Atuagagdliutit - 10.07.1969, Side 15

UDDANNELSESNYT
ilmiartitaunermit nutårsiagssat
umiartortunut atuarfingmit Nungmitumit
kystskipperi tut ama sætteskipperitut 1. graditut soraerumér-
nigssamut piarérsautaussumik kursuseKarnigssaK pivdlugo au-
lajangersagkat
el-mekamkentut
lllniartitauneK
elektronikmekanikeritut iliniartitaunermut sujornatigut kuku-
ssumik erKartorneKarsimassumut narKiut
umiartortunut atuarfingmit Nung-
uiitumit tikiuterKémerput Kalåtdlit-
nunane imarsiornermik søKutiging-
■hgtunut piarérsautaussumik kursuse-
Kartarnigssanut mardlungnut malig-
tarissagssat. kursuseKarnigssap åipå
taineKarsimavoK „kystskipperitut so-
j'aerumérnigssamut piarérsarneK."
kursuseKarfigssaK tåssauvoK Nungme
fagskole.
ukioK måna oktoberip autdlarKau-
tåne kursuseKarneK autdlarnisaoK
WerneKåsavdlunilo februarip autdlar-
•asimalernerane 1970. ikatitdlutik angu-
tit 16 peKatausinåuput.
ualunaerutigineKarpoK KinuteKar-
nerme atorneKåsassoK imersugagssaK
tungujortoK KanoK sivisutigissumik
urniartorsimaneK pivdlugo nalunaeru-
rn'k ilali'k. urniartorsimaneK pivdlugo
sgdlagartaK (søfartsbog) søfartspas-
imik ilalik ilångutdlugo nagsiuneKå-
fapK, angatdlåmut inugtångordlune
‘kisimanerit åmalo angatdlåmit niu-
simanerit nunaKarfingme OKartug-
ssautitanit ugpernarsarneKarsimåså-
Pot- umiartorsimanermut ugpernar-
sautit påpiaråinait taimågdlåt atugag-
ssautitausinåuput agdlagsimassoKar-
Pat angatdlåmut inugtångomerme
oiunermilo uvdlulersutinik, angatdla-
Bp arKanik sumilo najugaKarneranik
amalo aulisariutiip normuanik.
ugpernarsautit atsiorneKarsimassug-
ssåuput angatdlatip nålagånit nuna-
karfingmilo oKartugssautitanit. ing-
mikut akuerssissutit nautsorssutigine-
karsinåungitdlat.
tiguneKarnigssamut patsisigissag-
ssane piumassarineKarpoK iliniartu-
ngortugssaK 15-inik ukioKalersimåsa-
ssok angatdlatinilo avatåsiutine Kåu-
^atine 36-ne kivfausimåsassoK, tåu-
Endeliige er vi i stand til at bringe
den rigtige omtale af „den rigtige ud-
dannelse". Som vore unge læsere kan
huske, rodede vi godt og grundigt
Jundt i to forskellige uddannelser og
behandlede dem som én og samme.
j~e to uddannelser var elektronikme-
kanikeruddannelsen og elektromeka-
dikeruddannelsen. „Den rigtige uddan-
nelse" er elektromekanikeruddannel-
Sen> også kaldet uddannelse som el-
^efcaniJcer:
Det faglige udvalg i Grønland for
håndværk og industri har meddelt,
at der fra 1. april i år kan oprettes
■Sreforhold i elektromekanikerbran-
chen. Uddannelsen sker efter de i det
øvrige land gældende regler, men man
understreger, at det er en forudsæt-
ning, at lærlinge forstår og taler
bansk i et sådant omfang, at han kan
lølge den teoretiske undervisning uden
tolk.
hvad en el-mekaniker
arbejder med
Om arbejdets art kan oplyses, at el-
mekanikere beskæftiges på el-motor-
brikker, el-motorreparationsværk-
steder, apparatfabrikker, skibsværfter,
jernbane- og sporvej s værksteder og
Pa mange andre virksomheder ved
leParation, vedligeholdelse og frem-
stilling af el-motorer for jævn- og
vekselstrøm, dynamoer, generatorer,
omformere, transformere, el-appara-
er og meget andet forskelligt el-ma-
teriel.
Når en el-motor skal repareres er
het el-mekanikeren, der skal finde
frem til fejlen ved hjælp af forskel-
hge måleapparater. Hvis fejlen ligger
1 sPoleviklingerne, fjernes den defekte
sPole, og en ny vikles og isættes. Dette
v*klearbejde er som regel forskellig
fra gang til gang, men en faglært el-
mekaniker skal kunne udføre det
..uden håndbog". I produktionen der-
■mod udføres viklearbejdet efter et
diagram, som angiver trådenes tyk-
helse og isolation, viklingsomgange
°g metode. Men det er ikke meningen,
at vi her skal skrive instruktionsbog
olier lærebog for elektromekanikere.
Blot kan vi nævne, >at arbejdet er sær-
deles alsidigt — som ethvert fag set
■udefra. Alene som montør af el-ma-
skiner eksisterer der mange mulig-
heder for en el-mekaniker.
kunånga Kåumatine 12-ine angatdlå-
misimåsavdlune 20 ama 200 brt. akor-
nåne angissusilingme. piumassarissat
tåuko umiartortunut tungåput. auli-
sartunut tungatitdlugo piumassarine-
KarpoK iliniartungortugssaK 15-inik
u'kioKalerérsimassoK Kåumatine 24-ne
aulisariutine avatåsiortartune kivfau-
simåsassoK, tåukunånga Kåumatine
12-ine aulisariutinlsimåsavdlune 7
brt. sivnerdlugit angissusilingne.
KinutigissaK nagsiuneKåsaoK Nung-
me fagskolemut, tuniussivigssardlo
kingugdleK tåssauvoK 15. august ukioK
måna.
sætteskipper 2. grad
iliniartut sætteskipperitut 2. gradi-
tut soraerumérumassut patsisigissag-
ssat erKutikunikik soraerumérnigssa-
mut tåssunga piarérsarnertik nangi-
sinauvåt sætteskipperitut soraerumér-
nigssamut piarérsautitut kursuseKar-
nerup måne taineKarérsup inernerata
kingornatigut. sætteskipperitut 2. gra-
ditut soraerumérneK inerneKåsaoK ju-
lip KerKane 1970.
sætteskipperitut 2. graditut umiar-
tortunut kursuseKartitsinigssamut ti-
guneKarnigssamut patsisigissagssane
Fra skipperskolen i Godthåb er der
netop kommet regler for to forbere-
delseskurser for søfartsinteresserede
i Grønland. Det ene kursus benævnes
For at blive el-mekanikerlærling be-
høver man ikke at have nogen bestemt
skoleeksamen, men det anbefales at
gennemgå folkeskolens 8. eller 9. klas-
se, ligesom teknisk forberedelsesek-
samen, realeksamen eller lignende vil
være en fordel.
Derimod stiller uddannelsen krav til
evner og helbred. Lærlingen bør have
mekanisk snilde, anlæg for regning,
teknisk tegning og fysik vil være en
fordel. Ligeledes evne til at kunne
tænke og arbejde hurtigt, nøjagtigt og
selvstændigt. Faget er åbent for begge
køn.
Faget hører under lærlingeloven, og
læretiden er fire år. Lærlingerådet har
godkendt regler for uddannelsen.
AT LÆRE...
Lærlinge skal oplæres ved dreje-
arbejde, herunder genvindskæring,
fejlfinding, vikling af statorer og
rotorer til vekselstrømsmaskiner, af
ankere til magnetspoler til jævn-
strømsmaskiner samt transformator-
spoler og tillige montering og afprøv-
ning af færdige maskiner. Lærlingen
skal endvidere oplæres i tilpasning
skrabning, rivning samt blød og hård-
lodning, have kendskab til og lære
bearbejdning af de i elektroindustrien
forekommende isolationsmaterialer
og imprægneringsmetoder samt oplæ-
res i at pleje og vedligeholde værktøj
og værktøjsmaskiner.
Hvis der er mulighed for det, bør
lærlingen desuden oplæres i fræse-
arbejde, høvlearbejde, slibearbejde,
el-svejsning, autogensvejsning og
andet fagligt og for oplæringen vær-
difuldt arbejde.
Den praktiske del af uddannelse
foregår på værksteder i Grønland.
Den teoretiske uddannelse gives såle-
des: 1. undervisningsperiode omfatter
forskole på 11 uger, der gennemgås
umiddelbart efter læreforholdets op-
rettelse på fagskolen i Godthåb (det
er samme forskole som for smede- og
maskinarbejderfagets øvrige lærlinge).
2 undervisningsperiode omfatter 2.,
3. og 4. fagklasse (i alt 18 uger) og
gennemgås i begyndelsen af 3. læreår
på Nykøbing Falsters tekniske skole.
Kontrakterne udfærdiges ligesom
de øvrige kontrakter indenfor smede-
og maskinarbejderfaget.
-den.
piumassarineKarpoK iliniartoK 15-inik
u'kioKalerérsimassoK Kåumatine 36-
ne angatdlatine avatåtigortartune
kivfausimåsassoK, tåukunånga Kåu-
matine 12-ine umiarssuarne 20 åma
500 brt. akornåne angissusilingne. au-
lisartunut tungatitdlugo piumassari-
neKarpoK iliniartoK aulisariutine ava-
tåsiutine kivfausimåsassoK, tåukunå-
nga Kåumatine 12-ine aulisariutine 15
brt. sivnerdlugit angissusilingne.
sætteskipper 1. grad
nalunaerutigineKarportaoK kursuse-
KartitsinigssaK sætteskipperitut 1.
graditut soraerumérnigssamut piarér-
sautaussumik taineKartumik. kursu-
seKarfiusaoK Nungme fagskole, sivi-
sussuseKåsaordlo ukioK måna okto-
berip autdlarKautånit 1970-ime fe-
bruarip autdlartisimaneranut. kur-
susime peKatausinåuput angutit 12.
-nagsiuneKåsaoK imersugagssaK tu-
ngujortoK KanoK sivisutigissumik u-
miartorsimaneK pivdlugo nalunaeru-
mik ilalik.
tiguneKarnigssamut patsisigissag-
ssane piumassarineKarpoK iliniartoK
sætteskipperitut 2. graditut soraeru-
mérsimåsassoK. soraerumérsimaner-
mik ugpernarsautip åssilineKarnera
KinuteKåumut ilånguneKåsaoK nag-
siuneKåsavdlunilo Nungme fagskole-
mut ukioK måna 15. august tikitinago.
-den.
som „Forberedelse til kystskipperek-
samen". Stedet for kurset er fagskolen
i Godthåb.
Kurset indledes 1. oktober i år og
afsluttes i begyndelsen af februar
1970. Der kan deltage i alt 16 mand.
Det oplyses, at man ved ansøgning
skal bruge blåt ansøgningsskema med
bilag om opgørelse over sejltid. Sø-
fartsbog med søfartspas skal med-
sendes, og -alle på- og afmønstringer
skal være bekræftet af stedlig myn-
dighed. Løse beviser for sejlads kan
kun tages til følge, når de indeholder
dato for på- og afmønstring, skibets
navn og hjemsted samt fiskeskibets
nummer.
Beviserne skal attesteres af skibets
fører og stedlige myndighed. Dispen-
sation kan ikke påregnes.
Optagelsesbetingelserne omfatter
krav om, at eleven skal være fyldt
15 år og i 36 måneder at have gjort
dækstjeneste i søgående skibe, de 12
måneder på skibe mellem 20 og 200
brt. Disse krav gælder sømænd. For
fiskere gælder, at eleven efter de
fyldte 15 år i 24 måneder skal have
gjort tjeneste i søgående fiskeskibe,
hvoraf i 12 måneder i fiskeskibe over
syv brt.
Ansøgningen skal sendes til fagsko-
len i Godthåb, og fristen udløber 15.
august i år.
Elever, der ønsker sætteskipperek-
samen af 2. grad, kan hvis de opfylder
betingelserne, fortsætte forberedelsen
tii denne umiddelbart efter afslut-
ningen af her omtalte kursus for for-
beredelse til kystskippereksamen. Ek-
samen for sætterskippere af 2. grad
afsluttes midt i juli 1970.
Optagelsesbetingelserne til sætter-
skipperkursus øf 2. grad omfatter for
sømænd krav om at eleven — efter
sit fyldte 15. år — i 36 måneder skal
have gjort dækstjeneste i søgående
skibe, hvoraf 12 måneder i skibe mel-
lem 20 og 500 brt. og seks måneder
uden for kystfart. For fiskere skal
eleven have gjort tjeneste i søgående
fiskeskibe, hvoraf 12 måneder i fiske-
skibe over 15 brt.
Der er yderligere kommet meddelel-
se om kursus, som betegnes som for-
beredelse til sætteskippereksamen af
1. grad. Kurset finder sted på fagsko-
len i Godthåb, og dets varrighed er
fra 1. oktober i år til begyndelsen af
februar 1970. Der kan deltage 12 mand
på kurset.
Der indsendes blåt 'ansøgningsske-
ma med bilag om opgørelse af sejl-
tid.
Optagelsesbetingelserne kræver, at
eleven skal have bestået sætteskipper-
eksamen af 2. grad. Afskrift af ek-
samensbevis vedlægges ansøgningen,
der sendes til fagskolen i Godthåb
inden 15. august i år.
-den.
kisame ei-Kartorsinaulersimavarput
„iliniartitauneK erKortOK". sordlo atu-
artartuvta inusugtut erKaimasinåusa-
gåt iliniartitaunerit åssigingitsut tåu-
ko mardluk akulerusimavavut ataut-
simortitdlugitdlo åssigigsutut emar-
tordlugit. iliniartitaunerit tåuko mar-
dluk tåssåuput elektroiiikmekanikeri-
tut iliniartitauneK åma elektromeka-
nikeritut iliniartitauneK. „iliniarti-
tauneK erKortOK" tåssauvoK elekiro-
mekanikeritut iliniartitauneK, taine-
KartartortaoK el-mekanikeritut ilini-
artitauneK.
agssagssordlune sulinermut suliv-
figssuaKarnermutdlo sunagssanut au-
lajangersimassunut Kalatdlit-nunane
udvalgip nalunaerutigisimavå ukioK
måna aprilip autdlarKautånit elektro-
mekantkeritut suliaKarfingme ilimar-
tungortoKarsinaussoK. iliniartitauneK
ingerdlåneKartåsaoK maligtarissagssat
Danmarkime atortussut maligdlugit,
ersserKigsarneKarpordle tungavigssau-
ssariaKartoK iliniartoK Kavdlunåtut
ima agtigissumik ipåsissaKarsinauv-
dlunilo OKalugsinåusassoK, atuagar-
ssordlune iliniartitauneK OKalugteKa-
rane maligtarisinåusavdlugo.
el-mekanikerip sut suliarissarai
suliagssap sussusia pivdlugo nalu-
naerutigineKarsinauvoK, el-mekanike-
rit sulisineKartarmata el-motorfabri-
kine, el-motorinik iluarsaissarfingne,
såkutinik sutdlivingne, umiarssualior-
fingne, Kimugtuitsut Kamutitdlo avKu-
tigdlit iluarsaissarfigtaine sutdliving-
nilo avdlarpagssuarne iluarsaissar-
fingne, aserfatdlagtailinerne åma el-
motorinik jævnstrømimik veksel-
strømimigdlo ingerdlassunik sanassar-
fingne, dynamonik, generatorini'k, om-
formerinik, transformerinik, el-appa-
ratinik elektricitetimutdlo atortugssa-
nik åssigingitsunik avdlarpagssuarnik
sanaortorfingne.
el-motore iluarsåuneKåsagångat ug-
tortautit åssigingitsut atordlugit el-
mekanikerip ajOKut navssåriniagag-
ssarå. ajoicut imussivingnut tungassu-
nigpat imussivik ajoKutilik pérneKå-
saoK, nutårdlo nermuneKåsaoK ikune-
Kåsavdlunilo. nermussivdlune sulineK
tåuna åssigingitsugajugpoK ingerdla-
ssarnerne åssigingitsune, kisiåne el-
mékanikerip suliagssamik iliniarsi-
massup suliarisinåusavå „atuagkamik
ilitsersumik" najorKutaKarane. nior-
Kutigssiornermile nermussineK sulia-
rineKartarpoK ilitsersut najorKutag-
ssaK maligdlugo ujalugssiaussat sili-
ssusinik portornerinigdlo, nermune-
Karnigssånik iperiautsimigdlo ersser-
sitsissøK. sujunertarineKångilardle
elektromekanikerinut ilitsersumik
imalunit iliniumik måne agdlagairåsa-
ssugut. taiginarsinauvarputdle suli-
neK tamanortorujugssungmat — su-
liagssatut avdlatut sututdlunit iluanit
issigalugo. el-maskinanik ikussuissar-
tuinartutdlunit sulisagåine el-meka-
nikerimut periusigssarpagssuaKarpoK.
tungavigissagssat
el-mekanikerimut iliniartungornia-
råine atuarfingme aulajangersima-
ssumik soraeruméruteKartariaKångi-
laK, kajumigsårutigineKarpordle atu-
arfigerKuvdlugit mérKat atuarfiata 8.
åma 9. klasse, taimåtaoK teknikimut
tungassutigut piarérsautaussumik so-
raerumérneK, realskolerne soraeru-
mérneK imalunit taimaingajagtut ilu-
aKutaussugssåuput.
kisiåne iliniartitåusagåine piginåu-
ssuseKardlunilo perKigsussariaKarpoK.
iliniartoK mekanikimut tungassutigut
silagssorissuseKartariaKarpoK, kisitsi-
sinut pikorissuseKardlune, åma tek-
nisk tegningimut fysikimutdlo pikori-
ssuseK iluaKutaussugssauvoK. taimå-
taoK pilertortumik, erKordluartumik
nangminerssortumigdlo erKarsarsi-
naunermut sulinermutdlo piginåussu-
seKartariaKarpoK. sulivfigssaK arna-
nut angutinutdlo angmavoK.
suliagssamik iliniarneK lærlingit
inatsisånut atavoK, iliniartunerdlo u-
kiunik sisamanik sivisussuseKåsaoK.
iliniartitaunigssamut maligtarissagssat
lærlingerådip akuerisimavai.
iliniagagssat .. .
iliniartoK iliniartineKåsaoK drejer-
inermik, tamatumunga atatitdlugo
Kivniliornermik, ajoKutit navssårini-
arnerånik, maskinat vekselstrømimik
ingerdlassut kåvigtuisa aulajangersi-
massortaisalo nermussivfiginerinik,
maskinat jævnstrømimik ingerdlassut
imussivisa magnetiussut kisaussar-
tåinik, transformatorinut imussiving-
nik åma maskinat inerigkat ikussor-
nerinik misiligtarnerinigdlo. kisalo ili-
niartoK iliniartineKåsaoK nåmåutu-
ngorsainermik, kiliortuinermik, sali-
nermik, åma nerumigtumik månger-
tumigdlo aKerdlorterinermik, ilisima-
ssariaKarpai iliniardlugitdlo atortug-
ssat isolerinermut elektroindustrime
atorneKartartut suliarinerinik åmalo
asiutsailinernik åma iliniartineKåsav-
dlune såkutit maskinatdlo såkutinut
atortut pårinigssånik aserfatdlagtaili-
neKarnigssånigdlo.
periarfigssaKåsagpat iliniartoK åma
iliniartineKåsaoK fræserinermik, Ka-
piarnermi'k, silinermik, elektriciteti-
mik svejserinermik, autogensvejsning-
imik åmalo avdlanik suliagssamut ili-
niartitaunermutdlo iluaKutaussugssa-
mik sulinermik.
suliagssanut tungassutigut iliniarti-
tauneK Kalåtdlit-nunåne sutdlivingne
pissåsaoK. atuagarssornikut iliniarti-
tauneK imåisaoK: 1. piarérsautaussu-
mik iliniartitauneK sapåtip akunerine
11-ne ingerdlåneKåsaoK iliniartungor-
nerup aulajangerneKarnerata kingu-
ninguatigut Nungme fagskolerne (atu-
artitaunerup piarérsautaussup åssigå
sagfiugssatut maskinarbejderitutdlo
iliniartussut avdlat atuarfigissartagåt).
2. atuamerup ilagisavai 2., 3. åma 4.
fagklasset (katitdlugit sap. akunere
18) atuarnerdlo ingerdlåneKåsaoK u-
kiut iliniarfiussut 3-ata autdlartinera-
ne Nykøbing Falsterip teknisk skole-
ane.
iliniartunigssamut agdlagartat isu-
maKatigissutit suliarineKartarput sag-
fiugssatut maskinarbejderitutdlo ili-
niartugssat isumaKatigissutait åssiga-
lugit.
-den.
2 ferieboliger — Mors
2 værelser og 4 værelser. Egen strand, båd, hest, almuemøbler, wc, gas,
vand, el. Landlig idyl ved gammel herregård, fra 26/7. Pris kr. 240 og
kr. 320 pr. uge.
Lærer Allan Christensen, Glomstrup Hovedgade pr. 7970 Redsted, Mors.
Brugt kutter til salg
GR 10-148 „Kathrine" af Egedesminde, bygget 1964 i Kalundborg.
Tonnage: brutto 19,96, netto 5,94.
Længde: 13,41 m, bredde 4,66 m, dybde 1,89. Skrogets hovedmateriale
er eg på eg, og isforhudningen aluminium.
Motor: Alpha, type 342 V, 100/110 hk, årgang 1964. Kutteren er udrustet
med ankringsmateriel, trawlspil, redningsudstyr, radio, kompas m. v.
samt harpunkanon.
Vurderingssum kr. 296.500 kr. Udgifter til nødvendige reparationer ca.
50.000 kr. Da der kan forventes bevilget erhvervsstøttelån til overtagelsen,
bedes henvendelse herom snarest rettet til den stedlige kæmner, idet det
kan bemærkes, at Erhvervsstøtteudvalget specielt er interesseret i, at kut-
teren afhændes udenfor åbentvandsområdet.
Kæmnerkontoret i Egedesminde.
El-mekanikeruddannelsen
En rettelse til den tidlige forkert omtalte elektronikmekanikeruddannelse
Fra Skipperskolen i Godthåb
Bestemmelser om forberedelseskursus tii kystskippereksamen og sætte-
skippereksamen af 1. grad
»5