Atuagagdliutit - 21.08.1969, Side 17

Vl Siver pr. person i Grønland mere
end dobbelt så meget i statsudgifter,
som vi giver til hvert enkelt landbrug
1 Danmark, og hvert enkelt landbrug
består af tre personer. Hvis vi regner
det om til personer, så kan det kom-
nie til at betyde, at vi til hver ind-
bygger i Grønland giver tre gange så
faeget, som vi giver til de familier
1 Danmark, som er afhængige af land-
bruget. Hertil kommer så, at omkring
7°00 danske landmænd årligt må for-
lade deres erhverv, simpelthen fordi
de ikke kan leve af det. Heraf kan
vian se, at også de danske landmænd
bar meget, meget store problemer at
slås med.
K’UTDLIGSSAT
— De har så at sige kun set byerne
| Grønland og ikke de små steder, og
1 byerne møder man de største pro-
blemer. Jeg kan ikke lade være med
at nævne K’utdligssat. Hvilke indtryk
fik De under besøget i kulminebyen,
^sn affolker. De kunne ikke komme
rned trøstende ord, fordi staten ikke
kan fortsætte med at dække under-
skuddet på kul-produktionen.
For det første vil jeg sige igen,
at det ikke er et problem, v\i kun har
1 Grønland. Vi har små øer i Dan-
rnai'k, hvor der har boet sådan en tre,
flre op til fem hundrede mennesker,
s°® simpelthen ikke har overlevelses-
mulighederne på .øen. De har ingen
'æge, og de har ikke engang — som
man har heroppe — en forretning,
hvor man kan købe varer. De har
mgen samfærdselsmidler til det øvrige
Danmark. Derfor kender vi godt pro-
blemet. Men det betyder selvfølgelig
°gså, at vii forstår, hvor alvorlige pro-
blemerne er for en befolkning som i
K’utdligssat, at man bliver tvunget
af udviklingen til at skulle forlade
sm by. Dette, at en hel bys befolk-
nmg tvinges til at forlade byen, er et
meget alvorligt problem. Jeg tror
'kke, at der er noget at gøre ved det.
Kettere sagt: Der er ikke noget at
gøre ved det. Det akcepterer man vel
°gså.
— Når vi ved, at vi for en tredje-
del af udgifterne kunne betale ar-
bejderne løn i K’utdligssat, uden
at de producerede noget, så forstår
man, at vi ingen mulighed har for
at fortsætte driften af kulminen.
Hvis vi skulle gøre det, ville det
betyde, at vi brugte de penge på no-
set, der aldrig kunne blive produk-
tivt, at vi ikke havde de penge
til rådighed for andre grønlandske
egne, som kunne blive produktive.
Og så kan jeg heller ikke lade være
med at sige til de andre byer i Grøn-
Jand, at når nu det er en kendsger-
^mg, at K’utdligssats befolkning må
forlade deres by og flytte til andre
Jfyer, så er det en vældig opgave for
r® andre byer at tage god imod dem.
De har vel problemer i forvejen, og
maske begynder det allersværeste
Problem først, når de skal falde til
Pa det nye sted. Derfor appellerer
til de byer, som modtager folk fra
K’utdligssat, at de virkelig hjælper
benn over de første år. Det er jo ikke
bores problem alene i K’utdligssat.
er hele Grønlands problem, vi
står overfor. Jeg håber virkelig, at
man vil tage vel imod dem, hjælpe
uem så meget, man kan, så de så hur-
ugt som muligt — så godt som muligt
~~~ kan føle sig hjemme på det nye
sfed. Svært er det for dem i forvejen.
StADIG flere grønlændere må
0vertage udsendtes FUNK-
TIONER
— Det er ikke så mange år siden,
grønlænderne fik mulighed for at
m en højere uddannelse, og der vil
gå mange år, før de bliver nogenlunde
ugestillet med danskerne — uddan-
nelsesmæssigt. Under rejsen har vi
m&t mærke til, at statsministeren lag-
be vægt på, om man beskæftigede
bsnsk eller grønlandsk arbejdskraft
1 anlægsarbejderne. Mener De, at
grønlænderne efterhånden skal over-
fuge de udsendte danskeres funktio-
ner?
■— Jeg mener, det simpelthen må
Vaere meningen med vor Grønlands-
Pulitik, at stadig flere grønlændere
kan overtage nogle af de funktioner,
®°m udsendte danske varetager i øje-
blikket. Det kan ikke være rigtigt,
at vi investerer alt det, vi gør i Grøn-
land, for at nogle få danskere skal
1 eise herop og nyde godt af det. Det
6r ikke meningen med investeringer-
n®- Derfor må vi målbevidst stræbe
efter, at stadig flere funktioner kan
°vertages af grønlænderne, sådan at
'u kan få en gradvis nedgang i an-
tallet af udsendte danske. Forment-
fg vil det være sådan, at der i mange,
mange år endnu vil være udsendte
banske heroppe. Det går vel også gan-
ske godt med samarbejdet mellem ud-
sendte og den grønlandske befolk-
nmg. Men hvis vi ikke holder fast
Ved det mål, at det er for grønlæn-
derne, vi laver politikken, hvilket vil
sige, at så mange funktioner som over-
hovedet muligt skal overtages af grøn-
lænderne, så er der ikke rigtig nogen
mening med det. Det må være det,
vi stadig må fastholde som vort mål.
GRØNLÆNDERNES DELTAGELSE
I LØSNINGEN AF OPGAVERNE
— Nu har De — ganske vist i hast
— set de forskellige byer, og mange
steder kræves det atter og atter, at
staten skal klare investeringerne. Er
det staten, der skal løse opgaverne,
eller er det os her i Grønland, der må
prøve på at klare dem?
— Det er både og. Staten skal gøre
noget, og vi vil gøre noget. Der skal
ikke være nogen tvivl om, at vi fra
regeringens side er indstillet på at
fortsætte investerings-politikken i
Grønland. På den anden side må det
også være rigtigt igen her at holde
fast ved målet: Vi skal skabe betin-
gelser for, at grønlænderne i stigende
omfang selv kan være med til at
finansiere den videre udbygning. Det
er en styrke for enhver befolkning,
når den er i stand til at klare så
mange af sine egne problemer som
muligt. Man kan aldrig få et sundt
samfund ud af det, når man hindrer
al udvikling og får al den økonomi-
ske betingelse for udvikling andre
steder fra. Det må vi holde fast ved.
— Det hænger igen sammen med
uddannelsen, med oplysningen. Jeg
tror, at det er noget meget væsent-
ligt, at vi tilrettelægger skoleuddan-
nelsen sådan, at den ungdom, der i de
kommende år springer ud, får mulig-
hed for at tage en uddannelse, der
gør det muligt for den at overtage
nogle af de funktioner, danskerne har.
For kun derigennem er der en chance
for, at man selv kan finansiere mere.
Derfor er spørgsmålet om undervis-
ning, oplysning og uddannelse vel nok
det fundamentale problem i Grøn-
lands-politikken. Og det er noget, vi
aldrig må tabe af syne. Uden disse
forudsætninger kan vi simpelthen
ikke klare opgaven.
DET GRØNLANDSKE SPROG
BEVARES
— Nu, da vi nævner oplysningen
og uddannelsen, er det nærliggende
at minde statsministeren om, at over
halvdelen af den grønlandske befolk-
ning er rent grønlandsk-sproget. Det
er et problem i sig selv. I -forbindelse
med oplysningen har vi bl. a. radio-
fonien at støtte os til, men i de senere
år er man også begyndt at snakke om
TV.
— Må jeg lige sige to ting. For det
første er det rigtigt, at det er et pro-
blem, at ca. halvdelen af den -grøn-
landske befolkning kun taler grøn-
landsk. Det skal vi leve med. Men
samtidig vil jeg gerne sige, at jeg
finder det meget vigtigt, at de skole-
børn, som nu lærer dansk i skolerne,
bliver gjort fortrolige med et sprog,
man kan bruge og ikke bare et sprog,
man har lært i skolen. I min tid lærte
vi engelsk i skolen, men vi lærte ikke
at bruge det. Vi må lære grønlænder-
ne at bruge dansk. Jeg ved godt — og
det skal vi være vågne for — at det
straks fører til et kulturelt problem
om, at det grønlandske sprog også
skal være der.
— Det stiller vældige krav at være
to-sproget. Det betyder, at undervis-
ningen, uddannelsen bliver lidt dy-
rere. Jeg mener, at vi skal bære det,
for det er en fornuftig Investering.
Jeg mener, at vi fra statens side skal
være villige til at bære dette. Men
jeg trorj, hvis den grønlandske be-
folkning d.v.s. de unge indstiller sig
på at skulle kunne både dansk og
grønlandsk, at de har en chance, som
giver dem bedre muligheder end dan-
skerne. Husk på, at danskerne kom-
mer herop uden at kan tale grøn-
landsk. Derfor har grønlænderne bed-
re muligheder. Men det er vigtigt, at
vi holder fast ved, at det grønlandske
sprog skal bevares. Udfra et kulturelt
synspunkt mener jeg, at vi skal.
RADIO OG TV
— Så er spørgsmålet om oplysnin-
gen via radio og TV. Radioen klarer
sig — så vidt jeg kan bedømme —
ganske godt. Men kun været her et
par uger -og er meget forsigtig, når
jeg udtal-er mig. Nu ved jeg, at man
må forvente at et TV på privat basis
kommer i gang. Hvis jeg nu skal sige
det meget ligeud — og det vil jeg
helst — så vil jeg sige, at TV ikke
må blive noget, der laves alene til
underholdning for udsendte danskere
og den del af den grønlandske befolk-
ning, som kan dansk. TV er en vældig
chance og en frygtelig risiko. En vad-
dig chance, -hvis vi bruger det rigtigt,
og en frygtelig risiko, hvis vi bare
bruger det til banal underholdning.
— Derfor vil jeg give det råd —
jeg har sagt det til Grønlands-mini-
steriet og det må gælde landsrådet
også — at man still-er den betingelse
til den mand, der nu får privat kon-
cession på at drive TV, at han føler
en forpligtelse over for oplysningen
og uddannelses-opgaven. Man bør
sørge for, at der bliver installeret —
når det kommer i gang — TV i sko-
lerne og i forsamlingshusene. Der må
gerne bringes underholdning, men der
må ikke kun bringes underholdning.
Det væsentlige må være, at man ikke
blot bruger skolerne, -men også for-
samlingshusene til at bringe nogle pæ-
dagogisk rigtigt tilrettelagte uddan-
nelses- og -oplysnings-udsendelser i
TV. Jeg har sagt til Grønlands-mini-
steren, at kræver det, at vi skal være
med til at producere nogle af disse
film, så må vi være med til at betale
det fra dansk side. Det er noget det
fornuftigste, vi kan gøre. Så udnyt-
ter vi den chance TV er og undgår
den risiko, det kan være.
MINDST 60—70 KVM. BOLIGAREAL
PR. FAMILIE
— I løbet af de sidste 15 år er der
sket en meget mærkbar forbedring
med hensyn til boligstandarden her-
oppe, men målt med danske øjne er
gennemsnits-størrelsen af de grøn-
landske boliger stadig lille.
— Det er rigtigt. Inden jeg går nær-
mere ind på spørgsmålet, vil jeg godt
lige sige, at vi også har et vældigt
sanerings-problem i Danmark. Vi har
grønlandsstørsteboghandelharnetopligelavet
kompletkatalogoverbøgerderhandleromgrønland
ogvelatmærkebøgerderkankøbesudsolgtebøgerer
ikkemedtagetinteresseredekanbestillekataloget
somvilblivetilsendtgratisogudenforpligtelser
atuagkatboghandelbox609godthaab
Rejsedeltagerne ser på et af sanerings- llulfssane igdlut pisoKalinermit nutånik
husene i Jakobshavn. taorsertariaKalersut ilåt Kimerdloråt.
frygtelig mange gamle lejligheder, som
er under al kritik. Vi har vitterlig
også familier i Danmark, som lever i
små, to-rums lejligheder, der ikke er
meget bedre end de grønlandske. Men
det gør alligevel, at vi har en ekstra
understregning af, når vi nu skal
bygge i Grønland, at vi må bygge ud
fra større ambition-er end vi hidtil
har gjort.
— Målet må i hvert fald være,
at under 60 til 70 kvadratmeter pr.
familie må der ikke være til rå-
dighed. Og så skal familien endda
ikke være så stor. For mange men-
nesker i en for lille lejlighed gør,
at der vokser en række andre pro-
blemer. Vi snakker om alkohol-
problemer i Grønland, og vi snak-
ker om de unges manglende inter-
esser o.s.v. Men når de lever under
sådanne forhold, så kan det da
ikke blive andet. Derfor må det
selvfølgelig være rigtigt, at vi ikke
skal stile efter noget under 60—70
kvadratmeter pr. familie.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSES: COLONEMB
koral
puilassututdle
imeruernartigaoK
KORAL-it puilassututdle imeruernarti-
gissut pineKarsfnåuput åssiglngitsutut
Kulisut: appelsin, appelsin såkoKångit-
sok, appelsin angisok, citron, ananas,
grape tonic, sport, augpilassoK, cola
åma apollinaris.
koral
er kildefrisk
Der er 10 forskellige slags kildefriske
KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri,
kæmpeappelsin, citron, ananas, grape
tonic, sport, rød, cola og apollinaris.
17