Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 3

nunavtfne angatdlatit
pingasut ajutoraluartut
sinerssortaut „Disko“ ilulissamut aportoK, kilisaut „Nuk“ ikar-
dlitoK, aulisariutdlo „Elna“ Atangmingme usingiarnenardlune
kivissoK — ajutornerne inungnik ajoKusertoKångitsoK
Kalåtdlit-nunavtine imåtigut angatdlåneK pingasoriardlune ajutorfiuvoK, ku-
janartumik inungnik ajunårtoKarane. ilaussartaut „Disko“ kilisautdlo „Nuk" ta-
marmik ima angnertutigissumik ajoKuserput atomeKarungnaeratdlartariaKar-
dlutik. aulisariut „Elna", KGH-mit åtartornenartoK, Atangmingme sigssiugkame
usingiartitdlune kivivon.
^er ser man, hvor stort et hul, der er
fremkommet ved „Disko‘'s sammenstød
^ed isfjeldet. (Foto, åssil. Max Martner,
Upernivik).
Ifølge Radio-avisen ramte „Disko“
et isfjeld i tæt tåge ved Svartenhuk.
Stævnen blev trykket halvanden me-
^er ind, og skibet fik et hul to meter
0ver vandlinien på ca. halvanden
Sange halvanden meter. „Disko“ tog
*kke vand ind efter kollissionen med
isfjeldet. Der var mellem 40 og 50
Passagerer om bord, og alle tog det
roligt, selv om kollisionen var kraftig.
»DlSKO“ repareres her
Efter en midlertidig reparation i
Upernivik, fortsatte „Disko“ videre ad
sædvanlige rute til Egedesminde.
Eer gik passagererne i land, og skibet
fortsatte til Holsteinsborg, hvor et hold
skibsbyggere fra Svendborg S'kibs-
Y®rft skal reparere skibet. „Frida
Ean", der ventes til Holsteinsboi'g om-
kring 25. august, medbringer repara-
fionsmateriale fra værftet i Svend-
borg, hvor „Disko“ er bygget. Blandt
ar*det opsendes nøjagtigt tildannede
Plader til påsætning i „Disko“s stævn.
regner med, at der vil gå en
u8es tid med reparationerne.
Skibets kaptajn J. B. Junker har
0Plyst, at årsagen til sammenstødet
Var, at isfjeldet -havde en sådan form,
ot radaranlægget ikke reflekterede på
net pågældende isfjeld. Der er i -sø-
artskredse et kendt fænomen, omend
man sjældent støder på det, at der er
lsfjelde, ihvis fladt afrundede form er
of en sådan karakter, at -radarstrå-
jerne ikke sendes tilbage til radaran-
oogget, men bøjer -af og fortsætter.
^0K‘^M|DLERT,D|GT repareret
Under indsejlingen til Godthåb fik
trawleren „Nuk" også i tæt tåge be-
skadiget rorarrangementet, da skibet
stødte mod et skær i Malenebugten.
Skaderne er blevet midlertidig repa-
reret i Godthåb bl. a. af bjergnings-
skibet „Sigyn“s besætning. Handels-
jnspektør J. Holten Møller oplyser, at
både Norsk Veritas og det danske
skibstilsyn har godkendt, at „Nuk"
fortsætter fiskeriet i tre måneder og
uvane takuneKarsInauvoK „Disko11 iluli-
ssamut apornermine KanoK angnertuti-
gissumik aligsimassoK (Foto, åssil.: Max
Martner, Upernivik).
derefter sejler til -et værft, hvor den
egentlige reparation foretages.
Arsagen til „Nuk“s uheld var, at
såvel kaptajnen som hans nærmeste
officerer ikke havde bemærket, at
skibets radarindstilling var forkert.
Kaptajn Poul Sloan, der stod til rors,
da uheldet skete, oplyste under -sø-
forklaringen, at han troede, at rada-
ren var indstillet på en halv sømils
afstand, men den stod på halvanden.
I god tro var -han sejlet øst om Admi-
ralitets-øerne, og først efter at have
passeret Næsset konstateredes fejlta-
gelsen. Der blev slået fuld kraft bak
— på det tidspunkt sejlede „Nuk"
med langsom fart — -men skibet fort-
satte fremover med større fart end
kaptajnen havde beregnet. Han mente,
at skruestigningen var reduceret med
4/5. Da skibet begyndte at bakke,
faldt det til bagbord og ramte et skær.
Ved søforklaringen konstaterede den
sagkyndige, skibsfører Søren Abra-
hamsen, „Avok“, at skibets sejl-jour-
nal var ført meget mangelfuld.
Uheldet var meget ubelejligt. Det
skete, mens „Nuk" er begyndt at lave
rekord-rejser. Trawleren havde 110
tons torsk, da uheldet skete, og i den
forrige tur havde den en rekordlast
på 127 tons.
„ELNA" SANK UNDER LOSNING
„Elna“ tog grunden under losningen
i Atangmik. Under manøvrerne for at
vride kutteren af grunden, satte stæv-
nen sig fast på en skarp kant ved si-
den af kajen. Ved lavvande sank ag-
terenden så dybt, at maskinrummet
fyldtes med vand hurtigere end pum-
perne kunne få det ud igen. Ved sti-
gende vande krængede kutteren over
på styrbordside med hele agterenden
under vand. Det er endnu uvist, om
-kutteren skal hæves, men under alle
omstændigheder skal den væk.
Radio-avisip nalunaerutai maligdlu-
git „Disko" pujortorssutitdlugo Siggup
erKåne ilulissamut aporpo«. sujua me-
terip åi-på avigdlugo ilungmut imig-
dlugtineKarpoK, imamit meterinik
mardlungnik Kutsingnerussukut umi-
arssuax putuneKardlune sanimut ku-
mutdlo meterit åipåt avigdlugit taki-
ssusilingnik. ilulissamut apornerup
kingorna „Disko" imagtalingilaK. ilau-
ssut 40 åma 50 akornåne amerdlåssu-
sigdlit uiversimångitdlat, nauk apor-
neK såkortugaluartoK.
„Disko“ mane iluarsarneKartoK
Upernavingme iluarsarneKaratdlar-
nerme kingorna „Disko" ingerdlavigi-
ssartagkamigordlune Ausiangnukar-
poK. ilaussut tåssane niuput, umiar-
ssuardlo SisimiuliarpoK tåssane umi-
arssualiortunit Svendborgip umiar-
ssualiorfianérsunit iluarsarneicåsaga-
me. „Frida Dan" augustip 25-ata mig-
ssåne Sisimiunut pisangatineKarto-K
iluarsainerme atortugssanik Svend-
borgime umiarssualiorfingmérsunik,
„Disko“-p sananeKarfianérsuniik, nag-
sataKarpoK. „Disko“-p sujuata iluar-
sarneKarnigssåne ato-rtugssat nåmau-
terKigsårtut nagsarneicartut ilagait.
KiGH-p nautsorssutigå iluarsainen sa-
påtip akunera atausen migssiliordlugo
sivisussuseKarumårtOK.
umiarssup nålagå J. B. Junker OKar-
simavoK apornermut pissutaussoK tå-
ssaussoK ilulissap Kårajugtuinauvdlu-
ne radarip maligaussainik uterartitsi-
nane avåmut „ajagtuinarsimanera".
tamåna KaKutigukiaK namagtorneKar-
Kursændring . . .
(Fortsat fra forsiden).
vi korrigere vore erfaringer — korri-
gere kursen.
Jeg ved, at grønlandsminister A. C.
Normann er i kontakt med Canada
herom, som har visse erfaringer fra
det arktiske Canada. Der kan udmær-
ket blive tale om, at de danske inves-
teringer må forøges, men det kan ikke
nytte, at vi hernede tror, at vi ude-
lukkende kan gøre det rigtige ved at
overføre kapital.
Nu skal vi diskutere principper-
ne. Jeg kan tilføje, at det glædelige
for mig er, at det virkelig ser ud
til, at uddannelsen og undervisnin-
gen i Grønland fungerer vældig
godt. Målet for Grønland må være,
at dets egen befolkning overtager
flere og -flere funktioner.
MODSTANDEN BRUDT
Tanken om en stordebat om Grøn-
land i folketinget er ikke ny. Allerede
i efteråret 1968 ventede man, at der
kom en sådan debat. Folketingsmæn-
dene Knud Hertling og Hans Jørgen
Lembourn har ved adskillige lejlighe-
der fremsat tanken herom. I efteråret
1968 udtalte folketingsmand Nikolaj
Rosing til Grønlandsposten, at han
syntes godt om forslaget. Han gjorde
imidlertid gældende, at hvis der kom
en debat om Grønland i folketinget,
måtte man på forhånd have omfatten-
de oplysninger om Grønland. Som
grønlandsk medlem får man ofte det
indtryk, at de danske folketings- og
partimedlemmer har et for overfla-
disk kendskab til de faktiske forhold
i Grønland, sagde Nikolaj Rosing.
At der ikke kom en generaldebat
om Grønland i folketinget allerede for
et år siden, skyldtes nok den om-
stændighed, at landsrådsformand Er-
ling Høegh var betænkelig ved gen-
nemførelsen af en sådan debat. Nu
har land-srådsformanden imidlertid
ændret s-in mening på det punkt. Han
mener, at grundlaget er til stede for
en sådan debat.
Hvad der kan komme ud af en ge-
neraldebat om Grønland i folketinget,
er det på -forhånd umuligt at udtale
sig om. Men det er muligt, at kursen
i Grønlands-politikken ændres der-
hen, at man i højere grad end hidtil
prøver på at tage grønlænderne aktivt
med i udviklingsarbejdet. Der er sta-
dig mange uløste spørgsmål -i Grøn-
land. En ny situation er opstået på
grund af ændrede klimatiske forhold.
Det spørgsmål må man også tage med
i den kommende grønlandsdebat.
Julut.
taraluardlune umiartortunit ilisimane-
KarpoK.
„Nuk“ iluarsaratdlarneKartoK
åmåtaoK pujortorssugå Nungmut
pulajartordlune kilisaut „Nuk" aicuti-
migut ajOKUserneKarpoK, K’inguvta
silatå’tungåne ikardlikame. ajoituser-
nere ilåtigut ånåussiniartautip „Si-
gyn“-ip inugtai sulissoralugit Nungme
iluarsarneKaratdlarput. KGH-p nu-
navtine Kutdlersautitå J. Holten Møl-
ler nalunaerpoK angatdlatinik Norge-
me sitdlimasissarfik Danmarkimilo
umiarssuarnik nåkutigdlivik akuerssi-
ssut xåumatine pingasune kilisautip
aulisarnermik nangitsinigssånut tama-
tumalo kingorna iluamérsumik iluar-
sartikiartordlune umiarssualiorfing-
mukarnigssånut.
„Nuk" ajutdrpoK pissutigalugo nåla-
gåta axumiutdlo tugdlisa -malugingit-
sorsimangmåssuk radare ajortumik
inigssisimassoK. kilis-autip nålagå Poul
Sloan, ajutomerup nalåne a-KugtoK, er-
xartussivingme navsuiainerme oitar-
svensltit atuagkiortut mardluk S. O.
Berkvist åma Bert Olls Kåumat atau-
sinaK Kalåtdlit-nunånisimavdlutik ag-
dlautigissaKarsimåput ajuvigsortumik
Danmark unerdlutigalugo. sassussineu
tamåna sartalmiunetcarKårpoK sven-
skit avtsiåne „Aftonbladet“-ime ki-
ngornalo atuagångordlugo sarKumersi-
nenartugssauvdlune Sverigime, USA-
me imaKalo åma nunane avdlane.
svenskit tåuko mardluk Danmark tai-
simavåt nangatut åssigingisitsineK a-
tordlugo nunasiaKartussoK, eneunger-
Kingnåmigdlo Kalåtdlit-nunåne pissut-
sit agdlautigisimavdlugit.
svenskit- agdlautigissait ilåtigut er-
Kilngingåramik navsuiausertariaxå-
ngitdlatdlunit. „Aftonbladet“-imut ilå-
tigut oxarsimåput:
Grønland amtingorsimavoK Dan-
markimut atassox 1946-me. kalåtdlit-
dle inuput pissutsine danskivit atugåi-
nit avdlauvdluinartune. sordlo kalålex
iliniartitsissoK xavdlunåmit iliniartit-
sissoxatiminit agfåinarmik aningau-
ssarsissarpoK. åmåtaordle kalålex ili-
niartitsissoK akilerårutinut angnerto-
Kissumik akilissarpoK, uvfale Kavdlu-
nåK suleK-atine akileråruteKartångit-
SOK.
Kexertap inuisa 40.000 migssåinitut
pingasorarterutait kalåliuput. taimåi-
kaluartordle Kavdlunåt aggersitat
kommunaline aulajangissarfingnilo
avdlane ilaussortåuput. landsrådimi-
saoK, KeKertame aulajangissarnikut
Kutdlersaus-sume, taimåipoK. Kavdlu-
nåt Kalåtdlit-nunånukarsimassut uki-
orpåluit aningaussarsioriartordlutik,
kalåtdlit ajornartorsiutainik åndniar-
tuput.
kalåtdlit Kavdlunåtdlo Kalåtdlit-
nunånitut akornåne åssigingissuteKåi-
nångilaK åmale iKalåtdlit-nunane
Danmarkimilo nangminerme pissutsit
ni-kingaKaut.
eualuit 15 kilugdlit
imigagssap tungåtigut kalåtdlit mé-
raussiaralugit årKigssussissoKarsima-
vok. akunitarfingme taimågdlåt i-mi-
poK isumaxarsimavdlune radare sømi-
lip Kerxanut inigssisimassoK; sunauv-
fale sømilit åipåt avigdlugo inigssisi-
massoK. avKutigss-artik erKordlugo
ingerdlasoralutik K’exertakasit ka-
ngerKutinarsimavai, aitsåtdlo Nugssup
nua Kångeramiko kukunertik påsisi-
mavdlugo. tauva kilisaut pis-inaunera
tamåt uteriartortineKalerpoK — tama-
tuma nalåne kigaitsuinarmik inger-
dlassoK — umiarssuardle nålagåta
nautsorssutigissånit kingusinårneruv-
dlune unigsimavoK. isumaKarpox sar-
pisa ulornigssaralue 4/5-imik -mingne-
russumik ulorsimassut. umiarssuaK
kingumut autdlarame såmiup’tungå-
nut sangusimavoK ikardlisimavdluni-
lo. erKartussivingme navsuainerme
ilisimassaligtut KaerKussa-p „Avok“-
me nålagaussup Søren Abrahamsenip
oxautigå kilisautip angalanex pivdlu-
go agdlagtugautai amigaKissumik ag-
dlagtuivfigineKarsimassut.
ajutorneK agsut uggornarpox, „Nuk"
pissaKardluartarugtulersoK pigame.
ajutomerme kilisaut sårugdligsima-
vok 110 tonsinik, tamatumalo sujulia-
ne aitsåt taima pissaxartigalune 127
tonsinik tulåussaKardlune.
„Elna“ usingiarnerme kivissoK
„Elna" Atangmingme usingiartit-
dlune ikardlipo-K, katagtiniarneKartit-
dlunilo sigssiugkap saninguane xor-
Kitdlune. tineriarmat angatdlatip axua
ima åpartigaoK maskinaKarfia imag-
dlune, pumpit angumangnex saper-
dlutik. ulilernerane angatdlat taler-
piup’tungånut inakarpoK axume’tungå
tamarme imap iluanitoK. sule ilisima-
neKångilaK angatdlat KaKineKåsaner-
sok avdlatutdlunit iliornikut pérneKå-
sanersoK — pingitsoranile pérneKar-
tugssauvoK.
gagssagdlertoKardlunilo imiagdlerto-
xartarpoK uvalikut tatdlimanit unu-
kut arKarngup KerKata tungånut, ka-
låtdlitdlo imigagssamik ajornångipat-
dlåmik perxunagit pisiniarfingne imi-
gagssarsinex ajornartitauvoK uvalikut
tatdlimat arfernguvdlo akornåne, tå-
ssa sulissut pisiniarnigss-amingnut piv-
figssaKarfiåne.
svenskit tåuko mardluk oxautigåt
Kalåtdlit-nunåne imigagssamik atui-
neK silarssuarme angnerpaussoK, aper-
Kutigingilåtdle Kavdlunåt ingassang-
nerpaunersut. OKarput suna tamarme
imiårKat pukuinik ulivkårtoK nangig-
dlutigdlo: ervngup imerineKartup ang-
nersså akuneKartarpox klorimik, Sve-
rigimisutdlo sulivfigs-suarnit erxagkat
kommunivdlo igitagssautai imermut
supunexartarput taimajo imex ase-
rorneKartardlune.
sorssungnerup kingornagut Dan-
markip Kalåtdlit-nunåt akissugssauv-
figilerpå neriorssuivdlunilo amtitut
issigineKalisassoK ingmikortitaunane.
tamatumale kingunerå påsisimangnig-
tut tjenestemanditdlo KalåtdLit-nunå-
nut tikiutut nagsarmatigik imigagssaK
kinguågssiutitdlo nåpautait.
måne atugartussuseK ukiut 20-Inait
malungniusimasimavoK, ilåtigutdlo
erKumitsunik kinguneKarsimavdlune.
inigssiartalingnik eximassunik igdlu-
lingne eskimut nutåliaussunik najuga-
xarput. itussordle suliartorångame u-
miarssualiviliartarixiK Kåinaminut
puissip amianik amilingmut ikivdlune
sårKutinilo nagsardlugit paordlune
puissiniartardlune. ungatå erKarsauti-
galugo kalåtdlit neriutigåt Kalåtdlit-
nunåta nangminerssortungornigsså.
åmåtaordle svenskit atuagkiortut
oxautigåt Kalåtdlit-nunåne kuit exa-
lungnik 15 kg OKimåissusilingnik uja-
meriagtut, silarssuarmilo tamarme
autdlainialeritut ugsagsårneKarsinau-
ssut nånungniartitdlugit puissiniartit-
dlugitdlo. OKarputdlo ukatdlit tugtut-
dlo ukioK kaujatdlagdlugo piniarne-
Karsinaussut.
Ældste en gros-firma i
legetøj i Danmark
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S København K.
Kollektionen omfatter ca. 5000 numre,
pingussat åssigingitsut 5000 migssiliorpait.
Alt i legetøj for piger og drenge.
Vor store salgsudstilling afholdes hvert år den første uge i august.
Permanent udstilling:
Niels Hemmingsensgade 32, København K.
Kun salg til forhandlere
Grønlandsk skibsfart
ramt af tre uheld
Kystpassagerskibet „Disko" ramte et isfjeld, trawleren „Nuk" gik på grund,
og kutteren „Elna" sank under losning i Atangmik — Ingen mennesker kom
noget til ved uheldene.
Den grønlandske skibsfart er blevet ramt af tre uheld, der heldigvis ikke
k°stede menneskeliv. Kystpassagerskibet „Disko" og hæktrawleren „Nuk" blev
^e9ge beskadiget så alvorligt, at de foreløbigt måtte tages ud af drift. Kutte-
T(in „Elna", der var chartret af KGH, sank under losning ved kajen i Atangmik.
nunarpungOK taimaipOK
svenskit atuagkiortut mardluk Danmark unerdlutigigåt nunav-
tine åssigingisitsivdlune nunasianarniartussutut
3