Atuagagdliutit - 10.07.1969, Page 16

Ib Hansen som Don Juan. Mozarts opera
„Don Juan“ er måske verdens kendteste
opera.
Ib Hansen Don JuaniussårtoK. Mozartip
issigingnårtitsfssutiliå erinarssugagssiaK
„Don Juan" silarssuarme taimåitunit ili-
simaneKarnerpaugunarpoK.
26-årig assistent
der hjemsendes medio august som sergent fra Søværnet, søger stilling
som indkøbsassistent eller lignende.
Jeg har før arbejdet 3 år i Grønland og er grønlandsk gift.
På grund af min familie vil jeg kun være interesseret i en stilling, hvor
familiebolig kan stilles til rådighed.
Interesserede bedes rette henvendelse til billet mrk. 639, Grønlands-
posten, boks 39, 3900 Godthåb.
ARjOOM
Hævet
over enhver
sammenligning
nalig-
ssaKangilaK...
Det kongelige Teaters bygninger,
issigingnårtitsissarfigssQp Det kongelige Teaterip igdIOtai
Teaterbesøg i Grønland
I dagene fra 18. juli til 5. august får byerne fra Jakobshavn til Godthåb besøg
af Det kongelige Teaters kunstnere, der første gang gæster Grønland.
Fra den 18. juli til den 5. august vil 13 af Det kongelige Teaters kunstnere be-
søge Grønland og optræde i byerne fra Jakobshavn til Godthåb. — Det er kunst-
nere fra balletten, operaen, kapellet samt én enkelt skuespiller, nemlig turneens
leder Palle Huld.
For blot få år siden ville det være
helt utænkeligt, at en turné af denne
art rejste til Grønland, og for mange
vil det formentlig stadig forekomme
urimelig flot.
Al kunstnerisk virksomhed vil dog
ofte forekomme luksuriøst i et område
som Grønland, hvor enhver let kan
påpege sociale svagheder og andre
mangler, men hvis kunsten og kultu-
ren først får lov til at komme til Grøn-
land, når alle andre krav og ønsker
er tilgodeset, så må man frygte, at
kunsten aldrig når Grønland.
Det er første gang Det kongelige
Teater rejser til Grønland, og da opera
og ballet derfor for de fleste må være
noget ukendt, vil det være naturligt
her i A/G at fortælle lidt om det teater
og den kunst, der vil blive præsente-
ret.
ET GAMMELT TEATER
I 1722 — altså et år efter Hans Egede
rejste til Grønland — åbnedes i Kø-
benhavn den danske skueplads, der var
det første teater i Danmark, som op-
førte skuespil på dansk.
Teatret blev i de første år især for-
synet med skuespil af en af professo-
rerne ved Københavns universitet,
Ludvig Holberg, som derfor ofte kal-
des det danske teaters fader, og hans
skuespil opføres stadigt på teatret.
Som bekendt har en gruppe yngre
skuespillere i år berejst Grønland med
netop et af Holbergs skuespil.
Det kongelige Teater har gennem
årene flere gange fået nye og større
bygninger, men mange af skuespillene
er altså de samme, som i de første
sæsoner. Man kan lægge mærke til, at
mens husene forældes, så overlever
kunstværkerne. Ja, på Det kongelige
Teater spilles jævnligt skuespil fra
før vor tidsregning, altså skuespil der
er over 2000 år. Menneskene og men-
neskenes problemer er nemlig de sam-
me til alle tider.
I dag ligger Det kongelige Teater i
en stor bygning midt i København. I
huset findes to teatersale, og vinteren
igennem spilles der hver aften. For det
meste er der udsolgt, hvilket vil sige,
at oa. 2.500 mennesker er samlet. Bil-
letterne koster fra 4 kr. til 34 kr., og
det kan lyde dyrt, men alligevel er
billetindtægterne ikke nær store nok
til at dække udgifterne.
Underskuddet betales ikke af kon-
gen — selv om det hedder Det konge-
lige Teater — men af staten. Konge-
huset er dog meget interesseret i tea-
ter, og det er ikke tilfældigt, at denne
turné er kommet i stand med initiativ
og økonomisk støtte fra kongehusets
side.
FLERE SLAGS TEATER
Det kongelige Teater har to scener, så
deir kan opføres to forestillinger pr.
aften, men der skal også opføres
mange forskellige forestillinger, for
der er tre forskellige kunstarter, som
benytter scenerne, nemlig ballet, opera
og skuespil. I øvrigt er der en fjerde
kunstart i huset, nemlig et stort orke-
ster med over 100 medlemmer, Det
kongelige Kapel. Dette orkester med-
virker både ved skuespil, opera og
ballet, og engang imellem holder de
også selvstændige koncerter. Sammen
med Danmarks Radios symfoniorkester
er det de to største og fornemmeste
orkestre i landet.
De tre kunstarter har hver sine
kunstnere. Oprindeligt kunne en skue-
spiller både spille komedie, synge og
danse, men efterhånden har de enkelte
skuespillere specialiseret sig, så de
kan blive endnu dygtigere inden for
en enkelt kunstform.
Balletten er det dansende teater, og
balletdanserne er måske de kunstnere,
der har specialiseret sig mest. Ballet-
ten kræver nemlig, at man virkelig
behersker sin krop, og det kræver års
træning. De fleste balletdansere be-
gynder derfor allerede som elever på
teatret som 7-årige, og hver dag må
de øve sig flere timer. Ind imellem har
de så almindelige skolefag, så børnene
er på teatret hele dagen. Det er nok en
af de hårdeste uddannelser der findes,
men det er nødvendigt at gennemgå
denne krævende uddannelse, hvis man
en dag som voksen skal kunne præ-
stere dansekunst, som den der nu skal
vises i Grønland.
Operaen er det teater, hvor man
synger sin rolle. Det er også en kræ-
vende kunstart, for det kræver en me-
get god stemme, og det er ikke nok,
at man fra naturens side synger godt.
Stemmen skal øves på en skole, og
der findes derfor også en særlig skole
for operasangere, men den liggfer ikke
mere på Det kongelige Teater, fordi
der ikke er plads.
ET DANSK TEATER
Det kongelige Teater hed oprindeligt
den danske skueplads, og det kaldes
ofte endnu for nationalscenen. Det er
altså hele Danmarks teater, men det
betyder ikke, at man kun spiller styk-
ker fra Danmark.
Naturligvis vil man gerne opføre
danske kunstværker, men de fleste
kunstværker er alligevel udenlandske,
og det betyder intet, for god kunst
kan forstås overalt. På turneerne i
Grønland opføres således scener fra
operaen COSE FAN TUTTE, og denne
lystige opera er skrevet af en af ver-
dens største komponist W. A. Mozart
i Østrig for 200 år siden. Men den
handler om kærligheden, og et evigi
problem i denne forbindelse, nemlig at
de unge piger vil bedrage deres stak-
kels kærester — og det kan jo også
forstås i Grønland 200 år efter, at
operaen er skrevet.
En af balletterne „Amor og ballet-
mesterens luner“ regnes for en dansk
ballet, men den er skrevet af en italie-
ner, som kom til Danmark. Det er for-
øvrigt den ældste ballet, der danses
på Det kongelige Teater.
Men der skal også opføres en rigtig
dansk ballet, nemlig „Svinedrengen11
af Flemming Flindt. Denne lille ballet
er skrevet til kongens 70 års fødsels-
dag i 1969, så den er til gengæld gan-
ske ny.
Det ville have været morsomt, om et
eller flere af kunstværkerne havde
haft forbindelse med Grønland — hvil-
ket dog ikke er tilfældet. Men der fin-
des forestillinger på Det kongelige
Teater, som har en grønlandsk bag-
grund, f. eks. en ballet fra 1930’erne
„K’arrtsiluni" og en opera fra 1920’erne
„Kaddara".
Det ville være morsomt, om dette
gæstespil kunne afføde et nyt kunst-
værk med grønlandsk baggrund.
P. Bo Christensen.
U