for grønlænderen
Vejen til at hævde sig.
Det er anden gang, Mogens Boserup
fremkommer med et forslag for Grøn-
lands udvikling. Han har mere end
n°gen anden haft betydning for den
Økonomiske politik i Grønland. Hans
store bog „Økonomisk politik i Grøn-
and“ har haft en altafgørende be-
ydning for indførelsen af fødesteds-
kriteriet. Landsrådet har ved genop-
a§elsen af dette vigtige spørgsmål
støttet sig til Mogens Boserup artikel
1 ”Grønlandsposten“ nr. 5-1962 med
Øverskriften: „Hvorfor er ligeløn en
Urnulighed“. Daværende landsrådsfor-
niand rekvirerede på „Grønlandspo-
sten“s redaktion dette nummer, så
medlemmer kunne overbevise sig
Øm påstandens rigtighed, hvorefter
andsrådet erklærede, at fødestedskri-
eriet var den mest retfærdige løs-
ning.
Nu har Mogens Boserup med sit sid-
ste forslag overgået sig selv. For ham
udslettelse af det grønlandske sprog
en eneste udvej for grønlænderen
1 at hævde sig. For ham betyder det
grønlandske sprog det samme som at
eve i fortsat tilbageståenhed.
Ni kan godt forstå Mogens Boserups
rnotiver. Men hvilken nation vil i dag
°fre den sidste rest af sin stolthed
Pa udviklingens og ligestillingens hel-
*80 alter? Kan man tænke sig en be-
vidst og fremadstræbende nation uden
s olthed og uden identitet? Svaret sy-
ues at være nej, når man tænker på
e tilstande, der hersker i dagens
rønland. Men bunden er åbenbart
rkke nået endnu.
Det er måske rigtigt, når Mogens
Boserup påstår, at et folk aldrig lærer
at beherske to sprog perfekt, og det
er ikke så underligt, at Mogens Bo-
serup i tiden 1960—62 kun har mødt
en eneste person, der med fuld sik-
kerhed kunne bevæge sig i både dansk
og grønlandsk. Det tvivler vi ikke
på, og det er ikke svært at gætte,
hvem han hentyder til.
Mogens Boserup glemmer imidler-
tid, at de virkeligt dobbeltsprogede
grønlændere er født efter 1950. Der
findes i dag unge grønlændere, for
hvem dansk er det andet modersmål.
Om ti år vil de unge grønlændere
tage stilling til, om grønlandsk bety-
der en hindring i bestræbelserne for
at opnå fuld ligestilling med danske-
ren. Men vi tvivler på, at nogen ung
grønlænder vil være villig til at give
så stort et offer.
Vil man afskaffe det grønlandske
sprog, må det nu være på tide at tæn-
ke på den spritdunk, der skal kon-
servere og bevare den sidste grøn-
lænder for eftervedenen. På etiket-
ten skal der stå: Den sidste grøn-
lænder. Han blev umyndiggjort, mi-
stede selvrespekten og fik tungen skå-
ret af. Han druknede sin sorg og sig
selv i spritdunken.
puissit ame 17 mill-sissutaussut
ipuissit amé 173.000 migssiliortut 17
miil. kr. migssiliortunik naligdlit nor-
gemiut puissiniartartuisa ukioK måna
pigssarsiarisimavait. angatdlatit pui-
ssiniutit Sunnmøremérsut puissit ami-
nik 78.000-inik syv mili. kr-nik nali-
lingnik pigssarsisimassut angatdlatit-
dlo Norgep avangnånérsut amernik
95.000-ngajangnik 10 miil. kr-nik na-
lilingnik pigssarsisimassut, norgemiut
atuagagssiåne „Fiskaren“-ime agdlau-
tigineKarpoK.
kalåtdlit OKausé
nungutitauvisapat ?
kalåtdlit OKausisa sujunigssåt Danmarkime imåinåungitsumik
sangmineKartoK
kingumunåsit kalåtdlit OKausé sangminekai-Kilerput — sordlulo pissar-
tOK Danmarkiminaic. tamatumunåkutdlo OKatdlinermik autdlamivoK uni-
versitetime lektoriussoK, sujornagut ministerexarfiup Kalåtdlit-nunåne
aningaussarsiornermut tungassutigut konsulenterisimasså, Mogens Bose-
rup, OKausilo Kalåtdlit-nunåne uisåtdlautigineKångitsårundngitdlat. Po-
litikenime agdlautigissat pingårnerssåt åma rektor Jesper Floranderip ilå-
ngusså tungavigalugit Mogens Boserupip Kulamarnerarpå kalåtdlit suniu-
teKartumik mardlungnik OKauseKalersinaunersut.
igdluvigkat
takornarianut?
H. J. Rangerdlugssuarmititdlutit tu-
perme sinigsimavit?
någgåruvit imaKa ukiut mardlug-
suit Kångiugpata puigungisåinagag-
ssangnik misigissaKåsautit tingmissar-
torujugssuit SAS-ip atugarilerpagit.
nunavtinukartut nunavtinérsutdlo
amerdlanerssaisa avKUsårtagane aku-
nitarfik ukiut ardlaKångitsut inger-
dlaneråne atanermine silarssuarme
tamarme akunitarfingnit tamanit ini-
gineKarnerpauvoK. akunitarfiup ini-
taisa amerdlångeKissut ilait ukiut ar-
dlagdlit ingerdlanerine SAS-ip ting-
missartutaine sulissunit 24-nit naju-
garineKartuarput. tovKit arfinilingnik
sinigfigdlit Kulit pigssarsiarineKarput
ilaussunut inigitineKartartut — ting-
missartup inugtai uvdlup linuavdlo
ingerdlanerane pingitsoratik sinigta-
riaKarmata.
Kangerdlugssuarme akunitarfik må-
na inerdlugo suliarineKarpoK. ilaussut
350 akunitarfingme najugaxarsinåu-
put inuitdlo 700 migssiliortut nerisine-
Karsinåuput. ukiutdle mardluk Kå-
ngiugpata akunitarfik åmårdlune mi-
kivatdlålisaoKl
ilisimavarput agdlilerinigssaK piler-
ssårusiomeKartOK. nålagauvfigdle a-
ningaussanik amigauteKarmat suju-
nersutiginiaraluarparput avanerssuar-
miut takornariat inigssåinik igdluvig-
kiortartugssat Kangerdlugssuarmut
nunasitineKaricuvdlugit. nålagauvfing-
mit akiliuneKardlutik nunavtinit nu-
navtinutdlo angalassut åmårdlutik a-
merikamiut tovicine taima kussanait-
sigissune ineKarKinginiåsagaluarput.
takornariat igdluvigkane najugaKa-
rumassåsagaluarpata aningaussanik
nålagauvfiup atugagssainik akuerssi-
ssartut Kangerdlugssuarme akunitar-
fipilunerssuarmik sananigssame atu-
gagssanik Kinuvigissariaerutisagaluar-
put.
aussaunerane igdluvigkat igdlu-
nguanik ivssunik ujarKanigdlo Kar-
malingnik taorteKartineKarslnåuput.
Snehytter
til turister?
H. J. Har De nogensinde sovet i et
telt under Deres ophold i Søndre
Strømfjord.
Hvis De ikke har det, får De måske
en chance for at få en uforglemmelig
oplevelse om et par år, når de store
jumbo-jet-maskiner bliver taget i
brug af SAS.
Hotellet ved Grønlands trafikknu-
depunkt kan i sin korte levetid prale
af at have været det mest overbe-
lagte af alle hoteller i hele verden.
I flere år var en del af hotellets få
værelser beslaglagt konstant af 24 be-
sætningsmedlemmer fra SAS. Der blev
anskaffet ti seks-mands telte til passa-
gererne, der gav afkald på at sove
i rigtige senge. Deres højtflyvende
tjenerinder og tjenere skulle jo have
en vis mængde søvn hvert døgn.
Hotellet i Søndre Strømfjord er nu
fuldt udbygget. Nu kan man indkvar-
tere 350 passagerer og bespise omkring
700 personer. Men om to år bliver
hotellet alt, alt for lille — igen!
Vi ved, at der arbejdes med udvi-
delsesplaner. Men da staten fattes
penge, vil vi gerne som nødløsning
foreslå, at man importerer arbejds-
kraft fra Thule til at opføre snehyt-
ter, der kan udlejes til turister. Vi
skal helst ikke have de kedelige ame-
rikanske telte igen til indkvartering
for transportanter fra Grønland.
Kan man lokke turisterne til at bo
i snehytter, behøver man slet ikke
at bede de bevilgende myndigheder
om penge til opførelsen af et kæmpe-
stort hotel i Søndre Strømfjord.
Om sommeren kan snehytterne er-
stattes med jordhytter.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes 1 alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit anglssu-
sigdlit piniameKarsinåuput. 1-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
Boserup nalunaerpoK nunane av-
dlane påsissat takutikåt mardlungnik
oKauseKalernigssaK ajornardluinartoK,
ersserKigsarpålo uvdlumikut kalåtdlit
ikigtumininguit kisimik Kavdlunåtor-
dluinaK OKalugsinaussut. åssersutitut
taivå 1960-imit 62-imut Kalåtdlit-
nunåne aningaussarsiomermik påsi-
simangnigtutut sulinermine kalåleK
atausinavik Kavdlunåtut kalåtdlisut-
dlo åssigingmik oKalugsinaussoK su-
j umorsimagine.
kivfat ajukututdlo
nangigpordlo: kulturikut politikimut
tungatitdlugo OKautsinut tungassutigut
nuåningitsumik KinigagssineKarsima-
vok. kalåtdlit OKausé tåmatsailiome-
Kåsagpata kalåtdlisut atuartitsinerup
suniuteKamerulerneratigut, tauva ili-
magissariaKångilaK Kavdlunåt imalu-
nit europamiut avdlat OKausisa atu-
gaulersinaunigssåt, nalunångilardlo
taimåisagpat kalåtdlit sulivfingne, ad-
ministrationime kulturimutdlo tunga-
ssune atdlersaujuåsassut, kivfauvdlu-
tik ajukutdlutigdlo xavdlunånut Ka-
låtdlit-nunåne amerdliartuinartunut.
tamåna påsivdlugo pingitsailineKar-
pugut kulturikut politikimut tunga-
ssok sanerKutinarsinåungikigput: ka-
låtdlit OKausé sujunigssame periarfig-
ssaKångitdlat. imalunit erKornerussu-
mik oKautigalugo: kalåtdlit OKausisa
umåssuseKartutut pigineKamigssånik
kigsautigissaK kåtuneKarsinåungilaK
Kalåtdlit-nunåne nutångorsainiardlu-
ne kigsautigissamut kalåtdlitdlo ani-
ngaussarsiornikut kulturikutdlo xav-
dlunånut naligitinexalernigssånut.
soruname politikikut tamåna akue-
rineKarsinåimgilax nåmagsineKarsi-
naimanilunit kalåtdlit ilalingigpåssuk
kalåtdlit OKausisa Kavdlunåt oxausi-
nit xerdlerneKarnigssåt. tamåna ka-
låtdlit nangmingneK aulajangertaria-
Karpåt.
avKutigssatuaussoK
uvagut kalåtdlinik OKalugtussissa-
riaKarpugut silarssuarme moderniu-
ssume OKautsit ingmfkordluinaK itut
inuit 40.000-inait oxauserissait angu-
mangniarsinåungitdluinarmata, inuit
akueringigpåssuk kinguarsimassuju-
arnigssax, avåmutdlo atåssuteKångi-
ngajangnigssax inugtut nunasiaussu-
tut, tåssa nunasiaxartut Kanordlunit
inugsiamertigalutigdlo angajorxaut-
serniartigisagaluarpata.
Mogens Boserup isumaKarpoK aper-
Kut tamåna pivdlugit kalåtdlit ki-
mingniarneKarsinaussut, taivålo atu-
arfit ilåine ukiut sujugdlit mardluk
KavdlunåtuinaK atuartitsineKartartoK.
taivåtaoK tamåna pivdlugo landsrådip
oxauserissartagai aperalunile taima
avdlångortitsineK nåmangnersoK.
nangigpordlo: isumaga maligdlugo
anguniartariaicarpoK kalåtdlit OKausi-
nik kalåtdlisutdlo atuartitsinerup tai-
maititdluinarneKamigsså, angnermik
igdloKarfingne, pexatigalugulo s d-
kortumik norKåissutigissariaKarpoK
meruat tamarmik piårtumik børne-
havinut pissamigssåt Kavdlunåt o-
Kausinik sungiussiniåsavdlutik. Bose-
rupilo naggasivou: inuiangnut ingmi-
kut kultureKarnermingne tugdlusimå-
rutigingnigtunut OKitsusångilaK suju-
nersutigineKartutut taima angnertuti-
gissumik avdlångutenartitsinigssaK a-
kuerisavdlugo. avdlamigdle avKUtig-
ssaKångilaK kalåtdlit inuiaujumagpata
tortcigsisimassut.
akisuvatdlanaoK
avisime „Information“ime Mogens
Boserup såkortumik akerdlilerneKar-
poK. avisivdlo agdlåt sujunersutigå i-
natsisine tungaviussune ingmikortut
71-iat inup kivfåungissusiata inimigi-
ssariaKarneranik oxausertaKartOK ila-
neKartariaKartoK Danmarkimut inug-
taussoK kinalunit sumit nagguveKar-
nine pivdlugo oKautsiminik arsårne-
KartariaKångitsoK. Boserupip misigig-
tåipatdlårnera avisime erRartorneKar-
poK agdlautigissardlume nanginexar-
-dlune: iKalåtdlit-nunåne suniuteKar-
dluartumik nåmagsissaKarsinauner-
dlunit akornuserneKåsagaluarpat o-
Kautsinut tungassut Kajagssuartumik
pisinautiginigssaK kigsautigigåt, ta-
matumunga akigalugo OKartik kipi-
neKartisaguniko?
agdlautigissardlo naggasivoK: soru-
name sut tamarmik akexartarput, tai-
matutdle akilinigssaK ingassagpatdlå-
rujugssuaKaoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Malersvend
32 år, grønlandsk gift, søger varigt arbejde. Har tidligere arbejdet
på Grønland.
Henning Jacobsen, Sjørslev, 8620 Kjellerup
SVENDBORG Ml-VARME
— med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
0UE0VNE sikre, økonomiske og pålide-
lige og brander både gesolie
0203 og petroleum. - Kr. 874,00 -
t\ OAC 1092,00. Bundplsde ekstra kr.
w 205 50. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
^LIANGElCa
Cl. Kongevej 70-72, Kehenhovn
(OH 99 V
11