Atuagagdliutit - 07.08.1969, Qupperneq 3

med olie-ovne i særklasse:
Svendborg oli oovne er drift-
sikre, økonomiske og pålide-
lige og brssnder både gasolie
og petroleum. — Kr. 874,00 —
1092,00. Bundplsde ekstra kr.
50. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er exol. oms.
OUEOVNE
0203
og 0205
GI. Kongevej 70-72, Kobonhavn
(01) *21 90 41
DEN NYE
GRC/VM Diesec
dieselmotdre nutåliaK ingerdlapilugtungitsoK oKlnerpåK — kussorneKarnera nåinerpåK takutlneKar-
toK 3-cyl. 165/183 HK GRENAA DIESEL — ilisimanøKardluartutut 70 HK-ligtut takissuseKarpoK.
90 HK-lingmitdlo 2-nik cylinderilingmit GRENAAMOTOR-imit oKlneruvdlune
åma 4-nik 6-nigdlo cylinderileKarpoK - påsissutigssanik piniarit
A/S GRENAA MOTORFABRIK — GRENAA — TELEFON (063) 2 06 66
silålnarlgsarfit atortugssalt 0
si låinarigsar nermut »tortoKarfit
umiarssuit silålnarigsarfe
sllilnarmlk kfssartumik supdrutlt
ikumatitsivit supårutalt
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
^VAR M EVENTI LATOR ER
^ KEDELBLÆSERE
Leverandør
til
Grønland
Statsminister-besøgetj...
aperKiimut tamatumunga akissutau-
Den moderne langsomtgående
dieselmotor - Mindste vægt
Korteste installationslængde
Den viste
3-cyl. 165/183 HK GRENAA
DIESEL
har samme længde som vor
kendte 70 hk og vejer mindre
end vor 90 hk 2-cylindrede
„Grenaamotor"
Også 4- og 6-cylindrede
Indhent oplysninger
(Fortsat fra forsiden).
jjghed ikke vil give ret stort udbytte.
§ det er da også sikkert, at den
mangfoidighed, som vil møde Dem
mange steder, og problemer, som
ver for sig er typisk grønlandske,
vj! have svært ved at fæstne sig som
livende detaljer. Det gør imidlertid
Jkke noget, ja, det er vel ikke engang
Ønskeligt, at Deres Grønlands-billede
wximer til at bestå af enkelthed ved
'fakelthed. Men vi håber, at alle en-
ehhederne vil smelte sammen til en
aelhed, der bevares som en aktiv
erindring til glæde for den saglige
0g forstående behandling, som vi helt
°g holdent er afhængige af.
Landsrådsformanden henvendte sig
erefter til ministeren for Grønland
°g sagde bl. a.: — Det erkendes, at
erfaring og indsigt er helt nødvendige
kvaliteter hos den, der skal være med
11 at administrere de grønlandske
orhold, men det er også nødvendigt,
at nye Øjne s6r uheldet på de gamle
Problemer. Vi mener, at vi i vor nu-
værende minister har en person, der
1 ummer begge disse sider. På den
®ne side er De forankret i det Grøn-
and, som er vokset frem siden rigs-
fællesskabet blev praktisk alvor, men
Pa den anden side er De så ny i den
administrative hverdag, at tingene
podnii kan opfattes med den nyan-
kom:
tale
nes øjne.
Erling Høegh sluttede sin velkomst-
ved at sige: — Jeg er meget glad
°r, at De, fru statsminister, og De,
ru Normann Jørgensen, har fået mu-
pghed for at deltage i rejsen. Det vil
give selskabet nye impulser, at også
Den
æs indtryk indgår i det samlede
ttiinisteriuneK
(Kup. sujugdl. nangitaK)
atautsimorfigissavta Kasunångineru-
ernigssåt suliavtinutdlo tungassuina-
Vmgnik OKauseKartånginigssarput. ne-
Lutigårput ilivserpiait angalaKatau-
hlvsigut erKartugkavtut pissoKaru-
piårtoK, Kalåtdlil -nunåne uvdlumi-
°rpiaK pissusiussunik påsissaKar-
nigssat igdluinåsiortunginiåsangmata.
Kalåtdlit-nunånut tikitdluaritse
r~ mgmivtinut tikisimanigssarput Ki-
lanårårput.
d°galaneK: misigissaitarfigssaK
P*SsugssaUvfigdlo
akissutimine ministeriunerup OKau-
igå ukiut ardlagdlit matuma sujorna-
§ut nalunaeautap akunerane atautsi-
npe Kangerdlugssuarmitsiarnine er-
kaisångikåine sujugdlermérdlune Ka-
atdlit-nunåt tikerårine. — Kalåtdlit-
nunåne nåmagsiniagagssat angnerto-
pJ ugssuput aj ornakusortoru j ugssuv-
mtigdlo. ineriartorneK sukaicaoK, su-
lagssatdlo årKingniartarnerine piu-
niassarineKartut ingmikordlulnaK itu-
f>uL ajornartorsiutit atautsikut år-
kmgneKarsinåungitdlat. imaKa årKing-
eKångisåinarumårput. imale årKer-
kunåsagaluarput erKortumik oKarto-
karsinaulerdlune sujumut ingerdlane-
kartoK. Kalåtdlit -nunåt ingmikut mi-
ls.tereKarfeKarpoK. tupigissariaKå-
Pgilardle uvagutaoK avdlat pissutsit
ainik påsiniainigssamut periarfig-
saKartitaussariaKaravta, pissutsit piv-
6 tikivigdlugit takuniaissariaKardlu-
maungnartugssångoravta Kalåt-
nt-nunånut ministerip tamatuminga
, rkaisipånga. OKautigisinauvara anga-
asinaunersunga aperineaarama agsut
nånårdlunga Kujasimavdlunga, tåssa
angalaneK angnertoKissunik soKutigi-
artunigdlo misigissaKarfigisagiga mi-
si§isimagama, amalo misigisimagama
aalagkersuissunut pissortaussup pi-
Sitsorane pissugssauvfigigå pissutsi-
,. tamåkuninga påsiniaivdlune OKå-
'arinigssaK.
• landsrådip sujuligtaissua ilumor-
pOK_OKarame uvdlut unuatdlo 13-it
aianlnigssaK sivikipatdlårtoK. taima
sivikitsigissumik måninerup kingorna
ngerdlarnerme ilisimassagssat ta-
■baisa, agdlåme ilåinaralånguisa ilisi-
. alernigssånut periarfigssarsineK a-
JØfnardluinåsaoK. sinerssoréruvta nu-
c<rnigdlo kussanaKissumik takussavut
ngpernarseréruvtigik ilumut taima a-
lanaitsigissoK, tauva neriugpunga
avdlume ilisimassavtinit angnertune-
i"nssunik ilisimassaKardluta anger-
larsinaujumårtugut.
. neriutigåra ajornartorsiutit år-
kmgniarneKarnerat suleKatigingnikut
i' uagtikumårtoK amalo erKortumik
arKingneKarsinaunigssånut pitsaussu-
ik tungavigssaKalerumårtOK, ministe-
JinneK landsrådip sujuligtaissuata ti-
itdluaraussivdlune oKausinut akissu-
tne naggatågut OKarpoK.
Kangerdlugssuarme, Sisimiune, K’e-
kortarssuarme, K’asigiånguane, K’ut-
ngssane, Ilulissane, Ausiangne, Ka-
ngåtsiame, K’aKortume, Påmiune, Ma-
nitsume radareKarfingmilo DYE II-
tikerårnerit kisalo ministeriuner-
rrilk OKaloKateKarneK A/G-p normo-
luine tugdlerne ilånguneKarumårput.
billede og præger resultatet. Og frem-
for alt håber jeg på, at det vil af-
slappe stemningen og bringe os lidt
ud af den faglige tone. Vi håber, at
netop Deres deltagelse i rejsen vil
bevirke, at disse sider vil komme
frem, så der bliver balance i opfat-
telsen af Grønland dags dato.
— Velkommen til Grønland — vi
glæder os til samværet.
REJSEN: OPLEVELSE KONTRA
FORPLIGTELSE
I sit svar nævnte statsministeren,
at bortset fra én times ophold i Søn-
dre Strømfjord for nogle år siden,
er det første gang han besøger Grøn-
land. — Opgaverne i Grønland er me-
get store og vanskelige. Udviklingen
er hastig, og løsningen af opgaverne
stiller helt specielle krav. Problemer-
ne bliver ikke løst på én gang. De
bliver formentlig aldrig løst. De bliver
dog forhåbentlig løst på den måde,
at man med sandhed kan tale om en
bevægelse fremad. Et særligt Grøn-
lands-mindsterium har vi. Men det er
indlysende, at også vi andre får mu-
lighed for at stifte bekendtskab på
nært hold, direkte på stedet, med nog-
le af de forhold, der gør sig gældende,
og det var det, Grønlands-ministeren
gjorde mig opmærksom på, da vi skul-
le lave denne tur herop. Jeg kan kun
sige, at det var med stor glæde, at
jeg sagde ja tak til denne tur, fordi
jeg føler turen både som en stor og
interessant oplevelse, men også som
en selvfølgelig forpligtelse, at en re-
geringschef forsøger at sætte sig ind
i disse forhold.
Det er rigtigt som landsrådsforman-
den sagde, at 13 døgn heroppe er for
lidt. Det giver slet ikke muligheder
for at rejse hjem med noget som helst
fornemmelse af at vide det hele, ikke
blot tilnærmelsesvis det hele. Når vi
har haft denne tur langs kysten og
fået bekræftet, hvad vi allerede har
fået indtryk af det smukke land, så
håber jeg, at vi kan rejse hjem og
vide noget mere end vi ved i dag.
— Det er mit håb, at det vil lykkes
med at få løst problemerne i sam-
drægtighed og virkelig have nogle
forudsætninger for også at få dem
løst rigtigt, sluttede statsministeren
sit svar til landsrådsformandens vel-
komsttale.
En nærmere omale fra besøgene i
Søndre Strømfjord, Halsteinsborg,
Godhavn, Christianshåb, K’utdligssat,
Jakobshavn, Egedesminde, Kangåt-
siaK, Julianehåb, Frederikshåb, Suk-
kertoppen og på DYE II samt et in-
terview med statsministeren vil blive
bragt i de følgende numre af A/G.
Realkreditordning
i Grønland
En realkreditdelegation på fire med-
lemmer kom sidste mandag til Grøn-
land, hvor den fra 4. til 20. august
vil berejse Vestkysten for at studere
de grønlandske bolig- og udviklings-
problemer med det formål at under-
søge muligheden for at etablere en
realkreditordning i Grønland. Delega-
tionen består af bestyrelsesformanden
i Grønlandsbanken A/S, bankdirektør
Anker Hansen, kreditforeningsdirek-
tør, højesteretssagfører Niels Alkil,
hypotekforeningsdirektør E. Friehling
og vicedirektør Olav Grue fra Bygge-
riets Realkreditfond.
Grønlandsposten har planlagt at
etablere en rundbordssamtale mellem
delegationens medlemmer for nærme-
re at kunne orientere læserne om den
praktiske betydning, Grønland nyder
efter besøget.
utorxcaic-å uniorpat
— Kagfariartamerit erKorneicåsag-
pata, taima agdlagpon Niels Højlund,
igdlut akigititagait Kagfagtinavérsår-
dlugit tamåna taimågdlåt pisinauvoK
imatut iluarsartussigåine, igdlut tuni-
neKarnerine iluanårutit akilerårute-
Kalåtdlit-nunane ministerieKarfiup Nungme nunamik naliler-
suinerme anguniagaK uniorå
Kalåtdlit-nunånut landshøvdinge
nalunaerpoK Nungme nuna naliler-
sorneKåsassoK, autdlaricautåne misili-
gutaugatdlartumik nalilinertut, Kalåt-
dlit-nunånut ministerieKarfiup aper-
Kumik tamatuminga ingerdlatitser-
Kingnigsså sujunertaralugo. nalunae-
rume tugdluångitsutineKarpoK igdlu-
mik pigingnigtup igdlumimk tunissa-
Karnermine aningaussarsiortarnera
igdlup torKaviata akeKångitsumik pig-
ssarsiarineKarsimassup avdlamut atu-
savdlugo piukunarsisimanera pissuti-
galugo. „taimåitumik erKordluarner-
påusaoK — nalunaerume taima ag-
dlagsimavoK — inuiaKatigit ajornar-
sisigpéssuk igdlumik pigingnigtup
sualugpatdlåmik akilersitsivdlune ig-
dluminik tunissaKartarnigsså (imalu-
nit åtartortitsinigsså). tamåna ima pi-
sinauvoK atorneKarnermut nalinga u-
kiumortumik akileråruteKartitdlugo
(igdlup torKavianut akilerårut) toraa-
viup nalinga tamåkerdlugo imalunit
naligisorineKarneranut nalentutumik.
tamatumuna akornuserneKartugssau-
vok — taima nalunaerutigineKarpoK
landshøvdingimit tusagagssiame — ig-
dlumik pigingnigtup igdlup tuninera-
ne atorsinåussusiata nalinganik „ani-
ngaussarsiortarnigsså", tåssa igdlo
„akisuvatdlåmik" tunissariaKånging-
mago. nalunaerut tamåna pivdlugo
atuagagssiap ilåne agdlautigissaa atu-
åinarsinauvat.
erKarsautit uniuissut tamatumuna
navsuiarneKarsimåput tamatumunalo
nalilersuinerme najorKutagssaK. ta-
matumungalo akerdlilissutigssat —
taimåitoKåsagpat — kångunarsarne-
Karnaviångitdlat nåpertuivdluarneK
nåpertuivdluånginerdlo encartorneKå-
sagpata. tåssame — sordlo Nungme
aviséraap Sermitsiap erKartorérsima-
gå — igdlup inigissåta „aningaussar-
siutiginigsså“ pingitsortineK ajornar-
dluinarpoK imalunit ajornardluina-
ngajagpoK torKavingmut akiliuteKar-
titsilerdlune ukiumut koruninik ardla-
lingnik tusintilingnik. tamåna ipigissa-
nik tuniniaissarnerme nautsorssutine
soKutåussuseKarnaviångilaK. ukiumut
KanoK itumigdlunit akiliuteKaralua-
råine inup kiavdlunit igdlune akigsså
angnårdlugo tuningitsorsinaunaviångi-
lå torKavia ingminut atugagssarititau-
ssok imalunit pigissane (tåukume ni-
kinganeKarunångingmata) kajunger-
nartugpat. tamåna kiap Kularisavå?
tåssalo kukuneruvoK nalunaerume o-
KautigineKarmat iluanårniarpatdlår-
nerit tamåko akornuserniarneKartut
igdlup toraaviata ukiumortumik aki-
leråruteKalersineratigut.
kiavdlunit igdlune „akisuvatdlårtu-
mik“ tunisinauvå seKinarigsårfiusi-
naugpat issikivigigpatdlo.
nunap akileråruteKarnigssånik na-
lunaerume igdlersuineK nipangersau-
tauginarsinauvoK erKarsauteKavingna-
tik inuiaKatigit sujulerssorneKarnig-
ssånik suliniartunut.
nalunaerutip pissutigssaKalerserKig-
påtaoK Kalåtdlit-nunåne nunamut ig-
dluliorfigssanutdlo pigingnigtugssau-
titauneK OKalusererKilisavdlugo. tå-
ssame aperKume tamatumane ajornar-
torsiutit silatusårtumik iluarsineKar-
nigssånut ardlalingnik periarfigssa-
KarpoK iluanårniarpatdlårneK erKar-
torneKartoK pingitsortiniåsavdlugo.
Kalåtdlit-nunåne nuname piging-
nigtugssautitaunerup akuliuvfigine-
Karnerata suniutainut erKarsautit
sangmisineKalersinagit suliagssame
tamatumane nalericutusaoK sule åma-
lo ersseraigsåsavdlugo Kalåtdlit-
nunåta nunatå kiap piginerå.
gajugtartOK tåssauvoK Kalåtdlit-nu-
nåta nunatå nålagauvfiup pigigå.
sujornatigut Atuagagdliutit issuar-
simavåt Kalåtdlit-nunåne erKartussi-
ssoKarnermut tungassunut atuagag-
ssiame Kalåtdlit-nunåne nunamut pi-
gingnigtugssautitaunerup navsuiarne-
Karnera. tåssane agdlagsimavoK Ka-
låtdlit-nunåne nuna kalåtdlinut inui-
aKatigingnut atassoK kigdleKångitsu-
mik. taimåitumik nålagauvfik piging-
nigtugssautitaunaviångilaK.
tåssalo Kalåtdlit-nunåta nunatå
inuiaKatigit kalåtdlit pigåt.
tauvalo takordlorneKarsinauvoK ka-
låtdlit inuiaKatigit igdluliorfigssat pri-
vatinut tunigait. tamåna aningaussar-
sissutauvoK, isumatdlo sugaluartut-
dlunit tamåna akuerssorsinåusavåt,
tåssame måna nalilersuinigssame pi-
lerssårutaussumut avdla tungavig-
ssaunaviångingmat taimågdlåt ani-
ngaussar.pålungnik atorfigssaKartitsi-
neK. kiap aningaussat pisagai lands-
rådip kommunitdlo agssortussutigisi-
nauvåt. nålagauvfik tamatumane ilå-
ngutariaKångilaK.
taimåitordle igdlup inigissåta ator-
neKarsinauvdluarnerata „aningaussar-
siutigineKartamera“ taimaitineKåsag-
pat suliagssaK avdlardluinarmik su-
liarineKartariaKarpoK landshøvdingip
sujunersutigissånit avdlaunerussumik.
aviséraK SermitsiaK, Nup avisia, nu-
nap nalilersomeKarnigsså pivdlugo
Kanigtukut erKordluinartumik agdlau-
tigissaKarsimavoK. Niels Højlund ag-
dlagpoK avisip akerdliuvfigssaKarti-
ngikå igdlut akilerårusersugaunerati-
gut inuiaKatigit aningaussanik ingmi-
kut isertitaKarnigssåt, tåssame peri-
autsimik navssårtOKarsinaugpat ta-
matumuna pigigsårtoK akilerårumit
erKorneKarsinångortitdlugo, pitsordle
nangminérdlune igdluliortoK erKorne-
Kartinago.
Kartitardlugit (Atuagagdliutinilo suju-
nersutigineKartOK maligdlugo igdlup
torKavia ilångutdlugo) tauvalo „ani-
ngaussanik iluanåruteKarneK tåuna
imatut iluarsartutdlugo, tåssa nåla-
gauvfiup landsrådivdlunit iluanårutit
mikivdluinartut sordlo 10 procentiat
pissardlugo, ilu anåruteru j ugssuitdle
90 procentiat imalunit tåuko sivner-
dlugit pissardlugo. sordlo inup igdlu-
me tuninerane 5000 krunit iluanåruti-
gigpagit akilerårutit 500 kruninåuså-
put, kisiåne 50.000 kruniserusugsi-
magpat akilerårutit 40.000 kruniusav-
dlutik.
tamåna malungniuteKardluåsagalu-
arpoK — Sermitsiardle aperivoK, piu-
massoKåsanerdlune ingerdlatitsineK
taima sukangatigissoK igdluliortiter-
nermut tungassunut tamanut atatili-
savdlugo, tamatumuname nalilersui-
nigssamut kisitsisit ernortut kisimik
pigssarsiarineKarsinaungmata. tamåna
Sermitsiap Kularå.
suj uline OKautigineKartut erKarsau-
tigivdluaråine inatsisiliordlunilo kom-
munit imalunit landsrådit nunamut
pigingnigtugssångortitdlugit tauvalo
akileråruteKartitsissarnigssaK pivdlu-
go Sermitsiap sujunersutigisså akue-
ralugo, tauva atautsikut årKineKartoK
oKautigineKarsinåusaoK. taimaisiorneK
ajornarunarpoK Kalåtdlit-nunånut
landshøvdingip periausigssatut suju-
nersutigissåne.
nagatåtigut OKautigineKalårdle Ka-
låtdlit-nunåne tupingnåinartumik ku-
ssanartuleralune atorneKartOK una:
igdluliorfigssat akeKångitsumik ki-
mutdlunit tuniuneKartarnerat lands-
kasse taima aningaussardliortigitit-
dlugo agdlåme igdluliorfigssat tuniu-
neKartardlutik aningaussarsiorsinau-
neK iluanårniapilungnigssardlo erKar-
sautiginagit.
-den.
Filmcentralen
i Godthåb søger leder snarest muligt til løsning af afvekslende og interes-
sante opgaver.
Arbejdet består i at varetage den løbende korrespondance, fremskaffe
og udvælge film, forestå regnskabet, kontrollere indbetaling af filmleje
samt holde kontakt med filmsledere og forsamlingshusforeninger.
Endvidere skal lederen tilrettelægge rejsebiografernes rute samt have
opsyn med det mere manuelle arbejde som at efterse, rense og reparere
film.
Løn efter GAS-overenskomsten. En dobbeltsproget leder foretrækkes.
Der kan ikke stilles bolig til rådighed. Skriftlige ansøgninger med op-
lysning om tidligere stillinger samt afskrift af anbefalinger bedes sendt
til Skoledirektøren, boks 72, Godthåb, inden den 15. august 1969.
SVENDBORG (BUE-VARME
3