Atuagagdliutit - 10.07.1969, Blaðsíða 23

igdlume
ningiunut
kig utit
sunauna pissutigalugo inuit taima
amerdlatigissut kigutdlugtussut? inuit
llaisa kigutait ima ajortigissax-put ki-
gutilerissumukarångata kigutilerissoK
avdlatut iliorneK sapertardlune kisiå-
ne nunguvigdlugit piartariaKartardlu-
Sd. méx-Kat atuartut nukardlit -kigu-
taisa katåtugssat sivnere ilåne ima
ajortigissarput kigutitåve atajuartug-
Ssat erninaK ajortungortineKamunagit
PiåinartariaKartai'dlutik. inuit amer-
dlavatdlåt kigumik atautsimik ardla-
%ssuarnigdlunit amigauteKartarput,
sivnerututdlo ilait Kernertisimassar-
Pat putoKai’titerdlutik. — taimåitut
takuvsunaxaut!
ajoraluartumik inuit ilai'pagssue ta-
•Patumunga nangmingneK pissussar-
Pat. kigutinik pårssinerdlungne«, ku-
kussumik nerissauseKarneK ingassag-
Patdlåmigdlo mamartukujugtortai-neK
tarnatumunga pissutaussardlutik.
inuk inungortinagule kigutigssai
tungavilerneKartarput, kigutit ineriar-
tornerat ukiut tugdliutut ardlagdlit
ingerdlaneråne pissardlune. kigutit pi-
agoriartortitdlugit ineriartortitdlugit-
kigutit ineriartorneråne pissaria-
kartunik time -pigssarsiuai'tariaKar-
Pok. pigssarsiarineKartugssat pingår-
nerit tåssåuput kalcium, fosfor åma
D-vitamin. taigoi-neKartut inussutig-
ssatdlo akue avdlat pissariaKartut
Pamagtumik pineKarsinåuput uvdlut
tamaisa Kårsitdlardlune imugtortaråi-
ne> imugssuartortaråine, neKitortaråi-
ne. aulisagartortarå-ine igfiartortaråi-
Pilo. åma ajornartinago paornat nau-
titatdlo nerissariaKarputaoK.
inuit amerdlanerit, méi-KåtaoK, inu-
ssutigSSat emartorneKartut ilait uv-
^ut tamaisa pi-ssarpait, Kularnångit-
ajortut
nigdlo pisissutigineKarajugput. ani-
ngaussat mamakujungnik kigutit ake-
råinik pisissutiginagit suniik avdlanik
pisissubausinaunerat mérKat ilikarta-
riaKarpåt, åma tamåna mérKat per-
Kingnigssånut iluaKutåusagaluarpoK,
kingusingnerussukutdlo sulinermikut
aningaussarsiatik angnertunerussut
atoi'dluarnerusinaulisagaluarpait.
tamåna erKartorniagkamut imaKa
tungavatdlångikaluarpoK, kisiånile ..
mérKat, inersimassutdlo amerdlaKi-
ssubaoK, ilua-Kutaungångitsunut ani-
ngiaussartuteKartarput, kigutilerissor-
dle ingminut ingerdlassumik aperigå-
ngat kigutine uvdlut tamaisa saligtar-
nerai akinerearajugpoK kigutinut sali-
gutinik pisinigssamut akigssaKaratik.
kigutinut saligut atauseK 2—3 krxlni-
nik taimågdlåt akeKarpoK, atukulane-
Karaluardlunilo Kåumatine sis-amane
— tatdl-imane atoi'neicardluarsinauv-
dlune.
sunale pissutigalugo kigutit saligta-
riaKarpat?
tåssa nerissat sivnikue tamatigut
-kigutinut pingårtumigdlo kigutit akor-
ninut suvdlukitsunut unerartarmata.
nerissat sivnikuine tamåkunane uma-
ssuararpagssuit pingorartarput. uma-
ssuarKat pilersitarpåt syre kigutit
Kagdliutånik mångertumik kigutinut
igdlersutaussumik ajortungortitsissar-
tOK (nungutitsissartOK). kigutit Kag-
dliutåt mångertoK ajortungortineKarå-
ngat umassuarKat -kigutinik aserorte-
rinerat sukanerulertarpoK, u-massuar-
Kat Kingorpariartuinardlutik -kigutine
agssaissardlutik. taimaingmat inuit ta-
marmik uvdlut tamaisa pereugsårdlu-
tik kigutimingnik salissarnigssåt pi-
ssariaKarpoK — uvdlakut uvdlåkor-
siornerup kingunitsiånguatigut linu-
kutdlo Inamigssax sujonuxtitsiardlu-
go. kigutinik salineK mérKat iliniarta-
riaKarpåt. kigutinik salissarneK ajor-
nakusortungmat mérKat i-kiorneKarta-
riaKar-put. kigutit sårdllna-it salingne-
Karnerat nåmångilaK. kigutit Kåve ta-
maisa salerKigsårtariaKarput, kigutit
Kåinut unerarsimassut tamaisa piar-
tariaKardlutik. kigutinik salissamer-
mut pivfigssaK uvdlut tamaisa ator-
tariaKartaraluarpoK, taimailiortai'ner-
dle pivfigssamiik atuivdluarneruvoK.
kigutit saligdluarneKarsimatitdlugit
nerissat sivnikue tamarmik pémeKar-
simagångata Kamguvdlo ilu-a ti-peKar-
sinaussunik suerusimagångat K-anoK
pitsautigissartoK méncap påsigånga-
miuk kigutinik saligutip atornigsså
nangminérdlune erKaimasinaulisavå.
uvdlut tamaisa kigutinik salissaråine
perKingn-artunigdlo nerissaKaråine ki-
gutit aserutsailineKåsåput — ajoKute-
Kångitsunigdlo kiguteKarneK kussa-
nartu-mi-k issikoKarnermuit angnertu-
mik ilangårKutauvoK.
atuagårKat erK-artorneKartunik åssi-
gingitsunik påsissutigssa»arfiussut ar-
dlagdlit pineKarsinåuput.
sordlo ndparsimavingme pineKarsi-
nauvoK atuagåraK „Sund Mad“ (neri-
ssagssat per-Kingnartut). nerissagssat
pitsaussut sunersut tåssane encartor-
neicai-put.
kigutit nakorsane pineKarsinåuput
atuagårKat: „Tænder og Sundhed“ (ki-
gutit perxdngnerdlo) åmalo „Så bør-
ster vi tænder — morgen og aften“
(kigutivut uvdlakut unukutdlo salig-
tax-niartigik). atuagåncane tåukunane
agdlauti-ginøKartut ilagait KanoK ilio-
råine erKortumik kigutit salingneKar-
sf-naunersut.
kostkonsulente.
sumigdle amigartitdlugit pissutigalu-
go kågéx'Kat, mamakujuit, kågit neri-
Ssagssatdlo „pitsauvdluångitsut" neri-
nermit erninaK Kårsitdlarto-Kartarmat.
,r»érKat 'ilarpagssue angajorKåmingnit
aningaussanik piumassamingnik atu-
Sagssamingnik tunineKartarput. mér-
Kat ilait aningaussanik tai-matut atu-
Sagssamingnik ikigissagssåungitsuni-k
dmineKartarput. ajoraluaKaordle ani-
n§aussat KanoK naleicartiginerat mér-
Kat nalugaj ungmåssuk, åmalo ilisimå-
sanago aningaussat sumut atorneKar-
s>naunerat. tamåna pissutigalugo ani-
ngaussat mamakujungnik åssigissåi-
INDISK FISKEFAD
(ca. 6 pers.)
Fa- 1 kg torskefilet — eller anden fisk (uden
Jr^n) — 150 gr kogte ris 250 gr. champlg-
>ons, eo gr. margarine, 2 løg, 50 gr. rosiner,
'-dutney, rasp, salt og peber.
X en gryde svitses hakkede løg. og hak-
Kede champignons, hakkede rosiner, ris
.s chutney tilsættes, og der krydres ret
praftigt. De rensede fiskefiletter lægges i
x smurt ovnfast fad. risblandingen læg-
ses over, rasp drysses på, og fadet stilles i
vnen ca. 20 min. ved 200 °. Serveres med
a skarp -karrysovs.
CHUTNEY;
En ret stærk og krydret sovs, der købes
glas eller flaske. Kan f. eks. være lavet
,x syltede margofrugter tilsat forskellige
^xycuU'rier. Fås mere eller mindre „hed“.
.Chutney smager godt til både fisk og
sa ' Er et meget fint krydderi til mange
axnmenkogte retter og især til letter med
nerpit indiamiutugkat
(inungnut 6-inut)
såruguiigit — aulisagkatdlunit avdlat —
•cape sauneKångitsut 1 kg .mlgss.
KSKonerKassut utat 150 gr, champignonit
“u gr, måkarina 60 gr, uvanitsut mardluk,
-'-"Kulugtut 50 gr, chutney, rasp, taratsut
kasaitsutdlo.
u h van i tsut mikissunguångordlugit avgug-
.‘Samitltdluglt sujåneKåsåput, champlg-
«mit sei-Kulugtutdlo mlkissunguångordlu-
six avgugkat, KaKortencassut kisalo chut-
‘cy akuliuneKåsåput tauvalo taratsut Kasi-
‘Jfutdlo Ikinårnaglt akuliuneKåsåput. ner-
i-ut salerKigsågkat pugutaussamut kissar-
sutlp igfiorflgtånitlneKarsinaussumut må-
sarmamlk tanitamut ilineKåsåput, KaKor-
crKassut Kulåne erKartorneKartunik akug-
kat nerpingnut KagdliutigineKåsåput raspi-
hgdlo nåkalårneKåsavdlutik. pugutaussaK
hinutine 20 migsslliortune igflorfingmlti-
‘CKåsaoK 200 gradinik klssåssusilingme.
‘■arrymit miserKiamlk kimigtdmik miser-
ueralngo nerissagssiaK savSsameKåsaoK.
,chutney tåssauvoK miserKiaK klmlgtujåK
“KoruteKardluartOK, igalåminermitltdlugo
Pxuaussamititdlugulunit plneKarsinaussoK.
[Uangut paornåinit sukulerdlugit utanit a-
^hrutigssanlk åssiglngitsunik akussanlt sa-
aausinauvoK. åssiglngitsunik kimigtussu-
“CKartitdlugo pineKarsinauvoK.
chutney nerpingnut neKinutdlo akuvdlu-
hc mamarsautauvdluartarpoK. nerissag-
mlfnut akulerigsitdlugit Otanut, plngårtu-
mlk karrylingnut akugssarKivlgshvoK.
De dårlige tænder
Hvorfor har mange mennesker så
dårlige tænder?
Ofte er der intet andet for tandlæ-
gen at gøre end at trække tænderne
ud, når der kommer patienter på kli-
nikken, så dårlige er de. Selv børnene
i de yngste skoleklasser må have fjer-
net de sørgelige rester af deres mælke-
tænder, for at de nye, de blivende
tænder ikke omgående skal ødelæg-
ges. Alt for mange mennesker mang-
ler en eller flere, ja, måske mange
tænder, og nogle af dem, der er til-
bage, er sorte og hullede. — Det ser
grimt ud!
Desværre er mange mennesker selv
skyld i denne misére på grund af dår-
lig mundhy-giejne, forkerte spisevaner
og overdrevent slikspiseri.
Grunden til et menneskes tænder
bliver lagt allerede inden det bliver
født, og den videre udvikling af tæn-
derne foregår i en lang årrække frem-
over. Så længe tænderne dannes og
udvikles er det nødvendigt, -at orga-
nismen får tilført de næringsstoffer,
som bi-uges til at danne tænderne. Det
vil først og fremmest sige kalcium, fos-
for og D-vitamin. Disse og de øvrige
nødvendige næringsstoffer kan man
sikre sig i tilstrækkeligt omfang ved
dagligt at spise sig mæt i mælk og ost,
kød, fisk og rugbrød, og helst skal
man også have frugt og grønsager.
-De fleste mennesker, og vel også
børnene, får nok dagligt en del af disse
fødevarer, men sikkert ikke i tilstræk-
kelig mængde, fordi en del af appe-
titten bliver beslaglagt af kiks, slik,
sukker, kager og den slags under-
lødige „fødevarer". Meget ofte får børn
lommepenge af deres forældre, nogle
børn får endda mange lommepenge.
Men desværre mangler børnene ofte
det fornødne kendskab til pengenes
væi-di, og hvad de kan bruges til. Der-
for bliver de ret omgående omsat i
slikkerier eller lignende. Børn har
brug for at lære, hvad penge kan bru-
ges til, udover slik som er tændernes
fjende, og det vil gavne børnenes
sundhed og senere gøre det lettere for
dem -at forvalte de større pengesum-
mer, de får mellem hænderne, som løn
for et ai'bejde.
Måske var dette et lille sidespring,
og dog ...... Børn og mange voksne,
for den sags skyld også, bruger tit
penge til ting, der ikke er særlig gavn-
lige, men spørger tandlægen om en
patient bniger tandbørsten dagligt,
ei det et almindeligt svar, at man ikke
har råd til at købe en tandbørste. En
tandbørste koster dog kun 2-3 kroner,
og den kan sagtens holde 4-5 måneder,
selv om den bruges flittigt.
Men hvorfor skal man børste tæn-
der?
Foixii der altid vil blive en del rester
af maden siddende -omkring tænderne
og især i de snævre mellemrum mel-
lem tænderne. I disse rester vokser
store mængder bakterier. Bakterierne
danner en syre, som opløser den hårde
tandemalje, der beskytter tanden. Er
tandemaljen først ødelagt har bakte-
rierne let spil og graver sig nu dybere
og dybere ind i tanden. Derfor er det
vigtigt at alle mennesker børster deres
tænder, og børster dem grundigt hver
dag, om morgenen efter morgenmaden
og om aftenen lige inden man går i
seng. Børnene må også lære at børste
deres tænder. Det er nemlig svært, så
de må have hjælp dertil. Det er ikke
nok at polere fortænderne. Det er
vigtigt at komme ind til alle tandfla-
derne og få fjernet belægningerne.
Det vil naturligvis tage lidt tid hver
dag, men den tid er godt anvendt. Og
har barnet først opdaget, hvor dejligt
det er at have en ren og frisk mund, så
skal det også nok selv huske at bruge
tandbørsten. Den daglige tandbørst-
ning sammen med den sunde mad er
med til at bevare tændernes sundhed
— og sunde tænder er et vigtigt bidrag
til et smukt udseende.
Der findes flere pjecer vedrørende
de forskellige emner.
På sygehuset kan f. eks. fås „Sund
Mad", en lille pjece omhandlende den
rigtige ernæring.
Hos tandlægen fås pjecerne: „Tæn-
der og Sundhed“ samt „Så børster vi
lænder — morgen og aften". — Disse
pjecer omhandler bl. a. den rigtige
tandbørstningsteknik.
Kostkonsulenten.
Det vil være fornuftigt at
begrænse sukkerforbruget
FORDI sukker tager pladsen op for
andre mere alsidige madvarer.
FORDI sukker og søde ting fremmer
ødelæggelsen af tænder (ca-
ries). Søde mellemmåltider og
småspiseri af søde sager dagen
igennem er særlig farligt for
tænderne.
FORDI sukker giver mange „tomme"
kalorier, der tit er „skjulte",
f. eks. i søde drikke, marme-
lade, kiks og stærkt sødede
retter og derfor let kan blive
årsag til overvægt.
(fra Statens Husholdningsråds
pjece „Sukker").
sujatanik mumitsissut
ato rfigssaKartip i u k ?
nerissagssat sujatsivingmititdlugit
sujatat péna-kåtdlunit mamarissarigåi-
ne sujatanik mumi-tsissut pigingitsor-
neK ajoi'nangajagpoK. taimåitumik pe-
Kångikåine savit igavfingme atorne-
Kartartut avdlat pitsaujungnaertar-
put, savik nalinginaussOK mumitsissu-
titut atoråine ivkitdlissortarmat.
sujatanik mumitsissutit atorsinau-
ssatit uko takusinauvatit. åssigingitsut
mardluput, åipåt-a savigtå nai'dlusu-
vok åipåtalo savigtå „napineKardlu-
ne“. nardlusumik savigtagdlip (åssili-
ssame såmerdliussup) savigtåta isuata
tungå peKisinaussusaoK Kitugpatdlår-
tusananile. isua ipigpatdlårtussai'iøKå-
ngilaK, ipigpatdlåraluarune sujatsi-
vingmik kigartulnåsangmat. sujatsi-
vingmut atorneKartumut nåmåutunik
angissuseKåsaoK. mumitsissut sujatsi-
vingmut iligåine -Kumut sinarssuanit
akimut sujatsiviup narKata Vx-i-a sa-
vigtåta angusinaussariaKanpå.
mumitsissut „napinilik" (åssilissame
talerpigdleK) isume tungågut peKisi-
naussariaKarportaoK, „napinerminit-
dle" ipume tungånut Kerat-angåtsiar-
tussariaKardlune.
mumitsissut nardlusumik savigtalik
nerissagssianut tamanut atorneKarsi-
nauvoK. mumitsissut „napinilik" su-
jatsiviup narKa ulivkårdlugo ingming-
nut atåinavigsunik utagssanut suja-
tagssanutdlunit sordlo pånakånut åssi-
gissåinutdlo atusavdlugo piukunångi-
laK.
kostkonsulente.
nerissagssat siikugdlit
ikilisineKartariaKarput
pissutigalugo nerissagssat sukugdiit
nerissagssanik perKingnamerussunik
ingiaissarmata.
sukut nerissagssatdlo siikugdlit ki-
gutit aseroriartornerinik siikaneruler-
sitsissarmata. nerivfigssat akornisigut
sii'kuli-ngnik nerissarneK uvdluvdlo
ingerdlanerane siikulingnik OKiimisse-
KåtårtuarneK agsut kigutinut navia-
nartungmata.
sukut kalorianik iluamik iluaKutau-
neK ajortxxnik akOKaKingmata sordlo
imigagssane tungusungnitsune, mar-
meladine, kågérioane -nerissagssianilo
siikunik akulerulugkane „torKortauga-
jugtune", tamånalo pivdlugo ingassag-
tumik puatdlarnermut pissutauvdlu-
arsinaussunik.
(igdlumut tiingassunik nålagauv-
fiup sujiinersuissartuisa sukut
pivdlugit atuagåraliånit).
Har De brug Jor en
paletkniv?
Hvis man bryder sig om mad, der
er stegt på pande, eller man er glad
for pandekager, så kan man næsten
ikke undvære en paletkniv. Ihvertfald
ikke uden det går ud over køkkenets
andre knive. En almindelig kniv bli-
ver sløv, hvis den bruges som palet-
kniv.
Så her kan De -se, hvilke paletknive,
De har >at vælge imellem. Der findes
to typer, én med et lige blad og én,
hvor bladet er forsynet med et knæk.
Paletknivens bøjelighed er af stor be-
tydning. På den lige paletkniv (til høj-
re i billedet) skal bladet være bøje-
ligt i den yderste del uden dog at være
for blød. Bladet må ikke være så
skarpt i spidsen, at det skærer ned i
panden. Paletkniven skal have en
passende størrelse i forhold til den
pande, hvortil den skal bruges. Hvis
man lægger kniven på panden, kan
man regne, at bladet fra pandens yder-
kant skal gå 3A ind over pandens
bund.
Paletkniven med knæk (figuren til
højre i billedet) skal ligeledes være
elastisk i spidsen, men ret stiv fra
knækket og op til skaftet.
Den lige paletkniv er -anvendelig til
alle formål. Paletkniven med knæk er
derimod ikke så praktisk til bagning
eller stegning af retter, der sammen-
hængende dækker hele panden f. eks.
pandekager og lignende.
Kostkonsulenten.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
C. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROUI ^T, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
Estimulante
A.M.HIRSCHSPRUNG& SØNNER
KONGIUG HOF l KVC VAN DØR
Hvid?
KaKortoK
Tag en Estimulante fra den hvide pakning • Tænd den •
Nyd den • Og læg mærke til den hvide aske - kende-
tegnet på en god cerut •
Estimulante puanit KaKortumit tiguk. ikiguk. iiuarusutigiuk.
arssailo Kaicortut malugfkit — cerutip piisaussup ilisarnautai.
23