Atuagagdliutit - 07.08.1969, Blaðsíða 30

Knapt var blækket
nået at tørre...
I disse dage for ei halvt århundrede siden besegledes det tyske kejser-
riges skæbne: Versailles-traktaten blev underskrevet og hurtigt efter rati-
ficeret. I tyske øjne skulle denne „skændselsfred'1 og „skamstøtte" være
årsagen til alle de ulykker, som senere overgik Tyskland.
Af HENRIK DØCKER.
København (RB-special)
Når danskere hører ordet Versailles, vil de fleste antagelig i første omgang
tænke på det pompøse franske slot, i anden omgang på solkongen, Ludvig XIV
og det pragthof, han holdt i slotssalene. Men for de fleste tyskere i moden
alder er og var dette navn inkarnationen af al forsmædelse.
For i slottets skønne spejlsal under-
tegnede tyskerne for 50 år siden, den
28. juni 1919, Versailles-traktaten —
for den amerikanske præsident
Woodrow Wilson grundstenen til den
„retfærdige fred", der sammen med
Folkeforbundspagten skulle skabe en
ny verdensorden. Men i Tysklands
øjne var traktaten en skamstøtte, den
første verdenskrigs sejrherrer satte
over et slagent tysk kejserrige som
symbol på de straffe, der nu skulle
regne ned over tabernationen.
DE FIRE STORE
Fredskonferencen åbnedes kort ef-
ter nytår 1919 og tegnedes først og
fremmest af de daværende fire store:
Woodrow Wilson fra USA og rege-
ringscheferne Georges Clemenceau,
Frankrig, David Lloyd George, Stor-
britannien og Vittorio Emanuele Or-
lando, Italien.
Yderpunkterne i dette firkløver re-
præsenterede Wilson — den ameri-
kanske historieprofessor, der i sit sinds
pletfri elfenbenstårn havde undfanget
idéen om den nationale selvbestem-
melsesret, men som uden egentlig for-
ståelse for de århundredlange, liden-
skabelige nationale modsætninger i
Europa blev opfattet som en vindtør
og humørforladt romantiker — og den
indædte nationalist, Georges Clemen-
ceau, der repræsenterede det til dø-
den åreladte Frankrig, med de enorme
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
lei en bil nu
ni ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudiejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
miAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
mængder af døde og invalider, og alle
det kraftesløse lands ønsker om at
tynge det slagne Tyskland i støvet
og bevare eller måske snarere endda
oparbejde en sikret magtposition for
sit land, der stadig led under tanken
om nederlaget 'til Tyskland i 1871.
NEDERLAGETS BITRE KALK
„Skændselsfreden", som de tyske
revanhrister døbte den, blev under-
tegnet i en skov i det franske Com-
piegne i november 1918 — men uan-
set dette nægtede den tyske delega-
tion ved Versailles-konferencen un-
der ledelse af udenrigsminister, grev
Brockdorf-Rantzau i første omgang at
underskrive udkastet til fredstrakta-
ten, der var udarbejdet af de 27 del-
tagende magter.
Det lykkedes imidlertid ikke at få
ændret stort i helhedsbilledet — der
kun kunne formildes en kende ved
håbet om „en retfærdigere fremtid"
som optegnet i Wilsons 14 punkter,
herunder hans smukke, men — skulle
det vise sig — urealistiske drømme om
Folkeforbundet som en magtfuld re-
gulator af nationernes modstridende
interesser.
Hovedindtrykket af Versailles-trak-
taten var et finmasket net af bestem-
melser, som skulle tage hensyn til
selv de mindste nationaliteters inter-
esser, men som med sin „skrivebords-
retfærdighed" alligevel, som den ty-
ske historiker Golo Mann rammende
har formuleret det, slap ondskab, had
og overmod ind, „hvor det kunne ske
under et eller andet påskud", således
at „helheden trods alle retfærdige de-
taljer kom til at fremtræde som et
uhyre instrument til undertrykkelse,
udplyndring og varig krænkelse af
Tyskland".
13 PROCENT AFSTÅET
Først og fremmest måtte Tyskland
afgive 13 procent af sit hidtidige terri-
torium — man ville gøre den uret
god igen, som Tyskland havde forvoldt
igennem 150 år, og derfor blev Elsass-
Lothringen, Luxembourg, Polen og
dele af Vestpreussen og øvre Schle-
sien afstået, for slet ikke at tale om
kolonierne, der blev gjort til Folke-
forbunds-mandater.
Det blev nemlig bestemt, at der
skulle holdes folkeafstemninger over-
alt, hvor der var mulighed for, at der
ikke var flertal for Tyskland, mens
der derimod ikke måtte holdes af-
stemninger i lande, der ikke hørte
under Tyskland, men hvor befolknin-
gen sandsynligvis ville stemme på
Tyskland. Det gjaldt således Østrig
og det nordlige Bohmen.
Det var nu ikke landafståelseme,
der voldte den største bitterhed hos
tyskerne, men krigsskadeserstatnin-
gerne, som de fire store trods megen
uenighed, ja til tider næsten fjend-
skab pålagde Tyskland. 132 milliar-
der guldmark skulle tyskerne betale,
og samtidig bestemte det, at Tysk-
land kun måtte have en hær, rigs-
værnet på 100.000 mand.
Det var disse krav — baseret på
påstanden om Tysklands ene-skyld i
krigen: Der rejste en storm af for-
bitrelse i Tyskland og fik den social-
demokratiske ministerpræsident Phi-
lipp Scheidemann til at nægte at skri-
ve under, for som han sagde: De
hænder, der lægger sig selv i lænke,
vil visne".
Men Frankrig havde truet med en
indmarch i Tyskland, hvis tyskerne
ikke hurtigt faldt til føje og Scheide-
mann måtte gå af. Allerede den 9.
juli 1919 ratificerede Tyskland trak-
taten, der efter det øvrige antal rati-
fikationer trådte i kraft i januar 1920.
HÆVNTØRSTEN STÆRK I DET
TYSKE FOLK
Eftertiden véd at selvretfærdigt og
snedigt udtænkte erstatningsbestem-
melser ikke i det væsentlige kan råde
bod på den blodige uret, krige forår-
sager. Heldigvis begik de fleste af
den anden verdenskrigs sejrherrer
ikke den fatale fejltagelse at lægge
det atter slagne Tyskland i økono-
miske lænker. Nogle mener endda,
at Vesttyskland har modtaget para-
doksal megen hjælp — bl. a. gennem
Marshallh j ælpen.
For den nye tyske republik, der
opstod på ''kejserrigets ruiner, lå er-
statningsbestemmelserne som en møl-
lesten om halsen. Men det skulle bli-
ve værre endnu: Ulykkerne væltede
ind over efterkrigstidens Tyskland,
der var i dyb, indre splid.
Republikkens fædre var ganske vist
fyldt med alle gode forsætter, og
Weimar-forfatningen var spækket
med „grund- og frihedsrettigheder"
opsamlet fra de sidste godt 100 års
liberale forfatninger i andre lande.
Tysklands sendrægtighed med at
opfyde erstatningsbestemmelserne fik
i januar 1923 franske styrker til at
rykke ind i Ruhr, inflationen grasse-
rede, og i hjertet af mange national-
bevidste tyskere lå fremdeles en drøm
om kejserriget. Det var en beskedent
I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag...
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET ’SÉP KONGELIGE DANSKE HOF
trøst, at Tyskland fortsat var et rige
— men statsoverhovedet var en præ-
sident.
Hertil kom, at Preussen stadig ville
være sig selv og Bayern, der altid
havde betragtet sig som en særlig be-
standdel af Tyskland, ivrede direkte
for udskillelse af riget.
I Sydtyskland opstod også de yder-
ligtgående højrekræfter, der mere &'
nantisk end nogen andre bekæmpede
„de feje opfyldelsespolitikere", ,>n0'
vemberfolkene", som bøjede hovede
for sejrherremes „urimelige krav""
det tyske folk.
Her smededes også den „dolkestøds-
legende" — oprindelig udformet a
feltherren Erich Ludendorff, der 1
strid med sandheden påstod, at neder-
laget i den første verdenskrig skyld-
tes en slap og uduelig politisk ledel-
se — til et slagkraftigt argument.
Det var denne legende, nazisterne
siden begærligt benyttede under de-
res opviglen af de forarmede massen
for, som forfatteren og historikeren
Erich Eyck har sagt det, endelig at
føre dolken mod selve det tyske de-
mokratis hjerte.
NATIONALSOCIALISMENS
FORUDSÆTNINGER
Pengenes værdiforringelse hang di-
rekte sammen med byrden af erstat-
ningsbetalingeme. Det gjorde kun
ondt værre, at Frankrig direkte til-
kendegav, at dets interesse snarele
end at modtage hjælp til genopbyg'
ningen var at svække tysk produk-
tionsevne. Paris-regeringen nægtede
således tyske arbejdere medvirken
ved genopbygningen i Frankrig.
Det kraftigt demonterede Tyskland
så da ingen anden udvej end at lade
seddelpresserne arbejde under hØJ'
tryk og den mark, der indtil 1922 sva-
rede til en halvtredssindstyvendede
af førkrigsmarken, svandt ét år senere
til mindre end én titusindedel. Ti
sidst besluttede man sig for en rente-
mark, indløselig med 1000 milliarder
reichsmark og lig førkrigsværdien.
Versailles-traktatens nyskabelse)
Folkeforbundet, led et afgørende poli-
tisk nederlag så at sige i sin fødsels-
time, da USA, som vragede Wils°n
ved et nyt præsidentvalg, ikke ville
være med, og Sovjetunionen førS
kom med, da forbundet omtrent haV'
de overlevet sig selv. Det udøvede en
vis humanitær indsats ved krigsfan'
geudveksling, flygtningehjælp m.v-i
men led afgørende under, at staterne
ikke for alvor var rede til at opgive
noget af deres suverænitet for ver-
densfreden og -sikkerhedens skyld-
Det kan ikke undre, at det skulle
blive Adolf Hitler, der med kynisk
realitetssans udnyttede 20’ernes socia-
le nød og revanchelyst i det tyske
folk til fremme for nationalsocialis-
mens magtovertagelse, som i 1934 trak
Tyskland ud af nationers forbund.
Forud var gået Japans angreb Pa
Manskuriet, siden skulle komme Ita'
liens underkuelse af det primitive
Abessinien — og alle 30’ernes andre
nationale og internationale retsbrud-
Hele denne kæde af tragedier, der
i 1939 udviklede sig til en ny kata-
strofe, kan ulykkeligvis mere eller
mindre føres tilbage til VersailleS'
traktatens hævnfred og det svage
Folkeforbund. Men bagved lå if?®n
staternes tydelige ulyst til at bøje sig
for hinanden — til at vinde freden.
Det manglende udsyn gjorde Ver-
sailles-freden svanger med ny ufred
fra det øjeblik, da blækket var tørt
på dokumentets sidste autograf.
DATSUN
en topsucces fra en af
verdens største automo-
bilfabrikker
Kom ind - se og prøv de
dejlige DATSUN-biler
Tage Schjøtt
NarssaK
30