Atuagagdliutit - 07.08.1969, Side 14

igdlut torKavé nalilerdlugit
igdlut torKavinit nalilersuissutitat Nungme sanaortorfigineKar-
simassut åssigingitsut 58-it nalilersorpåt. ersseririgsarneKarpoK
matumane misiligtaivdlune nalilersuineKartoK, nunavta mini-
steriaKarfiata misigssuineranut atassumik. kingusingnerussu-
kut inatsissartunit aulajangerneKarumårpoK tornavit akiliutig-
ssartåt nålagauvfiup, kommunip imalunit landsrådip pissåsa-
nerai
nunap nalenarneranik Kalåtdlit-nunåne sujugdlermérdlune nautsorssuinig-
ssat Nungme ingerdlånetcdsdput julime augustimilo. Kalåtdlit-nunåt inugtu-
siartorpoK, tamatumalo maligtigissånik igdloicarfingnut nugtertut amerdliartui-
narput. taimailivdlune igdluliorfigssat ajornarsiartorput kisalo avdlanik piler-
sitsiniartarneK inigssailatsinarsinauvdlune. Kalåtdlit-nunåt isorartorssugaluar-
poK, nunale inukitsulnauvoK. tamdnale pissusiviussunut nautsorssutigissag-
ssåungilaK ingmikutdlo oxautigissagssartaKarane. oxartariaxarpordle Kalåt-
dlit-nunåne sanaortorfiginexarsinaussutuaussut angnertuvatdlåmik sanaortorfi-
ginexarsimassut. ilåtigut ima akulikilsigissumik, agdlåt inigssiat angnerlungi-
kaluartut exAmagtåssuåkårdlugit sananexartarsimavdlutik, avdlatut ilioriarfig-
ssaxånginex pissutigalugo. periarfigssat angnikilsuinåuput, nuna iluaxutiginiar-
neKarsinaussoK angnikipox, sanaortorfigssat angnikiput.
Kalåtdlit-nunåta landshøvdingeKar-
fianit avisinut nalunaerume OKautigi-
neKarpoK, igdluliorfigineKarsinaussut
sanavfigineKarérsimassut taimailiv-
dlutik aningaussanik naleKalersima-
ssut — „atugagssat nalingånik" tai-
ssamik.
tamatumuna ajornartorsiutit ang-
nertunerpåjusimåput Nungme, nalu-
naerutikut oKautigineKarpoK. tamåna
ukiune kingugdlerne ardlaligtigut ta-
kussutigssarsivfigineKartarsimavoK,
sanaortorfiusinaussut inigssisimavdlu-
artut ardlagdlit igdluliarineKartup a-
kianit akisuningordlugit agdlåt tuni-
neicartarsimangmata, nauk igdluliag-
ssat nangmingneK åmåtaoK akitsoriar-
toraluartut.
akitsut tåuna, igdlup inigssisimane-
rata akia, ingminut pigingnigtutut i-
sumaKarfigissumit iluanårutigineKar-
tarsinaunigsså matumuna akornuser-
niarneKarpoK. igdluvme inigssisimav-
dluarnera, sordlo avKUsineKarnera,
imeKarnikut pilersorneKarnera, kutsi-
nartagkanik erKaiveKarnera, ingnåt-
dlagiaKarnera il. il. igdlumut piging-
nigtussumut ingmikut iluanårutausi-
naussut inup pigingnigtussup pilersi-
taringingmagit, nalilissarnerdlo tamå-
na Kularnångitsumik ukiut ingerdla-
neråne KagfariartuinartugssåusaoK.
tornaviup akiliutigssartå
tamåko pissutigalugit nåpertuivdlu-
arnerpåjusaoK, inuiaKatigit akornu-
sertariaKaråt igdlumik pigingnigtup
akigitineKartugssamit angnertuneru-
ssumik iluanåruteKarniarnigsså. tai-
matut akornusiniarsinauneK pisinau-
vok inigssisimavfiup nalinga ukiu-
mortumik akilersugarititardlugo (tu-
ngaviup akigsså) tamåna igdlut inig-
ssisimanere najorKutaralugit nautsor-
ssusiorneKartarpoK. taimailiornikut a-
kornuserneKartarpoK igdlumik pi-
gingnigtup tungaviup inigssisimav-
dluarnera pissutigalugo iluanåruteKar-
niarsinaunigsså igdlunik tuniniaissar-
dlune. igdlut tungavé ilåtigut aningau-
ssarpagssuarnik nalilerneKartarput,
taimalo igdlo akisunårujugssuardlugo
tunineKarsinaussardlune.
Kalåtdlit-nunåta ministeriaKarfiata
Nungme sanaortorfigineKarsimassut
åssigingitsut 58-it nautsorssusiorfig-
ssatut torKarsimavai. sanaortorfiusi-
massut tåuko mardluvingordlugit a-
vingneKarKigsimåput nalilerniarneKå-
savdlutigdlo igdloKarfingmik ilisimå-
ringnigtunit, tåuko nautsorssorniagag-
ssaråt igdlut tungavé toi'KarneKarér-
simassut Kanos nalilerneKarsinauner-
sut iluaKutiginiarsinaunerat encarsau-
tigalugo.
nalilersuivfiussugssat mardluviu-
ssut tamarmik nalilersuissugssatut
torKagkanit nautsorssusiorfigineKåså-
put, tåssane ilaussortåuput: naliler-
suissut sujuligtaissuat, landsrådimut
ilaussortaK Peter Heilmann, lands-
høvdingimit toncagaussoK, kisalo na-
lilersueKataussut mardluk kommunal-
bestyrelsimit torKagaussut. nalilersue-
Kataussugssatut torKagåuput kommu-
nalbestyrelsimut ilaussortat Peter
Thårup Høegh åma Niels Lyberth ki-
salo niuvertarfingme pissortaK Lud-
vig Hammeken åma tunissagssiorner-
me pissortaK Peter Egede.
nalilersuinerme atugagssatut sulia-
rineKarsimavoK igdlumik pigingning-
nermut agdlagartat. agdlagartat nali-
lersuissutitanit imersorneKåsåput, tå-
ssanilo agdlagsimåsaoK igdlup tunga-
via Kanon nalilerneKarsimanersoK.
nalorninartoKarpoK
landshøvdingip avisinut nalunaeru-
tigissåtigut OKautigineKarpoK, OKauti-
gineKarérsutut igdlut tungavé sujug-
dlermérdlugit nalilersorniarneKarma-
ta åmalo sule Nungme tungavigssa-
nik atartortitsissardlunilo tuniniaisso-
Kartångingmat, igdlut tungavisa nali-
lerniarnigssåt ajornakususaKissoK. tai-
måitumik naliliniartugssat sujugdler-
mérsumik nalilersuinigssamingne mia-
nerssortorujugssussariaKarput, nalili-
ssarnigssatigdlo Kagfasinårpatdlårna-
vérsårdlugit åpasigtiniarnerussarKuv-
dlugit.
perngarniutigalugo nalilersuinerit
inernere nautsorssusiortarnigssamik
isumaliutigissanut najorKutagssatut
atorneKåsåput, isumaliutigineKartut
tåssåuput igdloKarfingne angnerne a-
kugtungitsumik nåmaginartumigdlo
nalilersuineKartarsinåusanersoK åma-
lo igdlup tungaviata akiliutigissaler-
nigssåta ingerdlatarilernigssåtigut a-
kiliutigitineKartartugssap angnertu-
vatdlårujugssuartinavérsårnigsså.
inatsissartutigut aulajangerneKarpat
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne ang-
nerne tamane igdlup tungavé akiliu-
tigineKartalisassut, tauva ilångutdlugo
aulajangerniarneKarumårpoK akiliuti-
gineKartartugssat kommunit, lands-
kassip imalunit nålagauvfiup pissåsa-
nerai.
-den.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
Før De køber
FOTO
&
KINO
bør De orientere Dem om vore me-
get billige priser og forlange et
tilbud. Vi yder en udstrakt service,
og vi vejleder Dem gerne i alle
foto-kino spørgsmål.
POLAR-FOTO
Godthersgade 113,
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Fra venstre: butiksbestyrer Ludvig
Hammeken, fagskoleleder Ove Egede,
produktionsleder Peter Egede, vicesko-
leinspektør Peter Heilmann (vurderings-
formand) og volontør Frants Hagen Ha-
gensen. Vurderingsnævnet i det ene
af byens distrikter i arbejde.
ler, knaphed på byggegrunde.
Det betyder ifølge en pressemed-
delelse fra Landshøvdingen over Grøn-
land, at grunde, der allerede er taget
i brug til bebyggelse, får en reel øko-
nomisk værdi — en brugsværdi, kalder
man det.
Problemet er størst i Godthåb, hvor
der i de seneste år har kunnet påvises
adskillige tilfælde, hvor et hus på
grund af sin gode beliggenhed er solgt
til en langt højere pris end huset er
værd, selv når der tages hensyn til
stigningen i byggeomkostninger.
Det er denne overpris, som man også
kalder beliggenhedsværdien, man
vil forhindre skal tilfalde den tilfæl-
dige besidder. Det er nemlig ikke hans
indsats i form af vejanlæg, vandfor-
syning, kloakering, el-anlæg m. v., der
er skyld i, at husejerens grund får
særlig værdi, en værdi der måske
oven i købet vokser fra år til år.
GRUNDLEJEAFGIFT
Det mest retfærdige og rimelige vil
derfor være, at samfundet gør det
umuligt eiler dog vanskeligt for en
husejer at sælge sit hus til overpris.
Det kan ske ved, at man inddrager
den løbende beliggenhedsværdi ved
årligt at afkræve ham en afgift (en
grundlejeafgift) af grunden helt eller
delvis svarende til, hvad grunden må
antages at være værd, netop der hvor
hans hus ligger. Derved forhindrer
man, »t ejeren ved salg >af huset ud-
nytter brugsværdien, d. v. s. omregner
den årlige brugsværdi til et — ofte ret
stort — engangsbeløb og lægger dette
til værdien af huset, og altså sælger
huset for dyrt.
Ministeriet for Grønland har derfor
udvalgt 58 bebyggede grunde forskel-
lige steder i Godthåb. Disse grunde,
der igen er fordelt på to distrikter,
skal prøvevurderes af lokalkendte
folk, som skal søge at finde ud af,
hvad grundenes årlige værdi, udtrykt
i et grundlejebeløb, må antages at
såmerdlerntt: niuvertarfingme pissortaK
Ludvig Hammeken, fagskolip pissorta
Ove Egede, tunissagssiornerme pissor-
taK Peter Egede, skoleinspektørip tug-
dlia Peter Heilmann (nalilersuinerme
pissortaK) åma peKataussoK Frants
Hagen Hagensen. — nalilersuissut ig_
dloKarfiup ilåne sulissut.
være i de udvalgte vurderingsområ-
der.
Vurderingen vil i hvert distrikt blive
foretaget af et vurderingsnævn, be-
stående af vurderingsformanden,
landsrådsmedlem Peter Heilmann, der
er udpeget af landshøvdingen, og to
vurderingsmænd, udpeget af kommu-
nalbestyrelsen. Til vurderingsmænd er
beskikket kommunalbestyrelsesmed-
lemmerne Peter Tårup Høegh og Niels
Lyberth samt butiksbestyrer Ludvig
Hammeken og produktionsleder Peter
Egede.
Til brug ved vurderingen har man
udarbejdet et ejendomskartotekskort.
Kortene udfyldes af vurderingsnæv-
net, og det noteres på kortet, hvad
grundlejen er sat til.
STOR USIKKERHED
I pressemeddelelsen fra landshøv-
dingen nævnes videre, at da det som
nævnt er første gang, man forsøger
at finde ud af hvad grundene er værd,
og da der endnu ikke findes noget
egentligt marked for salg og leje at
grunde i Godthåb, må der nødvendig-
vis herske meget stor usikkerhed ved
ansættelsen af grundlejeme. Vurde-
ringsnævnene vil derfor under prøve-
vurderingen udvise største forsigtighed
ved de første ansættelser, der snarere
vil blive vurderet alt for lavt end for
højt.
Resultatet af prøvevurderingen vil
indgå i de videre overvejelser om,
hvorvidt det vil være muligt at gen-
nemføre regelmæssige og nogenlunde
tilfredsstillende vurderinger i de større
bysamfund, og om administrationen i
forbindelse med grundlejeafgift kom-
mer til at stå i et rimeligt forhold til
det beløb, som vil komme ind i grund-
lejeafgifter.
Såfremt man herefter ved en politisk
beslutning vælger at indføre grund-
lejeafgifter i de større byer i Grøn-
land, vil der samtidig blive taget stil-
ling til om grundlejeafgifterne skal til-
fale kommunerne, landskassen elle1
staten.
Sweet Dublin
den irske tobakstype..! I irlandimiut tupautåt
LOUNGE
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
lmgitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
det er den med
irsk whiskey..!
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
akulik!
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
538 D
—den.
Styrmand — matros
Som sådan søger ung sætteskipper arbejde fra ca. 1. december 1969. An-
det arbejde har også interesse.
Billet mrk. 689 til Grønlandsposten, boks 39, 3900 Godthåb.
Grundlejeafgift i Grønland
Et vurderingsnævn afslutter om kort tid prøvevurderingen af 58 bebyggede
grunde i Godthåb. Det understreges, at der kun er tale om undersøgelsen
hvis materiale indgår i grønlandsministeriets behandling af spørgsmålet-
Senere politisk drøftelse og beslutning om, hvem grundlejeafgiften skal
tilfalde — stat, kommune eller landsråd.
Den første grundvurdering i den nyere tids Grønland finder sted i Godthåb 1
juli og august. Befolkningstallet i Grønland er stigende, og samtidig flytter fiere
og flere til byerne. Der bliver knaphed på arealerne til bebyggelse og for den
sags skyld til alt muligt andet. Nok har Grønland vid udstrækning, og nok kan
man som helhed sige, at landet er tyndt befolket. Men det er kun i teori og
uinteresserede tal. Grønland er tværtimod tæt bebygget indenfor de bypi&n'
mæssige grænser. Så tæt, at man med fuldt overlæg bygger, slum, for man kan
ikke andet. Mulighederne er alt for begrænsede. Der er altså knaphed på area-
14