Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.06.1969, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 12.06.1969, Blaðsíða 4
Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen som en hårdt tiltrængt hjælp for danerne i slaget ved Lyndanise 15. juni 1219 — altså på søndag for 750 år siden. Uanset om nutidens læsere af det gamle sagn ikke kan forventes at tro på den overnaturlige pludselige fremkomst af flaget på den blå himmelhvæl- ving, er det en kendsgerning, at flaget senere er beskrevet i sd mange begiven- heder fra denne tid, at ingen historiker kan benægtel, at vi nu gennem trekvart artusinde har ejet verdens ældste Det har ikke været tøsedrenge, der i tidens løb har båret flaget som fol- kets fane. Den gamle fanebærerbe- faling, som menes at være den ældste, der er bevaret i litteraturen, forbyder det: Jeg betror dig denne Fane, fordi jeg ved, du er en ærlig og modig Mand. Du skal føre den som det sømmer sig en trofast Kriger. Du skal værne den som en Dan- nemand værger sin Ægtehustru. Du skal svinge den over ærlige Folk, og ikke lade den vaje over For- flag. rædere. Under March og paa Vagt, under Storm og i Strid, skal du staa som et Mønster for tapre Sol- dater. Ingen Sinde maa du vige, aldrig maa du give Anledning til at Hæ- ren bliver modløs og flygter. Skulle det ske, at en Fjende afhugger din højre Haand, skal du gribe Fanen med den venstre. Mister du begge Hænder, skal du slaa Tænderne i Fanen. Du skal værne den saa længe, du lever og aander. Maa du opgive Kampen — det Gud forbyde FERM super ua ske auto mat 100% fuldautomatisk Spacialt fremstillet til husmødre, der ønsker deres tøj vasket helt rent. Nu har De chancen tor at opleve en moderne fuldautomatisk vaske- maskine, som både nænsomt og effektivt klarer alle vaskeproblemer. FERM super Vaskeautomat er 100 •/• fuldautomatisk og betjenes med springknap, så De selv kan kombinere Deres egne vaskeprogrammer. Maskinen arbejder med agitator-systemet, som giver det reneste va- sketøj med det mindste vaskeslid. Betjeningslugen er anbragt for- oven, så De ikke skal bukke Dem, når tøjet skal ud og Ind. FERM super Vaskeautomat 100 V.-IMIK AUTOMATISKIUVDLUINARTOK’ igdlume ningiut Ipitdlulnartunik errorsinigssamingnik kigsau- tigissaKartut erxarsautigalugit sanåK. måna plslnaulerslneKarputlt masklna errorslssut automatlskluvdlul- nartok mlsllisavdlugo, tåussuma errortagssat sfltdlflnlt mlanerssOt- dluglt aj dngltsumlgdlo lsumaglssarpal. FERM super Vaskeautomat 100 •/•-imik automatiskiuvdlulnarpoK, lsumagineicartarpordlo tOrtagak Elnerdlerflgssiak atordlugo, talmåltumlk errorseriautslt åsslglngltsut akulerlårslnauvatlt. masklna sullssarpok agitator-system atortoralu- go, téussumalo klngunerissarpfi lplnerpånlk nungutdlamlklnerpflnlg- dlo errorsineK. (mlvfla Kfivane lnfgsslneKarslmavoK, talmåltumlk Iml- nlngne lmaeriningnllo peKltarlaicartåaångllatlt. Vask hvad De vil FERM skal der til sOgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm piglsavat. AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfltlnik plniarnlarlt. — skal du vikle dig i Flaget og dø. Befalingen figurerer i tysk krigs- historisk litteratur, helt tilbage til år 1555, og man mener yderligere at kunne føre den tilbage til omkring 1480 i forbindelse med kejser Maximi- lians forsøg på at ihæve landsknægt- institutionen op på et plan svarende til det gamle riddervæsen. Fanebærerbefalingen findes med stort set samme ordlyd senere i anden krigslitteratur, bl. a. svensk og fransk, men som det anføres i en artikel af oberstløjtnant J. Nordenstoft i mili- tært Tidsskrift 1956, er der ingen hjemmel for at tage den som dansk, hvorimod den kan være brugt i hæ- rens hvervede tyske enheder. ÆRKEBISPEN VAR EN SVÆKLING Der er ingen tvivl om, at stemnin- gen var mat, den morgen for 750 år siden. Valdemar Sejr var krænket, for havde han ikke som en god kri- stenmand bragt en overordentlig stor hær op til disse hedninge i Estland, og havde han ikke tilmed bragt ærke- bisp Anders Sunesøn og bisperne Niels af Slesvig, Ebbe af Aarhus, og forræ- deren Theodorik af Estland med for at bringe disse Estlændere til Gud. Se om ikke de ugudelige hedninger slog de danske korsriddere efter hedensk mønster. Og så var det endda øsende, silende regnvejr. Valdemar var krænket, næsten vred, men han var snild, og Gud var ham god, for han fik Anders Sunesøn til at hæve sine ærkebiskoppelige hæn- der, så danskerne fik sejr. Men ærkebispen var en svækling, Hans hænder sank og det onde tog magten. Men så fik kongen den snilde idé at lade et par svende støtte Anders’ arme, og netop da faldt Dan- nebrog ned fra himlen. Estlænderne fik noget at tænke på. Som hednin- ger gik de til helvede. De overlevende blev døbt, og Valdemar drog hjem med den dug, der nu er Verdens ældste banner. Det er jo en herlig historie, skriver dagbladet Politiken, — den bedste, eftersom vi ikke har nogen bedre om det hellige 'banners tilblivelse. TAKKET VÆRE EN FJUMREGØG Men Politiken kender en anden version: — Selvom vi synes bedst om Lyn- daniseversionen, må vi måske alligevel lytte til historikeren, rigsarkivar Adolf Ditlev Jørgensen, som mener, at Dan- nebrog stammer fra Antvorskov Klo- ster. Dette beretter han om i 1876 og afslører, at johanitterordenens munke på Antvorskov var klædt i sort or- densdragt med et hvidt kors, som de også satte på deres røde banner. Man ved, at prioren på klostret, den hellige mand, i hvert fald havde ét skib med på togtet til Estland, og at meget taler for, at skibet har båret det røde flag med hvidt kors som mærke. Men hvorfra og hvordan er det „faldet". Himlen er jo som bekendt rumme- Manufaktur en gros Strømper, trikotage, strikvarer og småting, osv. Prøver fremsendes gerne. Fa. VIGGO TRUSTRUP, 3400 Hillerød. lig, og den begynder vel omkring men- neskelig hovedhøjde, så der kan vel være noget om snakken, at en eller anden fjumregøg tabte johanitterban- neret og uforvarende bragte inspira- tion til soldaterne. Men hvad blev der så af det him- melske flag? Vi ved, at kong Hans bragte et Dannebrog med sig til Ditmarsken i 1500. Denne gang sikrede det ingen sejr, for de babariske ditmarskbønder tog flåget fra ham, og først ni år se- nere, da man tog hævn over vandgan- gen, fik man i kapitulationserklærin- gen indført, at man skulle have fanen tilbage. Den blev da bragt til Slesvig Domkirke, hvor den i løbet af de næ- ste hundrede år smuldrede bort. Vi ved ikke, om det var den „him- melfaldne" johanitterfane, der såle- des forsvandt. Men vi ved, at under en søkamp i Øresund i 1427 erobrede tyskerne en fane fra en dansk konge. Trofæet blev anbragt i Mariekirke i Liibeck, 'hvor dette nu ældste Danne- brog gik til grunde palmesøndag 1942 sammen med kirken, der blev bombet. ENDNU ET GAMMELT FLAG Alligevel har vi noget tilbage fra gammel tid. På Armémuseet i Stock- holm ligger sammenrullet og faktisk upåagtet et flag. Vi ved, at flagmager Kruse i København i dagene fra 5. til 8. juli 1676 havde mægtig travlt med at sy et Dannebrog i målet 16 gange 7 meter. Vi ved også, at danskekongen lod flaget vaje over et tårn i det nyligt erobrede Helsingborg. Der er noget tilbage af flaget. Tun- gerne er borte. Resten er mørkt, men men Karl XI var så betænksom at lade tegneren Hoffman aftegne de godt 2000 flagtrofæer, der var i svensker- nes besiddelse på det tidspunkt. Hoff- mann tegnede også Kruses mester- værk, og tegningen bliver vist på den udstilling som tøjhusmuseet åbner i morgen. Udstillingen viser ganske vist kun militære faner, men det nu æld- ste Dannebrog synes man skal med, slevom det kun er en tegning. Sven- skerne agter i øvrigt at ikonservere flaget til 1976, som man i nabolandet naturligvis regner for en mere be- tydningsfuld dato. FOLKETS FANE Dengang var Dannebrog virkelig et virkelig et klenodie. Det var først om- kring Napoleonskrigene, at borgerne begyndte at profanere det ved almin- deligt brug. Slaget på Reden bragte fornyet liv i den nationale bevidsthed og brugen af korsbanneret. Men Fre- derik VI var utilfreds med denne tar- veliggørelse af flaget og forbød almin- delig brug i 1833. Først i 1854 fik alle danskere lov til at hejse det over ko- lonihaver og lystbåde. I hæren måtte man i mange år nøjes med at føre korsbanneret i et beske- dent hjørne af regimentsbanneret. Først i 1781 fik livgarden og grenader- kompagnierne lov til at føre det flag, vi nu ser på alle stængerne. Lande- værnet fik først lov i 1801, og endelig i 1842 kunne alle militærenheder bruge Dannebrog. Om det er faldet ned fra himlen eller bragt fra et kloster. Det kan stort set være ligegyldigt. Sagkyndige er enige om, at vort flag har været anvendt siden Valdemarernes herlige voldstid, og dermed er det verdens ældste na- tionalflag. Tænk på det, når De på søndag hej- ser det over Deres bruntj ærede eller rødmalede huse eller over agterspejlet på lystbåden, når De tøffer ud ad fjorden. HØJTIDELIGHEDEN Danmarks-Samfundet tænker Pa det. Danmarks-Samfundet har nemlig med tilslutning fra regering, samt et præsidium al' kendte og betydnings- fulde ledere fra organisationer med den bredest tænkelige tilslutning i hele befolkningen, taget initiativ til en landsomfattende festligholdelse, der langt overstiger de normale flagfest- ligheder på Dannebrogsdagen. På søndag bliver der en særlig høj- tidelighed ved Antvorskov to-tre kilo- meter syd for Slagelse, hvor man hej- ser et kampeflag på en kæmpeflag- stang ved det gamle kloster, der for- mentlig har æren for det danske ban- ner. Flaget er blevet og bliver dagligt i perioden maj-september hejst af sol- dater fra garnisonen i Slagelse. Flaget kan ses milevidt omkring, og da belig- genheden er umiddelbart syd for tu- riståren — hovedvej 1 — nævnes det i turistbrochurer og lignende. På landsbasis vil 15. juni blive høj- tideligholdt efter de lokale kommi- teers muligheder og bestemmelser, men herudover har Danmarks-Sam- fundet skænket en fane pr. amt — 1 alt 23 — samt en fane til Sydslesvig- Fanerne vil i ugen op til 15. juni blive forsynet med det første fanebånd, som påsættes af amtmanden ved en lokal højtidelighed, hvorefter fanerne som fanestafet føres fra amt til amt gen- nem landet til København, hvor de ved den afsluttende højtidelighed Pa Rådhuspladsen forsynes med det andet fanebånd, som påhæftes af kongen. Også i Grønland højtideligholdes denne særprægede Dannebrogsdag Pa forskellig måde. I Godthåb er man i færd med at arrangere højtidelighe- den, der tænkes indledt med en hoved- tale. Efter overrækkelse af to faner, vil man sandsynligvis med alle byens faner i spidsen marchere til kirken til eftermiddagsgudstjeneste. BLANKE ØJNE Selvom der er langt fra den ind- stilling, man havde overfor flaget —- såvel religiøst, ved dets herkomst i korstogenes tid, med kristuskorset, symboliseret ved det hvide kors Pa den røde dug, og senere på slagmar- ken, hvor danskerne noterede såvel sejre som nederlag, men stadig beva- rede friheden under Dannebrog, for- mentlig stærkest udtryk i før citerede fanebærerbefaling — så er der dog ikke sket større ændringer i forholdet til flaget — som samlingsmærke — end at det stadig hejses med respekt, enten det sker i kolonihaven eller på Christiansborg, at det stadig var af af- gørende betydning, at det under be- sættelsen, i sin særlige udformning som kongeflag vajede over Amalien- borg, at det stadig gør et vist ind- tryk, når man som dansk turist i ud- landet møder Dannebrog bl. a. frem- ført med hæder gennem årene af vor handelsflåde, af sportsfolk; og som en sidste ting at flaget har betydning for vore udenlandskdanskere, der ikke sjældent får blanke øjne, og hjem- længsel, når de efter års fravær gen- ser det gamle nationale banner. —den. JOLLY sikututdle nigdlertigissoK — imeruernartoK J Mtr iskold JØMMl clen der slukker 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.