Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Page 8

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Page 8
Grønland i svensk bog To svenske forfattere anklager Danmark for feudalt kolonivælde. To svenske forfattere S. O. Berg- kvist og Bert Olls har efter kun en måneds ophold i Grønland følt sig foranlediget til at fremsætte en række uhyrlige beskyldninger mod Danmark. Angrebet fremsættes i første omgang i det svenske blad „Aftonbladet" og skal senere på året komme i en bog, der bl. a. forberedes udsendt i Sve- rige, USA og eventuelt andre lande. Bortset fra, at de to svenskere kal- der Danmark for en gammeldags feudal kolonimagt, bygger de svenske forfattere på et materiale, der rum- mer en række uhyrlige urigtigheder om forholdene i Grønland. Det skulle være overflødigt at kom- mentere de enkelte urigtigheder. De taler for sig selv om karakteren af de to svenskeres grønlandskundska- ber. Til „Aftonbladet" siger de bl. a.: Grønland har været et dansk amt siden 1946. Men grønlænderne lever under helt andre forhold end rigtige danskere. En indfødt folkeskolelærer tjener f. eks. kun halvt så meget som en dansk kollega, som arbejder på kontakt nogle år på øen. Desuden må den indfødte lærer betale et or- dentligt tillæg i skat. Hans kollega fra Danmark er helt fritaget for skat. Af øens 40.000 indbyggere er godt tre fjerdedele født på øen. Til trods for dette er det udsendte danskere, som sidder i de kommunale beslut- tende instanser. Det samme er tilfæl- det i landsrådet, som er øens højest besluttende myndighed. Danskere, som er taget til Grønland i nogle år for at tjene penge, sidder og løser grønlændernes problemer. Men der er ikke bare skel mellem folkegrupperne i Grønland. Der er og- så store skel mellem dette specielle amt og de som ligger i det sædvan- lige Danmark. 15 KILOS LAKS Sprit og ølforbruget omgærdes med formynderbestemmelser. På kroen ser- veres kun øl og sprit fra kl. 17 til 22,30, og for at grønlænderne ikke skal få drikkevarerne alt for let, må butikkerne ikke sælge øl mellem kl. 17 og 18, altså på det tidspunkt, hvbr de, som arbejder, ellers havde tid til at handle. Om spritforbruget siger de to sven- skere, at det er størst i verden, men spørger ikke om danskerne er værst. De fastslår, at det flyder med øl- flasker overalt og fortsætter: Det me- ste drikkevand må tilsættes klor, og ligesom herhjemme er der industrier- ne og kommunalt affald, som slippes ud, så vandet ødelægges. Efter krigen påtog Danmark sig an- svaret for øen og lovede at indlemme den med sine øvrige amter. På samme vilkår. Men det indebar, at med alle de eksperter og tjenestemænd, som kom til Grønland fulgte også sprit og kønssygdomme. Her har civilisationen foregået i nogle årtier. Det har fået en del mær- kelige konsekvenser. I de tæt befol- kede områders udlejningsejendomme bor eskimoerne fuldt ud moderne. Men når manden går til jobbet, går han til havnen og tager sin skind- kajak og padler ud på sæljagt med kastespyd. På langt sigt håber grøn- lænderne på et eget frit Grønland. Videre fastslår de to svenskere, at det vrimler med 15 kilos laks i elvene, og at man kunne lokke jagtentusiaster fra hele verden på isbjørne og sæl- jagt. Hare og vilren kan jagtes frit hele året, påstår de. me IM u vi I jeg ha' en Chrysler! uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga! CRYSLER angatdlåmut sumutdlunlt pitsauneru- ssumik motdrigssaKartitsivoK. CRYSLER kivfartussinermigut, nakussutsimi- gut isumangnåissutsimigutdlo tamanit sagdliu- vok - ingmikutdlo teknfkimut tCmgassunik ka- jungernauteKardlune. CRYSLER Kinerugko aningaussat atordluarnerusavatit. CRYSLER har en bedro motor til enhver båd. type. CRYSLER er overlegen i betjening, styrke og sikkerhed — med ekstra tekniske raffine- menter. De får mere for pengene, når De vælger CRYSLER. Importør: SKANDINAVISK MOTOR CO A/S Banemarksvej, Glostrup Nyt grønlandsk parti Folketingsmand Knud Hertling stiftede fornylig et nyt grønlandsk parti. I denne forbindelse skriver Vajgat avisen „K’utdlen;"' Vi har hørt om dette parti længe, uden at der rigtig har været hold i det hele, og fra flere sider har der været ymtet om, at det blev nok ikke til noget med det parti. Men Knud Hertling er en grundig mand. Han har villet have alt parat, før han forelagde planerne for offent- ligheden. Og det sker altså nu i sommer. Ved møder i de forskellige byer vil han søge at skaffe interesse for SUKAK’- partiet og prøve at få oprettet parti- foreninger. Hvad er det så, SUKAK’-partiet står for? Det hedder i formålsparagraffen, paragraf 2, således: „Partiets formål er på grundlag af det grønlandske folks egne forudsæt- ninger at udforme og gennemføre en fremsynet samfundspolitik for der- igennem at skabe grundlaget for, at flest mulige borgere i Grønland kan komme til at være tilfredse borgere i et velfærdssamfund. Dette formål søges opnået ved: 1. erkendelse af sit eget værd som Ny politik i Grønland er nødvendig Under denne overskrift skriver folketingsmand Hans Jørgen Lem- bourn i dagbladet Der har været livlig politisk aktivi- tet omkring Grønland i denne som- mer — statsminister- og grønlands- ministerbesøg, energiske forsøg på at oprette et nyt grønlandsk parti, dis- kussion i dagblade og tidsskrifter. I det sidste nummer af månedsbladet „Grønland" skrev redaktøren, Jørgen Felbo, at vi står foran et debat-efter- år om Grønland, og at meget tyder på, at der skal skiftes signaler i grøn- landspolitikken. Ja, det skal der. Forhåbentlig. For en halv snes år siden fastlagde man en udviklingspolitik, som har nået be- tydelige tekniske og sociale resulta- ter, men som samtidig har vist sig at lide af store menneskelige og psykolo- giske mangler. Det er på høje tid, at en revision finder sted. Men nemt bli- ver det ikke. For selv om ingen an- klager de hidtidige planlæggere og grønlandspolitikere for ikke at have gjort deres bedste og ikke handlet ud fra lutter god vilje — og de har hand- let efter bedste overbevisning — så vil en debat om det, der er sket og ønsket om ændringer, mange steder blive opfattet som en kritik af de på- gældendes indsats. Og nogle af dem vil derfor være tilbøjelige til at mod- sætte sig forandringer. Denne „træg- hedens lov" gælder ulykkeligvis me- get politisk virke. Men det er nødvendigt at gennem- føre en dybtgående debat om, hvad der i fremtiden er rigtig og forkert grønlandspolitik, og bagefter at om- sætte synspunkterne i praksis. Det skal siges straks: det er svært at lave en rigtig grønlandspolitik. Der er sto- re meningsforskelle mellem dansker- ne, mellem grønlænderne og medlem de to folk indbyrdes. Og da vi ikke har nogen samfundsforskning i grøn- landske forhold, bliver det hele emne til teori. Der er dog en voksende forståelse for, at man i fremtiden må søge at skabe en bedre balance mellem tek- nisk udvikling og befolkningens til- pasningsevne. At man må søge at undgå de alvorlige sociale problemer, som er fulgt med koncentrationen af befolkningen i ret få byer og den hektiske industrialisering. At det ikke er nok at sætte sig effektivitetsmål, men noget mere menneskelighed, lidt mindre perfektionisme var at fore- trække, også selv om det ikke passer til nationaløkonomernes regnestykker. At der må sættes skub i en grønlandsk turisme, så nye og mere givtige ind- tjeningsmuligheder kan erstatte det stadig svigtende fiskeri. At minedrif- ten må udvides hurtigt og i stor stil. At der må gøres en stor indsats for at øge voksenundervisningen. At „pri- vatiseringen" også fremmes — det vil sige, at grønlænderne selv og fast- boende danskere hurtigere overtager Den kongelige Grønlandske Handels virksomheder. At de grønlandske kvinder modtager en bedre oplysning, også om børnebegrænsning. At man ikke nedlægger udsteder, hvor folk selv ønsker at blive, før man i det mindste kan skaffe dem boliger, ar- bejde og uddannelse i byerne. Der er nok at tage fat på, Alle fej- lene kan ikke gøres gode igen. Det er for sent. Men meget kan endnu red- des. Hvorfor kun Godthåb? Hvad er Godthåb egentlig for en by? Findes der nogen form for produktion, der kan forårsage så kæmpestore bevillinger? spørger Julianehåb-bladet „K’aKortoK-Ku- jatåmio" Aktuelt Kvarter i Grønlands radio, den 28. juli d. a., fortalte os, hvilken stor by Godthåb vil blive med årene og hvilke kæmpebeløb, der skal til, for at Godthåb kan bevare sig selv som Grønlands hovedstad. Hvad er Godthåb egentlig for en by? — og findes der nogen form for produktion, der kan forårsage så kæmpestore bevillinger? Nu er Godthåb snart en by uden mulighed for udvidelse — ihvertfald om nogle ganske få år, og hvorfor skal man så blive ved med at bruge penge til den slags halv umulige tan- ker, som det med den nye bydel, der påtænkes ved „Malenelandet"". Atter må man spørge — er Godthåb da det eneste for Grønland, og skal så kraf- tig lokalpatriotisme virkelig gå ud over os alle? Er der virkelig ikke andre mulig- heder? I forbindelse hermed blev der sagt, at der kunne laves en hel ny by et eller andet sted i Grønland — men, at dette ville blive alt for kostbart. Der blev ikke nævnt noget om der even- tuelt er andre muligheder — f. eks. i allerede bestående byer, hvor der måske allerede nu forefindes el-værk, skole og hospital og måske oven i kø- bet samtidig produktionsmulighed. Se f. eks. K’utdligssat som skal fjernes. I stedet for at bruge 43 miil. kr. til at flytte K’utdligssat befolk- ningen for, kunne regeringen så vir- kelig ikke finde en bedre løsning? Hvad med evt. at placere nogle ad- ministrationsafdelinger dér og lade byen og befolkningen blive — hvor de er? Om ganske få år vil det være lige- gyldigt, om man er i Upernavik eller Nanortalik, for telekommunikations- midlerne vil — til den tid — være af en sådan kvalitet, at det ingen betyd- ning har, hvor man befinder sig i Grønland. Hvorfor skal en by som Godthåb tage det hele? I forbindelse med en stor administration opstår der mange lærepladser, så hvorfor tænker man ikke på at fordele administrationen langs kysten — således, at pengene bliver brugt til selvhjælp i stedet for kun for lokalpatrioterne i Godthåb. TELEFLEX - styring til alle formål I. Christiansen Aut. forhandler . Postbox 153 . 3900 Godthåb . Telefon 1366 grønlænder og som medborger i det danske rige, 2. arbejde for bevarelsen af dette til- hørsforhold og af den gensidige in- spiration, 3. i respekt for det grønlandske sprog og for grønlandsk kultur i øvrigt at arbejde for nyskabelser i grøn- landspolitikken, der fremmer dette formål, 4. at oprette foreninger indenfor par- tiet i hele Grønland, 5. at opstille partiets kandidater til folketings-, landsråds- og kommu- nevalg samt andre offentlige tillids- hverv, 6. mundtlig og skriftlig agitation for partiet. Knud Hertling vogter sig vel for det bombastiske. Der er ingen løftet knytnæve, ikke noget „ned med føde- stedskriteriet" og ingen antydning af løsrivelsestendenser. Sporene efter det mislykkede inuit- parti skræmmer måske. Nogle vil måske sige, at det er en tynd kop te med disse paragrafpunk- ter. Det er for så vidt ikke nye toner, der synges her. „.. skabe grundlaget for, at flest mulige borgere i Grøn- land kan blive tilfredse borgere i et velfærdssamfund.": Der har været of- ret adskillige millioner på dette for- mål gennem årene, og det kan nok si- ges, at der fra mange sider er gjort en betydelig indsats. At millionerne nogle steder måske har været anvendt forkert, er en anden sag. Alle har dog nok kunnet enes om, at formålet net- op var det, som SUKAK’ ønsker. Det nye her ligger vel først og frem- mest i det organisationsmæssige. Par- tiets vedtægter danner rammerne om en omhyggeligt opbygget organisation. Og der er visselig brug for samlings- bestræbelser i dagens Grønland. Umiddelbart kan det se ud som en umulig opgave at lokke fangerne i Thule og fiskerne i Nanortalik ind i samme politiske bås. Der skal nok mere på plakaten end det der kan læses af formålsparagraffen. Spørgs- målet bliver så, hvad der skal stå pa den plakat og hvem der skal skrive det. Det bliver også spændende at se, hvilken politisk storebror i Danmark SUKAK’ vil hælde sit unge hoved til- Jeg er skuffet Med stor interesse har jeg læst in- terviewet med den nye radiofonichef, Jørgen Chemnitz, i A/G nr. 14. Men jeg er skuffet over denne udtalelse af radiofonichefen: „Jeg regner med, at jeg næsten udelukkende kommer til at beskæftige mig med administra- tivt arbejde. Jeg får nok ikke sær- lig god tid til at lave egne udsendel- ser. Jeg har heller ikke planer om faste udsendelser, men alligevel kan jeg vist ikke undgå at hjælpe til med programmerne". At radiofonichefen får mest med det administrative arbejde at gøre, hænger sikkert sammen med planerne om radioens udvidelse. Men det er kedeligt, at man ansætter en dygtig og kvalificeret mand som radiofoni- chef, der udelukkende skal være be- skæftiget med det administrative ar- bejde. Man hører jo gang på gang, at der er stor personalemangel Pa radiofonien, og at de få programsek- retærer har mere end nok at gøre. Vi lyttere lægger megen vægt Pa udsendelserne i radioen. Det er ikke rimeligt, at man ansætter en radio- fonichef, der ikke skal tage sig af programmerne, skønt der er mangel på kvalificerede medarbejdere. Men det kan godt være, at man som så meget andet har fulgt den sædvan- lige fremgangsmåde i Danmark. Jeg ved, at institutionsledere nu om dage bruger en stor del af deres tid til det administrative arbejde, men når det gælder radio er det nødven- digt, at chefen gennem egne udsen- delser holder en vis kontakt med lyt- terne. Der er adskillige lyttere, der er in- teresseret i at hjælpe til med program- merne, men mange gange går det op for een, at bidrag fra lytterne ikke bliver redigeret i tilstrækkelig om- fang, uden tvivl på grund af mangel på programmedarbejdere. Så længe det er tilfældet, er det helt umuligt at få medarbejdere, der er speciali- ster på forskellige områder. Heroppe trænger vi til at få medarbejdere med egne stofområder, ligesom det er til- fældet andre steder. Vi lyttere er personalet på radioen en stor tak skyldig. De har gennem årene udført et prisværdigt arbejde og gør det stadig. Men den nye tid kræver, at man i endnu større ud- strækning udnytter de muligheder, som radioen har. Lad os nu begynde at betale licens. Hvis man betaler 50 kr. pr. år bliver det sikkert råd til at ansætte to nye programsekretærer. Otto Sandgreen, Jakobshavn. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.