Atuagagdliutit - 21.08.1969, Síða 8

Grønland i svensk bog
To svenske forfattere anklager Danmark for feudalt kolonivælde.
To svenske forfattere S. O. Berg-
kvist og Bert Olls har efter kun en
måneds ophold i Grønland følt sig
foranlediget til at fremsætte en række
uhyrlige beskyldninger mod Danmark.
Angrebet fremsættes i første omgang
i det svenske blad „Aftonbladet" og
skal senere på året komme i en bog,
der bl. a. forberedes udsendt i Sve-
rige, USA og eventuelt andre lande.
Bortset fra, at de to svenskere kal-
der Danmark for en gammeldags
feudal kolonimagt, bygger de svenske
forfattere på et materiale, der rum-
mer en række uhyrlige urigtigheder
om forholdene i Grønland.
Det skulle være overflødigt at kom-
mentere de enkelte urigtigheder. De
taler for sig selv om karakteren af
de to svenskeres grønlandskundska-
ber. Til „Aftonbladet" siger de bl. a.:
Grønland har været et dansk amt
siden 1946. Men grønlænderne lever
under helt andre forhold end rigtige
danskere. En indfødt folkeskolelærer
tjener f. eks. kun halvt så meget som
en dansk kollega, som arbejder på
kontakt nogle år på øen. Desuden
må den indfødte lærer betale et or-
dentligt tillæg i skat. Hans kollega
fra Danmark er helt fritaget for skat.
Af øens 40.000 indbyggere er godt
tre fjerdedele født på øen. Til trods
for dette er det udsendte danskere,
som sidder i de kommunale beslut-
tende instanser. Det samme er tilfæl-
det i landsrådet, som er øens højest
besluttende myndighed. Danskere,
som er taget til Grønland i nogle år
for at tjene penge, sidder og løser
grønlændernes problemer.
Men der er ikke bare skel mellem
folkegrupperne i Grønland. Der er og-
så store skel mellem dette specielle
amt og de som ligger i det sædvan-
lige Danmark.
15 KILOS LAKS
Sprit og ølforbruget omgærdes med
formynderbestemmelser. På kroen ser-
veres kun øl og sprit fra kl. 17 til
22,30, og for at grønlænderne ikke
skal få drikkevarerne alt for let, må
butikkerne ikke sælge øl mellem kl.
17 og 18, altså på det tidspunkt, hvbr
de, som arbejder, ellers havde tid til
at handle.
Om spritforbruget siger de to sven-
skere, at det er størst i verden, men
spørger ikke om danskerne er værst.
De fastslår, at det flyder med øl-
flasker overalt og fortsætter: Det me-
ste drikkevand må tilsættes klor, og
ligesom herhjemme er der industrier-
ne og kommunalt affald, som slippes
ud, så vandet ødelægges.
Efter krigen påtog Danmark sig an-
svaret for øen og lovede at indlemme
den med sine øvrige amter. På samme
vilkår. Men det indebar, at med alle
de eksperter og tjenestemænd, som
kom til Grønland fulgte også sprit og
kønssygdomme.
Her har civilisationen foregået i
nogle årtier. Det har fået en del mær-
kelige konsekvenser. I de tæt befol-
kede områders udlejningsejendomme
bor eskimoerne fuldt ud moderne.
Men når manden går til jobbet, går
han til havnen og tager sin skind-
kajak og padler ud på sæljagt med
kastespyd. På langt sigt håber grøn-
lænderne på et eget frit Grønland.
Videre fastslår de to svenskere, at
det vrimler med 15 kilos laks i elvene,
og at man kunne lokke jagtentusiaster
fra hele verden på isbjørne og sæl-
jagt. Hare og vilren kan jagtes frit
hele året, påstår de.
me
IM u vi I jeg ha'
en Chrysler!
uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga!
CRYSLER angatdlåmut sumutdlunlt pitsauneru-
ssumik motdrigssaKartitsivoK.
CRYSLER kivfartussinermigut, nakussutsimi-
gut isumangnåissutsimigutdlo tamanit sagdliu-
vok - ingmikutdlo teknfkimut tCmgassunik ka-
jungernauteKardlune. CRYSLER Kinerugko
aningaussat atordluarnerusavatit.
CRYSLER har en bedro motor til enhver båd.
type.
CRYSLER er overlegen i betjening, styrke
og sikkerhed — med ekstra tekniske raffine-
menter. De får mere for pengene, når De
vælger CRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
Nyt grønlandsk parti
Folketingsmand Knud Hertling
stiftede fornylig et nyt grønlandsk
parti. I denne forbindelse skriver
Vajgat avisen „K’utdlen;"'
Vi har hørt om dette parti længe,
uden at der rigtig har været hold i
det hele, og fra flere sider har der
været ymtet om, at det blev nok ikke
til noget med det parti.
Men Knud Hertling er en grundig
mand. Han har villet have alt parat,
før han forelagde planerne for offent-
ligheden.
Og det sker altså nu i sommer. Ved
møder i de forskellige byer vil han
søge at skaffe interesse for SUKAK’-
partiet og prøve at få oprettet parti-
foreninger.
Hvad er det så, SUKAK’-partiet står
for?
Det hedder i formålsparagraffen,
paragraf 2, således:
„Partiets formål er på grundlag af
det grønlandske folks egne forudsæt-
ninger at udforme og gennemføre en
fremsynet samfundspolitik for der-
igennem at skabe grundlaget for, at
flest mulige borgere i Grønland kan
komme til at være tilfredse borgere
i et velfærdssamfund.
Dette formål søges opnået ved:
1. erkendelse af sit eget værd som
Ny politik i Grønland er nødvendig
Under denne overskrift skriver
folketingsmand Hans Jørgen Lem-
bourn i dagbladet
Der har været livlig politisk aktivi-
tet omkring Grønland i denne som-
mer — statsminister- og grønlands-
ministerbesøg, energiske forsøg på at
oprette et nyt grønlandsk parti, dis-
kussion i dagblade og tidsskrifter. I
det sidste nummer af månedsbladet
„Grønland" skrev redaktøren, Jørgen
Felbo, at vi står foran et debat-efter-
år om Grønland, og at meget tyder
på, at der skal skiftes signaler i grøn-
landspolitikken.
Ja, det skal der. Forhåbentlig. For
en halv snes år siden fastlagde man
en udviklingspolitik, som har nået be-
tydelige tekniske og sociale resulta-
ter, men som samtidig har vist sig at
lide af store menneskelige og psykolo-
giske mangler. Det er på høje tid, at
en revision finder sted. Men nemt bli-
ver det ikke. For selv om ingen an-
klager de hidtidige planlæggere og
grønlandspolitikere for ikke at have
gjort deres bedste og ikke handlet ud
fra lutter god vilje — og de har hand-
let efter bedste overbevisning — så
vil en debat om det, der er sket og
ønsket om ændringer, mange steder
blive opfattet som en kritik af de på-
gældendes indsats. Og nogle af dem
vil derfor være tilbøjelige til at mod-
sætte sig forandringer. Denne „træg-
hedens lov" gælder ulykkeligvis me-
get politisk virke.
Men det er nødvendigt at gennem-
føre en dybtgående debat om, hvad
der i fremtiden er rigtig og forkert
grønlandspolitik, og bagefter at om-
sætte synspunkterne i praksis. Det
skal siges straks: det er svært at lave
en rigtig grønlandspolitik. Der er sto-
re meningsforskelle mellem dansker-
ne, mellem grønlænderne og medlem
de to folk indbyrdes. Og da vi ikke
har nogen samfundsforskning i grøn-
landske forhold, bliver det hele emne
til teori.
Der er dog en voksende forståelse
for, at man i fremtiden må søge at
skabe en bedre balance mellem tek-
nisk udvikling og befolkningens til-
pasningsevne. At man må søge at
undgå de alvorlige sociale problemer,
som er fulgt med koncentrationen af
befolkningen i ret få byer og den
hektiske industrialisering. At det ikke
er nok at sætte sig effektivitetsmål,
men noget mere menneskelighed, lidt
mindre perfektionisme var at fore-
trække, også selv om det ikke passer
til nationaløkonomernes regnestykker.
At der må sættes skub i en grønlandsk
turisme, så nye og mere givtige ind-
tjeningsmuligheder kan erstatte det
stadig svigtende fiskeri. At minedrif-
ten må udvides hurtigt og i stor stil.
At der må gøres en stor indsats for
at øge voksenundervisningen. At „pri-
vatiseringen" også fremmes — det vil
sige, at grønlænderne selv og fast-
boende danskere hurtigere overtager
Den kongelige Grønlandske Handels
virksomheder. At de grønlandske
kvinder modtager en bedre oplysning,
også om børnebegrænsning. At man
ikke nedlægger udsteder, hvor folk
selv ønsker at blive, før man i det
mindste kan skaffe dem boliger, ar-
bejde og uddannelse i byerne.
Der er nok at tage fat på, Alle fej-
lene kan ikke gøres gode igen. Det er
for sent. Men meget kan endnu red-
des.
Hvorfor kun Godthåb?
Hvad er Godthåb egentlig for en
by? Findes der nogen form for
produktion, der kan forårsage så
kæmpestore bevillinger? spørger
Julianehåb-bladet „K’aKortoK-Ku-
jatåmio"
Aktuelt Kvarter i Grønlands radio,
den 28. juli d. a., fortalte os, hvilken
stor by Godthåb vil blive med årene
og hvilke kæmpebeløb, der skal til,
for at Godthåb kan bevare sig selv
som Grønlands hovedstad.
Hvad er Godthåb egentlig for en
by? — og findes der nogen form for
produktion, der kan forårsage så
kæmpestore bevillinger?
Nu er Godthåb snart en by uden
mulighed for udvidelse — ihvertfald
om nogle ganske få år, og hvorfor
skal man så blive ved med at bruge
penge til den slags halv umulige tan-
ker, som det med den nye bydel, der
påtænkes ved „Malenelandet"". Atter
må man spørge — er Godthåb da det
eneste for Grønland, og skal så kraf-
tig lokalpatriotisme virkelig gå ud
over os alle?
Er der virkelig ikke andre mulig-
heder?
I forbindelse hermed blev der sagt,
at der kunne laves en hel ny by et
eller andet sted i Grønland — men, at
dette ville blive alt for kostbart. Der
blev ikke nævnt noget om der even-
tuelt er andre muligheder — f. eks.
i allerede bestående byer, hvor der
måske allerede nu forefindes el-værk,
skole og hospital og måske oven i kø-
bet samtidig produktionsmulighed.
Se f. eks. K’utdligssat som skal
fjernes. I stedet for at bruge 43 miil.
kr. til at flytte K’utdligssat befolk-
ningen for, kunne regeringen så vir-
kelig ikke finde en bedre løsning?
Hvad med evt. at placere nogle ad-
ministrationsafdelinger dér og lade
byen og befolkningen blive — hvor
de er?
Om ganske få år vil det være lige-
gyldigt, om man er i Upernavik eller
Nanortalik, for telekommunikations-
midlerne vil — til den tid — være af
en sådan kvalitet, at det ingen betyd-
ning har, hvor man befinder sig i
Grønland.
Hvorfor skal en by som Godthåb
tage det hele? I forbindelse med en
stor administration opstår der mange
lærepladser, så hvorfor tænker man
ikke på at fordele administrationen
langs kysten — således, at pengene
bliver brugt til selvhjælp i stedet for
kun for lokalpatrioterne i Godthåb.
TELEFLEX - styring til alle formål
I. Christiansen
Aut. forhandler . Postbox 153 . 3900 Godthåb . Telefon 1366
grønlænder og som medborger i det
danske rige,
2. arbejde for bevarelsen af dette til-
hørsforhold og af den gensidige in-
spiration,
3. i respekt for det grønlandske sprog
og for grønlandsk kultur i øvrigt
at arbejde for nyskabelser i grøn-
landspolitikken, der fremmer dette
formål,
4. at oprette foreninger indenfor par-
tiet i hele Grønland,
5. at opstille partiets kandidater til
folketings-, landsråds- og kommu-
nevalg samt andre offentlige tillids-
hverv,
6. mundtlig og skriftlig agitation for
partiet.
Knud Hertling vogter sig vel for
det bombastiske. Der er ingen løftet
knytnæve, ikke noget „ned med føde-
stedskriteriet" og ingen antydning af
løsrivelsestendenser.
Sporene efter det mislykkede inuit-
parti skræmmer måske.
Nogle vil måske sige, at det er en
tynd kop te med disse paragrafpunk-
ter. Det er for så vidt ikke nye toner,
der synges her. „.. skabe grundlaget
for, at flest mulige borgere i Grøn-
land kan blive tilfredse borgere i et
velfærdssamfund.": Der har været of-
ret adskillige millioner på dette for-
mål gennem årene, og det kan nok si-
ges, at der fra mange sider er gjort
en betydelig indsats. At millionerne
nogle steder måske har været anvendt
forkert, er en anden sag. Alle har dog
nok kunnet enes om, at formålet net-
op var det, som SUKAK’ ønsker.
Det nye her ligger vel først og frem-
mest i det organisationsmæssige. Par-
tiets vedtægter danner rammerne om
en omhyggeligt opbygget organisation.
Og der er visselig brug for samlings-
bestræbelser i dagens Grønland.
Umiddelbart kan det se ud som en
umulig opgave at lokke fangerne i
Thule og fiskerne i Nanortalik ind i
samme politiske bås. Der skal nok
mere på plakaten end det der kan
læses af formålsparagraffen. Spørgs-
målet bliver så, hvad der skal stå pa
den plakat og hvem der skal skrive
det. Det bliver også spændende at se,
hvilken politisk storebror i Danmark
SUKAK’ vil hælde sit unge hoved til-
Jeg er skuffet
Med stor interesse har jeg læst in-
terviewet med den nye radiofonichef,
Jørgen Chemnitz, i A/G nr. 14. Men
jeg er skuffet over denne udtalelse
af radiofonichefen: „Jeg regner med,
at jeg næsten udelukkende kommer
til at beskæftige mig med administra-
tivt arbejde. Jeg får nok ikke sær-
lig god tid til at lave egne udsendel-
ser. Jeg har heller ikke planer om
faste udsendelser, men alligevel kan
jeg vist ikke undgå at hjælpe til med
programmerne".
At radiofonichefen får mest med
det administrative arbejde at gøre,
hænger sikkert sammen med planerne
om radioens udvidelse. Men det er
kedeligt, at man ansætter en dygtig
og kvalificeret mand som radiofoni-
chef, der udelukkende skal være be-
skæftiget med det administrative ar-
bejde. Man hører jo gang på gang,
at der er stor personalemangel Pa
radiofonien, og at de få programsek-
retærer har mere end nok at gøre.
Vi lyttere lægger megen vægt Pa
udsendelserne i radioen. Det er ikke
rimeligt, at man ansætter en radio-
fonichef, der ikke skal tage sig af
programmerne, skønt der er mangel
på kvalificerede medarbejdere.
Men det kan godt være, at man som
så meget andet har fulgt den sædvan-
lige fremgangsmåde i Danmark.
Jeg ved, at institutionsledere nu om
dage bruger en stor del af deres tid
til det administrative arbejde, men
når det gælder radio er det nødven-
digt, at chefen gennem egne udsen-
delser holder en vis kontakt med lyt-
terne.
Der er adskillige lyttere, der er in-
teresseret i at hjælpe til med program-
merne, men mange gange går det op
for een, at bidrag fra lytterne ikke
bliver redigeret i tilstrækkelig om-
fang, uden tvivl på grund af mangel
på programmedarbejdere. Så længe
det er tilfældet, er det helt umuligt
at få medarbejdere, der er speciali-
ster på forskellige områder. Heroppe
trænger vi til at få medarbejdere med
egne stofområder, ligesom det er til-
fældet andre steder.
Vi lyttere er personalet på radioen
en stor tak skyldig. De har gennem
årene udført et prisværdigt arbejde
og gør det stadig. Men den nye tid
kræver, at man i endnu større ud-
strækning udnytter de muligheder,
som radioen har.
Lad os nu begynde at betale licens.
Hvis man betaler 50 kr. pr. år bliver
det sikkert råd til at ansætte to nye
programsekretærer.
Otto Sandgreen,
Jakobshavn.
8