Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Page 17

Atuagagdliutit - 21.08.1969, Page 17
Vl Siver pr. person i Grønland mere end dobbelt så meget i statsudgifter, som vi giver til hvert enkelt landbrug 1 Danmark, og hvert enkelt landbrug består af tre personer. Hvis vi regner det om til personer, så kan det kom- nie til at betyde, at vi til hver ind- bygger i Grønland giver tre gange så faeget, som vi giver til de familier 1 Danmark, som er afhængige af land- bruget. Hertil kommer så, at omkring 7°00 danske landmænd årligt må for- lade deres erhverv, simpelthen fordi de ikke kan leve af det. Heraf kan vian se, at også de danske landmænd bar meget, meget store problemer at slås med. K’UTDLIGSSAT — De har så at sige kun set byerne | Grønland og ikke de små steder, og 1 byerne møder man de største pro- blemer. Jeg kan ikke lade være med at nævne K’utdligssat. Hvilke indtryk fik De under besøget i kulminebyen, ^sn affolker. De kunne ikke komme rned trøstende ord, fordi staten ikke kan fortsætte med at dække under- skuddet på kul-produktionen. For det første vil jeg sige igen, at det ikke er et problem, v\i kun har 1 Grønland. Vi har små øer i Dan- rnai'k, hvor der har boet sådan en tre, flre op til fem hundrede mennesker, s°® simpelthen ikke har overlevelses- mulighederne på .øen. De har ingen 'æge, og de har ikke engang — som man har heroppe — en forretning, hvor man kan købe varer. De har mgen samfærdselsmidler til det øvrige Danmark. Derfor kender vi godt pro- blemet. Men det betyder selvfølgelig °gså, at vii forstår, hvor alvorlige pro- blemerne er for en befolkning som i K’utdligssat, at man bliver tvunget af udviklingen til at skulle forlade sm by. Dette, at en hel bys befolk- nmg tvinges til at forlade byen, er et meget alvorligt problem. Jeg tror 'kke, at der er noget at gøre ved det. Kettere sagt: Der er ikke noget at gøre ved det. Det akcepterer man vel °gså. — Når vi ved, at vi for en tredje- del af udgifterne kunne betale ar- bejderne løn i K’utdligssat, uden at de producerede noget, så forstår man, at vi ingen mulighed har for at fortsætte driften af kulminen. Hvis vi skulle gøre det, ville det betyde, at vi brugte de penge på no- set, der aldrig kunne blive produk- tivt, at vi ikke havde de penge til rådighed for andre grønlandske egne, som kunne blive produktive. Og så kan jeg heller ikke lade være med at sige til de andre byer i Grøn- Jand, at når nu det er en kendsger- ^mg, at K’utdligssats befolkning må forlade deres by og flytte til andre Jfyer, så er det en vældig opgave for r® andre byer at tage god imod dem. De har vel problemer i forvejen, og maske begynder det allersværeste Problem først, når de skal falde til Pa det nye sted. Derfor appellerer til de byer, som modtager folk fra K’utdligssat, at de virkelig hjælper benn over de første år. Det er jo ikke bores problem alene i K’utdligssat. er hele Grønlands problem, vi står overfor. Jeg håber virkelig, at man vil tage vel imod dem, hjælpe uem så meget, man kan, så de så hur- ugt som muligt — så godt som muligt ~~~ kan føle sig hjemme på det nye sfed. Svært er det for dem i forvejen. StADIG flere grønlændere må 0vertage udsendtes FUNK- TIONER — Det er ikke så mange år siden, grønlænderne fik mulighed for at m en højere uddannelse, og der vil gå mange år, før de bliver nogenlunde ugestillet med danskerne — uddan- nelsesmæssigt. Under rejsen har vi m&t mærke til, at statsministeren lag- be vægt på, om man beskæftigede bsnsk eller grønlandsk arbejdskraft 1 anlægsarbejderne. Mener De, at grønlænderne efterhånden skal over- fuge de udsendte danskeres funktio- ner? ■— Jeg mener, det simpelthen må Vaere meningen med vor Grønlands- Pulitik, at stadig flere grønlændere kan overtage nogle af de funktioner, ®°m udsendte danske varetager i øje- blikket. Det kan ikke være rigtigt, at vi investerer alt det, vi gør i Grøn- land, for at nogle få danskere skal 1 eise herop og nyde godt af det. Det 6r ikke meningen med investeringer- n®- Derfor må vi målbevidst stræbe efter, at stadig flere funktioner kan °vertages af grønlænderne, sådan at 'u kan få en gradvis nedgang i an- tallet af udsendte danske. Forment- fg vil det være sådan, at der i mange, mange år endnu vil være udsendte banske heroppe. Det går vel også gan- ske godt med samarbejdet mellem ud- sendte og den grønlandske befolk- nmg. Men hvis vi ikke holder fast Ved det mål, at det er for grønlæn- derne, vi laver politikken, hvilket vil sige, at så mange funktioner som over- hovedet muligt skal overtages af grøn- lænderne, så er der ikke rigtig nogen mening med det. Det må være det, vi stadig må fastholde som vort mål. GRØNLÆNDERNES DELTAGELSE I LØSNINGEN AF OPGAVERNE — Nu har De — ganske vist i hast — set de forskellige byer, og mange steder kræves det atter og atter, at staten skal klare investeringerne. Er det staten, der skal løse opgaverne, eller er det os her i Grønland, der må prøve på at klare dem? — Det er både og. Staten skal gøre noget, og vi vil gøre noget. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fra regeringens side er indstillet på at fortsætte investerings-politikken i Grønland. På den anden side må det også være rigtigt igen her at holde fast ved målet: Vi skal skabe betin- gelser for, at grønlænderne i stigende omfang selv kan være med til at finansiere den videre udbygning. Det er en styrke for enhver befolkning, når den er i stand til at klare så mange af sine egne problemer som muligt. Man kan aldrig få et sundt samfund ud af det, når man hindrer al udvikling og får al den økonomi- ske betingelse for udvikling andre steder fra. Det må vi holde fast ved. — Det hænger igen sammen med uddannelsen, med oplysningen. Jeg tror, at det er noget meget væsent- ligt, at vi tilrettelægger skoleuddan- nelsen sådan, at den ungdom, der i de kommende år springer ud, får mulig- hed for at tage en uddannelse, der gør det muligt for den at overtage nogle af de funktioner, danskerne har. For kun derigennem er der en chance for, at man selv kan finansiere mere. Derfor er spørgsmålet om undervis- ning, oplysning og uddannelse vel nok det fundamentale problem i Grøn- lands-politikken. Og det er noget, vi aldrig må tabe af syne. Uden disse forudsætninger kan vi simpelthen ikke klare opgaven. DET GRØNLANDSKE SPROG BEVARES — Nu, da vi nævner oplysningen og uddannelsen, er det nærliggende at minde statsministeren om, at over halvdelen af den grønlandske befolk- ning er rent grønlandsk-sproget. Det er et problem i sig selv. I -forbindelse med oplysningen har vi bl. a. radio- fonien at støtte os til, men i de senere år er man også begyndt at snakke om TV. — Må jeg lige sige to ting. For det første er det rigtigt, at det er et pro- blem, at ca. halvdelen af den -grøn- landske befolkning kun taler grøn- landsk. Det skal vi leve med. Men samtidig vil jeg gerne sige, at jeg finder det meget vigtigt, at de skole- børn, som nu lærer dansk i skolerne, bliver gjort fortrolige med et sprog, man kan bruge og ikke bare et sprog, man har lært i skolen. I min tid lærte vi engelsk i skolen, men vi lærte ikke at bruge det. Vi må lære grønlænder- ne at bruge dansk. Jeg ved godt — og det skal vi være vågne for — at det straks fører til et kulturelt problem om, at det grønlandske sprog også skal være der. — Det stiller vældige krav at være to-sproget. Det betyder, at undervis- ningen, uddannelsen bliver lidt dy- rere. Jeg mener, at vi skal bære det, for det er en fornuftig Investering. Jeg mener, at vi fra statens side skal være villige til at bære dette. Men jeg trorj, hvis den grønlandske be- folkning d.v.s. de unge indstiller sig på at skulle kunne både dansk og grønlandsk, at de har en chance, som giver dem bedre muligheder end dan- skerne. Husk på, at danskerne kom- mer herop uden at kan tale grøn- landsk. Derfor har grønlænderne bed- re muligheder. Men det er vigtigt, at vi holder fast ved, at det grønlandske sprog skal bevares. Udfra et kulturelt synspunkt mener jeg, at vi skal. RADIO OG TV — Så er spørgsmålet om oplysnin- gen via radio og TV. Radioen klarer sig — så vidt jeg kan bedømme — ganske godt. Men kun været her et par uger -og er meget forsigtig, når jeg udtal-er mig. Nu ved jeg, at man må forvente at et TV på privat basis kommer i gang. Hvis jeg nu skal sige det meget ligeud — og det vil jeg helst — så vil jeg sige, at TV ikke må blive noget, der laves alene til underholdning for udsendte danskere og den del af den grønlandske befolk- ning, som kan dansk. TV er en vældig chance og en frygtelig risiko. En vad- dig chance, -hvis vi bruger det rigtigt, og en frygtelig risiko, hvis vi bare bruger det til banal underholdning. — Derfor vil jeg give det råd — jeg har sagt det til Grønlands-mini- steriet og det må gælde landsrådet også — at man still-er den betingelse til den mand, der nu får privat kon- cession på at drive TV, at han føler en forpligtelse over for oplysningen og uddannelses-opgaven. Man bør sørge for, at der bliver installeret — når det kommer i gang — TV i sko- lerne og i forsamlingshusene. Der må gerne bringes underholdning, men der må ikke kun bringes underholdning. Det væsentlige må være, at man ikke blot bruger skolerne, -men også for- samlingshusene til at bringe nogle pæ- dagogisk rigtigt tilrettelagte uddan- nelses- og -oplysnings-udsendelser i TV. Jeg har sagt til Grønlands-mini- steren, at kræver det, at vi skal være med til at producere nogle af disse film, så må vi være med til at betale det fra dansk side. Det er noget det fornuftigste, vi kan gøre. Så udnyt- ter vi den chance TV er og undgår den risiko, det kan være. MINDST 60—70 KVM. BOLIGAREAL PR. FAMILIE — I løbet af de sidste 15 år er der sket en meget mærkbar forbedring med hensyn til boligstandarden her- oppe, men målt med danske øjne er gennemsnits-størrelsen af de grøn- landske boliger stadig lille. — Det er rigtigt. Inden jeg går nær- mere ind på spørgsmålet, vil jeg godt lige sige, at vi også har et vældigt sanerings-problem i Danmark. Vi har grønlandsstørsteboghandelharnetopligelavet kompletkatalogoverbøgerderhandleromgrønland ogvelatmærkebøgerderkankøbesudsolgtebøgerer ikkemedtagetinteresseredekanbestillekataloget somvilblivetilsendtgratisogudenforpligtelser atuagkatboghandelbox609godthaab Rejsedeltagerne ser på et af sanerings- llulfssane igdlut pisoKalinermit nutånik husene i Jakobshavn. taorsertariaKalersut ilåt Kimerdloråt. frygtelig mange gamle lejligheder, som er under al kritik. Vi har vitterlig også familier i Danmark, som lever i små, to-rums lejligheder, der ikke er meget bedre end de grønlandske. Men det gør alligevel, at vi har en ekstra understregning af, når vi nu skal bygge i Grønland, at vi må bygge ud fra større ambition-er end vi hidtil har gjort. — Målet må i hvert fald være, at under 60 til 70 kvadratmeter pr. familie må der ikke være til rå- dighed. Og så skal familien endda ikke være så stor. For mange men- nesker i en for lille lejlighed gør, at der vokser en række andre pro- blemer. Vi snakker om alkohol- problemer i Grønland, og vi snak- ker om de unges manglende inter- esser o.s.v. Men når de lever under sådanne forhold, så kan det da ikke blive andet. Derfor må det selvfølgelig være rigtigt, at vi ikke skal stile efter noget under 60—70 kvadratmeter pr. familie. Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål COLOIM emballage a/s TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800 TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSES: COLONEMB koral puilassututdle imeruernartigaoK KORAL-it puilassututdle imeruernarti- gissut pineKarsfnåuput åssiglngitsutut Kulisut: appelsin, appelsin såkoKångit- sok, appelsin angisok, citron, ananas, grape tonic, sport, augpilassoK, cola åma apollinaris. koral er kildefrisk Der er 10 forskellige slags kildefriske KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri, kæmpeappelsin, citron, ananas, grape tonic, sport, rød, cola og apollinaris. 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.