Atuagagdliutit - 07.08.1969, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
Ukiut 109.at
sisamångorneK 7. august 1969
Nr. 16
Statsminister-besøget
var en arbejdsrejse
Det, jeg føler som min opgave, er at komme herop, møde befolkningen,
se og lytte og derved forhåbenlig lære noget. — Det er mit håb, at det
vil lykkes for at få løst problemerne i samdrægtighed og virkelig have nogle
forudsætninger for også at få dem løst rigtigt, sagde statsminister Hilmar
Baunsgaard bl. a. ved ankomsten til Grønland.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Statsminister Hilmar Baunsgaards besøg i Grønland har siden ankomsten
til Søndre Strømfjord fredag 25. juli og foreløbig til og med Godthåb været
be3Unstiget af meget fint vejr. Grønland viste sit milde ansigt. Programmet
Var stramt — endda meget stramt i nogle af de besøgte byer. Men som stats-
mtnisteren sagde ved ankomsten til Søndre Strømfjord^, at han betragter
reJsen både som en stor og interessant oplevelse, men også som en selvfølgelig
l°rPligtelse, at en regeringschef forsøger at sætte sig ind i de grønlandske for-
hold. Statsministeren bekræftede gang på gang, at hans tur er en arbejdsrejse.
Det, jeg føler som min opgave, er at komme herop, møde befolkningen, se
°9 lytte og derved forhåbentlig lære noget. Det er mit håb, at det vil lykkes
at få løst problemerne i samdrægtighed, og at det vil lykkes at samle tilstræk-
heligt
med forudsætninger for også at få dem løst rigigt, sagde statsminister
baunsgaard bl. a. ved ankomsten til Grønland.
Landsrådsformand Erling Høegh
fagde i sin velkomsttale på hotellet
1 Søndre Strømfjord bl. a.: — Vi har
glædet os til at møde vor statsmini-
ster på grønlandsk jord. Det er uhyre
betydningsfuldt for os, som bor så
afsides fra det øvrige rige, at se vore
federe hos os — for hvert besøg op-
atter vi som et udtryk for en vel-
rnent interesse for vore forhold, for
^or skæbne, vor fremtid, og som ud-
tryk for, at man hos alle danske har
er> vilje til at være med til at løse
Vore mange problemer. Derfor er det
så naturligt, at vi føler en særlig
glæde og taknemlighed, når vi ser,
at vor ministeriuneK — vor overmi-
Oister — selv om han har nok i ar-
bejdet i selve Danmark, tager sig tid
ni et besøg hos os.
pORVlRRENDE tidspunkt i
den grønlandske udvikling
—- Man kan vel nok mene, at det
er et forvirrende tidspunkt i den
Srønlandske udvikling, De hr. stats-
minister, skal få Deres første, helt
konkrete indtryk af denne del af ri-
set. Som de fleste steder i den vest-
*ge verden oplever også Grønland en
“rydning, et opgør om målsætning,
en debat om principper, men også en
uenighed om praktiske hverdagsfor-
uold. Denne utilfredshed eller mangel
På tilslutning skyldes nok ikke, at alt
er udført dårligt i de år, hvor vi selv
gradvist har overtaget ansvaret for
tingene.
— De vil på Deres rejse møde me-
get nyt, meget der er imponerende,
kraftpræstationer på grønlandsk jord.
Her tænker jeg på de store institu-
tioners bygningsværker, på den for-
bedrede levevstandard og på den so-
ciale opbygning, som vi netop i disse
år reformerer, så den vel med rette
kan betegnes som forbilledlig, selv
set i den store, danske sammenhæng.
— Men noget af det mest spæn-
dende nye, der vil møde Dem er den
politiske spænding, nu, hvor søgely-
set er rettet imod de folkevalgtes og
de øvrige ansvarliges beslutninger.
Spændingen samler sig om helt fun-
damentale al-grønlandske problemer
som sprogspørgsmålet og vandringen
eller måske endog flugten mod byerne,
ja, overhovedet om hele formen og
hele tempoet i udviklingen. At der
debatteres om disse spørgsmål med
'kritisk brod, må vi betragte som den
bedste garanti for, at befolkningen
lever med og lever op til demokra-
tiets krav.
13 DØGN I GRØNLAND
— Vi opfatter det som mere end
en velment gestus, når De afsætter
to arbejdsuger for at få indblik i for-
holdene her. Skeptikere vil måske me-
ne, at blot 13 døgn i den grønlandske
— om ikke hverdag — så dog virke-
(Fortsættes side 3)
Hendes kongelige Højhed prinsesse Benedikte og hendes gemal, prins Richard,
ankom til Godthåb samme dag som statsminister Hilmar Baunsgaard og Mini-
steren for Grønland, A. C. Normann. Prinsesse Benedikte og prins Richard havde
netop været på lystfiskerferie i Sydgrønland. Grønlandsposten bringer senere
et interview med prinsen, som fortæller om sine forgæves bestræbelser på at
fange nogle acceptable fjeldørreder.
ataridnartoK prinsesse Benedikte uvialo prins Richard NQngmut tiklput ministe-
r'kut apQngmata uvdloK tåuna. Benedikte uvialo Kujatåne aulisarslnardlutik avang-
namukarput. kingorna Atuagagdliutine ilångunekåsaoK prins Richardip eKalung-
niaraluarnerminik oKalugpalåva.
Statsminister Hilmar Baunsgaard og Grønlands-minister A. C. Normann med følge er her klar til at gå ind i minen i K’utdligssat.
ministeriuneK Hilmar Baunsgaard nunavtalo ministeria A. C. Normann angalaKatitik ilagalugit K’utdligssane Kårusungmut ise
riartoralugtualersut.
ministeriuneK tikerårtOK
sulitigalune angalaortoK
suliagssavtut misigisimassara tåssa måungåsassunga, måne na-
jugagdlit nåpisagivka, takussagssarsiusassunga nålåusassungalo
taimailiomivkut iliniagaKarsinaunigssara neriutigalugo — ne-
riutigåra ajornartorsiutit årKingniarneKarnerat suleKatigingm-
kut iluagtikumårtoK åmalo erKortumik årKingncKarsinaunigsså-
nut pitsaussunik tungavigssaitalerumårtoK, ministeriuneK Hil-
mar Baunsgaard nunavtinut tikinermine ilåtigut OKartoK
agdl., åssil.: Hans Janussen
ministeriunerup Hilmar Baunsgaardip Kalåtdlit-nunavtine tikerårnerane, ju-
lip 25-åne Kangerdlugssuarmut tikineranit silarrcerujugssuartuarpoK. taimailiv-
dlune nunavta alianåinerpauvfigisinaussane ministeriunermut takutipå. tikeråt
ulapårtinenaKaut — igdloKarfit tikitat ilåine agdlåt ingassagtumik ulapårtine-
Kartardlutik. Kangerdlugssuarmutdle tikinermingne ministeriuneK onarpoK
angalaneK puigugagssaringisamingnik soKUtigissamingnigdlo misigissaKarfigi-
narnago åmåtaoK pingitsårane nålagkersuissut Kutdlersåta pissugssauvfigigå
Kalåtdlit-nunåne pissutsinik påsiniainigssaK. angalaomine sulinerussoK mini-
steriunerup ardlaligpagssuariardlune ugpernarsartarpå. — suliagssavtut misigi-
simassara tåssa måungåsassunga, måne najugagdlit nåpisagivka, takussagssar-
siusassunga nålåusassungalo taimailiomivkut iliniagaKarsinaunigssara neriuti-
galugo. neriutigåra ajornartorsiutit årKingniarneKarnerat suleKatigingnikut
iluagtikumårtoK åmalo erKortumik åmingneKarsinaunigssanut pitsaussunik tu-
ngavigssaKalerumårtoK. ministeriuneK Baunsgaard Kalåtdlit-nunavtinut tiki-
nermine ilåtigut oKarpoK.
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh Kangerdlugssup akunitarfiane
tikitdluarKussinermine ilåtigut ima
OKarpoK: — ministeriunerup Kalåt-
dlit-nunavtine takunigsså Kilanårisi-
mavarput. uvavtinut nålagauvfiup
ingmikortuisa ilåinit avdlanit taima
avingarusimatigissume najuganartu-
nut pingårtorujugssuvoK pissortavta
akornavtinut tåkutarnerat — tikerår-
nerit tamaisa isumaKartitaravtigik
nunavtine pissutsinik, atugkavtinik,
sujunigssavtinik Kamånga pissumik
soKutigingningnertut ama tåssautitar-
dlugit ajornartorsiuterpagssuavta år-
KingniarneKarnerine danskit tamar-
mik peKataujumanerinut erssiutau-
ssut. taimaingmat tupingnångilaK ing-
mikut nuånårutigigavtigo Kujaniuti-
galugulo ministeriunivta uvavtinut
tikerårnigssamut pivfigssaKarniarsi-
manera, nauk Danmarkime nangmi-
nerme suliagssaKaraluaKalune.
kalåtdlit ineriartornerata
ilå paitsornartussoK
— ministeriuneK, isumaKartoKarsi-
naugunarpoK Kalåtdlit-nunåne ine-
riartornerup ilåne paitsornartume nå-
lagauvfiup ilånik matuminga pernar-
dlutit nangminerdlo takussatit najor-
Kutaralugit takussaKåsassutit. nunat
kommunistiungitsunik inugdlit amer-
dlanerit åssigalugit Kalåtdlit-nunåni-
saoK ingerdlauseK avdlångoriartorpoK,
anguniagkat isumaKatigingissutigine-
Karput, tungaviussut OKatdlisigineKar-
tardlutik, åmale uvdluinarne pissutsit
isumaKatigingissutigineKartarput. nå-
magigtaitdliorneK imalunit isumaKa-
tåungineK pissuteKarunångilaK ukiu-
ne måkunane sulianut akissugssåu-
ssutsimik nangminérdluta tigusiartu-
årfigissavtine sut tamarmik ajortu-
mik suliarineKarsimanerånik.
— angalaningne suliat nutårpag-
ssuit, tupingnåinartut angnertoxissut-
dlo nåmagtortarumårpatit. taima o-
Karnivkut erKarsautigåka sulivfeKar-
'fit angisut igdlutait, inuniarnikut a-
tugkat pitsångoriarsimanerat ikiorta-
riaKartunigdlo isumagingningnerup
ukiune måkunane nutångorsagkavta
piorsarneKarnera — Danmarkime
atugkat erKarsautigalugit agdlåt ma-
ligagssatut taineKarsinaulerniartug-
ssaK.
— nutåtdle pisanganarnerssaisa ilå-
tut nåmagtugagssaråt nålagkersuini-
kut ingerdlatsinerme pisanganartor-
siorneK, måna inuit Kinigaisa akissug-
ssaussutdlo avdlat aulajanginerinik
issornartorsiuissoKartarmat. kalåtdlit
atautsimut issigalugit ajornartorsiu-
tåinut pingårnerpånut, tåssa OKautsi-
nut tungassut, igdloKarfingnut nug-
ternerup ImaKalunit Kimarrånertut
taissariaKartup, agdlåtdlo ineriartor-
nerup årKigssuneKarsimanerata sukå-
ssusiatalo erKortunere erKungitsune-
rilunit pisångatigineKarput. apernutit
tamåko OKatdlisigineKarnerine issor-
nartorsiuineKartarnera tåssausorårput
kalåtdlit amerdlanerussut isumait na-
joreutaralugit inunerånik taimatutdlo
inunerup piumassainik sapigaKångi-
nerånut ugpernarsaut pitsaunerpåK.
uvdlut unuatdlo 13 månisassoK
— måne pissutsinik påsiniaiumav-
dlutit sapåtit akunerisa sulivfigissavit
ilait mardluk månlniarnerit tåssauti-
nångilarput ajungitsumik isumaKar-
dlutit KanoK iliornerit. Kulartut isu-
maKåsagunaraluarput uvdlut unuat-
dlo 13-it kalåtdlit uvdluinarne atugåi-
tut taisinåungisaraluavtinik taimåi-
tordle pissusiviussunik takussaxar-
neK pigssarsiviungårnaviångitsoK. å-
mame KularnångilaK nåpitagssatit å-
ssiglngitsorpagssussut, nunaKarfit ti-
kitagssatit amerdlaKingmata ajornar-
torsiutitdlo tamarmik nunap ilåne su-
mineK najorKutaralugo åssigingit-
sungmata, ingmikualugtutitdlugit er-
Kaimajuarnigssåt ajornartorsiutigisa-
git. tamånale soKutåungilaK, agdlåme
kigsautiginångilaK Kalåtdlit-nunånut
tungassunik erKaimassavit atausiåkår-
tunit katitigaunigssåt. neriutigårput-
dle erKaimassatit atausiåkåt atautsi-
mortungordlutik atausiussutut kati-
gukumårtut tåssaulerdlutik erKaima-
ssat suniuteKarsinaussut tungaveKar-
dluartumik påsingnigtumigdlo pine-
Kartarnivtinut pingitsorsinåungisavti-
nut iluaKutaussugssat.
tamatuma kingorna Kalåtdlit-nu-
navta ministeria landsrådip sujulig-
taissuata sågfigå ilåtigut ima OKardlu-
ne: — ilisimanenarpoK misiligtaga-
KarneK påsisimassaKardluarnerdlo pi-
ngitsorati-k pigissariaKartut Kalåtdlit-
nunåne Kutdlersatut ingerdlatseKa-
taussumit, åmale pissariaKarpoK issit
nutåt avdlanit sunerneKarsimångitsut
ajornartorsiutitorKanik takussaKar-
nigssåt. måna ministererissarput tai-
neKartunik tamanik pigissaKartutut
issigårput. igdlua’tungåtigut Kalåt-
dlit-nunåt nålagauvfingme inugtaoKa-
tigingnerup piviussungortineKarnera-
nit ineriartorsimassoK ilisimassaKar-
figivdluarpat, igdlua’tungåtigutdlo
Kutdlersat uvdluinarne ingerdlatsine-
råne ima autdlarterKåjutigåtit pissut-
sit tikerdlåp issai atordlugit sule på-
sissaKarfigisinauvdlugit.
tikitdluarKussivdlune onautsine Er-
ling Høeghip ima naggaserpai: — ag-
sut nunånårutigåra ivdlit, ministeriu-
nerup nulia ivdlitdlo, fru Normann
Jørgensen angalaKatausinaugavse. i-
livsisaoK takussase angalaKataussut
pigssarsiåinut ilaussugssaungmata ta-
måna nutånik isumagssarsissutaussa-
rumårpoK angussanut suniuteKarta-
rumårdlune. angnermik neriutigåra
peKataunivse kingunerisagå uvdlut
(Kup. 3-me nangisaoK)