Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Page 3

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Page 3
nunavtfne angatdlatit pingasut ajutoraluartut sinerssortaut „Disko“ ilulissamut aportoK, kilisaut „Nuk“ ikar- dlitoK, aulisariutdlo „Elna“ Atangmingme usingiarnenardlune kivissoK — ajutornerne inungnik ajoKusertoKångitsoK Kalåtdlit-nunavtine imåtigut angatdlåneK pingasoriardlune ajutorfiuvoK, ku- janartumik inungnik ajunårtoKarane. ilaussartaut „Disko“ kilisautdlo „Nuk" ta- marmik ima angnertutigissumik ajoKuserput atomeKarungnaeratdlartariaKar- dlutik. aulisariut „Elna", KGH-mit åtartornenartoK, Atangmingme sigssiugkame usingiartitdlune kivivon. ^er ser man, hvor stort et hul, der er fremkommet ved „Disko‘'s sammenstød ^ed isfjeldet. (Foto, åssil. Max Martner, Upernivik). Ifølge Radio-avisen ramte „Disko“ et isfjeld i tæt tåge ved Svartenhuk. Stævnen blev trykket halvanden me- ^er ind, og skibet fik et hul to meter 0ver vandlinien på ca. halvanden Sange halvanden meter. „Disko“ tog *kke vand ind efter kollissionen med isfjeldet. Der var mellem 40 og 50 Passagerer om bord, og alle tog det roligt, selv om kollisionen var kraftig. »DlSKO“ repareres her Efter en midlertidig reparation i Upernivik, fortsatte „Disko“ videre ad sædvanlige rute til Egedesminde. Eer gik passagererne i land, og skibet fortsatte til Holsteinsborg, hvor et hold skibsbyggere fra Svendborg S'kibs- Y®rft skal reparere skibet. „Frida Ean", der ventes til Holsteinsboi'g om- kring 25. august, medbringer repara- fionsmateriale fra værftet i Svend- borg, hvor „Disko“ er bygget. Blandt ar*det opsendes nøjagtigt tildannede Plader til påsætning i „Disko“s stævn. regner med, at der vil gå en u8es tid med reparationerne. Skibets kaptajn J. B. Junker har 0Plyst, at årsagen til sammenstødet Var, at isfjeldet -havde en sådan form, ot radaranlægget ikke reflekterede på net pågældende isfjeld. Der er i -sø- artskredse et kendt fænomen, omend man sjældent støder på det, at der er lsfjelde, ihvis fladt afrundede form er of en sådan karakter, at -radarstrå- jerne ikke sendes tilbage til radaran- oogget, men bøjer -af og fortsætter. ^0K‘^M|DLERT,D|GT repareret Under indsejlingen til Godthåb fik trawleren „Nuk" også i tæt tåge be- skadiget rorarrangementet, da skibet stødte mod et skær i Malenebugten. Skaderne er blevet midlertidig repa- reret i Godthåb bl. a. af bjergnings- skibet „Sigyn“s besætning. Handels- jnspektør J. Holten Møller oplyser, at både Norsk Veritas og det danske skibstilsyn har godkendt, at „Nuk" fortsætter fiskeriet i tre måneder og uvane takuneKarsInauvoK „Disko11 iluli- ssamut apornermine KanoK angnertuti- gissumik aligsimassoK (Foto, åssil.: Max Martner, Upernivik). derefter sejler til -et værft, hvor den egentlige reparation foretages. Arsagen til „Nuk“s uheld var, at såvel kaptajnen som hans nærmeste officerer ikke havde bemærket, at skibets radarindstilling var forkert. Kaptajn Poul Sloan, der stod til rors, da uheldet skete, oplyste under -sø- forklaringen, at han troede, at rada- ren var indstillet på en halv sømils afstand, men den stod på halvanden. I god tro var -han sejlet øst om Admi- ralitets-øerne, og først efter at have passeret Næsset konstateredes fejlta- gelsen. Der blev slået fuld kraft bak — på det tidspunkt sejlede „Nuk" med langsom fart — -men skibet fort- satte fremover med større fart end kaptajnen havde beregnet. Han mente, at skruestigningen var reduceret med 4/5. Da skibet begyndte at bakke, faldt det til bagbord og ramte et skær. Ved søforklaringen konstaterede den sagkyndige, skibsfører Søren Abra- hamsen, „Avok“, at skibets sejl-jour- nal var ført meget mangelfuld. Uheldet var meget ubelejligt. Det skete, mens „Nuk" er begyndt at lave rekord-rejser. Trawleren havde 110 tons torsk, da uheldet skete, og i den forrige tur havde den en rekordlast på 127 tons. „ELNA" SANK UNDER LOSNING „Elna“ tog grunden under losningen i Atangmik. Under manøvrerne for at vride kutteren af grunden, satte stæv- nen sig fast på en skarp kant ved si- den af kajen. Ved lavvande sank ag- terenden så dybt, at maskinrummet fyldtes med vand hurtigere end pum- perne kunne få det ud igen. Ved sti- gende vande krængede kutteren over på styrbordside med hele agterenden under vand. Det er endnu uvist, om -kutteren skal hæves, men under alle omstændigheder skal den væk. Radio-avisip nalunaerutai maligdlu- git „Disko" pujortorssutitdlugo Siggup erKåne ilulissamut aporpo«. sujua me- terip åi-på avigdlugo ilungmut imig- dlugtineKarpoK, imamit meterinik mardlungnik Kutsingnerussukut umi- arssuax putuneKardlune sanimut ku- mutdlo meterit åipåt avigdlugit taki- ssusilingnik. ilulissamut apornerup kingorna „Disko" imagtalingilaK. ilau- ssut 40 åma 50 akornåne amerdlåssu- sigdlit uiversimångitdlat, nauk apor- neK såkortugaluartoK. „Disko“ mane iluarsarneKartoK Upernavingme iluarsarneKaratdlar- nerme kingorna „Disko" ingerdlavigi- ssartagkamigordlune Ausiangnukar- poK. ilaussut tåssane niuput, umiar- ssuardlo SisimiuliarpoK tåssane umi- arssualiortunit Svendborgip umiar- ssualiorfianérsunit iluarsarneicåsaga- me. „Frida Dan" augustip 25-ata mig- ssåne Sisimiunut pisangatineKarto-K iluarsainerme atortugssanik Svend- borgime umiarssualiorfingmérsunik, „Disko“-p sananeKarfianérsuniik, nag- sataKarpoK. „Disko“-p sujuata iluar- sarneKarnigssåne ato-rtugssat nåmau- terKigsårtut nagsarneicartut ilagait. KiGH-p nautsorssutigå iluarsainen sa- påtip akunera atausen migssiliordlugo sivisussuseKarumårtOK. umiarssup nålagå J. B. Junker OKar- simavoK apornermut pissutaussoK tå- ssaussoK ilulissap Kårajugtuinauvdlu- ne radarip maligaussainik uterartitsi- nane avåmut „ajagtuinarsimanera". tamåna KaKutigukiaK namagtorneKar- Kursændring . . . (Fortsat fra forsiden). vi korrigere vore erfaringer — korri- gere kursen. Jeg ved, at grønlandsminister A. C. Normann er i kontakt med Canada herom, som har visse erfaringer fra det arktiske Canada. Der kan udmær- ket blive tale om, at de danske inves- teringer må forøges, men det kan ikke nytte, at vi hernede tror, at vi ude- lukkende kan gøre det rigtige ved at overføre kapital. Nu skal vi diskutere principper- ne. Jeg kan tilføje, at det glædelige for mig er, at det virkelig ser ud til, at uddannelsen og undervisnin- gen i Grønland fungerer vældig godt. Målet for Grønland må være, at dets egen befolkning overtager flere og -flere funktioner. MODSTANDEN BRUDT Tanken om en stordebat om Grøn- land i folketinget er ikke ny. Allerede i efteråret 1968 ventede man, at der kom en sådan debat. Folketingsmæn- dene Knud Hertling og Hans Jørgen Lembourn har ved adskillige lejlighe- der fremsat tanken herom. I efteråret 1968 udtalte folketingsmand Nikolaj Rosing til Grønlandsposten, at han syntes godt om forslaget. Han gjorde imidlertid gældende, at hvis der kom en debat om Grønland i folketinget, måtte man på forhånd have omfatten- de oplysninger om Grønland. Som grønlandsk medlem får man ofte det indtryk, at de danske folketings- og partimedlemmer har et for overfla- disk kendskab til de faktiske forhold i Grønland, sagde Nikolaj Rosing. At der ikke kom en generaldebat om Grønland i folketinget allerede for et år siden, skyldtes nok den om- stændighed, at landsrådsformand Er- ling Høegh var betænkelig ved gen- nemførelsen af en sådan debat. Nu har land-srådsformanden imidlertid ændret s-in mening på det punkt. Han mener, at grundlaget er til stede for en sådan debat. Hvad der kan komme ud af en ge- neraldebat om Grønland i folketinget, er det på -forhånd umuligt at udtale sig om. Men det er muligt, at kursen i Grønlands-politikken ændres der- hen, at man i højere grad end hidtil prøver på at tage grønlænderne aktivt med i udviklingsarbejdet. Der er sta- dig mange uløste spørgsmål -i Grøn- land. En ny situation er opstået på grund af ændrede klimatiske forhold. Det spørgsmål må man også tage med i den kommende grønlandsdebat. Julut. taraluardlune umiartortunit ilisimane- KarpoK. „Nuk“ iluarsaratdlarneKartoK åmåtaoK pujortorssugå Nungmut pulajartordlune kilisaut „Nuk" aicuti- migut ajOKUserneKarpoK, K’inguvta silatå’tungåne ikardlikame. ajoituser- nere ilåtigut ånåussiniartautip „Si- gyn“-ip inugtai sulissoralugit Nungme iluarsarneKaratdlarput. KGH-p nu- navtine Kutdlersautitå J. Holten Møl- ler nalunaerpoK angatdlatinik Norge- me sitdlimasissarfik Danmarkimilo umiarssuarnik nåkutigdlivik akuerssi- ssut xåumatine pingasune kilisautip aulisarnermik nangitsinigssånut tama- tumalo kingorna iluamérsumik iluar- sartikiartordlune umiarssualiorfing- mukarnigssånut. „Nuk" ajutdrpoK pissutigalugo nåla- gåta axumiutdlo tugdlisa -malugingit- sorsimangmåssuk radare ajortumik inigssisimassoK. kilis-autip nålagå Poul Sloan, ajutomerup nalåne a-KugtoK, er- xartussivingme navsuiainerme oitar- svensltit atuagkiortut mardluk S. O. Berkvist åma Bert Olls Kåumat atau- sinaK Kalåtdlit-nunånisimavdlutik ag- dlautigissaKarsimåput ajuvigsortumik Danmark unerdlutigalugo. sassussineu tamåna sartalmiunetcarKårpoK sven- skit avtsiåne „Aftonbladet“-ime ki- ngornalo atuagångordlugo sarKumersi- nenartugssauvdlune Sverigime, USA- me imaKalo åma nunane avdlane. svenskit tåuko mardluk Danmark tai- simavåt nangatut åssigingisitsineK a- tordlugo nunasiaKartussoK, eneunger- Kingnåmigdlo Kalåtdlit-nunåne pissut- sit agdlautigisimavdlugit. svenskit- agdlautigissait ilåtigut er- Kilngingåramik navsuiausertariaxå- ngitdlatdlunit. „Aftonbladet“-imut ilå- tigut oxarsimåput: Grønland amtingorsimavoK Dan- markimut atassox 1946-me. kalåtdlit- dle inuput pissutsine danskivit atugåi- nit avdlauvdluinartune. sordlo kalålex iliniartitsissoK xavdlunåmit iliniartit- sissoxatiminit agfåinarmik aningau- ssarsissarpoK. åmåtaordle kalålex ili- niartitsissoK akilerårutinut angnerto- Kissumik akilissarpoK, uvfale Kavdlu- nåK suleK-atine akileråruteKartångit- SOK. Kexertap inuisa 40.000 migssåinitut pingasorarterutait kalåliuput. taimåi- kaluartordle Kavdlunåt aggersitat kommunaline aulajangissarfingnilo avdlane ilaussortåuput. landsrådimi- saoK, KeKertame aulajangissarnikut Kutdlersaus-sume, taimåipoK. Kavdlu- nåt Kalåtdlit-nunånukarsimassut uki- orpåluit aningaussarsioriartordlutik, kalåtdlit ajornartorsiutainik åndniar- tuput. kalåtdlit Kavdlunåtdlo Kalåtdlit- nunånitut akornåne åssigingissuteKåi- nångilaK åmale iKalåtdlit-nunane Danmarkimilo nangminerme pissutsit ni-kingaKaut. eualuit 15 kilugdlit imigagssap tungåtigut kalåtdlit mé- raussiaralugit årKigssussissoKarsima- vok. akunitarfingme taimågdlåt i-mi- poK isumaxarsimavdlune radare sømi- lip Kerxanut inigssisimassoK; sunauv- fale sømilit åipåt avigdlugo inigssisi- massoK. avKutigss-artik erKordlugo ingerdlasoralutik K’exertakasit ka- ngerKutinarsimavai, aitsåtdlo Nugssup nua Kångeramiko kukunertik påsisi- mavdlugo. tauva kilisaut pis-inaunera tamåt uteriartortineKalerpoK — tama- tuma nalåne kigaitsuinarmik inger- dlassoK — umiarssuardle nålagåta nautsorssutigissånit kingusinårneruv- dlune unigsimavoK. isumaKarpox sar- pisa ulornigssaralue 4/5-imik -mingne- russumik ulorsimassut. umiarssuaK kingumut autdlarame såmiup’tungå- nut sangusimavoK ikardlisimavdluni- lo. erKartussivingme navsuainerme ilisimassaligtut KaerKussa-p „Avok“- me nålagaussup Søren Abrahamsenip oxautigå kilisautip angalanex pivdlu- go agdlagtugautai amigaKissumik ag- dlagtuivfigineKarsimassut. ajutorneK agsut uggornarpox, „Nuk" pissaKardluartarugtulersoK pigame. ajutomerme kilisaut sårugdligsima- vok 110 tonsinik, tamatumalo sujulia- ne aitsåt taima pissaxartigalune 127 tonsinik tulåussaKardlune. „Elna“ usingiarnerme kivissoK „Elna" Atangmingme usingiartit- dlune ikardlipo-K, katagtiniarneKartit- dlunilo sigssiugkap saninguane xor- Kitdlune. tineriarmat angatdlatip axua ima åpartigaoK maskinaKarfia imag- dlune, pumpit angumangnex saper- dlutik. ulilernerane angatdlat taler- piup’tungånut inakarpoK axume’tungå tamarme imap iluanitoK. sule ilisima- neKångilaK angatdlat KaKineKåsaner- sok avdlatutdlunit iliornikut pérneKå- sanersoK — pingitsoranile pérneKar- tugssauvoK. gagssagdlertoKardlunilo imiagdlerto- xartarpoK uvalikut tatdlimanit unu- kut arKarngup KerKata tungånut, ka- låtdlitdlo imigagssamik ajornångipat- dlåmik perxunagit pisiniarfingne imi- gagssarsinex ajornartitauvoK uvalikut tatdlimat arfernguvdlo akornåne, tå- ssa sulissut pisiniarnigss-amingnut piv- figssaKarfiåne. svenskit tåuko mardluk oxautigåt Kalåtdlit-nunåne imigagssamik atui- neK silarssuarme angnerpaussoK, aper- Kutigingilåtdle Kavdlunåt ingassang- nerpaunersut. OKarput suna tamarme imiårKat pukuinik ulivkårtoK nangig- dlutigdlo: ervngup imerineKartup ang- nersså akuneKartarpox klorimik, Sve- rigimisutdlo sulivfigs-suarnit erxagkat kommunivdlo igitagssautai imermut supunexartarput taimajo imex ase- rorneKartardlune. sorssungnerup kingornagut Dan- markip Kalåtdlit-nunåt akissugssauv- figilerpå neriorssuivdlunilo amtitut issigineKalisassoK ingmikortitaunane. tamatumale kingunerå påsisimangnig- tut tjenestemanditdlo KalåtdLit-nunå- nut tikiutut nagsarmatigik imigagssaK kinguågssiutitdlo nåpautait. måne atugartussuseK ukiut 20-Inait malungniusimasimavoK, ilåtigutdlo erKumitsunik kinguneKarsimavdlune. inigssiartalingnik eximassunik igdlu- lingne eskimut nutåliaussunik najuga- xarput. itussordle suliartorångame u- miarssualiviliartarixiK Kåinaminut puissip amianik amilingmut ikivdlune sårKutinilo nagsardlugit paordlune puissiniartardlune. ungatå erKarsauti- galugo kalåtdlit neriutigåt Kalåtdlit- nunåta nangminerssortungornigsså. åmåtaordle svenskit atuagkiortut oxautigåt Kalåtdlit-nunåne kuit exa- lungnik 15 kg OKimåissusilingnik uja- meriagtut, silarssuarmilo tamarme autdlainialeritut ugsagsårneKarsinau- ssut nånungniartitdlugit puissiniartit- dlugitdlo. OKarputdlo ukatdlit tugtut- dlo ukioK kaujatdlagdlugo piniarne- Karsinaussut. Ældste en gros-firma i legetøj i Danmark pinguaerniarfit pingussat amerdlasungordlugit tuniniaivit pisoKaunerssåt. HARTVIG SAMSON’S EFT. (Eigil Haugaard) A/S København K. Kollektionen omfatter ca. 5000 numre, pingussat åssigingitsut 5000 migssiliorpait. Alt i legetøj for piger og drenge. Vor store salgsudstilling afholdes hvert år den første uge i august. Permanent udstilling: Niels Hemmingsensgade 32, København K. Kun salg til forhandlere Grønlandsk skibsfart ramt af tre uheld Kystpassagerskibet „Disko" ramte et isfjeld, trawleren „Nuk" gik på grund, og kutteren „Elna" sank under losning i Atangmik — Ingen mennesker kom noget til ved uheldene. Den grønlandske skibsfart er blevet ramt af tre uheld, der heldigvis ikke k°stede menneskeliv. Kystpassagerskibet „Disko" og hæktrawleren „Nuk" blev ^e9ge beskadiget så alvorligt, at de foreløbigt måtte tages ud af drift. Kutte- T(in „Elna", der var chartret af KGH, sank under losning ved kajen i Atangmik. nunarpungOK taimaipOK svenskit atuagkiortut mardluk Danmark unerdlutigigåt nunav- tine åssigingisitsivdlune nunasianarniartussutut 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.