Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 12.06.1969, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 12.06.1969, Qupperneq 6
Grønlands eget flag I disse år tales og skrives meget om Grønland og grønlændere. Og jeg er ikke bange for, eller føler mig for ringe til at fremkomme med min me- ning om den sag. Det må nu være på tide at aktivisere grønlænderen i det politiske arbejde, og det haster. Vi grønlændere må have større medbe- stemmelsesret. Vi må have større ind- flydelse i den politik, der føres i Grøn- land. Det er nogle år siden, vi fik lige- berettigelse med andre borgere i det danske rige. Men hvad skete der? — Man indførte fødestedskriteriet i ste- det. Virkningerne af det vil stadig spøge endnu mange år frem i tiden. Den førte politik i Grønland har ikke været i overensstemmelse med befolkningens ønsker. Der er ganske vist sket mange forbedringer, men det er ingen løgn når jeg siger: Hoved- parten af de materielle goder er for- beholdt danskerne i Grønland. Lige- stillingen er kun på papiret. Vi kan ikke opnå de samme goder som dan- skerne, selv om vi gør alt hvad vi kan for at blive ligestillet. Derfor må vi grønlændere have større medbestemmelsesret og større Kontorassistent søger arbejde i Frederikshåb. Alt har interesse. Henvendelse: Helen E. Andersen, Valmueparken 1 b 23, 4700 Næstved, Danmark. Tør De påtage Dem at anbringe så mange flasker i en køleskabsdør? Ja, i en Atlas! Måske er det ikke lige sutteflasker, De har brug for at opbevare i køle- skabet, men Atlas King de luxe gi- ver plads til et helt batteri flasker plus mejeriboks - alene i døren. Atlas er fantastisk godt indrettet. Frost- boksen på 16 1 rummer 25 dybfrost- pakker, og temperaturen kan kom- me ned på under 4- 25°. Med 3-Tfrost- vælgeren kan De regulere frostboks- temperaturen, uden at der bliver for koldt i kølerummet. Se Atlas King de luxe på 200 liter i helt nyt design med friske avocadofarver. nlgdlat&rtltsiviup matuane puiaussat taimatut amerdlatigissut torxorsl- nauvigit? &p, ATLASime! nigdlatårtitsivingme torxortagssa- tit mllugfinaunaviångitdlat, Atlas Kingile - matuinarminilunit - pui- aussarpagssuarnut inigssaxarpox, saniatigutdlo punikunut inigssa- ATLAS -gør køkkenet bedre xardlunisaox. Atlas ånrigssutdlua- garujugssfivoK. xerititausivia 16 li- teriussoK xerititanik portugkanik 25-nik imaxarsinauvox, h- 25°-tdlo tikitdlugit nigdlissusexarsinauvd- lune. 8-T-mik issilersutå atordlugo xeritausiviup nigdlissusia nåkutigi- sinauvat, nigdlatårtitsivigdle nig- dlerpatdlålersinago. Atlas King de luxe 200 liter nutåvingmik ilusilik xalipautigigsordlo ximerdloruk. ATLAS - igavfingmik pitsuneruler- ansvar. Vi kan ikke længere drive med strømmen. Nordgrønland og Sydgrønland må blive et og samme valgdistrikt, og vi må indføre partier i Grønland. Vi må heller ikke glemme, at vi grønlæn- dere er .en nation, der er anderledes end den danske. Derfor er det nød- vendigt at spørge: 1. Hvad mener grønlænderne om den politik, som grønlandske og dan- ske politikere fører i Grønland? 2. Hvad mener man, om vi i frem- tiden får partier i Grønland, der vil arbejde for befolkningens egne inter- esser? 3. Tænker vi på, at vi er en nation for sig, og spørger vi ikke os selv, at vi burde have eget flag? Det vil være et stolt øjeblik, den dag vi grønlændere vil være i stand til at hejse vort eget flag. Det er min mening om den sag, og jeg håber at få støtte hos mine lands- mænd. Hvis myndighederne kan gå med til det og tanken kan blive til virkelighed, vil der blive tale om en stor dag for os grønlændere, en dag som vil blive fejret som en national festdag i fremtiden. Når andre, na- tioner kan have deres eget flag, hvor- for så ikke os i Grønland? Lad os derfor arbejde for at virke- liggøre tanken om eget flag. Det vil betyde meget for os som en nation at have eget flag. Lad mig for ikke at blive misfor- stået tilføje: Hermed tænkes der ikke på løsrivelse fra Danmark. Vi vil væ- re alt for utaknemmelige, hvis vi -ag- ter at løsrive os fra Danmark, og min artikel skal ikke opfattes som propa- ganda for løsrivelse. Min eneste tanke med mit forslag er: Vi er en nation, der er anderledes. Vi burde have eget flag. Mine grønlandske landsmænd, jeg beder jer støtte mit forslag, hvis I sætter pris på den nationale identi- tet. Indkald til et møde i din by og fremfør tanken for dine bysfæller. Anstralien og New Zealand hører til Storbritanien. De har samme konge som englænderne, men de to lande har deres eget nationale flag. Det britiske flag sidder oppe i hjørnet på de to landes flag. I det grønlandske flag kan man måske også placere det danske flag som et symbol på, at Grønland hører ind under Danmark. Grønlænder, hvis du vil værne om dit nationale særkende, så støt dette forslag. Vi er jo en nation med eget sprog og egen væremåde. Kristen Willadsen, Holsteinsborg. autoudstyr 1 GRATIS NYT 160 SIDERS CIGANT KATALOG med autoudstyi og reservedele ring eller skriv- H.jnmEsise'H SUPERMARKED I AUTOUDSTYR M.NIELSEN&SØN ODENSE ALBANIGADE 33 37 TXF.(09)1I 83 60 Det kendte identitetsmærke med det nye person- registernummer kinåussutsimik ilisarnaut ilisimanexardluartox inuit normulersQtånik nutåmik piligax HORSENS SØLV Landshøvdingen som formand Ved det sidste landsrådsvalg kom kandidaterne med en hel masse løf- ter. Men hurtigt erfarede vi, at det drejede sig om valgflæsk. Nogle kan- didater var meget ihærdige. De lok- kede vælgerne med cigarer, kaffe og spiritus for at få dem til at stemme på sig. Men hvilken politik førte de valg- te, og kan de opvise nogle resultater? Nu er det gået op for de fleste væl- gere, at den politik som de valgte førte ikke harmonerede med vælgernes øn- sker. Befolkningskoncentrationen fort- sætter. Folk rejser bort fra de kære steder og bliver rodløse i byerne, hvor de er flyttet til, og hvor forholdene er dem fremmede. De materielle goder gives kun til danskerne. Grønlænderen nægtes adgang til de goder, som dan- skerne får. Han kan ikke opnå disse, selv om han anstrenger sig. Man ser gennem fingre med det had, der er opstået mellem de unge grønlændere og de udsendte. Denne uhyggelige kendsgerning tysses ned. Politikerne nævner det ikke engang med et ene- ste ord på deres møder. Uden nogen erfaringer at støtte sig til indførte man afgifter på biler. Jeg vil spørge: Praktiserer man demokrati på denne måde? Hvor er de folk, der har lyst og mod til at tjene vælgerne på en mere retfærdig måde? I andre lande bliver folk utilfredse, når politikerne arbejder stik imod vælgernes ønsker. Det ender med, at regeringer bliver styrtet. Jeg vil hermed uden omsvøb sige min mening: Lad os få landshøvding N. O. Chrisetnsen igen som formand for landsrådet. Erfaringerne med 'landsrådets egen formand viser, at vi er kommet til- bage til de forhold, der herskede i ældre tid, da man havde læsere. Fan- gere uden forudsætninger fik dengang besked om, at nu var de blevet læsere, d. v. s. lærere og prsedikanter. Det samme var tilfældet med den valgte formand. Vi var meget spændt på, hvordan han klarede det. Han startede godt nok, men så faldt han hovedkulds og magtede ikke at rejse sig igen. Han synes at råbe: Kære landshøvding, forlad os ikke, vi kan ikke holde møde uden dig. Derfor har vi god grund til at sige: Vi ønsker inderligt at få landshøv- dingen tilbage som landsrådsformand. Ham har vi savnet meget i landsråds- arbejdet. Alibak Johansen, Godthåb. En dansk forpligtelse Under denne overskrift skriver Holstebro Dagblad: Det var et udmærket initiativ, tid- ligere statsminister J. O. Krag (S), tog, da han for et par år siden fik nedsat et udvalg om folkeoplysningen i Grønland. Udvalgets betænkning har tidligere været omtalt på denne plads. Den tager fat på en række problemer. Vi skal i dag holde os til et enkelt, bladet „Grønlandsposten". Inspirationen har vi fået af en arti- kel i „Journalisten" af en af de i Grønland arbejdende journalister, Ja- cob Benthien. Han peger på de tre eksisterende muligheder for oriente- ring og meningsdannelse i Grønland: radioavisen, „Grønlandsposten" og lo- kalbladene. Der er fremsat forslag om Hvor er forældrene? I disse år tales der meget om hær- værk, forårsaget af børn og unge. Mange mindreårige børn driver om til langt ud på natten. På denne tid af døgnet foregår ting, der ikke egner sig til at blive set af børn. Mange forældre forsømmer deres børn og de forsømmer deres ansvar over for bør- nene. Derfor må forældrene kende deres ansvar over for deres børn. Hvis de ikke gør det, kan vi ikke forvente, at ungdomskriminaliteten vil aftage i fremtiden. Fristelser af endnu far- ligere art vil dukke op, og det er først og fremmest forældrene, der skal hindre, at børn kommer på gale veje. Et velordnet hjem er den bedste ram- me om børneopdragelse. Det må gå op for os forældre. Vi må forstå, at det er os, der er ansvarlige for bør- nenes ødelæggelser. Vi grønlændere har den opfattelse, at forældrenes ansvar over for bar- net ophører, når det er konfirmeret. Men det er en misforståelse. Et barn på 14 år kan ikke gøres ansvarlig for sine handlinger. Dertil har det ikke erfaringer nok. Jeg vil slutte mit indlæg med at spørge: Hvor er forældrene, hvor er hjemmet? Peter Frederiksen, Kangåtsiax. forbedring af alle tre medier. For „Grønlandsposten“s vedkommende går forslaget ud på, at bladet gøres mere aktuelt ved udsendelse hver uge i stedet for som nu hver 14. dag. Det lyder så let. På Grønland er der for det første den hindring, at bogtrykkeriets kapacitet har været for lille. Der gennemføres så vidt vi er underrettet, allerede nu i overens- stemmelse med folkeoplysningsudval- get en forbedring. Dernæst er distri- butionen en flaskehals. Her bør man i videst mulig udstrækning gå over til forsendelse med fly og helikoptere. I øjeblikket sker en del af forsendel- serne med de unægteligt noget lang- sommere transporter ad søvejen, og man kan derfor i butikker i Grønland se blade udbudt til salg, som er må- nedgamle. „Grønlandsposten" er en slags stats- avis. Staten og landsrådet dækker underskuddet. Vi mener, at man bør frigøre sig fra officiel indflydelse sa redaktionen bliver så frit stillet som muligt, f. eks. ved at „Grønlandspo- sten" gøres til en selvejende institu- tion hvis styrelse f. eks. udpeges af Grønlands Oplysningsforbund og evt. med en vis rådgivende repræsenta- tion fra den danske presse. Det vil koste nogle penge, men her er et område, hvor vi i det øvrige Danmark har en forpligtelse, som vi må vedkende os. H. B. Lederen i Holstebro Dagblad berø- rer et problem, der særlig er aktuel for os i denne storisperiode. Og det er forsendelsen af Grønlandsposten. Byerne i Sydgrønland har snart i et par måneder ikke set A/G. Der er fra postvæsenets side udfoldet store anstrengelser for at få avisen sendt ud rettidigt med helikopter. Men det er ikke så nemt som man tror. I stor- isperioden har den ugentlige helikop- terforbindelse med Sydgrønland været fuldt belagt. Og som bekendt har avis- post tredie prioritet, når det gælder flytrafik. Derfor er distributionen en flaske- hals, og en øjeblikkelig løsning synes umuligt, når de særlige grønlandske forhold begynder at gøre sig gæl" dende. Red. OCKELBO Vid kop av snoskoter vålj Ockelbo. Svensk kvalitét. Till- verkad och konstruerad for bruk i hårt klimat. OCKELBO TRIOMAN med dubbla drivband och backvå- xel klarar godstransporter i våglos terrång. Vi soker representanter på storre orter inom Grønland MASKIN AB INGVAR JANSSON Sundsvall . Postbox 350 . Sweden 6

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.