Atuagagdliutit - 07.08.1969, Qupperneq 4

Planer om en grønlandsk
revalideringsinstitution
Folk fra direktoratet for revalidering og forsorg i Danmark har i foråret
berejst Grønland. Resultatet var, at man blev enige om at skaffe 4 mili. kr.
til opførelse af en revalideringsinstitution i Godthåb.
Fra den 27. maj til den 3. juni 1969
havde jeg sammen med direktøren
for Direktoratet for revalidering og
forsorg i Danmark Walter Johannsen
den store glæde at besøge Grønland
efter invitation af Grønlands Lands-
råd.
Ingen af os havde nogen sinde før
set denne den nordligste del af vort
■land. Vi var uhyre glade for invita-
tionen og fortrød ikke, at vi tog os
tid til at rejse derop.
Selvfølgelig bliver vi ikke specia-
lister i grønlandske forhold, fordi vi
har været 8 dage på Grønland. Me-
ningen med rejsen var, at vi skulle
forsøge at sætte os ind i de proble-
mer, der er for de handicappede på
Grønland.
Samfundet og Hjemmet for Van-
føre har gennem mange år hjulpet
den grønlandske befolkning — selv-
følgelig særlig! de vanføre — med
både de skolemæssige og de uddan-
nelsesmæssige forhold, og flere hun-
drede grønlændere har gennem de
sidste 20—30 år besøgt vores insti-
tution henholdsvis på dennes barne-
stole og håndværkerskole.
Vi har næsten hvert år haft en or-
topædisk speciallæge på Grønland, og
fra den 12/6 til den 20/8 1964 var
forstander ved Samfundet og Hjem-
met for Vanføres håndværkskole E.
Nyggard Jensen, overlæge ved Orto-
pædisk Hospital i København E. Hjal-
mar Larsen samt værkstedschef ved
bandageriet på Ortopædisk Hospital
i København A. Laursen deroppe. Ikke
mindst på baggrund af den betænk-
ning, disse tre udarbejdede om de-
res grønlandsrejse, blev der i Grøn-
landsministeriet sat en aktion i gang
for at søge at realisere de forslag,
som man fra denne gruppes side frem-
satte med hensyn til løsningen af de
handicappedes forhold på Grønland.
Det er ikke alene Samfundet og
Hjemmet for Vanføre, der har inter-
esseret sig for de grønlandske handi-
cappede, både Dansk Blindesamfund,
Boserupminde og andre invalideorga-
nisationer har haft interesse for de-
res kammeraters skæbne i Grønland.
Den udførlige og gode betænkning,
som den gruppe, Samfundet og Hjem-
met for Vanføre havde sendt til Grøn-
land, havde udarbejdet, gav visse re~
flektioner i Grønlandsministeriet,
hvilket er resulteret i, at der i for-
bindelse med Landsrådet på Grøn-
land er tilvejebragt en speciel lovgiv-
ning for Grønland. Man har fået an-
sat en arbejds- og socialdirektør. Un-
der hans direktorat sorterer arbejdet
med at hjælpe Grønlandsministeriet
og Landsrådet med at løse de handi-
cappedes problemer samt megen an-
den social virksomhed såsom børne-
hjem og alderdomshjem m. v. Alfred
Dam, der i sin tid var leder af den
sociale højskole i Arhus, er nu chef
her. Det er ikke mindst Alfred Dams
virksomhed i Grønland, der resulte-
rede i, at vi modtog invitationen for
dels på stedet i Landsrådet, og dels
i arbejds- og socialdirektoratet at
kunne diskutere, hvorledes man bedst
kan sætte en eventuel institution i
gang.
Vanførefonden har allerede for 5 år
siden bevilget 1 million kroner til de
handicappede på Grønland, og det har
resulteret i, at man fra Landsrådets
og Arbejds- og socialdirektoratets si-
de har udarbejdet et program for ud-
bygning af en institution på Grøn-
land, nærmere betegnet i Godthåb.
Man vil her forsøge at bygge et kolle-
gium og en revalideringsinstitution,
hvor man skal teste de handicappede,
som enten ved sygdom eller ulykke
er kommet til skade.
Vi havde den 28. maj et møde med
det udvalg, som har arbejdet med
disse planer. Mødet blev ledet af
landshøvding N. O. Christensen. Det
resulterede i, at man blev enige om
at forsøge at skaffe 3 millioner kroner
fra Vanførefonden til at sætte denne
institution i gang, og endvidere at
Landsrådet ville skaffe 1 million kro-
ner og derefter overtage driften af
denne institution.
Både direktør Walter Johannsen og
jeg har været enige om, at al visite-
ring af grønlændere bør ske på Grøn-
land, og at man først bør sende han-
dicappede herned, efter at man fra
lægelig og social side har fundet ud
af, hvorledes man bedst muligt kan
forsøge at uddanne den grønlænder,
som er blevet handicappet på den ene
eller den anden måde.
Det var en stor glæde for os at se
dette store land, som er en del af
vort lille Danmark. Vi traf på rejsen
både mange dygtige og begavede grøn-
lændere, som selv er med til at hjæl-
pe den grønlandske befolkning med
at få et bedre socialt stade, hvilket
alene efter min mening er et meget
stort og svært problem at løse, og også
mange søde og rare udsendte hernede
fra den sydlige del af landet. Det var
naturligvis ikke alene problemerne for
de handicappede, vi blev klar over,
men vi kunne ikke undgå også at
blive betaget af selve landet og dets
natur og blive betaget af de vilkår,
som denne befolkning har måttet leve
under.
Det virker også betagende, når man
tænker på, at vi fløj til Grønland i
løbet af 4 timer og 10 minutter. Vi
mellemlandede på Keflavik på Island,
fløj derefter til Sønderstrømfjord og
kom med helikopter via Sukkertoppen
til Godthåb, „landets hovedstad", hvor
VALAill VALA1H VALA1H
Grape ■ tonic Hindbær Citron

NUTARSIAGSSAT
VALASH FABRlKIP MAMARTUNIK KISANINGNE UKUNlNGA IMERUERSAUTIGSSAKARTlPATIT: VALASH, LEMASH.SMASH, COLA 9 AMA VALASH LEMASHILO SUKOKANGITSUT
vi blev vel modtaget af repræsentan-
ter fra Arbejds- og socialdirektoratet
og Landsforeningen af Vanføres for-
mand, fru Ane Holm, som er den,
der på mange områder har været med
til både at præge den by, hun lever
i, og også at sætte hele diskussionen
om de handicappedes liv på Grønland
i gang hernede i de sydlige dele af
vort land.
I Godthåb havde vi møde med Ar-
bejds- og socialdirektoratets ledelse,
med Landsrådet, med kommunalbe-
styrelsen med dets formand Rasmus
Berthelsen i spidsen. De forsøgte at
sætte os ind i Godthåb bys proble-
mer socialt og menneskeligt. Vi så
både dårlige institutioner og nye, go-
de institutioner. Bl. a. så_vi et alder-
domshjem i Godthåb, hvis forhold vel
ingen af de, der i dag bor på alder-
domshjem i den sydlige del af Dan-
mark, overhovedet kan forestille sig.
Vi så det moderne alderdomshjem,
som nu er ved at blive bygget i Godt-
håb, vi så seminariet, vi så kollegiet,
vi så sygehuset, vi så de barakker,
som de danske udsendte arbejdere i
8 måneder må bo i under så primi-
tive forhold, som vi andre faktisk
ikke forstår, at mennesker kan leve
under.
Vi så fjeldene, vi så grønlænderne
i deres daglige tilværelse, og vi er
helt klare over, at det er et svært
problem at hjælpe den grønlandske
befolkning med at leve op til de vil-
kår, som en moderne tid byder be-
folkningen.
Vi var i Godthåb i 3 dage og mødte
.landslæge Bøggild samt overlæge
Klerke, der viste os rundt på hele
sit hospital, der består af store træ-
barakker og er ganske utidssvarende.
Der er da også planlagt et nyt hospi-
tal, men det varer jo nogle år, før
dette hospital er færdigt.
Vi mærkede en entusiasme, en glæ-
de ved det arbejde, som de udsendte
hernede fra føler ved at gøre noget
for de grønlændere, som de skal
hjælpe. Når vi diskuterede sammen
både med arbejdsdirektoratets folk og
lægerne i Godthåb, følte vi, at de alle
var besjælet af en ildhu for at hjælpe
den grønlandske befolkning.
Jeg tror, at det er vigtigt, at vi fra
Vanførefondens og fra anden side her-
nede gør en stor indsats for at få
skabt denne revalideringsinstitution i
Grønland. Jeg kan i det mindste sige,
at jeg føler mig overbevist om, at
hele Vanførefondens hovedbestyrelse
og forretningsudvalg vil gøre alt, hvad
de kan for at forsøge at få realiseret
disse planer, som nu ligger til diskus-
sion hernede hos os.
Efter vort besøg i Godthåb var vi
på vejen hjem til hovedlandet via
Sønderstrømfjord en tur i Sukker-
toppen. Det var meningen, vi skulle
have sejlet med landslægens båd til
Sukkertoppen, men på grund af, at
storisen havde lukket Godthåb fjord,
måtte vi flyve med helikopter. I Suk-
kertoppen blev vi modtaget af kæm-
neren Lindegaard Christensen, som
den første dag tog sig af os på en
aldeles fortræffelig måde. Han viste
os alt, hvad der var at se i Sukker-
toppen af sociale institutioner — al-
derdomshjem, sygehus m. v. — ikke
mindst var vi betaget af at se den
store fiskehal, hvor grønlænderne
samler deres fangst, der kommer ind
fra de store have, der omgiver Grøn-
land. Fangsten parteres og fryses ned,
og i det hele taget ordnes alt, hvad
der skal til, for at fisken er parat.
Det var en stor oplevelse for os al
se, hvordan de grønlandske arbejdere
havde håndelag for behandlingen af
fisken. Størsteparten af de fisk, der
blev behandlet på denne virksomhed
i Sukkertoppen, bliver eksporteret tu
Amerika, hvilket jeg ikke vidste no-
get om, før jeg tom til Sukkertoppen-
Næste dag var vi inviteret til at
besøge en lille ø, der hed NapassoK
og lå 4‘/a times sejlads fra Sukkel -
toppen. Det var et lille udsted, hvor
der boede ca. 200 mennesker. Her hav-
de Claus Sørensen fra Esbjerg og hans
sønner opbygget en stor fiskefabrik
på helt privat basis. Fiskene blev
landet og parteret og gjort klar tu
videreforsendelse enten til Amerika,
Canada eller til Danmark på samme
måde som på Grønlands Handels
fabrik i Godthåb. Det var en stor op-
levelse for os at træffe Frede Søren-
sen, som var søn af Claus Sørensen-
Han modtog os helt overvældende og
viste med stolthed fabrikken, som fa-
milien havde skabt. Mit indtryk var,
at det var et godt initiativ, der her
var taget fra privat side for at skaffe
mulighed for, at disse mennesker kun-
ne leve en god tilværelse.
Vi var under rejsen til denne ld'e
ø ledsaget af repræsentanter fra kom-
munalbestyrelsen i Sukkertoppen. De
var betagende for os at sejle „inden-
skærs", som det hedder, og få så be-
tagende indtryk af den grønlandske
natur.
For folk, der aldrig har oplevet
Grønland, er det umuligt at beskrive
det indtryk, man får af naturen og
befolkningen, som lever under de hår-
de vilkår. Min interesse for de grøn-
landske problemer — ikke alene de
handicappedes — er blevet styrket
betydeligt på baggrund af de 8 dage,
jeg tilbragte på Grønland. Overal
modtog vi megen venlighed og gæst-
frihed.
Jeg tror, at de ideer, der ligger i det
notat, som Arbejds- og socialdirekto-
ratets ledelse nu har udarbejdet med
hensyn til hjælpen til de handicap-
pede, er en vigtig nyskabelse i hele
den omsorg, som vi føler, vi hernede
bør have — og i mange år har haft
for vore handicappede. Denne omsorg
må naturligt også udstrækkes til
gælde for de, der bliver ramt af syg-
dom eller ulykke i den nordligste del
af vort land.
Det skal være mit håb, at vor liUe
rejse til Grønland må føre til, at del
kommer et resultat ud af dette ar-
bejde, og at vi i en overskuelig frem-
tid må være i stand til at hjælpe de
grønlandske handicappede på en hel
ny måde.
De bedste hilsener til alle på Grøn-
land. Fr. Knudsen-
A-JDKAMSTKD
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
SXSKØBENHAVNpy«)
^MBRED GADE 17 JT
“ GRUNDLAGT 1M4 SJT"
plnersautit sananexarsfnåuput kig-
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorKutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.
POKALER
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
Chokolade med
original spiritus
sukulåte imigagssarxing-
mik imalik
4