Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Blaðsíða 12
Problemerne skal løses i fællesskab Målet må være, at vi bringer grønlænderne i stand til at bære en stigende andel af investeringerne i fremtiden. Det er en styrke for enhver befolk- ning, når den kan løse så mange af sin egne problemer som muligt, ud- talte statsminister Hilmar Baunsgaard i sin tale i Grønlands Radio. Ved afslutningen af min Grønlands- rejse er jeg glad for, at jeg i Grøn- lands Radio kan få lejlighed til at sende en hilsen til befolkningen her- oppe. Det har været 13 uforglemmelige dage. Min kone og jeg er, som alle andre, der første gang besøger Grøn- land, blevet dybt betaget af den vid- underlige grønlandske natur. Den ven- lighed, som vi allevegne har mødt, har glædet os. Jeg håber, at man forstår, at jeg kun har haft praktisk mulighed for at tilbringe et par uger her i landet. Derfor har jeg ikke kunnet nå at be- søge alle byer. Jeg er kommet til Grønland først og fremmest for at se og for at lytte og lære, således at jeg har en bedre baggrund, når vi i regeringen drøfter grønlandsproblemerne og behandler forslag fra grønlandsministeren. Jeg har på denne rejse opnået det, jeg tilstræbte. Jeg har fået et alsidigt indtryk af problemerne i forskellige dele af landet, idet jeg med henblik herpå har besøgt en række større og mindre byer langs kysten. KULMINEBYEN I K’utdligssat blev jeg stillet over- for de alvorlige problemer, der mø- der en befolkning, som må indstille sig på allesammen at flytte fra deres by, fordi der ikke er mulighed for at fortsætte den eneste erhvervsvirk- somhed, kulminen. Jeg havde en læn- gere drøftelse med kommunalbestyrel- sen dér, og det gjorde indtryk på mig at iagttage den nøgternhed og vær- dighed, hvormed man i K’utdligssat har akcepteret de hårde kendsgernin- ger. Vi forstår alle fuldtud de vanske- ligheder, som overgangen vil bringe for befolkningen fra K’utdligssat, ind- til den er faldet til på de steder, hvor LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor- tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. FERM / '> mmm. vaskemaskine TYPE E P (F kj Med en FERM vaske- maskine Type E er De sikker på helt rent vas- ketøj uden vaskeslid. Vaskemaskinen behand- ler tøjet så nænsomt, som var det vasket al Deres egne hænder, og med en grundighed som kendetegner FERM pro- dukter. FERM type E lås med eller uden var- me og automatik, el- eller håndvridemasklne og til flaskegas, så De kan altid lå en model, som passer til Deres lorhold. maskina errorsissut FERM TYPE E masklna errorsissut FERM TYPE E a to rugko lpltdlulnartunlk nungutdlartltslnag- dlo errorslsautlt. masklnap errorsissutlp errortat agssangnik errorsissamertutdle mianerssortigissumik lsumagisavai, pendgsårutlsavallo FERM-lp nlorkutlgaslalsa pissamerlsutdle. FERM TYPE E plnekarslnauvok kissartullgtut klssartokångltsu- tutdldnlt automatlklllgtutdlo, elektrlcitetimlk agssangnigdlQnit slggulssutillgtut llaskegåsllertagkatutdlo, talmåltumlk model illngnut nalencutoK sukutdldnit plsl- nauvat. CENTRI-FERM Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vrlde- masklne, må De have en FERM tørrecentrifuge. På Ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 70•/• og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller, så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt sarte — uden risiko for, at det beskadiges. CENTRI-FERM maskinat errorsissut FERM slggulssutekångltsoK Klnersimagugko, FERM-lp centrl- fugianik panersiumlk plgssarslssarlakarputlt. tåussuma plvflgssame slvlkltsuarå- nguame errortat 70 */,-mlk lmertakltdllsltarpal, tåssa manigsariålnångungajagdlu- git panertltdlugit. Imlvfla putOKångllaK, talmåltumlk errortat sdtdldnlt — aajang- navlgsutdldnit — centrlfugerslnauvatlt aserugaunigssåinlk lsumakulhtekamak. RM Vask hvad De vil FERM skal der til sQgaluartunigdluntt errorsissarumaguvit Ferm pigfsavaL AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, plsinlångfkaluardlutit atuagaussanlk nalunaerssdtlnlk pinlarnlarlt. den fremtidigt skal bo og virke. Fra regeringens side vil vi gøre, hvad vi kan for at mildne overgangen, og jeg ved, at arbejds- og socialdirektionen betragter fraflytningen fra K’utdlig- ssat som en arbejdsmæssig udfordring og en af de vigtigste opgaver, som den skal løse. Jeg håber, at man rundt omkring i de andre grønlandske byer, hvortil folk fra K’utdligssat ønsker at flytte, vil forstå de vanskelighe- der, som disse folk har, og at man tager godt imod dem og virkelig hjæl- per til, at de så hurtigt som muligt kommer til at føle sig hjemme. DE FOLKEVALGTE En af de ting jeg så frem til med forventning, var at møde de folke- valgte repræsentanter i Grønland, som sammen med regeringen skal finde veje til løsning af de påtrængende problemer. Under mit ophold her i Grønland har jeg haft lejlighed til at holde et møde med landsrådets forretningsud- valg. Desværre var det ikke muligt for mig at hilse på det samlede lands- råd, men mine drøftelser med forret- ningsudvalget har bestyrket min tro på, at landsrådet er indstillet på at yde et væsentligt bidrag til løsnin- gen af de mange, vanskelige proble- mer. Jeg vil benytte denne lejlighed til at ønske landsrådet held og lykke i den samling, som snart påbegyndes. Det har endvidere glædet mig me- get at stifte bekendtskab med kom- munalbestyrelserne i de byer, jeg har besøgt. Det er mit indtryk, at der i kommunalbestyrelserne udføres et stort og dygtigt arbejde til gavn for kommunerne. Jeg har haft landsrådsformand Er- ling Høegh som rejsefælle på denne tur. Landsrådsformanden har en van- skelig opgave, idet det er hans pligt at afveje alle de lokale problemer imod hinanden med henblik på at finde løsninger, som både de enkelte kommuner og Grønland -som helhed kan føle sig tilfreds med. Landsrådsformandens indsigt i såvel de lokale problemer som landspolitik- ken har været mig til støtte, og jeg Laurits Møller & Sønner Amaliegade 48, Kebenhavn K. Kolonial — Cigarer — Tobak nerlssagssal — sikål — lupal mener, at denne indsigt er en vigtig forudsætning for det fremtidige sam- arbejde mellem kommunerne, lands- rådet og regeringen. Jeg har endvidere mødt repræsen- tanter fra mange organisationer og foreninger, og jeg forstår, at disse mange steder udfører et dygtigt og prisværdigt arbejde. Jeg finder det glædeligt, at den lo- kale indflydelse efterhånden får stør- re og større betydning, f. eks. også ved udformningen af investerings- programmerne, hvor der nu er etable- ret et intimt samarbejde mellem kom- munalbestyrelserne og Ministeriet for Grønland. BOLIGPROBLEMET Ved mine forhandlinger med kom- munalbestyrelserne er jeg blevet stil- let over for en række ønsker om in- vesteringer og om forbedringer, som alle ønskes gennemført hurtigst mu- ligt. Alle steder har man anført, at bolig- byggeriet er for lille, og at der er så mange boligsøgende, at kommunalbe- styrelserne finder det vanskeligt at skaffe boliger både til stedets faste befolkning og til tilflyttere. Jeg er klar over, at løsningen af boligproblemet er en af de vanskelige opgaver, som kommunalbestyrelserne heroppe er stillet overfor. Imidlertid går jo en meget stor del af de bevil- linger, som gives til Grønland, til bo- ligbyggeriet — så stor en del, som kan forsvares, når alle de andre vigtige opgaver skal løses samtidig. Jeg er fuldt fortrolig med boligproblemets alvor, idet vi også i Danmark kæm- per med boligmangel og har store saneringsproblemer. Jeg har forsøgt at danne mig et ind- tryk af de boliger, som for tiden op- føres til Grønlands befolkning, hvad- enten det er eenfamiliehuse eller lej- ligheder i etagehuse. Jeg er klar over, at hensynet til økonomien og de van- skelige byggeforhold kan gøre det svært at finde frem til boligtyper, som kan synes helt tilfredsstillende. Samarbejdet på dette område mellem teknikerne og de grønlandske kvinde- foreninger har betydet meget hidtil. SUNDHEDSVÆSENET Det grønlandske sundhedsvæsen har gennemgået en kraftig udbygning. I årene, der er gået, har man fået mo- derne sygehuse i de fleste grønland- ske byer, og der udføres fra sund- hedsvæsenets personale et stort og på- skønnelsesværdigt arbejde, som har resulteret i en stadig bedre sundheds- tilstand for den grønlandske befolk- ning. Styrmand — matros Som sådan søger ung sætteskipper arbejde fra ca. 1. december 1969. An- det arbejde har også interesse. Billet mrk. 689 til Grønlandsposten, boks 39, 3900 Godthåb. Jeg er klar over, at der fortsat er behov for en betydelig indsats Pa dette område, og der er da også plan- lagt yderligere investeringer i de kom- mende år. Jeg er opmærksom på, at der fra sundhedsvæsenets side er givet udtryk for en vis utålmodighed med tempoet i den fortsatte udbygning. Det er et problem, som ikke er mindre udtalt i Danmark, hvor behovet for udbyg" ning af hospitalerne er et meget på" trængende problem. Jeg har fået det indtryk, at det grønlandske sundheds- væsen bliver udbygget i det tempo, der er ioreneligt med en afbalanceret udvikling al det grønlandske samfund som helhed. Det vil føre for vidt, hvis jeg hei skal komme ind på alle de rorskei- lige funktioner, som er nødvendige i et kompliceret samfund, som det grønlandske jo efterhånden er ved at blive. Jeg vil dog trække yderliget en enkelt ting Irem, nemlig det grøn- landske skolevæsen og erhvervsud- dannelsen. UDDANNELSEN Det grønlandske skolevæsen har gennemgået en meget stor udvikling i de sidste 15—20 år. Selv om man kæmper med lokaleproblemer mange steder, og selv om det er svært at skaffe de fornødne lærerkræfter specielt til undervisning i grønlandsk — tror jeg, at vi kan sige, at det ville have været svært at gennemføre en udvikling på dette område i et væ- sentligt stærkere tempo, end vi har gjort. I de allerseneste år er indsatsen med hensyn til den erhvervsmæssige uddannelse blevet voldsomt forøget- Det er muligt, at man her er kommet lidt for sent igang, men nu kan vi med glæde konstatere, at antallet af grønlændere, som deltager i videre- gående uddannelse og i kurser af længere eller kortere varighed, er ble- vet mangedoblet i de seneste år. Til efteråret begynder den centrale fag- skole i Godthåb -sin virksomhed, og jeg deler det håb, som mange heropPe har med hensyn til denne skoles be- tydning for det grønlandske samfund. Det forekommer mig helt afgørende, at den grønlandske befolkning i højere grad kan blive i stand til at varetage de mange nye funktioner, som et mo- derne samfund kræver. Ved en grun- dig og veltilrettelagt faglig undervis- ning og ved en voksende forståelse for, at det kræver flid og stadighed i arbejdet, vil den grønlandske be- folkning kunne komme til i højere grad at fremme udviklingen indenfor erhvervslivet heroppe. Det har været nødvendigt i årene, der er gået, at sende en stor arbejdsstyrke herop 1 sommersæsonen, og altfor mange op- gaver er blevet bestridt af folk, der er udsendt til Grønland. Det har væ- ret et nødvendigt led i udviklingen, men Grønland kan ikke blive et vir- keligt sundt samfund, ihvis man til stadighed skal være afhængig af mid- lertidig arbejdskraft, som sendes her- op udefra. UNGDOMMEN Jeg appellerer derfor til den grøn- landske befolkning og især til den grønlandske ungdom. I må forsøge på alle måder at dygtiggøre jer, og I må '•»? . j MsSK-% KNWlfISMMHl Længde: 6,50 m. Bredde: 2,20 m. Dybgang 0,70 m. Motor SOLO 10 hk for benzin og petroleum, el start. — Båden er bygget ekstra solidt, specielt for Grønland, af lærk på eg, kravelbygget og forsynet med ishud. Ruf og styre- hus er af mahogni. — Der medfølger bl. a. anker, fortøjninger, gasapparat, kompas og jolle. — Båden er til salg for kr. 25.000,00 med leveringstidspunkt omkring 1. september. Henvendelse: pujortuléraK tuniniaga« takissusexartoK 6,50 m. sillssuseKartoK 2,20 m. itsinertussusexardlunilo 0,70 m. motoria SOLO 10 hk-lik benzinamik petroliumigdlo ingerdlatexartoK ingnåtdlagfssamik autdlartltauteKartoK. pujortuléraK Hundested-ime 1965 sananexarpoK lærk-imik manigsunik sagdliligaxardlune, KalexarpoK mahognimik axugtarfe- Kardlune Kalåtdlit-nunånilo angatdlatigineKarnigsså pivdlugo ingmlkortunik KajangnaitdlisagauvoK sikunutdlo nungutdlarnavérKutexardlune. ukunlnga pisatsersQtexarpoK: kisaK, gasimik iggat, pujorsiut, umiatsiårardlo kallta- gax. pujortuléraK tuniniarneKarpox 25.000,00 kr.-nik akilersitdlugo septemberivdlo autdlartfnerata migssåne tu- ninexarslnauvdlune. sågfigissagssaK umiarssualiorfiup pissortå: NIELS ROOS, VÆRFTSLEDER, HOLSTEINSBORG 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.